Husk mig
▼ Indhold

Vandmiljøet


Vandmiljøet02-12-2008 10:19
Morten Riber
★★★★★
(2298)
Ja så hører vi i nyhederne i dag at det er gået tilbage med vandmiljøplanen. Det betyder at vi i stedet for at få renere vandløb, åer mv. som vi ellers har kunne glæde os over, så svines vores natur igen, i stigende grad, til.

Men det er vel ikke at regne for noget i forhold til den store indsats vores miljøminister gøre for klimaet ved at bekæmpe C2o'en mv.?

Og sådan som hun fører sig frem på verdensplan er der vel ikke noget at sige til at hun ikke har tid til at fokuserer så meget på småting herhjemme i den lille andedam.

Mvh
Morten
02-12-2008 15:32
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Hej Morten
Der er jo tale om typisk politisk makværk - og stort set alle politiske partier er skyldige eller medskyldige. Det er ikke nok at råbe op om at "planen virker ikke" - det eneste der kan tælle er konstruktiv kritik, dvs. specifikke forslag. Vel at mærke ikke bare i kroner og øre men med konkrete forslag til hvad der skal gøres - og helst med opbakning fra fageksperter af forskellig slags.

Er generelt ikke fan af enhedslisten men de har faktisk stillet et konkret forslag som såvel landbrugs"forskere" og de økonomiske vismænd har anbefalet omkring noget så simpelt som udvidelse af randzoner omkring vandløb og brønde der skulle have stor effekt da udsivning af pesticider og nitrater osv. er større des tættere på vandet de spredes. Ingen generel støtte fra andre partier og heller ikke den store medieopmærksomhed.

Enhedslistens lovforslag


Med i problemstillingen er også landbrugsstøtte og EU's brakmarksstøtte. Igen noget som altid har været helt hul i hovedet. Med mindre - helst ingen - landbrugsstøtte vil der være mindre produktion og dermed mindre belastning af miljøet. Specielt svineproduktion vil blive mindre rentabel og vi vil ikke længere være belastet af gylle fra 25 millioner svin mht. vandmiljøet. Fjernelse af brakmarksstøtte hvor man betaler folk for ikke at være produktive siger næsten sig selv. For de penge staten (igennem EU fordelingsmekanismer) har benyttet til brakmarker kunne vi have købt jorden direkte til staten og være helt ude over den problemstilling vi har set i år med oppløjning af dem. Ikke at jeg som sådan går ind for den løsning (at staten opkøber jord) men ville trods alt være et bedre alternativ til konstant brakmarksstøtte.

Et par artikler om emnet
Vismændene kritiserer oppløjning af naturen
Dyrevelfærd kan skade miljøet

Mht. Connie kan vi hurtigt blive enige om forfløjen signalpolitik fremfor indhold - men det er vist Troels Lund Poulsen (V) der er Miljøminister og har ansvar for "småtingene i andedammen" så at sige.
10-12-2008 22:56
Jakob
★★★★★
(9287)
.



Jeg har en brakmark, hvor jeg har plantet lidt træer de sidste år.
Men nu er det slut med brak, så de fleste brakarealer vil i fremtiden komme under plov.

Min mark, havde jeg forestillet mig, skulle fortsætte med at være halv natur, og måske med lidt økologiske afgrøder ind imellem træerne, og hvad jeg ellers kan finde på.

Jeg har altså endnu ikke en fast plan med marken, og slet ikke mange år ud i fremtiden.

Men nu viser det sig, at hvis man vil bevare sin ret til at dyrke jorden, så skal man søge om det, ellers mister man den automatisk.
http://pdir.fvm.dk/15_%C3%A5rs_genopdyrkningsret.aspx?ID=7775

Det så jeg tilfældigt i avisen.... Er det virkelig lovligt at snuppe min ret til at dyrke jorden og udelukkende oplyse om det i avisen..??

Det undrer mig....


Men hvad værre er, så er jeg bange for, at jeg bliver nødsaget til at hive alle mine træer op igen, hvis jeg vil beholde retten til at dyrke jorden.


Jeg håber, at nogen kan forklare mig logikken og rette eventuelle misforståelser, som jeg har begået, for jeg kan seriøst ikke finde en fornuftig mening med den ekstra administration, som regeringen her pålægger landbruget til skade for både miljø, klima og ejendomsret.



.
12-12-2008 12:34
Jakob
★★★★★
(9287)
.




Når man ser sådan noget i avisen, og der kun er to dages frist, så får man travlt med at læse sine lektier

Vejledning


Man finder en klog landmand og snakker ham et øre af i et desperat forsøg på at få styr på det, så man kan vælge det rigtige skema og få det udfyldt korrekt

Skemaer



I den hektiske jagt på viden, papirer og kopier lykkes det knoldesparkeren at falde på trappen, så han nu har så ondt i sit håndled, at han knapt kan bruge en mus.
Men det er der ikke noget at gøre ved. Den for Danmark så livsvigtige og altafgørende administration skal jo passes til punkt og prikke.

Hvad det koster i ejendomsværditab, at jeg beholder mine træer, det ved jeg ikke. Jeg skal såmænd nok også bare være glad for, at jeg slap med livet i behold.





Men jeg har også hørte noget godt nyt, som jeg endnu ikke har fået verificeret.
Der skulle nu være færdigudviklet en giftsprøjte, som kan reducere forbruget af sprøjtemidler betydeligt.
Den fungerer lidt som en lugerobot, idet den kun sprøjter, når den kan se noget ukrudt.
De mangler selvfølgelig at udskifte dyserne med tænger, som rykker ukrudtet op i stedet for at sprøjte det. Så det er ikke perfekt, men alligevel et hårdt tiltrængt skridt på vejen. Spørgsmålet er så måske, hvor lang tid der går, før den bliver sat i produktion. En øget afgift på pesticider vil nok skrue op for tempoet.




.




Deltag aktivt i debatten Vandmiljøet:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Varmere klima ødelægger vandmiljøet07-05-2009 08:17
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik