|
Vil en global recession skade klimasagen? |  |  |
| 27-01-2008 18:56 | Vil en global recession skade klimasagen? |
branner Administrator

 (647)
|
Meget tyder nu på, at verdensøkonomien er på vej ind i dårlige tider - især i USA ser det slemt ud... Umiddelbart er det klart, at en lavere vækst vil kølne stigningen i CO2-udledningen og give mere tid at løbe på. Men omvendt kan man frygte, at en global recession (eller måske ligefrem depression) vil gøre landene meget mindre samarbejdsvillige og dermed forringe mulighederne for et København-resultat i 2009. Det er jo klart, at pengene sidder løsere i opgangsperioder, og at det derfor kan blive uhyre vanskeligt at få de store lande til at skære i udledningerne, hvis de kæmper med dårlig økonomi. Eller er der andre måder at se det på?
Redigeret d. 27-01-2008 19:10 |
| 27-01-2008 21:49 |  |
Boe Carslund-Sørensen

 (2169)
|
For at en recession kan skade "klimasagen", kræves at der er en "klimasag". Det er pt. endnu ikke endegyldigt bevist. Der er hos nogle en formodning om, at der er en "klimasag". En verdensomspændende recession kunne måske bevirke, at "klimasagen" løses på en gunstigere økonomisk måde. Pengene vil blive anvendt på en mere kost/bennefit måde, men andre ord "dødsejlerne" bliver de første tabere i en recissionsperiode.
|
| 28-01-2008 00:51 |  |
branner Administrator

 (647)
|
Boe Carslund-Sørensen skrev: For at en recession kan skade "klimasagen", kræves at der er en "klimasag". Det er pt. endnu ikke endegyldigt bevist. Der er hos nogle en formodning om, at der er en "klimasag". OK, men dette diskuterer vi i debatterne om klimavidenskab, især under "Forklaringer på klimaændringer". I mit indlæg tager jeg det som udgangspunkt, at der er en klimasag. Ligesom alverdens ledere .
En verdensomspændende recession kunne måske bevirke, at "klimasagen" løses på en gunstigere økonomisk måde. Pengene vil blive anvendt på en mere kost/bennefit måde, men andre ord "dødsejlerne" bliver de første tabere i en recissionsperiode. Dette kan du have ret i. Det er blot sjældent, at en mindre pose penge leder til bedre resultater. Det leder ganske givet til mere cost-benefit-optimerede løsninger, men om det samlede output bliver bedre, set med klimabriller, det tvivler jeg på...
Redigeret d. 28-01-2008 00:52 |
| 28-01-2008 10:13 |  |
Kosmos

 (2604)
|
Det er blot sjældent, at en mindre pose penge leder til bedre resultater - tjaeh? Måske, måske ikke? Den leder nok som hovedregel til skærpet omtanke, før de fåtallige spareskillinger lukkes ud af posen - hvilket i dette tilfælde nok ikke ville være så værst endda!
|
| 29-01-2008 15:16 |  |
David_E

 (6)
|
Det er et interessant spørgsmål som involverer både økonomi og politik. Det sidste ser vi allerede i USA hvor "økonomien" ser ud til at blive det dominerende spørgsmål i præsidentvalget, og hvorfor skulle det samme ikke ske andre steder når de respektive økonomier går mod lavere vækst, måske endda negativ? Fra økonomisk teori ved vi jo at folk værdsætter i dag højere end i morgen (rente teori). I mere politiske termer er et hjem at bo i, mad på bordet, selv ens pensionsopsparing nok mere konkrete størrelser i nedgangstider end "klimaforandringer".
Et mere økonomisk spørgsmål er hvordan investeringsniveauet ikke blot vil stoppe op men også hvordan det vil blive fordelt. Den meget billige kredit i de sidste mange år, har utvivlsomt skabt dårlige investeringer der nu med dyrere kredit må opgives. Meget af det er et fokus på produktion af forbrugsgoder der har meget korte tidshorisonter for brug. Tænk på alle produkterne fra Kina, vi køber billigt og derfor i højere grad opfatter som hurtigt udskiftelige. Når folk køber fladskærms TV i dag er det jo ikke for at beholde dem 10 eller 15 år. Det samme gælder alle andre livsstilsgoder. En tilbagegang i velstand vil alt andet lige føre til en tilbagegang i resourceforbruget.
Et andet spørgsmål er energiforbruget. De færre udskiftninger vil føre til mindre vækst/ændring i forbrugermassens energiforbrug, samtidigt med et fald i produktionserhvervene. Heraf billigere energi vil ikke stimulere til ændring i energiadfærd (At forbruge med nuværende apparat eller udskifte til mere effektivt). Billigere energikilder vil måske blive foretrukket, hvis vi ser en større tilbagegang i velstanden. Måske bliver kul (endnu) mere populært?
Problemet er dog at der kan argumenteres for begrænsninger i output. Peak Oil, begrænset mængde energirigt kul, begrænset let tilgængeligt uran og meget andet er jo allerede diskuteret og hvis man tror på nogle af delene må det naturligvis have en effekt på energipriserne, i det mindste efter en årrække.
Der kunne lægges mange flere betragtninger til, men det vil gøre det stadigt mere uoverskueligt at diskutere en mulig fremtid. Jeg tror det er mest fornuftigt at holde fast i investeringsniveauet (fordeling) og en mulig begrænsning i energiudbudet.
Hvis jeg skulle gætte om fremtiden, tror jeg ikke vi vil se øget opmærksomhed og øget vilje til at gøre noget ved "klimaforandringerne". Fra denne sommer (2008) og et par år frem tror jeg fokus vil være på økonomien, ikke blot i USA.
|
| 30-01-2008 10:58 | RE: Effektvurdering! |
Kosmos

 (2604)
|
I dagens kronik i 'Jyllandspesten' funderer Bjørn Lomborg lidt over effekten af EUs/regeringens initiativer på klimaområdet.
Se også dette (læser)indlæg fra CO2nie - bemærk bla. det kortfattede redaktionelle svar!
|
Deltag i debatten som aktiv debattør og del din holdning til emnet Vil en global recession skade klimasagen? med forummets mange læsere. |
|
| |  | |
|