Varmepumpeudvikling
| 23-05-2010 22:22 | |
delphi ★★★★★(7581) |
De bruger ikke CO2 til varmefangeren. Nej netop ikke og derfor virker det ikke ordentlig. |
| 24-05-2010 10:49 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @delphi Hvis CO2 selv kan finde det varmeste sted at hente varmen, så ser jeg godt din tanke, selvom jeg ikke kan verificere den. Men pointen med varmefangeren kombineret med jordvarme er altså ikke et spørgsmål om kølemiddel. Pointen er ganske enkelt, at man f.eks. i solskin om foråret kan hente mere varme fra luften end fra den jord, som man har kølet hele vinteren. Har man et varmelager i form af nogle kubikmeter sand under stuegulvet, så kan man evt. hente solvarmen fra fangeren, når strømforbruget er lavt i industriens middagspause og i weekender og gemme den til om aftenen eller dagene efter. Har man en husstandsvindmølle, så kan man på lune forårsdage med blæst næsten få dobbelt effekt, fordi mere vind foruden billig vindstrøm også vil give en bedre varmeoverførsel fra luften til varmefangeren. Men økonomien i det må nok primært overvejes i forhold til EL-prisen. Er strømmen langt billigere om natten, så går det selvfølgelig ud over fidusen, fordi varmefangeren virker bedst i solskin. Om natten er der mindre indstråling og mindre varme i luften, og fangeren kan derfor måske hurtigt få svært ved at optage mere varme, end der kan hentes fra den kolde jord. Der findes også eksempler på, at man i forbindelse med et jordvarmeanlæg installerer en luft/vand-varmepumpe til opvarmning af brugsvand om sommeren. Denne varmepumpe må kunne spares, hvis man har en varmefanger, fordi varmefangeren netop kan forvandle jordvarmepumpen til en luft/vand-varmepumpe. Har jeg ret i disse vurderinger, så mener jeg, at der er tale om en god forbedring indenfor varmepumpekoncepter. Det ville selvfølgelig være endnu bedre, hvis vi kunne lægge varmefangeren op på loftet, hvor sommersolen bager luften 60 grader varm, men vores brugsvand skal kun være 55 grader, så varmepumpen omdanner varmeoverskuddet til strøm, som sælges. Så der er altså stadig plads til forbedringer. Til styring håber jeg på noget trådløst og fleksibelt, som kan tage sig af hele huset: http://www.klimadebat.dk/forum/pc-til-styring-af-husets-energiforbrug-d24-e1517.php Men jeg savner akut at se jordvarmepumper, hvor der reklameres med, at de er egnede til "intervaldrift", så man ved, at varmepumpen er egnet til at starte og standse mange gange om dagen. Tværtimod er det mit indtryk, at jordvarmepumper helst skal køre kontinuerligt, hvis slid og energitab ikke skal blive for stort. Især i kombination med vindmøller må det være meget ønskeligt, at varmepumpen er egnet til at køre som vinden blæser. . |
| 24-05-2010 13:10 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Jakob Min IVT varmepumpe kører ikke konstant, og varmepumpen er styret efter udetemperaturen. Pt er den overgået til sommerdrift - dvs. den starter kun når der er behov for varmt brygsvand, hele centralvarmedelen inkl. cirkulationspumpen er stoppet. |
| 24-05-2010 13:26 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
den starter kun når der er behov for varmt brygsvand - men det er der vel tit, hvis du nu har etableret eget bryggeri!? |
| 24-05-2010 16:45 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Kosmos skrev:den starter kun når der er behov for varmt brygsvand @Kosmos Jeg jeg havde tænkt mig, at bruge det som brændstof i min bil - på den måde bliver jeg mere CO2-neutral. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 24-05-2010 20:56 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
.Boe Carslund-Sørensen skrev: Bruger du også jordvarmeslangen til at levere varmt brugsvand om sommeren..? Jeg tror, at IVT er god kvalitet, og de har endda også en svanemærket model. Men der er selvfølgelig forskel på, om varmepumpen kun starter og stopper nogle gange om dagen, når der bruges meget varmt vand, eller om den skal starte og stoppe måske over 100 gange, fordi vinstrømmen er ustabil. . |
| 24-05-2010 21:58 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Bruger du også jordvarmeslangen til at levere varmt brugsvand om sommeren..? @Jakob Varmepumpe bruger jordslange hele tiden - pt. går den ind med 13,6C' |
| 25-05-2010 08:59 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
.Boe Carslund-Sørensen skrev: Hvis det er normalt for jordvarmeanlæg, at temperaturen er så høj allerede i maj, så er der nok ikke meget vundet ved at bruge varmefanger i overgangsfasen. Men da din jord er varmere end mit brugsvand, så har jeg en mistanke om, at din jordslange må være lagt ovenpå fjernvarmerør eller en anden varmekilde..? . |
| 25-05-2010 17:07 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Men da din jord er varmere end mit brugsvand, så har jeg en mistanke om, at din jordslange må være lagt ovenpå fjernvarmerør eller en anden varmekilde..? @Jakob Fjernvarmerørene er ca. 2 m fra de yderste 60 m jordslange, men jorden er meget vandholdig og har således en rigtig god varmeledningsevne. |
| 25-05-2010 19:12 | |
| Søren_Søndergaard★★☆☆☆ (204) |
Hej Boe Er du du blevet fjernvarmeværksejer i andelsselskabet? |
| 25-05-2010 19:21 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Søren_Søndergaard skrev: Vi har underskrevet en betinget købaftale i december 2009, men vi har ikke fået endelig besked endnu, om kommunen kan få godkendt handlen i Statsforvaltningen. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 26-05-2010 00:36 | |
| Søren_Søndergaard★★☆☆☆ (204) |
@Boe Det lyder godt. Fandt dette nydelige billede af jer :) http://www.nordvestnyt.dk/artikel/52913:Odsherred--Brugerne-koeber-varmevaerk-for-10-7-millioner-kroner Er bestyrelsen ved at have dannet sig en fornemmelse af udfordringerne med optimering af værket og ikke mindst dets økonomi? I skal nok være specielt opmærksomme på alle reglerne omkring produktionsuafhængige tilskud. Og så få styr på produktion i forhold til elmarkedet. Jf. de tal jeg har set fra værket, så tror jeg I skal blive skarpere på helt at forstå sammenhængen mellem teknikken og økonomien. Har I udsigt til at blive tvunget ud i større renovationer i den nære horisont? Redigeret d. 26-05-2010 00:36 |
| 26-05-2010 10:17 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Søren Vi er ved at indgå en aftale med SEAS-NVE om drift af værket herunder salg af el. Værket døjer med utætheder i isoleringskappen i rørsystemet, så der følger 700.000 kr. med til udbedringer. Rørsystemet melder fejl blot der er 3 dråber vand i nærheden af føletråden. Ellers skulle værket være meget velholdt, og vi overtager alle garanti- og serviceaftaler på motor mv. |
| Decentral (fjern)varmepumper09-09-2010 23:08 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Her forsalg til 100 % omlægning af St MErløse ved Holbæk til varmepumper og en delvis omlægning af fjernvarmenettet i St. Merløse via Sabroe ammoniakvarmepumpe til varmepumpedrift se http://nhsoft.dk/viewpage1.php?nx=ka338&px1=jC2376v Energi til byens varmepumper frembringes og overføres via co2 som koger langt fra byen evt ved spild fra el-produktion og co2'en kondenserer nu på de varmepumpers fordamper som virker for byen. Cop ved modtagelse af energi ved 15 c' via et co2-system fra kraftvarme langt fra byen yder Sabroe stempelkompressor varme ved 60 c' ved en cop på 5,11 inkl tab i motor se http://nhsoft.dk/work/Fg21/Apl/Holbak15C.htm Ved afgangstemp på 35 c' cop = 10,2 se http://nhsoft.dk/work/Fg21/Apl/Holbak.htm Altså en gennemsnitlig cop på over 7 når fjernvarmevandet i bydele for feks 70 husstande produceres ved 60 c' og dampsystemet i fjernvarmenettet kompenserer for tabet i nettet når energien afsættes trinvis ved forskellige kondenseringstemperaturer. Når dampsystemet hertil nu trækkes ind i enkelte boliger med gulvvarme afsættes energien nu fra den centrale varmepumpen ved cop'er bedre end 10. Redigeret d. 09-09-2010 23:09 |
| 12-09-2010 08:56 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. Endnu en varmepumpe til høj temperatur: http://ing.dk/artikel/111850-saerlig-varmepumpe-giver-solvarmen-en-haand Citater: ----------------------- Københavns Energi har installeret en særlig type varmepumpe på sin varmevekslerstation til fjernvarme i Kløvermarken på Amager. Varmepumpen er en såkaldt transkritisk CO2-varmepumpe på 164 kW - den anden af sin slags her i Danmark - og den er del af et demonstrationsprojekt, hvor Københavns Energi vil undersøge mulighederne for samspil mellem varmepumpen, et cirka 500 kvm solfangeranlæg og et varmelager på 50 kvm. --- Ideen med demonstrationsanlægget er som nævnt, at den transkritiske CO2-varmepumpe skal opgradere solfangervandet til fjernvarmetemperatur på distributionssiden, som kører med 70-85 grader celcius. Når varmepumpen leverer fjernvarmevand ved 80-85 grader celsius, modtager den vand fra solfangerne på 40-45 grader celsius og har således en COP på mellem 2,8 og 3,2. Varmepumpen anvender CO2 som kølemiddel i dets såkaldt transkritiske område, hvor CO2 har både gas- og væskeegenskaber samtidig. Det vil sige omkring et tryk på 73 bar og 31 grader celsius. Det gør det muligt at lade pumpen producere op til 85 grader varmt vand i stedet for de cirka 60 grader, som traditionelle ammoniakbaserede varmepumper kan producere. ----------------------- -- @delphi Skal Fru Jensen i St. Merløse ikke have sig nogle flere eller større radiatorer for at kunne holde varmen, hvis du sænker fjernvarmetemperaturen fra 80 til 60 'C..? . |
| 12-09-2010 13:05 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Skal Fru Jensen i St. Merløse ikke have sig nogle flere eller større radiatorer for at kunne holde varmen, hvis du sænker fjernvarmetemperaturen fra 80 til 60 'C..? Nej for nu modtager hun 60 c' som fjernvarmesystemet som sender 80 - 90 c' ud i fjernvarmenettet ikke kan leverer i det yderste af byens net pga det enorme nettab i st merløse. Op til halvdelen af den tilførte energi tabes i nettet. Varmepumpesystemet garanter 60 c' i hele byen. Men ellers var pointen at de boliger som kræver meget høje temperaturer at man fører dampen ind i boligen og afsætter varme til denne, via disse luftkondensatorer. Se http://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftninger/3/stor1423.png NU sænkes kogning af dampen så det nu sker periodevis og dampe overføres ved feks 30 c' og cop'en på varmepumpen er eksplosiv så dette sker måske i 10 min hvorefter varmepumpen igen varetager varmeforsyningen til fjernvarmenettet, |
| RE: Varmepumpe19-12-2010 16:02 | |
| Skipper☆☆☆☆☆ (9) |
En professor ved NASA i USA, har udviklet en ny teknologi, indenfor varmepumper, med en COP på over 13. Varmepumpen bliver testet i Norge og der er installeret ca. 30 enheder. Varmepumpen fungere med en regernativ brændsels celle og en varmepumpe kompressor, med R 134 A som kølemiddel. Længere oppe i tråden, er der beskrevet nogle astronomiske COP værdier. Beregning af den teoretiske Max COP: For en varmepumpe proces, er der givet af Carnot processen. T(k) / (t(k) - T(o)) T(k)= Temperatur på mediet som opvarmes, i kelvin T(o)= Temperatur på mediet som varmen hentes fra, i Kelvin Skipper |
| 19-12-2010 16:15 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Skipper skrev: Skipper er Carnot processen det eneste, der skal tages hensyn til for at finde COP-værdien for en varmepumpe? Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 19-12-2010 20:17 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
T(k) / (t(k) - T(o)) @Skipper Hvis man ønsker høje cop'er skal fordamper temperaturen øges via spildenergien fra el og industriproduktioner som er mulig via varmepumpeopstillinger så energien kan overføres over meget store afstande når energien kan overføres ved lave temperaturer i uisoleret rør (<15 c'). Når centrale varmepumper som forsyner flere huse via et system hvor varmepumpen kan veksle mellem de temperaturer som afsættes i boligen er der mulighed for overvejende at afsætte energi ved lave temperaturer og altså stadig kunne yde højtemperatur varme til boligen. Feks en stor ammoniakkølehuskompressor se Link 800 kw varmeeffekt ved en cop bedre end 10 ved energi som optages ved 15 c' og afsættes ved 35 c'. Ved meget lave afgangstemperaturer til feks gulvvarme hvor energi afsættes, er der mulighed for meget høje cop'er på 12 – 15 fra ammoniakvarmepumper når altså opstillingerne kan yde en betydelig kapacitet. Redigeret d. 19-12-2010 20:33 |
| 19-12-2010 22:04 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @Skipper En professor ved NASA i USA, har udviklet en ny teknologi, indenfor varmepumper, med en COP på over 13. Har du et link til mere info om den spændende nyhed..? Beregning af den teoretiske Max COP: Ja, entropi ser ud til at sætte en grænse, og der vil nok altid være et varmetab. Det er vist, hvad eksperimenterne fortæller os. Men i forskningen på dette felt er jeg ikke sikker på, at det er klogt at lægge så stor vægt på formler, som begrænser drømmene og som ikke kan bevises. Der er jo masser af varmeenergi, det er "bare" lige det med at hente den. . |
| 20-12-2010 10:31 | |
| Skipper☆☆☆☆☆ (9) |
Hej Bo Den teroretiske Max. Cop, er det maximale, det er mulig at opnå, hvis de fysiske love skal overholdes bla. tyngdekraften ,termodynamikken m.m. Den COP (Coefficent of performance), vi ser på diverse produkter, er alle en tilstræbelse efter den højeste mulige COP værdi. Da der altid vil være tab i Fordamper-Kondensator, samt det volumetriske tab gennem kompressoren, prøver man at opnå den største COP værdi det er mulig. Dette kan bla. gøres med forskellige tiltag: Frekvens regulering af kompressor Større Kondensator- Fordamper (dog ikke så store at der opstår laminarer strømninger) Kompressor modeller Væske underkøling m.m Jacob. De holder kortne meget tæt til kroppen. Der er dog en hjemmeside www. ener.no Det er også mulig at kontakte Ingeniør Helge Folkestad 91 31 37 28 Husk det er Norge eller helge@ener.no Skipper |
| 04-01-2011 13:20 | |
| Skipper☆☆☆☆☆ (9) |
@ Godt Nytår. Der er et Norsk tidsskrift, som bla. omtaler varmepumpen. Tidsskriftet kan hentes på nettet. WWW. Kulde.biz Blad no. 5 2010. Skipper |
| 04-01-2011 21:06 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @Skipper Mange tak for dine svar. Du kan gøre et link klikbart for læseren ved at markere det med musen og klikke på URL-knappen. Jeg kan ikke få dette link til at virke endnu, så jeg ved ikke, om det er korrekt: www.kulde.biz Men det er vel denne maskine..? : http://www.ener.no/hXGXzSMdjGXk.11.idium Citat: ------------------------- CBB Klimasentral COP 1:13,2 Avgitt effekt varme (BestBoard varmelist) 24kW Avgitt kjøleeffekt i BestBoard kjølelist 21,5 kW Tilført effekt, 1,8 kW nom ------------------------- Tilknyttet billede:  |
| 06-01-2011 01:03 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
6 kw isningsvarmepumpe/vakuumisning se  Energiflow for den samlede opstilling se  Ved fuld kapacitet, 6 kw yder opstillingen varme ved en cop på 6 til boligopvarmning. I forår og efterår ved mindre kapacitet yder opstillingen effekt ved cop: 9 Redigeret d. 06-01-2011 01:05 |
| 06-01-2011 14:19 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @delphi Det ligner sådan en ismaskine, som jeg har efterspurgt. Har du set den i drift ( støj? ), og har du en pris på den..? Men hvorfor er den så kompliceret, kunne det ikke være nok med en almindelig jordvarmepumpe, hvor kollektoren sidder i en beholder og sprøjtes over med vand, og is løbende fjernes fra sumpen på bunden..? Det vil nok ikke være helt så effektivt, men mere standard og mindre vil kunne gå i stykker. Kan den tåle, at man tilfører grundvand og kloakvand..? . |
| 06-01-2011 14:51 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Jakob Den store miljøguru Svend Auken stoppede projektet som kørte på AUC i 90'erne (bevillinger) til fordel for at øge forbruget af naturgas og kul ved at maltrakterer kraftværkerne når de skulle yde fjernvarme som konfliktede med den tiltagende udbygning med møller og systemet blev aldrig kommerciel. Den alt overvejende fordel er den høje cop i vanddamp, og det forhold at slosh iceen umiddelbart kan pumpes. En alm bolig producerer 200 ton om året så en dynge på 100 ton er behovet som nu kan pumpes op som et muldvarpeskud, og smeltevand bruges igen til varmeproduktion. |
| 06-01-2011 18:58 | |
| Skipper☆☆☆☆☆ (9) |
@delphi Mig bekendt har der aldrig været lavet forsøg med vand varmepumper på Aalborg Universitet. Det største problem med køleanlæg/varmepumper af denne type er det meget lave tryk i fordamperen 0,01 Atm. Dette bevirker at luft vil trænge ind bla. ved pakdåser, spædevand til fordamper m.m, og virkningsgraden bliver betydeligt forringet. Det er helle ikke uden omkostninger at holde "turbo kompressorerne", kørende (slitage i lejer), da vand ikke er kendt for sine smørrende egenskaber. Prøvede lige for sjov at lave en beregning, over en standard varmepumpe kompressor, med de samme betingelser +28 Varme/kondensering og -2 fordampning og kølemiddel R410A. Dette gav en varme COP på 7,56. Men 28 gr varme kan da vist ikke bruges til ret meget, måske lidt gulv varme. Skipper |
| 06-01-2011 19:35 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@skipper En varmepumpe ved r410 skal minimum ned på - 8 c' og i praksis - 10 c' for at optage energi i is på en isradiator. Og så skal der bruges energi på at afise radiator. Og for at afsætte 28 c' varmt vand til gulvvarme skal kondenseringstemperaturen noget højere op. ved - 10 c'/30 c' er cop omkring 4,5 for r410. Projektet var ledet af Professor Niels Ablidgård Auc se vedhæft. KOmpressoren har ingen lejer aksel hænger i et magnetfelt, og derfor ingen vedligehold. Dette bevirker at luft vil trænge ind bla. ved pakdåser, spædevand til fordamper m.m, og virkningsgraden bliver betydeligt forringet. Der er ingen pakdåser da motors rotor og stator er indbygget i samme 'rum' som vakuumrummet. Der er dog luft i vandet som koges og en vakuumpumpe udtager løbende denne luft. Cop-værdierne er inklusive strømforbruget til denne vakuumpumpe. Men 28 gr varme kan da vist ikke bruges til ret meget, måske lidt gulv varme Ja nemlig og et årligt forbrug på 3 mwh strøm eller for 5 -6.000 kr for et årligt varmeforbrug. Tilknyttet fil: iea_paper.pdf |
| 09-01-2011 19:55 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. Det er altså nogle spændende varmepumper, der er dukket op på det sidste, det er bare ærgerligt, at de ikke er færdigudviklede. delphi skrev: Det var måske også et argument, at folk ville bruge brugsvand til det, og der skulle jo også passes på drikkevandet. Men med de afgifter, der efterhånden er lagt på vand, fordi produktion ødelægger kilderne, så er den fare nok ved at være drevet over. Og der findes i dag også delvist forurenede brønde, hvor et ekstra forbrug eller bortpumpning af grundvand ligefrem kan være ønskeligt for at minimere forureningen. Men så er det jo godt, at vi nu efter otte år med skiftende uerfarne kvindelige energiministre omsider har fået en ismaskine til drinks. Så kan man altid producere et glas is og kaste det ud ad vinduet, hvis man mangler varme i lokalet. http://kaspercoshop.dk/product.asp?product=103 Citat: ---------------- Milkshake / slush ice maskine GR 127 Pris: DKK 37.250,00 Tilbud: DKK 27.500,00 ----------------  . |
| 09-01-2011 23:03 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Jakob NU ville man jo opsamle regnvand fra boligens tage (7 - 800 l/M2 pr år) som er mere end rigelig til varmeforsyningen via isning. Men så er det jo godt, at vi nu efter otte år med skiftende uerfarne kvindelige energiministre omsider har fået en ismaskine til drinks. Nu er det jo en viden og teknikker som næsten en hver mindre kølevirksomhed behersker og vil umiddelbart kunne lave tiltag omkring varmepumpen som herefter vil kunne installeres i boligmassen. Mit svar før om at det var bevillinger som blev frataget projektet ved AUC var rigtigt men i højere grad er det, det signal som regeringen sender om at man ikke ønsker udviklingen omkring varmepumpen. Hvis man ønskede udviklingen kunne industrien uden problem igangsætte denne udviklingen. Redigeret d. 09-01-2011 23:04 |
| 22-02-2011 21:43 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. Har I set dette, og har I et bud på hvilken væske i "Waste Heat Recovery (WHR)-modulet", der driver turbinen, og om modulet kan købes separat i dag..?  http://ing.dk/artikel/116300-soltag-goer-parcelhuse-selvforsynende-med-el-og-varme Citater: ---------------------------------- Producerer el ved 75 grader Elektriciteten bliver produceret i et Waste Heat Recovery (WHR)-modul, der kan producere el ved temperaturer ned til 75 grader celsius. Det gør modulet ved at udnytte forskellen på varmen fra solen og kulden fra jorden. »Princippet er det samme som i en helt normal dampturbine, men vi bruger bare ikke en traditionel dampturbine og heller ikke vand,« siger Kristian Harley Hansen. Vandet er i stedet udskiftet med en anden væske. Der skabes et overtryk på den ene side og et undertryk på den anden, og så kører turbinen rundt. Derfor er det muligt at producere el ved 75 grader celsius. Ved at bruge jordvarmekredsen til at køle om sommeren, varmer man også jorden fra fem grader op til ca. 25 grader celsius. Så om vinteren kan jorden bruges som et lavenergi-varmelager. Systemet skifter derfor automatisk mellem enten solvarme eller jordvarme om vinteren, alt efter hvad der er mest effektivt. Det er også jordvarmen, der bliver brugt, når taget rydder sig selv for sne. ---------------------------------- Det må selvfølgelig være inspiration herfra, der har ført til udviklingen. http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333.php#post_3178 Citat: ----------------------------- Æter har et kogepunkt på langt under 50 grader og æterdampe kan vel ligesom vanddamp også trække en generatorturbine og derefter kondenseres og genbruges..? ----------------------------- . |
| RE: Nyt Stirlingsystem26-02-2011 19:17 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. Se også her et stirlingsystem i ny version: http://ing.dk/artikel/116796-canadisk-stoejsender-skal-give-stroem-og-varme-til-parcelhuset Citat: -------------------------- Den canadiske mikro-CHP skal omtales, fordi den er i en innovativ klasse for sig selv. Det er en indkapslet og lyddæmpet støjsender, som bygger på en helt speciel stirling-cyklus. Præsten Robert Stirlings princip bygger i korthed på, at sammenpresning af luft udvikler varme, mens ekspansion modsat giver kulde. Men princippet virker også omvendt, sådan at opvarmning medfører et øget lufttryk, og afkøling giver et trykfald. Stirlings idé var derfor, at et stempel og en plejlstang måtte kunne drives af trykket fra en ydre opvarmning, hvis bare man skubbede lidt rundt med den indespærrede luft med en såkaldt displacer. Og det lykkedes ham at bygge en motor, der virkede. Siden gik teknikken lidt i glemmebogen, men nu er ideen fremme igen. En af de ideer, der har vakt opsigt i de sidste par år, er stirling-motoren uden stempler. Den går i korthed ud på at skabe massive lydbølger i et rør og aftappe energien via en membran, der er forbundet med en lineær elgenerator gennem en stødstang. Lydbølgerne skabes spontant i røret, når det varmes op i den ene ende, og når der er en såkaldt regenerator et passende sted i midten. Regeneratoren opsamler energi og bidrager til at sætte fut i støjen, når lydbølgerne passerer forbi. Der opstår resonans, og princippet minder lidt om en laser, blot med lydbølger i stedet for lys. --------------------------  . |
| 26-02-2011 19:35 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Jakob skrev: Jakob Alle elforbrugerne har betalt millioner af kroner i tilskud til udvikling af en dansk Stirlingmotor, der kan virke sammen med en brændekedel på et varmeværk - den vil ca. yde 18 % eleffekt. Kollektivet på Svanholm havde købt 2 stk., men returnerede dem, da de ikke leve op til forventningerne. Efter hvad jeg har forstået, er eleffekten ikke rigtig noget at tragte efter. Måske du kan opspore en model, der kan monteres på en brændeovn og give el nok til en enkelt LED lys. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
Redigeret d. 26-02-2011 19:36 |
| 28-02-2011 10:17 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @Boe Carslund-Sørensen Det er da ikke seriøst at forkaste stirling, bare fordi du har hørt om en utilfreds kunde. Hvis vi skulle forkaste et system, hvergang der viste sig en utilfreds kunde, så havde vi ikke meget tilbage, som det var værd at producere. Men i denne tråd forekommer der vist også en del misbrug af ordet "stirling", fordi det bruges i flæng om enheder, der kan producere strøm af varme. Der må være god mulighed for at producere strøm fra f.eks. en brændeovn. Energien er der, vi skal blot udvikle en økonomisk og effektiv teknik til at hente den. Ved max. kun 340 'C udenpå brændeovnen og uden vandkøling kan man f.eks. trække en ventilator: http://demozone.dk/ecofan/index.php?option=com_content&view=article&id=13&Itemid=13 Citat: --------------------------- en effekt på ca. 255 m3/t. Passer til større rum over 30 kvm eller rum med stor taghøjde. Størrelse på sokkel 8x12 cm. Højde på vifte 25 cm. Anbefales til brug for brændeovne med overfladetemperatur på op til 340 oC. ---------------------------  http://demozone.dk/ecofan/index.php?option=com_content&view=article&id=14&Itemid=9 Citat: ------------------------ Viften har et termoelektrisk element som fungerer som en lille generator. Det er denne generator som driver viftens motor. Når denne generator udsættes for en temperaturforskel, i mellem top og bund producerer den elektricitet. Bunden af enheden bliver varmet op af foden til viften, mens toppen bliver afkølet af viftebladene. Denne effekt kaldes også for Seebeck-effekten. ------------------------ Du kan så selv overveje, hvor meget mere, der kan hentes inde i det meget varmere brændkammer, og hvor meget mere temperaturforskel, man kan opnå, hvis der tilmed anvendes vandkøling. Men jeg er stadig imponeret over det førnævnte solfangersystem, som kan producere strøm allerede ved 75 'C med ca. 10'C køling. Det ville jeg være tilbøjelig til at betegne som et effektivt stirlingprincip. Men det er næppe en helt korrekt betegnelse, når der anvendes en turbine. . |
| 08-05-2011 07:19 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. En jordvarmepumpe med avanceret styring og ventilregulering af kollektorer i flere kredsløb. Et kollektorkredsløb til køleskabet, der består af en elevator, der nedsænkes i en jordvarmeslangebeviklet kælderbrønd. Et kollektorkredsløb til fryseren, der består af en elevator, der nedsænkes i en jordvarmeslangebeviklet kælderbrønd. Et kollektorkredsløb til septiktanken + evt. et stykke jord Et almindeligt kollektorkredsløb til jorden. Jordvarmepumpens styring skal så åbne og lukke for de forskellige kollektorer og skabe den brinetemperatur, som man ønsker hvert sted. Når temperaturen i køleskabet bliver over 2 'C , så åbnes dennes kollektor og jordvarmepumpen skal køre og producere varmt vand. Er der allerede tilstrækkeligt meget varmt vand, så skal den i stedet sende varmen til akkumuleringstanken. Når temperaturen i fryseren bliver over -18 'C , så åbnes denne denne kollektor og jordvarmepumpen skal køre og producere varmt vand. Er der allerede tilstrækkeligt meget varmt vand, så skal den i stedet sende varmen til akkumuleringstanken. Er der brug for varme, og er køleskab og fryser allerede så kolde, som de skal være, så åbner den for kollektoren til septiktanken og sænker temperaturen der til ca. 3 'C Er der brug for mere varme, så åbner den i stedet for kollektoren til jorden og sænker temperaturen der til 0 'C eller så langt ned, som det nu er nødvendigt for at få varme nok. Det vil selvfølgelig være lidt besværligt at trække jordvarmeslangerne, og der skal bruges penge og lidt energi til ventiler og styring. Men til gengæld vil varmen fra køleskab og fryser blive udnyttet, og man sparer indkøb af disse hvidevarer. Hvorfor gør man ikke sådan..? Bliver det for dyrt og kompliceret, og for meget kan gå i stykker, og det er for vanskeligt at opdage fejl, og -18'C kan jordvarmepumpen ikke klare. Eller hvad..? . |
| 20-06-2011 21:03 | |
| mivm☆☆☆☆☆ (1) |
ja måske det bliver lidt for dyrt ! |
| 20-06-2011 22:59 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
mivm skrev: Så vidt jeg er orienteret, er der kommet varmepumper på markedet, der kan skifte mellem at hente energien i jordslangen eller i udeluften. De skulle være blevet præsenteret på teknikmessen i Odense tidligere i år. Jeg har faktisk efterlyst en sådan varmepumpe de sidste par år eller mere. Der er også kommet varmepumper, der kombinere solvarme og jordvarme, og så kan de gemme noget af solvarme i jorden til det bliver koldere i vejret. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 28-06-2011 22:19 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @Boe Carslund-Sørensen Jeg tror, at der er et problem med varmepumpens kølemiddel. Hvis brinen i kollektoren bliver meget varmere end jorden, så skal der af hensyn til varmepumpen skiftes kølemiddel. Hvis man f.eks. bygger en solfanger til jordvarmeslanger, så mener jeg, at det er nødvendigt at sætte den i serie med de nedgravede jordvarmeslanger, så brinen derved afkøles igen, så den ikke er for varm, når den kommer tilbage til varmepumpen. Det er noget utilfredsstillende, hvis det ikke er muligt at anvende den højere forsyningstemperatur, da det teoretisk burde kunne give en langt højere COP. . |
| 28-06-2011 22:33 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Jeg tror, at der er et problem med varmepumpens kølemiddel. Problemet klares med en såkaldt blandesløjfe som bla bruges ved gulvvarme. Hvis vandet er for varmt som skal ud i gulvet klarer en termostatstyret ventil at tage en delmængde at de kolde vand som kommer ude fra gulvet blande det med det varme vand så fremløbstemperaturen kommer til at passe. Redigeret d. 28-06-2011 22:34 |
| 29-06-2011 19:18 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @delphi Du må da kunne indse, at det er utilfredsstillende spild af god energi at afkøle en solopvarmet væske, for at varmepumpen skal kunne bruges til at opvarme vand til en endnu højere temperatur..? Efter den teoretiske ligning for varmepumper gælder, at jo koldere forsyningen er til varmepumpen, jo lavere bliver COP, og jo mere strøm skal der forbruges. Hvis ikke der var noget at vinde ved at have en højere forsyningstemperatur, så var der heller ingen grund til at vælge en jordvarmepumpe frem for en luft/vand varmepumpe. . |
Deltag aktivt i debatten Varmepumpeudvikling:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| CopMax High Power Luft til Vand varmepumpe | 26 | 16-04-2024 18:26 |
| Valg af Varmepumpe..? | 175 | 26-11-2023 17:50 |
| CopMax Luft/vand-varmepumpe AS14S-DPNHE | 137 | 01-08-2023 21:50 |
| Hvor meget frostvæske på min luft/vand varmepumpe | 4 | 12-12-2020 11:17 |
| Hvilken varmepumpe skal jeg vælge? | 6 | 25-11-2020 19:06 |
| Artikler |
| En introduktion til varmepumper |
| Guide: Bedste varmepumper på det danske marked lige nu |
| Hvad er en luft til vand-varmepumpe? |
| Luft til vand-varmepumper |
| Varmepumpen |
| Nyheder | Dato |
| Danmarks største varmepumpe sat i gang | 03-09-2009 21:31 |