|
Vandstanden ved Tuvalu... |  |  |
| 06-03-2011 16:03 | Vandstanden ved Tuvalu... |
kfl

 (548)
|
Prof. Jens Ulrik Andersen, Århus Universitet skriver i kronikken Kejserens Nye Klimaklæder bragt i Jyllandsposen den 7.2.2011 følgende:
Og bekymringen for de små øsamfund kan nok være berettiget, men ikke på grund af havstigninger.... På Tuvalu er der ikke observeret nogen stigning over de seneste 16 år.
Det er denne påstand jeg vil imødegå i det følgende.
Vandstanden er globalt set i løbet af de sidste 18 år vokset med ca. 3.1 mm pr. år. Dette fremgår bl.a. af målinger med satellitterne Jason/Topex. Følgende graf er hentet fra Sea Level Colorado

De er store regionale forskelle i vandstandsstigninger

De største årlige stigninger er set i den vestlige del af Stillehavet og den vestlige del af det Indiske Ocean. Det største fald er set i den nordøstlige del af Stillehavet vest for Alaska. Det er lidt af et paradoks at vandstandsstigningerne er så forskellige i verdenshavene jf. reglen om forbundne kar. Man kan altid sige, at det er vindsystemerne, der er årsagen, men det er egentlig ikke en forklaring.
Vandstandsstigningen i Tuvalu - ifølge mine beregninger - hører til de største årlige vandstandsstigninger i periode 1992-2010 med 4.3 mm pr. år. Vandstandsstigningen vest for Alaska, dvs. (54° N, 207 Ø) er på - 4.0 mm. pr. år. Derfor er prof Jens Ulrik Andersenn valg af Tuvalu det dårligste valg han kunne gøre.
Hvis man vil skabe tvivl om vandstandsstigningerne kan man ved cherry picking nå frem til det resultat man ønsker. Det der tæller er den globale vandstandsstigning.
I sin argumentation har Jens Ulrik Andersen benyttet - så vidt jeg kan se - South Pacific Sea Level: A reassessment af Vincent R. Gray publiceret 17. august 2010, der igen bygger på SEAFRAME projektet Vincent R.Gray
I denne publikation står på side 19/20 om TUVALU:
If the depression of the 1998 cyclone is ignored, there was no change is sea level at Tuvalu between 1994 and 2009: 14 years. The recent slight fall would probably be related to the recent earthquake.
Denne påstand er ikke korrekt, idet data fra TOPEX/JASON -satellitterne viser en signifikant stigning på ca. 4.3 mm. pr. år ifølge mine beregninger og vedlagte graf.
Ud fra de samme data har jeg dannet den årlige minimale vandstand, middelvandstanden og den maksimale vandstand ved Tuvalu. Dette fremgår af vedlagte graf i det efterfølgende indlæg:
Stigningen pr. år er for minimum, middel og maksimum vandstanden på henholdsvis 3.4, 4.3 og 3.7 henholdsvis, hvoraf kun stigningen pr. år for middelvandstanden er signifikant.
Jeg har holdt nogle få observationer ude i 1997/1998 på grund af ekstremt lav vandstand pga. den tropiske cyklon GAVIN. Dette bevirker en lidt mindre årlig vandstandsstigning end ellers.
Hvis man ønker vise at vandstanden i Tuvalu er faldende, kan man blot foretage en måling eller besøge øerne efter en tropipsk cyklone som i 1997/1998. Der er også mulighed for at vise det modsatte ved et passende valgt andet tidspunkt. Alt dette hidrøre fra den store årlige variation i vandstanden.
Det er meget vanskelig at vurdere vandstanden lokalt, idet den er påvirket af ændringer i tidevandet, i lufttrykket, i vindsystemer, i landhævninger, ENSO og at 18 år er en lidt forkort tidsperiode til at vurdere vandstandsstigningerne med stor sikkerhed.
Jeg er meget vel klar over mine begrænsninger mht. analyse af vandstandsstigninger ved Tuvalu. Imidlertid mener jeg, at jeg med de forhåndsværende søms princip har dokumenteret, at Jens Ulrik Andersens påstand om Tuvalu ikke holder.
SEAFRAME-projektet, der basere sig på tidevandsmålinger, viser en signifikant stigning på 5.1 mm. pr. år. og justeret for barometertryk og landhævning på 4.7 mm pr. år.
Jeg har fat i data fra SEFRAME projektet, men har ikke haft tid til at analysere data, men det kommer på et tidspunkt. Derfor henvises til SEAFRAME projektet for mere præcise vurderinger SEAFRAME.
Executive Summary
A SEAFRAME gauge was installed in Funafuti, Tuvalu, in March 1993. It records sea level, air and water temperature, atmospheric pressure, wind speed and direction. It is one of an array designed to monitor changes in sea level and climate in the Pacific.
This report summarises the findings to date, and places them in a regional and historical context.
The sea level trend to date is +5.1 mm/year but the magnitude of the trend continues to vary widely from month to month as the data set grows. Accounting for the precise levelling results and inverted barometric pressure effect, the trend is +4.7 mm/year. A nearby gauge, with a longer record but less precision and datum control, shows a trend of +0.9 mm/year.
Variations in monthly mean sea level, air and water temperatures are dominated by seasonal cycles and were affected by the 1997/1998 El Niño.
The seasonal sea level cycle shows a peak early in the year, a time when Funafuti frequently experiences flooding.
Since installation, at least two cyclones have passed through Tuvalu, but only one, Tropical Cyclone Gavin, was registered as extreme low pressure on the SEAFRAME at Funafuti.
The SEAFRAME at Funafuti, Tuvalu has recorded 16 separate tsunami events since its installation. The largest tsunami signal of trough-to-peak height 8 cm was recorded after an earthquake of magnitude Mw8.3 that occurred near Kuril Islands on 15th November 2006.
På side 13 i denne raport findes der et udemærket ovesigt over de beregnede vandtandstigninger pr. år for udvalgte positioner i Stillehavet.
Man kan kun gisne om konsekvenserne for de lavt liggende øer som Tuvalu, men mit skøn er, at det på et tidspunkt vil få konsekvenser.
For at underbygge Jens Ulrik Andersens påstand vil det kræve, at man på en eller anden måde tilbageviser gyldigheden af både vandstandsmålingerne via Topex/Jason og i SEAFRAME-projektet. Det er noget af en opgave.
Konklusion:
(1) I forbindelse med en diskussion om den globale vandstand er det ikke meningsfyldt alene at nævne vandstandsstigningerne ved Tuvalu. Hvis den skal nævnes, skal det være som et af de steder i verden, hvor vandstanden vokser mest.
(2) Påstanden om vandstandsstigninger ved Tuvalu holder ikke uanset om man benytter data fra TOPEX/JASON eller data fra SEAFRAME-projektet.
(3) Der er almindelig konsensus om systematisk vandstandsstigninger i verdenshavne. Jens Ulrik Andersen kilde er ikke repræsentative for det videnskabelige samfunds syn på vandstandsstandsstigningerne.
(4) Min bedste anbefaling – selv om det vil være svært for prof Jens Ulrik Andersen – at give et dementi i Jyllandsposten mht. til dine påstande om vandstanden ved Tuvalu.
Jeg ved ikke alt om ændringerne i vandstanden i verdenshavne. Derfor forbeholder jeg mig ret til at justere dette indlæg når ny viden indvindes.
KFL Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Tilknyttet billede:
 Redigeret d. 06-03-2011 16:38 |
| 06-03-2011 16:19 |  |
Frank Lansner

 (2596)
|
Ser spændende ud! Vil kigge nærmere :-) Lige som supplement:

Taget fra: http://www-cluster.bom.gov.au/ntc/IDO60102/IDO60102.2009_1.pdf
Redigeret d. 06-03-2011 16:23 |
| 06-03-2011 16:30 |  |
kfl

 (548)
|
En supplerende graf over minimum-, middel- og maksimum vandstanden ved Tuvalu baseret på Topex/Jason sattelitmålinger.
Kun udviklingen i middelvandstanden er signifikant. Dette skyldes at variationen i minimum og maksimaumu vandstanden er større end i middelvandstanden.
KFL Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Tilknyttet billede:
 Redigeret d. 06-03-2011 16:33 |
| 06-03-2011 16:43 |  |
teralaser

 (16)
|
Potholer54, som ellers er meget en "warmer" har gravet et par papers frem, der antyder at mange atoller faktisk vokser mere end vandstanden og ikke drunker: "The dynamic response of reef islands to sea-level rise: Evidence from multi-decadal analysis of island change in the Central Pacific" -- Webb and Kench, Global and Planetary Change 2010-11-23 fx (find selv flere i hans kilde liste til denne video)
|
| 07-03-2011 18:17 | RE: Tak for link/gennebrud |
kfl

 (548)
|
teralaser skrev:Potholer54, som ellers er meget en "warmer" har gravet et par papers frem, der antyder at mange atoller faktisk vokser mere end vandstanden og ikke drunker: "The dynamic response of reef islands to sea-level rise: Evidence from multi-decadal analysis of island change in the Central Pacific" -- Webb and Kench, Global and Planetary Change 2010-11-23 fx (find selv flere i hans kilde liste til denne video)
Takket være dit link undersøgte jeg hvad der er skrevet om vandstanden ved Tuvalu og erosion og fandt følgende artikel:
The dynamic response of reef islands to sea-level ris:..
Jeg har læst den igennem og mener, at der er tale om et gennembrud i diskussionen om ændringer i vandstanden ved de lavtliggende øer i Stillehavet. Denne artikel har fastlagt en startlinie/baseline for disse ører's arealer for 20 til 60 år siden.
I korte træk står der følgende i artiklen:
1)På 86% af alle øerne er arealet vokset 2)På 14% af øerne er arealet reduceret 3)På 60% af øerne har der været en betydelig erosion ved oceankysten og en tilsvarende vækst imod atolkysten.
Disse iagttaglser stemmer ikke med forventningerne som følge stigningen i vandstanden omkring øerne. Der er her tale om et paradoks, der måske er løst, men som jeg ikke ved noget om hvordan det løses.
For at løse dette paradosk skal man vide noget om dynamikken i koraløers Geomorphology. Pt. ved jeg intet om dette emne.
Det bliver spændende at læse den efter følgeden diskussion.
KFL Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 07-03-2011 19:13 | |
|
| 09-03-2011 19:54 | RE: Hvornår vil Tuvalu være ubeboelig ? |
kfl

 (548)
|
Hvornår forventes at vandstandsstigningerne at gøre Tuvalu ubeboelige?
Svar: Tidligst i år 2070 og senest i år 2140.
I offentligheden har der mig bekendt ikke været fremsat tidspunkter på hvornår Stillehavets atoller bliver ubeboelige, men det har ligesom ligget i luften "at det snart ville ske".
Tidspunktet for dette afhænger stigningen i vandstanden i verdenshavene, men også af det fundament øerne hviler på.
Dette fundament blev dannet i mid-Holocene dvs. for 8000 år til 9000 år siden og det kan identificeres på alle atoller. På øgruppen Tuvalu er dette plateau på ca. 2.3 m over middelvandstanden i dag. Oven på dette er lagret sedimenter, således at øens maksimale højde er på 4,5 m over daglig vande. Når det maksimale vandstand overskrider mid-Holocens plateauet på 2,3 m er der frit slag for erosion og det vil være øernes endeligt.
Den maksimale vandstand, som følge af tidevand, skønnes til at være på 1,6 m over daglig vande. Selv ved maksimalt højvande vil der i dag være et stykke vej til de 2,3 m, nemlig 0,7 m. Hvis vandstanden i verdenshavene forventes at vokse med 1 m frem til 2100 vil deadline for øerne være i år 2070. Hvis vandstanden kun vokser med 0,5 m pr århundrede, vil den seneste deadline være på år 2140.
Konklusion: (1) Der er ingen tvivl om at Tuvalu vil være ubeboligt på et tidspunkt.
(2) Atollerne omkring Tuvalu vil være ubeboelige tidligst i år 2070 og senest år 2140.
På andre øgrupper gælder lignede forhold og det tidligste og seneste tidspunkt på for hvornår deadline passeres for disse øgrupper er henholdsvis år 2050 og år 2160.
Der kan læse meget mere om dette i følgende publikationen, som jeg indtil videre finder troværdig:
Pacific Atoll Living:How Long Already and Until When
Jeg må tilstå, at jeg ikke har gennemlæst artiklen i alle detaljer. Derfor kan der være noget jeg har misset eller misforstået. Jeg har ikke chekket hvad IPCC skriver om dette emne.
Andre er velkommen til at korrigere mig.
Tuvalu sea level
KFL Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 09-03-2011 20:11 |
| 26-11-2011 19:43 |  |
kfl

 (548)
|
Opdatering af og uddybning af mit indlæg om Tuvalu:
Opdateret Tuvalu info
KFL Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
|
Deltag i debatten som aktiv debattør og del din holdning til emnet Vandstanden ved Tuvalu... med forummets mange læsere. |
|
| |  | |
|