Husk mig
▼ Indhold

Vindkraft under 4 m/sek



Side 1 af 212>
Vindkraft under 4 m/sek30-05-2008 12:41
Jakob
★★★★★
(5484)
 



Vi har i dag en ulempe med de nuværende vindmøller, fordi de ophører med at producere energi, når vindstyrken falder til under 4 meter pr. sekund.

Det er ikke nemt for vejrudsigten med sikkerhed at forudsige, om vindstyrken bliver 5 m/s eller om den bliver 3 m/s.
Derfor kan vi i sådanne situationer nemt få meget store udsving i produktionen, og det skaber store forstyrrelser på EL-nettet og fordrer andre energiforsyningers højeste vagtberedskab for at sikre en jævn forsyning til borgerne.


Hvad kan vi gøre ved det, så problemet bliver mindre..?

Det håber jeg, at nogle af mine ærede medskribenter kan have lyst til at hjælpe med at brainstorme over og give inspiration til.


Jeg tænker umiddelbart, at vi skal have nogle specialvindmøller, som virker bedre under 4 m/s, men som så til gengæld ikke virker så godt eller må slå helt fra, når vinden bliver hård.


Det kunne f.eks. betyde flere vindroser:







http://www.vindhistorie.dk/images/Vindrose%201.jpeg






Men måske er der også mange andre muligheder.
Det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt med flere møller til det formål, måske kan vi i stedet bygge noget ekstraudstyr på nogle af de allerede eksisterende vindmøller.

Måske to eller flere vindroser, der foldes bagud og klappes sammen, når vinden er hård. Men når vinden bliver svag og den store vinge standser, så foldes de frem og overtager produktionen.


Eller hvad med et dobbelt vingesæt, som normalt overlapper, så vingen ser ud til at have tre blade, men når vinden bliver svag, så forskydes det ene sæt 60 grader i forhold til det andet, så vingen pludselig har seks blade..?


Måske kan de eksisterende vindmøller også udbygges med vindmølleluftskibe, som er tøjret til toppen af tårnet og automatisk pustes op med varm luft og sendes til himmels, når vinden bliver svag.


Kunne disse muligheder være værd at eksperimentere med, eller kan vi finde andre og bedre idéer til at udnytte vindkraft i svag vind...?  





 
30-05-2008 23:12
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob.

Energiproduktion fra møller når vinden er uder 4 M/sec det er meget meget begranset hvor meget energider i det heletaget er i vinden. Jeg har her prøvet at sammensætte nogel af de ting du har været inde på, og sådan som jeg ser det mest sandsynlig at det vil kunne realiceres, selv om det er lidt vildt.

Møllekapaciteter på 1 Mw koster i dag ca. 10 mill. den sidste møllepark regeringen har bevilget "støtte" til betales med 630 kr/mwh for alt den strøm som produceres fra møllerne i deres levetid. Hvis man kunne lave møller til feks. 2.5 mill/mw hvis dette var mulig kunne man i forbindelse med netopkoblinger til vindmølleparker. Horns rev har en netopkobling på 160 Mw som jo altså kun bruges når møllerne producer (det er jo lidt af problemet med møller), hvis man kunne lave nogle møller som kunne producere meget blillgt (100 kr/Mwh ) så kunne det blive rentabelt med anlæg som disse se.



hvor overskudsstrøm fra vindmøller nu varme dette salt og damproduktion overtager nu når møllerne ikke producer. Brint, trykluft og andet som skal virke ved entop kobling har en "virkningsgrad" på maks 40 %. Men det kunne godt blive rentabelt hvis ikke vedligehold er omfattende.

Hvad siger du til denne her (er det helt gak gak) .

En vindmølle står på havbunden eller måske flyder møllen på havet se.



Den er nu tøjret i en stålwire som er fastgjort på havbunden hvor igennem elkabel også går. Se.



her set ovenfra, mølle følger nu vinden via stålwire se.



Ved stærk blæst lægger møllen sig ned på bunden ved at slække stålwire så dette sker. se.



Gearkasse

Hvis rotor kan løbe 150 – 180 om/min kan simple triplex kæde og kæde hjul i en opbygning som her anvendes sammen med en 750 Om/Min generator se.



triplex tandhjul til nogle meget robuste og meget billige gearkasser og hertil meget vedligeholdelses venlige se.



herefter mener jeg det vil være realistisk at lave møller på 150 Mw til 450.000 kr/stk hvis hele møllen kan laves i jernbeton.

Ved en rationel renovering vil omkostning til dette kunne holdes meget langt nede.
01-06-2008 23:38
Jakob
★★★★★
(5484)
 



delphi skrev:
Energiproduktion fra møller når vinden er uder 4 M/sec det er meget meget begranset hvor meget energider i det heletaget er i vinden.


Ja, det er den selvfølgelig nok. Jeg må også indrømme, at jeg ikke ved præcist, hvor stort balanceproblemet er, hvis de ansvarlige går ud fra en prognose på 5 m/s , og virkeligheden bliver 3 m/s.
Men prognosefejlen kunne jo nok også blive større.

Det er dog heller ikke det eneste aspekt.
Vi har ganske enkelt brug for mere strøm fra vindmøllerne, selvom vinden er svag.
Og sætter vi fokus på vinden under 4 m/s og udvikler møller til det, så vil det med stor sikkerhed også kunne hjælpe forholdsvist meget til at øge EL-produktionen, når det blæser f.eks. 5-6 m/s, og det vil der være god brug for.

Er du ikke enig i den betragtning..?


-



Hvad med en sejldug, der kan rulles ud og rulles sammen alt efter vindstyrken..?

Det er vel for uholdbart, eller...?



 
01-06-2008 23:55
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Er du ikke enig i den betragtning..?


Hvad er det faktuelle energiindhold i vinden. Hvordan er det nu E= V^2*m den postens den har meget at sige her.

Hvad med en sejldug, der kan rulles ud og rulles sammen alt efter vindstyrken..?

Det er vel for uholdbart, eller...?

Hvis det kan automatiseres så jo, men møllen skal jo også bruges når det blæser krafttigt så...
27-10-2008 19:45
Jakob
★★★★★
(5484)
 


@delphi


Jeg mener, at vindenergien stiger med cubus på hastigheden, og hvis det er rigtigt, så har du helt ret i, at det går hurtigt ned ad bakke med energien, når vinden bliver svagere.


Men ja, sejl må være sagen til svag vind:

http://www.youtube.com/watch?v=Uu2D-01V7l4








Der vil i det hele taget åbne sig mange nye udfordringer, når vi er kommet igennem den første bombastiske fase, hvor det eneste afgørende er at få presset så mange årlige joule som overhovedet muligt ud af enhver mølle.

Der vil blive genfundet placeringer, som før blev vraget, fordi blæsten fra vest ikke var god nok.
Når vi har mange vindmøller, så er det netop når vinden ikke er i vest, at der er behov for ekstra produktion.

Jeg ser det også som oplagt at konstruere vindmøller, hvor vingebladene kan "klappes sammen" og hænges ned langs tårnet, hvor de fæstnes.
I den position kan laster og vibrationer minimeres og vindmøllen vil formentlig kunne holde i over 100 år uden renovering.
Dens vigtigste funktion kan dermed være at folde sig ud og hjælpe med produktionen, når vinden aftager, og derved give de fossile værker mere tid til at koble ind.  




  
RE: Vertikale vindmøller22-01-2009 22:29
PålProfilbillede☆☆☆☆☆
(5)
Jeg så Jay Leno (det var ikke med vilje...) fortælle om sin vertikale vindmølle fra EnviroEnergies - men den så egl ret interessant ud - den største model model er på 10kW.

Jeg har skrevet lidt mere om møllen ovre 'hos mig selv': Vertikale vindmøller til hjemmebrug. Der kan man også finde videoklikket med Jay Leno - som jeg ikke uden videre tør klaske ind her :-)


Knowing is not enough; we must apply.
Willing is not enough; we must do.

- Johann Wolfgang von Goethe
23-01-2009 10:08
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2088)
delphi skrev:

En vindmølle står på havbunden eller måske flyder møllen på havet se.



Det dur ikke at vingerne går i læ af tårnet. Få så svinger de voldsomt.

Den er nu tøjret i en stålwire som er fastgjort på havbunden hvor igennem elkabel også går. Se.



Hvis den flyder så er der et stort anker som skal holde den. Og en kæde er stærkere end to stålwirer.

Ved stærk blæst lægger møllen sig ned på bunden ved at slække stålwire så dette sker. se.



Det er næppe sandsynligt at den kommer op igen, da bølgerne er hårdere end blæsten.
23-01-2009 14:11
Jakob
★★★★★
(5484)
 



@Pål



For min skyld må du meget gerne komme med et link til fortsættelsen, så vi kan se, hvordan det går, når de får den op på taget, og om den ryster hele huset i stykker.


Det lyder ellers meget smart med magnetlejer.
Det ved jeg ikke, om denne model har, men ellers er der måske ikke den store forskel. Særdeles slidstærk type med en ikke overvældende imponerende ydelse..?















@kulden-varmen


Jeg har haft delphi mistænkt for, at det er hans fortrængte vindmøllehad, der har krævet sin ret i det indlæg.
Tænk, om man kunne overtale vindmølleindustrien til at udvikle vindmøller, som automatisk kan drukne sig selv.  


Men jeg synes alligevel, at idéen er så fantasifuld og med et lille strejf af perspektiv, så det er svært ikke at holde af den.  




 
23-01-2009 20:37
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Kulden-varmen

Nu var det jo i den meget kreative perioder jeg og Jakob havde her på klimadebatten hvor ideer af den kaliber blev fostret.

Men tilbage møller. I dag koster en 3 mw havvindmølle 36 mio. kr. Det forekommer at være en meget høj pris. Hvis man havde nogle rationelle produktionssteder hvor mindre møller kunne produceres ved meget automatiske produktionsmetoder, og dermed billigt og billigere end en kostpris (kapacitet) på en 3 mw mølle. Så kunne møllestrøm produceres billigere.

Det kan jo godt være at møllen ikke virker når den kommer op. Men hvis det virker kunne møllerne produceres meget billigere for nu kan den produceres svagere eller med mindre materialer og dermed billigere.
Redigeret d. 23-01-2009 20:41
23-01-2009 21:34
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2088)
delphi skrev:
I dag koster en 3 mw havvindmølle 36 mio. kr. Det forekommer at være en meget høj pris.


Hvad koster en båd i den størrelse? Den komme nemt til at koste 36 mio. kr.
23-01-2009 23:08
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Kulden-varmen

Det var tænkt sådan at møllen var lavet i stål eller beton. Det hvide midt på mølle er en beholder som er fuld af luft når møllen flyder på vandet eller er oprejst og holdes af stålwire op mod vinden. Ved optræk til storm fyldes vand i den hvide beholder og stålwirer strammes så mølle trækkes om kuld og beholder fyldes så mølle sænker sig langsom ned på bunden.

Det mener jeg nu nok kan laves billigt!

Men kan møllen holde til en tur under vand?

Men problemet er jo sådan set løst eller kan løses omkring at møller ikke producere når vindhastighed er minimal. Når vejerfront passerer hen over Europa så blæser det skiftende; hvor det feks begynder i england, kommer til Danmark og videre til Polen rusland osv. Med andre ord er der næsten altid vind som kan omsættes til el-produktion i Nord europa.

Ved store kabelforbindelser de såkaldte HDVC-forbindelser overføres store el-mængder fra land til land. En forbindelse fra Frankrig, England Sverige balticum Rusland osv. Og også gerne en forbindelse Nord syd fra norge til central Europa.

Så kan en 10 dobling af den nuværende mølleproduktion næsten 100 % dække danmarks behov når enten andre lande opstiller møller også eller at noget af denne 10-dobling placeres navnlig vest for england/frankrig polen og i lande langs Østersøen.

Man regner en HDVC forbindelse til England til at koste 2,5 øre pr overført Kwh. Den omkostning vindes mange gange ved de fordele der navnlig er omkring et produktionssystem som det danske med mange møller i samspil med et produktionssystem som det engelske hvor mange a-kraftværker virker som ikke kan regulere produktion men producere konstant.
Redigeret d. 24-01-2009 00:40
24-01-2009 00:51
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2088)
delphi skrev:
@Kulden-varmen

Det var tænkt sådan at møllen var lavet i stål eller beton. Det hvide midt på mølle er en beholder som er fuld af luft når møllen flyder på vandet eller er oprejst og holdes af stålwire op mod vinden. Ved optræk til storm fyldes vand i den hvide beholder og stålwirer strammes så mølle trækkes om kuld og beholder fyldes så mølle sænker sig langsom ned på bunden.


Hvad med at stoppe rotoren, og dreje den så øverste vinge er på langs af vinden, så er belastningen minimal, lang mindre end på havbunden.
24-01-2009 01:04
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Sådan her



Det er noget kraftig grej der skal kunne dette på en stor mølle. Vingen er monteret i en nav som drejer rundt via hovedaksel og så skal vinger hertil kunne dreje indbyrdes eller "pitche"

Jeg mener der er roligt på havbund når det blæser
Redigeret d. 24-01-2009 01:05
24-01-2009 10:03
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2088)
delphi skrev:
Jeg mener der er roligt på havbund når det blæser


Ja, i 20meters dybte, men først skal den der ned. Og bølgerne kommer før vinden.

Kan du ikke droppe en ide, hvis nu jeg beder dig om det?
24-01-2009 10:33
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Kulden-varme

Kan du ikke droppe en ide, hvis nu jeg beder dig om det?


Ka' godt ske det er en af de mindre gode ideer fra delphi's kreative tankevirksomhed som er bedre tjent med at overgå til de evige marker for kasserede og ikke brugelige ideer.
25-01-2009 02:57
Jakob
★★★★★
(5484)
 



@kulden-varmen


Du spurgte delphi:
Kan du ikke droppe en ide, hvis nu jeg beder dig om det?


Hvor meget det spørgsmål end får mig til at smile, så skal jeg alligevel protestere en lille smule imod, at du skyder hårdt på en kreativ idé.  

Det skulle jo nødigt skræmme andre.  


Idéen dur måske ikke umiddelbart, men den er da et skønt indfald her i tænketanken, hvor den hører hjemme..?  



Selve princippet med, at der endda i orkan er roligt under havoverfladen, kan givet også blive nyttigt for vindmølleflåden.
Hvis skibe trækkes dybt nok ned, så vil bølgerne få mindre magt.
Og hvem ved, måske kan vindmøller udvikles, så de kan klappe vingebladene sammen og låse dem fast langs tårnet (som jeg omtalte længere oppe til store vinger til svag vind), og herefter bruges til at lave bølgeenergi, mens orkanen står på.


Har du ikke også en skør idé, som vi kan få et godt grin over og måske bruge til lidt mere inspiration..?  




Vi skal nok love ikke at grine alt for højt, ik' delphi..??  




 
25-01-2009 10:39
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob
Ja hellere komme galt af sted end slet ikke komme af sted
25-01-2009 11:35
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2088)
delphi skrev:
Ja hellere komme galt af sted end slet ikke komme af sted


Viden og erfaring er ikke i høj kurs.


Når det er vindstille nogen steder så er det fordi det blæser andre steder. Det er lavtryks banerne som ændre sig, det vil sige et vinden er nogenlunde den samme hele tiden, den skifter bare plads.

Det burte også være muligt at lave en horisontal mølle da vinden drejer op ad når den møder en forhindring. Måske er det en ide at have nogen lodrette eller krumme spidser til at trække den i gang.
25-01-2009 12:00
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Kulden-varmen

Jo! det er sikkert rigtigt med en anden mølletype. Men det overvejende problem er at man skal opfange den bevægelses energi som forekommer over et stort areal og altså optage denne og overførere denne energi til en roterende aksel som kan omsætte denne energi til el via en generator. Og hertil: energiindholdet i luften øges jo højere op over jordens overflade optagelsen sker.

Dette taler for meget høje møller med meget lange vinger!
26-05-2009 14:04
Jakob
★★★★★
(5484)
.




Til denne tråd må også høre inspiration omkring vindmølleluftskibe med solceller, som kan pustes op til stor størrelse i svag vind.
Med lidt udvikling må det være muligt at forankre og søsætte disse luftskibe automatisk fra vindmøllers tophuse og tage dem ned igen, når det blæser op.
Eventuelt kan man også rulle solcellemåtter ud på havet, så de kan ligge fortøjret på havvindmøllers læside.




Endnu en metode til at få mere ud af svag vind kan måske være en automatisk vingebladsforlænger.

Forestil dig en vinge med teleskopblade, der kan trækkes ud og gøres længere ligesom en antenne.

Når vi forøger omdrejningerne på vingen, så vil vingebladene slynges ud til fuld længde.
Det er det stik modsatte vi ønsker, og det kan vi opnå med en line, en trisse og en kontravægtklods, som er tungere end det yderste teleskopled.

Regn selv ud hvordan.


Det vil nok gøre vingen tungere, og det vil sikkert gå ud over møllens ydelse i middelområdet.
Men det kan vi måske godt tåle, hvis den kan bestille noget mere, når alle andre møller er for små. Og "bingo" får vi også en uventet sidegevinst i hård vind..?
Ja, det mener jeg må være muligt. Hvis det yderste teleskopled har den rette længde, så vil det, når det er trukket ind, være en tilstrækkelig forkortelse til, at møllen også kan køre selvom det bliver storm over 25 m/s, hvor alle andre møller slår fra.





Og tak til brinch for dette link angående vindmøller lav vindstyrke:
http://a21.dk/blog/2008/03/08/smaa-moeller/
kilde: http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s280.php#post_12283



.
29-05-2009 19:59
Jakob
★★★★★
(5484)
.




Hvis man nu laver en vindmøllevinge med 6 stk. vingeblade.

Hvor hvert andet vingeblad er betydeligt kortere (måske ca.40%) og tungere (måske ca.80%) og kan forskydes via navet sammen med vingebladet overfor, så der er vægtbalance på trods af længdeforskel.

Når vindstyrken øges til storm, så skal vingebladet sammen med det længere vingeblad overfor forskydes gennem navet, så den totale ydre diameter på vindmøllevingen bliver mindre, og derved falder vindmøllens ydelse, og den kan bedre tåle at køre videre i storm.

Når vinden aftager, så vil den gøre omvendt, så den ydre diameter øges, hvorved ydelsen øges betydeligt. Altså nøjagtigt samme effekt som med teleskopvingeblade.

Men med den rette forskydningsmekanik i navet vil denne metode måske være meget mere stærk og pålidelig, og vi kan undgå at miste ydelse ved middelkraftig vindstyrke..?




Til de helt store møller er det måske ikke engang altid nødvendigt med en kontravægt. Man kan måske ligefrem forestille sig de nuværende vingeblade sat på et forlængerskaft ved nav.
I navet kan hvert forlængerskaft skydes ind med en EL-servo og låses med tandstangskæber.
Når omstilling skal foregå kan vingen bremses, og skal et vingeblad skydes ud, så vendes det nedad, og skal det skydes ind, så vendes det opad, mens omstillingen foregår. På den måde kan tyngdekraften hjælpe med omstillingsarbejdet.




.
Redigeret d. 29-05-2009 20:36
30-05-2009 00:02
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2088)
Jakob skrev:
Når vindstyrken øges til storm, så skal vingebladet sammen med det længere vingeblad overfor forskydes gennem navet, så den totale ydre diameter på vindmøllevingen bliver mindre, og derved falder vindmøllens ydelse, og den kan bedre tåle at køre videre i storm.


Jeg vil gerne se en prototype eller model, som kan virke. inden i navet skal vingerne krydses og samtidig vrides rundt
30-05-2009 08:25
Jakob
★★★★★
(5484)
.



kulden-varmen skrev:
Jeg vil gerne se en prototype eller model, som kan virke. inden i navet skal vingerne krydses og samtidig vrides rundt


Hvorfor skal de kunne vrides..?

Jeg forestiller mig, at det er nok, at yderdiameteren kan varieres.
Men du har alligevel ret i, at navet ikke er helt ukompliceret, og de sikkerhedsmæssige krav er høje.

Gad vide, hvor stor ulempe det er for vindmøllen som helhed, hvergang man forøger navets vægt med 100 kg.?
Går vi ud fra, at det ikke betyder særlig meget, så kan det jo gøres meget kraftigt, og vi kan evt. montere hydraulikanlæg osv. på navets yderside.




.
30-05-2009 09:23
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2088)
Jakob skrev:
Hvorfor skal de kunne vrides..?


fordi vingerne vender forskeligt på hver side af navet! Så de skal også vrides rundt
;)
30-05-2009 10:07
Jakob
★★★★★
(5484)
.




kulden-varmen skrev:
fordi vingerne vender forskeligt på hver side af navet! Så de skal også vrides rundt


Åh, du tænker måske, at vingebladene går helt ind til navet, selvom bladene er skudt ud til max vingediameter..?


Men der forestiller jeg mig, at de inderste meter ikke skal være vingeblad, men en aksel/slæde, som kan køre i et styr i navet.
På en stor vindmølle betyder de inderste meter vinge næsten ingenting for ydelsen. Det er de yderste meter, der tæller, fordi de afstryger langt det største areal.


Med en not eller stråler på akslen eller vrid på slædegangen er det også muligt at tilføre et vingebladsvrid/kip samtidigt med, at diameteren ændres.
Men vil man vride/kippe vingeblade uafhængigt af diameterændringen, så kræver det nok meget mere mekanik.

Jeg vil nok anbefale, at man begynder med at nøjes med to positioner, en stor og en lille vingediameter.
Det gør styringen mere simpel og sikker, når der kan køres mod fast endestop.



.
Redigeret d. 30-05-2009 10:27
30-05-2009 21:29
Jakob
★★★★★
(5484)
.



Jeg vil i dag godt vædde 500 kr til klimadebat.dk på, at vi inden et år kan se en stor 3-bladet vindmølle, som kan ændre vingeyderdiameter.


Hvis man først begynder at udvikle avancerede vingenav, så er det næsten kun fantasien, der sætter grænser.
Man kan flytte vingeblade trinløst med trapezspindler og positionere dem trinløst med .001 mm nøjagtighed ligesom slæder på en drejebænk, og føleudstyr kan give en computer informationer, så den kan afbalancere vingen.
Det er også tænkeligt, at man som en yderste sikring, hvis vindmøllen løber løbsk, kan bestemme hvor vingebladene skal lande, når de udløses.
Et avanceret nav vil også gøre det nemmere at montere flaps, som man sender helt ud over vingespidserne for at forlænge dem endnu mere, når vinden bliver endnu svagere.
Et vingeblad på 60 meter afstryger et areal på 11.300 kvm
Et vingeblad på 70 meter afstryger et areal på 15.400 kvm
Altså en forskel på 4100 kvm , som svarer til en forøgelse på 36%


Men hvor meget skal tårn og tophusmekanik mon være stærkere end på de nuværende vindmøller, hvis vi bygger et nav, som er f.eks. 6.000 kg tungere..?




.
Redigeret d. 30-05-2009 22:27
30-05-2009 21:47
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2088)
Jakob skrev:
Jeg vil i dag godt vædde 500 kr til klimadebat.dk på, at vi inden et år kan se en stor 3-bladet vindmølle, som kan ændre vingeyderdiameter.

.

Jeg vil gerne se en kørende model først, inden jeg tror på det!
30-05-2009 21:55
Jakob
★★★★★
(5484)
.




Når vinden er svag, så er det en fordel, at vindmøllen er meget høj.
Derfor kan det være nærliggende at overveje en kombination af en meget stor vindmølle og et soltårn:
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelletaarne-i-beton--d20-e505.php#post_6221




Men i denne forbindelse tænker jeg især på to vingesæt på samme aksel. Et foran og et bag tårnet.

Simpelt kunne man måske gøre noget tilsvarende på almindelige vindmøller, og så bremse den store vinge og kippe dens vingeblade ud af vinden i storm.
Med avancerede nav vil der også her være mange justeringsmuligheder.











.
31-05-2009 09:56
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@jakob

Du har utrolig mange gode ideer, navnlig den du sidst bragte til torvs hvor en energien i træer via deres "vuggende" bevægelse optages og omdannes til strøm. Og her mener jeg det er realistisk at lave et driftssikkert system.

Hvor imod et aktuatorligende system se



som skulle forlænge møllevinger ved lav vindhastighed det vil aldrig komme til at holde, de glidestyr som skal styrere den yderste vinge de vil ikke kunne laves så de kan holde.

Jeg mener stadig at et system hvor møller som er meget effektive ved lave vindhastigheder at de kunne sænkes ned på havbunden når det blæser at de var mere holdbare netop fordi intet skal bevæge sig omkring hængsler eller andet bevægeligt som altid giver holdbarhedsproblemer og massive vedligeholdelsesomkostninger.




31-05-2009 11:08
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2088)
delphi skrev:
@jakob

Du har utrolig mange gode ideer, navnlig den du sidst bragte til torvs hvor en energien i træer via deres "vuggende" bevægelse optages og omdannes til strøm. Og her mener jeg det er realistisk at lave et driftssikkert system.



Hvis du kan lave "træer" som laver vinden om til strøm, så er det heller ikke noget problem at lave bølger om til strøm.

hvis rørerne er snoget omkring stammen, så vil træet, ikke kun bøje frem og tilbage m, men dreje om sig selv ligesom et rigtigt træ.
31-05-2009 14:44
Jakob
★★★★★
(5484)
.




@delphi


Selvfølgelig kan man lave et avanceret nav, som kan holde. Men det bliver nok lidt småtungt.
Man kan evt. lade hovedakslen gå nogle meter igennem navet og trække stabiliserende stænger fra akselenden ned til flanger og styr.
Stængerne kan videre bruges til montage af plader, så der dannes et "telt", som kan beskytte nav og mandeplads.

Vil man forlænge vingeblade mange meter, så vil man nok undlade at vælge en tarpezspindel til positionering, fordi den er for tung.
Det er nok mere sandsynligt, at man vil foretrække tandhjul og tandstænger og stille sig tilfreds med en lidt mindre nøjagtig positionering.



Men jeg blev ikke helt færdig med mit regnestykke for vindmøllevinger:

Et almindeligt vingeblad på 60 meter afstryger et areal på 11.300 kvm
Et vingeblad på 70 meter afstryger et areal på 15.400 kvm
Altså en forskel på 4100 kvm , som svarer til en arealforøgelse på 36% ved kun 17% vingebladsforlængelse.
Et vingeblad på 80 meter afstryger et areal på 20.100 kvm
Altså en forskel på 8.800 kvm , som svarer til en arealforøgelse på 78% ved kun 33% vingebladsforlængelse.
Et vingeblad på 90 meter afstryger et areal på 25.000 kvm
Altså en forskel på 14.100 kvm , som svarer til en arealforøgelse på 125% ved kun 50% vingebladsforlængelse.

Over en vis grænse er det selvfølgelig som konen med æggene, og det går galt.

Men vi ved ikke præcist, hvor den grænse går.
Et avanceret nav kombineret med Risø's fortsatte arbejde på at forbedre vingematerialet vil kunne bringe os sikkert videre.


Kan vi forlænge vingerne med 50%, så behøver vi kun ca. halvt så mange vindmøller som ellers, og de vil tilmed kræve mindre backup og mindre regulering.


Hvis man kærer sig om Danmarks økonomi, så må det være helt tydeligt, at dette ganske enkelt er et område, hvor vi ikke må spare på forskning og forsøg.





.
31-05-2009 14:54
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2088)
Jakob skrev:

Kan vi forlænge vingerne med 50%, så behøver vi kun ca. halvt så mange vindmøller som ellers, og de vil tilmed kræve mindre backup og mindre regulering.

.


Hvorfor gøre vingerne 50% korter når man bare kunne dreje på vingerne, og dermed formindske vindpresset?
31-05-2009 15:30
Jakob
★★★★★
(5484)
.





kulden-varmen skrev:
Hvorfor gøre vingerne 50% korter når man bare kunne dreje på vingerne, og dermed formindske vindpresset?


Som det er i dag yder de store vindmøller ingenting under en vindhastighed på 4 m/s.
Gør vi vingerne længere, så vil de kunne yde mere ved lav vindstyrke.

Som det er i dag slår de store vindmøller fra, når vindhastigheden kommer over 25 m/s.
Kan vi forkorte vingerne, så vil møllen bedre kunne holdes i drift ved høj vindhastighed.


Hvor meget man kan opnå imod en orkan ved kun at vride/kippe vingeblade, det ved jeg ikke.
Når jeg tænker ordentligt efter, så er jeg ikke engang helt sikker på, at de nuværende møller kan kippe/vride vingeblade. Det tog jeg bare for givet, og det er måske forkert.
Ellers er udkoblingen over 25 m/s jo nok et bevis på, at det ikke er tilstrækkeligt at kippe/vride.




.
01-06-2009 09:23
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@jakob

Her vestas 3 mw mølle se



den arbejder med over 18 om pr min. Ved diameter 90 m er omkreds 282 m dvs møllevingens yderspids bevæger sig med en hastighed af over 5000 m pr min eller over 300 km/time.
Det er ikke så meget hastigheden men trækket i vingen pga rotationen som kan give problemer.

Hvis du gør møllevingen længere skal omdrejningerne ned som giver en større gearkasse.

Men hvis vi kun er ude efter vind ved lave hastigheder så kan møllen stå stille ved høje hastigheder som kan være en løsning!
14-06-2009 11:03
Jakob
★★★★★
(5484)
.


Jeg faldt over et par grundregler, som det nok er godt at have med sig, når man som amatør overvejer mulighederne.


http://ing.dk/artikel/97809-hvorfor-laves-vindmoellevinger-laengere-og-ikke-bredere

citat fra teksten:
---------------------
Den ideelle vingebredde afhænger af møllens omløbstal. Jo hurtigere møllen roterer, desto smallere er den ideelle vinge.

Den ideelle vingebredde gange antallet af vinger er en konstant. Det vil sige, at en to-vinget vindmølle, der kører med samme omløbstal som en tre-vinget mølle, skal have vinger, der er 50 % bredere. Og en fire-vinget mølle skal have vinger, der er 33 % smallere for at fungere lige så godt i den samlede rotor.

Sammenfattende kan man altså sige, at
- Vingelængden bestemmer, hvor stort det bestrøgne areal er, og dermed hvor meget vindmøllen kan producere

- Vingebredden tilpasses, så vingerne tilsammen giver den rigtige opbremsning af vinden

---------------------


.
14-06-2009 11:52
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Det er vel logik! Stadig udnyttes kun 30 - 40 % af vindens energi til el fra en mølle!
16-06-2009 18:09
Jakob
★★★★★
(5484)
.



@delphi


Jeg mener, at udnyttelsesgraden er et lidt uinteressant tal, når man skal konstruere vindmøllevinger. Det er det totale output, som bare skal være så stort som muligt og kunne fungere ved alle vindstyrker.

Virkningsgraden må gerne være en del lavere end nu, hvis vingen f.eks. kan blive 150 meter i diameter.
Der er som regel vind nok at få, så vi behøver ikke spare på afstrygningsarealet, fordi der skal være nok til andre også.


Måske bør man kigge en ekstra gang på Vandrefalkens vingespidser, når gigantvingeblade skal forlænges ud i yderligere ekstremer..?


Man kan evt. også vælge at montere 5 eller 6 vingeblade for at reducere omdrejningstallet, og derved kunne tillade lidt mere vægt i de lange vingeblade..?



.
16-06-2009 18:42
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

Det der er problemet når man vil gøre vinger længere er det først og fremmest gearkassen der giver problemer. Momentet bliver større når vingerne bliver længere, ikke kun fordi der skal overføres mere energi men væsentligst fordi omdrejningstallet skal reduceres for større diametre. Vingespidsens hastighed bliver enorm ved en vinddiameter på 150 m. Ved 2 omdrejninger pr sec har det yderste en hastighed på 942 m/sec. Der er et enormt træk i vingerne ved den hastighed.

Jo udnyttelsesgraden er da uinteressant! Det der i bund og grund er interessant er hvad koster en kilowatttime at producerer!!!
16-06-2009 19:39
Jakob
★★★★★
(5484)
.



@delphi


Det der i bund og grund er interessant er hvad koster en kilowatttime at producerer!!!


Ja, det har vi jo også noget om:
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller-til-lavere-pris-d20-e516.php#post_5608



2 omdrejninger pr sec har det yderste en hastighed på 942 m/sec. Der er et enormt træk i vingerne ved den hastighed.


Det lyder meget højt over lydens hastighed.
Men jeg ser godt problemet.


Det er måske også på tide at omkonstruere gearet, så der bliver større og længere hovedtandhjul, hvorpå man kan montere flere udvekslinger og måske op til 5-10 generatorer.
Jeg mener, at det må kunne give større sikkerhed og mindre støj, fordi belastningen bliver mere fordelt..?

Og når først omdrejningstallet er bragt ned, så kan vi bedre sætte sejl og folde vinger ud osv.




.
16-06-2009 20:33
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

Det lyder meget højt over lydens hastighed. Men jeg ser godt problemet.
Ja for det kan ikke kører med så store hastigheder. Hertil må man få et problem med selve vingens fysike "formåen" det forhold at den lange vinge har en enorm hastighed yderst uden jeg kan forklarer hvorfor så mener jeg ikke den optager vindens hastighed når den har stor hastighed sammenlignet med længere inde af vingen hvor hastigheden er mindre. Og! så helt inde ved navet eller akslen der kører vingen så langsomt at vinden ikke afsætter energi af betydning.

Det er måske også på tide at omkonstruere gearet, så der bliver større og længere hovedtandhjul, hvorpå man kan montere flere udvekslinger og måske op til 5-10 generatorer.

Ja altså et stort hovedtandhjul hvorpå flere mindre tandhjul optager energi ved at øge omdrejninger fra det store tandhjul. Feks 4 tandhjul med hver deres egen gearfunktioner som øger omdrejninger yderligere til selvstændige generatorer!
Redigeret d. 16-06-2009 22:33
Side 1 af 212>





Deltag aktivt i debatten Vindkraft under 4 m/sek:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Vindmøller
NyhederDato
Minister: Vindkraft skal udbygges20-05-2010 06:48
160 procent mere vindkraft om fem år20-04-2010 11:02
USA sætter ny vindkraft-rekord05-02-2010 05:44
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik