Husk mig
▼ Indhold

Vindmølleenergi skal lagres, men hvordan..?



Side 5 af 13<<<34567>>>
22-06-2008 10:34
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
En "søø":
http://ing.dk/artikel/86496


Hvor er den store forskel i dette forslag og SDEs forslag til Lammefjorden?
22-06-2008 13:52
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob
Nu har jeg bestemt ikke noget mod vind jeg mener bare vi skal have meget mere. VI producerer i dag 7 Twh hvor de 2 Twh bruges resten gøre mere skade end gavn i udlandet, fordi den billige strøm driver nye produktionsanlæg mod ren gas afbrænding, i stedet for den optimale kraftvarmeproduktion. Jeg mener bestemt en fordobling havde været mulig, hvis man ikke havde ødelagt vindmølleindustrien med massive tilskud. Staten skulle derimod via Risø have udviklet den ypperste vindmølleteknologi og herunder skulle industrien have udviklet rationelle produktionsmetoder omkring vindmølleproduktionen.

Hertil skulle man have gjort det meget lettere for vindmølle ejere, at bruge den strøm som møllerne producerede, og herunder skulle balancereguleringssystemer have været udviklet, så befolkningen faktuelt kunne erstatte andet energiforbrug med denne møllestrøm, og herunder med varmepumper at kunne erstatte olie og gas.

En varmepumpe som laver energi ved en effektfaktor på 4 og erstatter olie til 400 kr/mwh (for 15 år siden) kan betale hele 1600.- kr for den møllestrøm, som omsættes til varme. Der ville hvis man havde tænkt sig om, have været grundlag for et massivt markedspotentiale for den danske industri, som man altså har fravalgt. I stedet har man valgt tilskud og atter tilskud.

I mens man udbygger med vind, udbygger man med kraftvarmeværker, som vil konflikte med møllernes produktion. Udbygning med kraftvarme er en udmærket og meget fornuftig foranstaltning, i det man flytter den produktion fra de centrale kraftvarmeværker, som opvarmer havvand, når der ikke er noget varmeforbrug i storbyerne som de centrale værker ligger ved. Men når man udbygger med vind også, får man meget betydelige konflikter, når man ikke har nogen redskaber og forbrugere, som kan aftage denne møllestrøm ender hele vor nuværende energisystem i kaos som vi ser det.
Angående konserveringen af kraftværker, er det så ikke bare et spørgsmål om at spule kedlen ren og derefter, når den og turbinen et tørre, så at sprøjte det hele ind i tynd olie..?
Holder man derefter temperaturen på ca. 18-20 'C, så er der næppe noget jern, der ruster det første års tid.

Jammen de skal jo stå standby. Hvis vind ikke yder energi, skal Jylland bruge 4 Gw fra kraftværker, så de kan jo ikke konserveres på den måde, de skal netop kører løbende men bare ikke så længe.
De eksisterende anlæg skal selvfølgelig betales, men de er jo også stadig kernen i distributionen, så jeg ser ikke, at der kan blive tale om at lukke eller skrotte dem.
Derimod kan et effektivt og billigt konserveringssystem forlænge deres levetid og reducere reservedelsbehovet, så afskrivningstiden evt. kan forlænges betydeligt.
Altså under forudsætning af, at vindkraften boomer og overtager hovedparten af årsproduktionen.

Vi har i dag ca 2,5 gang den kraftværks kapacitet, som er nødvendig som man i hvert fald løbende skal nedlægge, når og hvis man løser fjernvarmeforsyning ved de byer hvor disse kraftværker virker i dag. Jeg har ikke noget overblik over, hvor meget det koster, at tage disse værker ud af drift, for de lån som er optaget i værkerne de skal jo betales, og det kan jo kun blive de produktionsanlæg, som tager over (vind), som kan gøre dette. Hertil hvis man 10 dobler vind så skal kraftværkerne måske kun yde 10 % når andre 10 % kommer fra vandkraft i udlandet. Hvad det herefter koster at ligge standby og producere disse 10 % ved jeg ikke, med det er et meget betydeligt beløb. Så hvis vores el pris ikke skal eksplodere så skal produktionsprisen på vind ned og meget ned.
Redigeret d. 22-06-2008 17:54
22-06-2008 14:03
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@BOE
Hvor stort et anlæg bliver der tale om, omkring lammefjorden. Effekt og hvor meget vand flyttes altså hvor meget energi er lagret som el.
23-06-2008 14:26
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
@BOE
Hvor stort et anlæg bliver der tale om, omkring lammefjorden. Effekt og hvor meget vand flyttes altså hvor meget energi er lagret som el.


Det kommer helt an på investorerne, vi arbejder med 2 typer anlæg:

Et bassin med et fald på kun 10 til 15 meter og et med et fald på 45 til 50 meter. Det sidste kræver, at vi pumper vand op i et bassin på toppen af bakkerne, der omgiver Lammefjorden. Det sidste kræver et bassin nedgravet i den afvandede del af Lammefjorden, og at vandet pumpes ud igen.
Hvis lagerkapaciteten skal være ens for de 2 bassiner, skal bassinet et være ca. 3 gange større end bassin 2.
Vi har diskuteret om overskudsdamp fra el-produktionen med fordel kunne fortættes i bassin 2, så energi til pumpning undgås, men en egentlig energiberegning på dette er endnu ikke foretaget.

Vi diskuterer også lagring af varme i saltlagre, som omtalt andre steder i klimadebatten.

Det største problem er nok at få produktionsanlægges dimensioneret rigtigt:
25 vindmøller á 3,5 MW = 87,5 MW er ikke nok til, at kunne forsyne det tidligere Holbæk Amt med el.

Jeg forestiller mig, at vi skal op på en el-produktion på mellem 300 og 500 MW, før det bliver interessant, det skulle ikke være umuligt, da der i Lammefjorden er let adgang til brændbar affald, halm, gylle mv. Der skal således kun bygges kedler til afbrænding af biomasse og biogas og dampturbiner.
Redigeret d. 23-06-2008 14:27
23-06-2008 15:13
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Boe.



Det er meget interessant med saltlager til at akkumulere energi i ved høje temperaturer. Anlæg af denne type vil give nogle meget optimale synergier sammen med halm, flis og affald. Man bruger herefter halm ect. til at koge vand på damp i kedel og man kunne herefter bruge saltet til at overophede dampen med, og på den måde udnytte de dårlige brændsler som halm osv. optimalt.

Netop hvis man bruger salt til at akkumulere el-energi ved høje temperaturer. Nu kan man omdrejningsregulere møllerne ved at bestemme den frekvens møllerne skal arbejde ved. Fra 20 hz til 100 hz kan man nu regulere møllerne når energien skal tilføres et saltlager via varmepatroner. Patroner kan omsætte strøm ved forskellige frekvenser. Hvis man forstillede sig det var muligt at reducer møllernes produktion fra 630 kr/mwh til måske 200 kr/Mwh så var der et betydeligt potentiale i opstillingen møller og saltlager. Når man nu ikke skal "picth" regulere møllevinger og gearkasse kan måske undlades ved ringgenerator, så kan prisen på møllen komme langt ned. Hertil hvis der kan udtænkes et system hvor mølle drejer sig efter vinden så et normalt "krøjesystmen" også kan undlades. Ja! så kommer prisen langt ned.
Redigeret d. 23-06-2008 19:43
24-06-2008 12:48
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@BOE

Hvad siger du til at vi forelægger et projekt for Dong, Vestas, Danfoss, www.johnsoncontrols.dk, vølund mf hvor de enkelte projektdele er forlagt de virksomheder hvor teknologien tilhører deres forretningsområde.

Varmepumpeprincippet her, hvor man anvender det bestående naturgasnet til at distribuere varme til de enkelte boliger kan gøre meget store møllekapaciteter rentable se



princip her se. Link

Hvis man i Odsherred har 10.000 husstande som kan overgå til varmepumpedrift hvor naturgasnettet anvendes giver det en møllekapacitet på 250 Mw som 100 % kan finanser sig selv. Selv hvis forbrugerne skal have en reduktion i varmeudgiften.

Hvis hertil de store kraftværker og de mindre som Grevinge også overgår til varmepumpedrift enten delvis eller 100 % som vil være optimalt for de mindre værker at gøre, så kan møllekapaciteter, som kunne samles i mølleparker 2 – 3 steder i Odsherred, nu etableres med en kapacitet på 5 – 600 Mw.

Varmeværker her i Jylland Randers, Silkeborg, Ålborg, Viborg er oplagte til at deltage omkring et projekt i det disse byer inden for kortere eller længere tid skal udskifte deres kraftværker.

Jeg mener det vil være muligt at lave selv meget bekostelige tiltag som energiakkumulering (el) og andre ting herunder at afskrive de produktionsanlæg som tages ud af drift, ved at betale og afskrive disse tiltag med varmepumpedrift og andre oplagte tiltag omkring Odsherred og landsdele her i Jylland, så varme og el-produktion efterfølegnde ikke fordyres herunder at skatteydere og el-forbrugere skal belastes yderligere.

Et projekt som udnytter skovenes træ optimalt sammen med Novopan og Junkers Træindustri ville være optimalt. Jeg antager at der minimum kan frigøres 1 Twh/år brændsler hos Novopan og Junkers i samarbejde med skovene. Varmepumpeopstillinger til tørreriprocesser på virksomhederne vil frigører meget betydelige træmængder som i dag afbrændes til denne tørreriproces, som altså frigøres ved varmepumperne.

Byernes affald er et andet sted hvor uudnyttet energikilde forekommer til overflod.
Redigeret d. 24-06-2008 13:05
24-06-2008 15:38
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
@Delphi

Lyder som en god ide, hvordan griber vi den an?

Byernes affald er et andet sted hvor uudnyttet energikilde forekommer til overflod.


Ja, men glem ikke det flydende affald, måske kan vi slippe for rensningsanlæg i fremtiden.
24-06-2008 21:36
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@BOE

Det der virkeligt kan give noget økonomi i projektet er varmepumpedrift ved varmeværkerne hvor man kan nedlægge de mindre værker som feks. Grevinge. Men også at Byer som Randers Ålborg kan overgå til varmepumpedrift. En samproduktion med de bestående værker og herunder at bydele forsynes med varmepumper decentralt i ledningsnettet.

Opstillingen her hvor man udnytter de bestående naturgasnet kan give nogle betydelige overskud omkring det samlede projekt når og hvis opstillingerne skal afskrives på normal vis. Se.



Punkt 1. Så skal vi have nogle store varmeværker interesseret og det må i første række være DONG og Københavns Energi og de større byer som Randers, Århus Ålborg og jo herunder projektet omkring Odsherred.

Punkt 2. Når og hvis værkerne er interesseret kunne vi tage kontakt til Dongs Udviklingsafdeling i Fredericia og forelægge projektet og herunder hvor Dong kan medvirke. Det vil givet bevirke nogle meget betydelig sværdslag, at omlægge DONGs naturgas kunder til varmepumpedrift ved isning og møllestrøm. Men DONG skal forstå at de mindst kan have et dækningsbidrag ved varmepumpedrift, som mindst kan måle sig med gassen de sælger i dag.

Hertil forlægge Danfoss projektet omkring deres interesseområde som vil blive mindre varmepumpesystemer som virker sammen med fjernvarme nettet og som enkel stående opstillinger. Herefter andre industrier inden for området forlægges projektet. Vi vil meget hurtigt ud fra de meldinger industrierne giver, kunne fastslå om der er noget at gå videre med og hvordan specifikt udviklingen skal ske. Feks. skal der mange varmepumper ud i nettet omkring en bys fjernvarmesystem, eller skal varmeproduktionen foregå central ved et bestående kraftværk osv.

Omkring de kommunale udgifter til udvidelse af rensningsanlæg er der ved varmepumpeopstillingerne nogle meget oplagte og meget besparende muligheder ved at fryse dele af spildevandet og cirkulere dette ind til storbyernes rensningsanlæg og herved producere varme ved storbyernes omligge bysamfund.

Hertil er der nogle meget presserende problemer omkring de tiltagende
asfalterede arealer i storbyerne som giver betydelige vandmængder til et kloaknet som er overbelastet i forvejen i storbyerne. Dette overfalde vand kan ikke umiddelbart tilledes nedsivningsbrønde pga skadelige olierester fra asfalten. Men det vil være meget optimalt at kunne skille husholdningsspildevandet fra dette regnvand og behandlede disse adskilt, fordi overfaldevandet kræver en langt simplere behandling sammenlignet med alm kloakvand. Dette kunne løses ved at overgå 100 % til decentral varmeforsyning ved isning i bydele se.



Varmepumpeopstillingen til måske 3000 husstande henter nu energi ved at fryse opsamlet regnvand eller vand som fremføres i det bestående fjernvarmenet feks vand fra en dam nær varmeværk eller anden energikilde for en by så isfrit vand kan fremcirkuleres. Dette vand enten regnvand eller vand fra central "varmekilde" fryses nu og varme frembringes til bydelen.

Nu kan man bruge det overordnede fjernvarmeledningsnet (bestående) til at cirkulere dette overfladevand til et centralt sted. Man kan bruge isningstank som buffertank ved skybrud.

Ved todelt fjernvarmestrenge kan gratis "køleenergi" tilledes boligerne i sommerhalvåret fra denne is som under alle omstændigheder er tilstede. Et projekt her omkring kongens nytorv ville være langt billigere hvis man havde valgt at forsyne bydelen med varmepumper og herefter bruge isen til at køle bla. det kongelige teater osv. se Link

Vindmøller: Man bør i dialog med Siemens og Vestas omkring produktion af billigere vindmøllesystemer så de forskellige akkumuleringssystemer for strøm som slatlagre bliver aktuelle.

Jeg ved at Vatenfall er meget opsat på disse teknologier man kan evt spørge her.

Det første der skal ske er at jeg laver et oplæg til Dong og måske Københavns Energi samt Vendsyssels Værket. Vi kan kører det her inde fra klimadebatten jeg er af den opfattelse at det er godt der er offentlighed omkring processen.

Lad mig vide hvad du mener og vi går i gang.
Redigeret d. 24-06-2008 21:46
25-06-2008 09:12
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Punkt 1. Så skal vi have nogle store varmeværker interesseret og det må i første række være DONG og Københavns Energi og de større byer som Randers, Århus Ålborg og jo herunder projektet omkring Odsherred.


Vi kunne vel også gøre nogle "små" varmeværker interesserede, her spille E-ON og Vattenfall en stor rolle på Sjælland, da de ejer mange af de "små" kraftvarmeværker.
Hvad med Dansk Fjernvarme, Jørgen G. Jørgensen og Uffe Bro, tror du de vil være interesseret?

Jeg mener. at vi ikke skal holde nogen ude - så hvis du laver oplægget og offentliggør det på klimadebatten, vil jeg forsøge at "udnytte" de kontakter jeg har, til at gøre energiselskaber, brancheorganisationer mv. interesserede.
25-06-2008 11:14
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@BOE

Der vil være nogle nøgleområder inden for feks. varmepumpeteknologien hvor der skal være nogle firmaer som dels efterprøver "teorierne" og efterfølgende producere de nødvendige dele. De firmaer feks. Danfoss vil efterfølgende have nogle rettigheder til disse teknologier som de udvikler hvilket er forståelig.

Ja! Alle skal have muligheden. Men jeg ved hvor disse processer kan trækkes i langdrag. Den 5/1 i år henvender jeg mig til borgmester Nyhuus I Randers som Via Kommunaldirektør Pernille Black Hansen afgør at byen er interesseret i varmepumpedrift ved isning og et møde kommer op at stå med Direktør Jesper Sahl Randers Energi. Randers Energi er interesseret men der skal lige nogle andre firmaer ind over projektet omkring udtagning af tørstoffet fra gylle. Som herefter kan afbrændes i kraftværkerne og altså også i Randers. NU her et halvt år efter er der i forhold til varmepumpedelen overhoved ikke sket noget som helst, store firmaer feks Grundfos mf. er inddraget i processen omkring, det øvrige: spildevandshåndtering og gylledelen.

Hvis jeg efterfølgende specifikt skal indrette varmepumpe delen som givet vil komme til at virke sammen med kraftværket navnlig fordi der skal bruges meget energi til at udtørrer tørstoffet af gyllen som varmepumperne kan gøre med overskudsstrøm. Hvis jeg skal indrette varmepumpedelen herefter mistes meget af de udviklingsmuligheder som egentlig var tiltænkt projektet.

De store firmaer som Danfoss, Grundfos, Siemens osv må på et tidligt stadie tilkende give om de evt er interesseret i at medvirke og må efterfølgende leve op til nogle delmål omkring den overordnede proces. Store Firmaer har typisk sagsbehandlingstider på op til et år som vi ikke kan bruge til noget i denne her sammenhæng. VI må henvende os til Direktørerne for Firmaerne og de må i givet fald stå inde for at Deres firmaer behandler forløbet seriøst.

Omkring vindmøller mener jeg det er meget vigtigt at få fastslået om det faktuelt er muligt at akkumulere energi ved høje temperaturer i salt, og herefter bruge denne energi til dampproduktion og el-produktion. Er det økonomisk muligt at gennemfører?

Ja de små værker skal gøres interesseret men som Energi Randers er inde på så er det meget oplagt at fryse spildevandet og cirkulere dette til Randers og bruge byens rensningsanlæg her til dette spildevand. Derfor må de små værker som i Odsherred, de må komme til at virke i et stort projekt for landsdelen sammen med de store energiselskaber ved de store byer og herunder de kommunale rensningsanlæg.

Offentlige støttemidler er også en alen lang proces. For snart et år siden søgt et firma om støtte til udvikling af en isningsradiator i stor skala til et gartneri se. http://www.wazx.dk/work/klimadebat/Dx98/Jun/D1/energ.pdf hos energiministeriet. Et anlæg som massivt, dels kan forbruge overskudsstrøm og herunder altså flytte energiproduktion fra fossile brændsler til spildproduktion fra vind, og som i øvrigt kan afskrives på under et år. At det skal tage så lang tid at gennemfører er mig ubegribeligt.

Men for at få den politiske opmærksomhed er vi nød til at skal have de store selskaber med Dong Vattenfall Danfoss osv med, og herunder løbende holde pressen orienteret.

Jeg laver et oplæg og lægger det her på klimadebatten og så henvender vi os til de forskellige firmaer på den baggrund.

Bedste Hilsner Delphi
Redigeret d. 25-06-2008 11:25
25-06-2008 11:28
Jakob
★★★★★
(5358)
 


Varmelager primært til EL-produktion:





Dette er princippet, som jeg mente med varmelagring i en "kinesisk æske".


En elektrode skal lave lysbue og plasma i midten, hvor der f.eks. kan være Carbon.
I ringene udenom er der så forskellige materialer, som kan isolere/skærme for varmen og samtidig absorbere den og udnyttes som varmekilde for EL-produktion.

I må ikke spørge for meget om detaljer, og det kan være, at der skal bruges andre og flere medier. Jeg ved heller ikke endnu, hvordan man skal lave skillevægge og låg. Men jeg mener nok, at det må være værd at forske i, for at kunne lagre så høj en temperatur som overhovedet muligt.

Jeg forestiller mig, at det må være en fordel at have få lagre i meget stor skala, for at begrænse energitabet.
Hvis driften tillader, at vi kan nøjes med kun et enkelt eller to lagre til hele Danmark, så vil det nok være at foretrække.


 
25-06-2008 11:54
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

Det er faktisk ikke så meget "varmemedie" der skal til for at holde en betydelig el-mængde. hvis man feks. kunne varme et medie op til 900 c' og afkøle det til 300 c' og det har en varmefylde som vand 1 kcal pr grad i et klio vand, ja så kan dette medie indeholde 0,69 Mwh pr ton hvis det pga den høje temperatur er muligt at opnå en el-virkningsgrad på 60 % kan et ton indeholde 0.41 Mwh.

En beholder på 200 m i diameter som er rund og 50 m høj indeholder herefter 657.523 Mwh el eller nok til at forsyne Jylland 100 % i 7 dage, altså ret betydelige energimængder.

Møllerne skal herefter tilføre beholderen 1095872 Mwh hvis ikke der bruges flis og affald til at reducer dette tab omkring dampproduktionen hvor flis bruges til at koge vand på damp i første del af kedel.
25-06-2008 12:40
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Offentlige støttemidler er også en alen lang proces


Ja, men den er ulig lettere hvis der står en forbrugerorganisation som medunderskriver på ansøgningen, jf. Kim Benkhe Energinet.dk, der er derfor at samspillet mellem forbrugerne, virksomhederne og offentlige myndigheder er nødvendig.
25-06-2008 13:39
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@BOE

At man feks. relativ hurtigt omkring et mindre varmeværk feks. Gassum-hvidsten nord for Randers eller Grevinge fik en turbokompressor til at arbejde som henter energi ved isning og herunder får forskellige varmepumpeteknologier prøvet af.

Feks. at erstatte vandet i ledningsnettet med dampe som her se.



Hvis det optimale er muligt at man i hele Grevinge feks erstater vandet i ledningsnettet med en rørføring hvor dampe koges via varmepumpe teknologi i en varmeveksler ved fjernvarmeværket og disse dampe søger nu ud i ledningsnettet og ind på varmevekslere i husstande og afgiver den optagende fordampningsvarme fra varmevekslere ved dammen.

Det der nu er fordelen er at hvis man på varmeværket har damme med feks. 20 c', 35 c', 45 c' og 65 c' så kan man først holde alle varmevekslere åben i alle husstande og koge et kølemiddel ved 18 c' ved dammen ved varmeværket og herved opvarme vandværksvand fra 5 c' til 16 c'. i alle boliger i måske 3 min. Herefter lukkes de varmevekslere som opvarmer lavtemperatur energiaftagere. Nu tilledes vand som er 35 c' på varmeværket og dampe søger nu ud i nettet ved et lidt højere tryk og opvarmer nu gulvvarme i alle boliger i Grevinde ved at opvarme gulvvarme fra 25 c' til 30 c', samtidig opvarmes vandværkvand fra de 17 c' til 32 c'. Nu lukkes alle ventiler til gulvvarme og alle Radiatorer opvarmes nu til 42 c' ved at tillede 45 c' varmt vand på varmeværket som søger ud i nettet og kondenser på varmevekslere i boligen ved at opvarme vand til radiatorer til de 42 c'. Stadig opvarmes brugsvand nu til 42 c'. Endelig opvarmes brugsvand til 60 c' via den sidste dam på varmeværket som er 65 c'. Efter 20 min starter cyklussen forfra med at opvarme "kolde" aftagere. Når der ikke er noget forbrug sænkes trykket i dampe ved ikke at tillede energi ved værket og tabet i nettet er nul.

Systemet vil imidlertid kunne vendes hvis feks, der er solfangere på huse i Grevinge kan man koge kølemiddel i en veksler som herefter søger ud i nettet og afsætter energi der hvor der er en aftager som passer til temperaturen fra solfanger. Energi fra udluftning i huse kan overføres til at tø is i damme ved varmeværket via det samme ledningsnet.

I sommerhalvåret kan systemet hertil tilfører gratis og Co2 fri køling til bolger ved at koge kølemiddel i veksler som afkøler vand til rumkøling og energien her fra optør nu is på varmeværket.

Effekten er nu at det gulvvarme som hoveddelen af aftagerne kan forbruge ved en lav temp. faktuelt kan produceres med en meget betydelig effektfaktor via turbokompressoren min 8. Altså at energien nu overføres ved de setpunkter omkring temperatur som det er optimalt at producere varmen ved via turbokompressoren at dette nu sker. Grevinge vil min kunne producere varme over året med en damsolfanger men en effektfaktor på 7 via opstillingen hvis der er et betydeligt antal aftagere som har gulvvarme. Altså alle forbrugere kan forsynes både højetemperatur aftagere og lav temperatur aftagere og altså sådant at den produktion som sker ved lave temperaturer der opnås en betydelig effektfaktor på varmepumpen. Fordelen er at det hele vil kunne ske via et fjernvarmerør hvor et stort rør med dampe føres helt ind i husstanden og et mindre rør leder væske tilbage til værket som er i det samme fjernvarmerør, altså der frigives et fjernvarmerør som kan bruges til regnvand.

Noget som dette vil eller kunne blive et meget betydeligt forretningsområde for feks. danfoss. Danfoss kan umiddelbart afgøre og det i praksis virker.

Vi skulle gerne havde dette afprøvet og herunder en damsolfanger som er meget unik til værkerne.

Når dette virker er der nogle meget optimale følge udviklingsmuligheder omkring spildevand osv.
Redigeret d. 26-06-2008 09:28
26-06-2008 15:02
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Boe

Jeg havde forestillet mig at jeg sendte et oplæg til Direktørerne for Vestas, Siemens, Danfoss, Vattenfall mf og nogle store fjernvarmeværker omkring projektet. Et pilotprojekt ved feks. Greveing eller et andet mindre fjernvarmeværk var en fordel at starte med.

Jeg havde forestillet mig at de store virksomheder skulle betale en del af sådant et projekt.

Hvad mener du?
Redigeret d. 26-06-2008 15:23
26-06-2008 15:32
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
@Delpi

Ja selvfølgelig skal de store selskaber betale for en del af et sådan projekt, og resten kan muligvis betales via støttemidler til forskning, udvikling og demonstration puljerne.

Det lyder også som en god ide at et oplæg til de nævnte selskaber, men du må ikke glemme Danfoss.
26-06-2008 15:38
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Boe

Et pilotprojeket omkring dampfjernvarme og isning ved feks. grevinge koster min 10 mll kr. Har du andre firmaer du mener skal med jeg når måske at få noget afsendt i morgen.

Vattenfall har de en afdeling her i Danmark jeg kan skrive til?
Redigeret d. 26-06-2008 16:05
26-06-2008 16:52
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Har du andre firmaer du mener skal med jeg når måske at få noget afsendt i morgen.


Det ville nok være et pænt træk at sende til SEAS-NVE, det lokale el-selskab.

Vattenfall: http://www.vattenfall.dk/
27-06-2008 10:18
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
BOE
Har du en direktør ved vattenfall og Seas jeg kan skrive til?
27-06-2008 13:58
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
@delphi

SEAS-NVE: Jesper Hjulmand, Adm. direktør
Vattenfall DK: Direktør Per Ebert
27-06-2008 15:54
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Hvad skal vi med vindmøller?
Se huset hvor el-måleren tæller baglæns:
http://www.erhvervsbladet.dk/article/20080627/news01/80627059/
27-06-2008 17:02
Søren_Søndergaard
★★☆☆☆
(203)
@delphi
Jeg synes dine mange ideer med tilhørende spøjse illustrationer er interessante og de sætter bestemt gang i hjernevindingerne.
Men jeg synes også dine forslag er meget useriøse ved det at du i meget ringe grad sætter penge på tingene ligesom det er uklart hvad løsningernes modenhedsstatus er.
Når jeg ser et varmeprojekt der indeholder issøer, solpaneler, vindmøller, varmepumper, trestrengede fjernvarmenet, dampbasering og absorbtionspumper så kommer jeg straks til at tænke på videnskablighed og 'occams ragekniv'.
Det vil hjælpe mig meget til at forstå dine designs fornuftighed, hvis du gjorde noget ud af at forklare, hvorledes de enkelte komponenter gavner bundlinien.
Jeg tror det samme vil gøre sig gældende i forhold til at det skal lykkes dig at få solgt et projekt ind et eller andet sted.


@Boe
Jeg synes du skal kræve lidt mere af delphi.
Du skulle jo nødigt igen udsættes for projektmageri som det Auken præsterede med barmarksværkerne.
27-06-2008 22:40
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Søren Søndergård

Det er utallige gange regnet igennem i forskellige tråde her på klimadebatten.

Det er rigtigt noget af det som foreslås er ikke afprøvet, men at de forskellige delkomponenter er afprøvet i forskellige industrielle sammenhænge, er et faktum.

Det der faktuelt virker og hvor man kender en kostpris er kompressoranlæg fra www.yorkkoeleteknik.dk som er det gamle danske kølefirma Sabro, i dag ejet af Amerikanske Johnson Kontrols. Disse anlæg bruges på mejerier til at akkumulere køleenergi i is, så man har den fornødne kølekapacitet når mælken ankommer til mejeriet. Disse isningsanlæg har virket i over 50 år, dog ikke så meget mere fordi mælken køles hos landmanden. Man har altså den faktuelle ydelse vedligeholdelses udgifter, etableringspris osv. Disse anlæg koster 2 mill kr pr mw kapacitet og kan yde fjernvarmevand ved en effektfaktor på 4 ved at løfte energi fra -10 c' til 72 – 75 c' til fjernvarme. Ved damsolfangere ved varmeværkerne kan opstillingerne levere fjernvarme ved en effektfaktor på 5 over året.

Hvis man tager udgangspunkt i et kraftværk som Randers, hvor man etablere 80 Mw vindmøller ved fjorden og 300 Mw varmepumper, som fryser Randers fjord. Hertil etableres 200.000 kwm damsolfanger syd for fjorden som her se. Link

Hertil en akkumulerings dam på 50.000 Kbm Se dam i Marstal se Link

Alt i alt vil opstillingerne i Randers koste i omegnen af 700 -800.000 mill. Kr. ex møller.

I dag betaler byen ca 150 mill. Kr. i afgift til staten omkring den fjernvarme som sælges i byen. (250 kr/Mwh ab værk)

Rødsand II her er vindmølleprisen ved det netop indgåede energiforlig i folketinget sat til 630 kr/mwh.

Varmepumperne betaler nu 1250.- kr/mwh for den strøm, som ikke kan afsættes i nettet, som sættes til halvdelen af år produktionen. Den strøm som falder når der er forbrug i nettet afsættes til 300.- kr/mwh (altså markeds pris) dette giver en gennemsnitspris for møllestrømmen over året på ca 630.- kr/mwh.
For at producere 600.000 mwh fjernvarme i Randers kræves nu 120.000 Mwh møllestrøm fordi varmepumperne kan producere fjernvarme ved en effektfaktor på 5. Denne strøm koster herefter 1250 kr pr mwh i alt 150 mill kr/år. Det vil herefter sige af den samlede varme til byen koster 300 Mill kr/Mwh inkl afgift. Dette er under produktionsprisen i dag, selv efter varmepumperne har betalt en massiv overpris for møllestrømmen. Som altså har den effekt at møllerne 100 % kan betales via varmepumpedriften uden tilskud.

Johnson Kontrols se Link (med en betydelig egenkapital) som ejer York Køleteknik, vil garanterer at opstillingen virker og herunder stille deres egenkapital bag. Altså ikke et Nyt Auken eventyr.

Et gasfyret kraftværk i Randers koster i dag 2,3 milliard med en effekt på 150 Mw. Varmepumper 700 -800 Mill. Vedligehold omkring varmepumperne betydelig under et kraftværk.

En opstilling som denne se Link hvor et gartneri bruger den regnvandsdam som er på alle Gartnerier og så en akkumuleringsdam til at opsamle den producerede varme se Link. En opstilling som denne er selvsagt ikke lavet. Men der virker en 11 Mw turbokompressor i Stokholm, som laver varme ved at køle havvand i en varmeveksler for rumopvarmning. Og i sommerhalvåret afsætter energi til havet ved at køle boliger. Hertil ved man at man kan koge et kølemiddel i en is-radiator se Link og altså optage vandets energi ved overgang til is. Hertil ved man at man kan øge disse dampe i tryk ergo virker opstillingen. Når man ved en opstilling som beskrevet til et gartneri kan producere varme ved en effektfaktor bedre en 7 omkring vindmøllestrøm som er "værdiløs" i dag og erstatte gas til 350 – 400 kr/mwh så begynder der at være økonomi i opstillingerne. Et gartneri som forbruger for 25 mill kr gas kan afskrive hele opstillingen på under et år. Og efterfølgende producere varme til et brøkdel af i dag.

Det er hvad man kan i dag med de teknologier som er kendte. Der er nogle muligheder, som de store firmaer som Siemens og andre vil kunne udvikle, som vil gøre opstillingerne langt bedre og meget mindre vedligeholdelses krævende end de opstillinger som er mulige i dag.

Men uanset hvordan man næsten vender og drejer varmepumper så vil de på kraftværker hvor de udnytter spildenergi eller producere fjernvarme ved at ise, så vil de komme ud med nogle markante ydelser og nogle økonomiske resultater som er uden sammenligning.

Dampfjernvarme: Jeg er overbevist om at de som læser beskrivelsen af dette med en køleteknisk baggrund kan forstå princippet og herunder kan se det optimale i konstruktionen eller ideen.

Hvorvidt det skulle lykkes mig at sælge nogle af opstillingerne: Så har jeg jo via klimadebatten sat teknologien til fri afbenyttelse, til de aktører som måtte ønske at bruge disse. I givet fald hvis de ønsker min hjælp kan jeg selvfølgelig købes på ren konsulentbasis. Men nu har vi jo netop bedt de store danske firmaer tage stilling til om de vil støtte afprøvning af de forskellige teknologier, hvorved de jo netop modtager teknologien hvis de deltager, eller der jo lagt op til at firmaerne kan udvikle disse teknologier hvis de ønsker dette, altså til fri afbenyttelse.

Herunder har jeg nogle patenter og teknikker som måske kan blive meget værdifuld men det kræver jo der er et marked for disse og altså at teknologien kommer i gang. Altså kan jeg måske gå hen og tjene en del på ideen, så jo! det er ren egoisme.

Bedste Hilsner Delphi
Redigeret d. 27-06-2008 23:22
30-06-2008 02:29
Søren_Søndergaard
★★☆☆☆
(203)
Hej Delphi

Undskyld ventetiden.

Tak for et langt svar - jeg beundrer jeres skriveenergi


De tal du fremlægger kan jeg jo godt huske at have set men jeg synes der er for meget pærer/banan sammenligning og halvfuldendte fakta.

Der vil jeg gerne hvis du kunne hjælpe med en lidt mere simpel gennemregning.

Jeg kiggede hos York og fandt deres varmepumpe HPC 108S som kan levere ca. 1 MW. Jeg formoder dert er varme (35-70 deg C) og hvis vi siger COP = 4 skal der jo så bruges 250 kW el for at lave dine 1 MW varme.
Er det en sådan man får for 2 mio kr?

På mit lille varmeværk kan jeg købe el på markedsvilkår med et afgiftsniveau på 18 øre/kWh.
Så umiddelbart skulle det jo være muligt at producere varme til 10-20 øre/kWh.
Men jeg skal jo så have en varmekilde. Og det er om vinteren det er svært.

Hvad koster en luftkilde til 1MW om vinteren ved 0-5 C?
Hvor meget jordverme skal man dække for at klare det?
Hvis man anvendte solfangere hvad skulle da til og vil de kunne gøre det om vinteren?

Og hvad vil det koste?

Jeg er med på at dine søer kunne hjælpe men jeg har ikke sådanne til rådighed.

Kan du hjælpe med at komme tættere på en simpel MWh kalkyle som Boe og jeg vil kunne håndtere?

MVH
Søren
30-06-2008 09:30
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2051)
Park med kæmpe-svinghjul skal sikre elnettet

http://ing.dk/artikel/89404
30-06-2008 11:32
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Søren Søndergård

Jeg kiggede hos York og fandt deres varmepumpe HPC 108S som kan levere ca. 1 MW. Jeg formoder dert er varme (35-70 deg C) og hvis vi siger COP = 4 skal der jo så bruges 250 kW el for at lave dine 1 MW varme.
Er det en sådan man får for 2 mio kr?

York angiver altid deres ydelser for kuldeydelse fordi det er det man er interesseret i. Jeg vil antage den er noget billigere end de 2 mill. Hvis en opstilling yder en kuldeydelse på 1 Mw ved cop 4 forbruger den 250 Kw til at op tage 1000 Kw og altså afgiver 1250 Mw (motoreffekt afgiver også varme) så faktisk er der tale om en cop på 5.

Når man skal op at lave varme over 70 c' skal man først have en skrue kompressor som denne se. http://www.wazx.dk/work/ddd/dok1/xc1/dok/dok1/Pdf-mm/york.pdfde største kan i dag yde 13 Mw. Skruekompressorer kan yde energi ved 55 c'. Så skal man have de dampe ind i en stempelkompressor for at nå det tryk hvor ammoniakdampe kan opvarme vand til 72 C'. Det er sådan en totrinsopstilling som koster 2 mill pr mw. Altså varme i et trin (55 c' ) ved store skruekompressorer er meget billigere når man henter energi i vands overgang til is.

På mit lille varmeværk kan jeg købe el på markedsvilkår med et afgiftsniveau på 18 øre/kWh.
Så umiddelbart skulle det jo være muligt at producere varme til 10-20 øre/kWh.
Men jeg skal jo så have en varmekilde. Og det er om vinteren det er svært.

Hvad koster en luftkilde til 1MW om vinteren ved 0-5 C?
Hvor meget jordverme skal man dække for at klare det?
Hvis man anvendte solfangere hvad skulle da til og vil de kunne gøre det om vinteren?

Og hvad vil det koste?

Der er mit bud jo denne opstilling hvor varmepumpen henter energi i jorden når luften og solen ikke yder energi. Solen fylder herefter energi ned i jorden så der er maksimalt energi her til kolde periode. se



jeg mener opstillingen kan yde varme ved en effektfaktor på min 4 over året og kan etableres for 50 – 75.000 kr alt inkl afhænnig af kvalitet.

Alm jordvarme det er meget dyrt du kommer let til at betale 50 – 70.000 for en jordradiator.
en luftradiator hvor du skal over en vandbærer det er urealistisk og meget dyrt.
Kan du hjælpe med at komme tættere på en simpel MWh kalkyle som Boe og jeg vil kunne håndtere?


Hvad er forudsætningerne. Hvis man kan forbruge temperaturer (lave) hvor man kan bruge turbokompressorer så kommer etableringsprisen meget langt ned. Altså når man har en energikilde. du kan uden problem fryse dit kloakvand man antager 500 l/døgn pr person i husstanden hvis du fryser 10 % så har du rigeligt den energi du skal bruge,
Netop isradiatoren har en kompakt og energimaksimal overførsel modsat luften hvor energiovergangen er ringen hertil skal man løbende afise denne som koster energi.
Redigeret d. 30-06-2008 12:02
30-06-2008 11:35
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Mon ikke det haster lidt med driftsoptimering af nogle kraftvarmeværker?

Prøv at se dette indslag fra TV2:
http://nyhederne.tv2.dk/video/index.php/nodeId-12590431.html
30-06-2008 12:07
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Boe

Det har vel pligt til at forbruge gas eller?

Hvis man lader store dele af varmeforsyningen både ved private gasforsynede boliger og fjernvarmeværker overgå til varmepumpe og møllestrøm. Har du nogen ide omkring hvor meget naturgasnettet herefter mangler årligt til at afdrage gælde
30-06-2008 12:31
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Det har vel pligt til at forbruge gas eller?

Hvis man lader store dele af varmeforsyningen både ved private gasforsynede boliger og fjernvarmeværker overgå til varmepumpe og møllestrøm. Har du nogen ide omkring hvor meget naturgasnettet herefter mangler årligt til at afdrage gælde


Hvis den tidligere VKR regering regnede rigtigt, er der pt. ikke afdraget en eneste krone på naturgasnettet. Hvis der fra start blev sat en afdragsperiode på 30 år, er der nok ca. 25 år tilbage før naturgasnettet er betalt, men det kan jo afdrages hvis vi eksportere naturgassen til Tyskland m.fl.

Problemet for bl.a. Mellerup er desværre ikke kun bindingen til naturgas, de er formodenlig også bundet af Randers Kommune, der nok har garanteret for værkets lån. Dvs. at Mellerup fjernvarme ikke er herre i eget hus, handlefriheden er pantsat til Randers kommune, uden denne pantsætning ville det letteste være at lade værket gå konkurs. Andelshaverne hæfter jo kun med deres indskud.
Redigeret d. 30-06-2008 12:32
30-06-2008 12:55
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hvis den tidligere VKR regering regnede rigtigt, er der pt. ikke afdraget en eneste krone på naturgasnettet. Hvis der fra start blev sat en afdragsperiode på 30 år, er der nok ca. 25 år tilbage før naturgasnettet er betalt, men det kan jo afdrages hvis vi eksportere naturgassen til Tyskland m.fl.

Jeg syntes lige dette læserberv fra weekend avisen var på sin plads
Af Steen Leth Jeppesen

NR. 26, 27. juni - 3. juli 2008

Regeringen har indledten kampagne for at få den enkelte til at tage »et ansvar for fællesskabet«. Der er således ministre, som tager et ansvar, fordi de går en tur, sender deres aflagte tøj til genbrug, undlader at spise en kage osv.

Men hvis der findes et særligt »ansvar« for det, som kaldes »fællesskabet«, så må det vel egentligt være de folkevalgte, der skal løfte det.

De har nemlig ubetinget ansvar for den offentlige sektor. Men måske har de svært ved at leve op til det, siden de taler udenom ved at koncentrere sig om private virksomheders ansvar – og tilsyneladende også den almindelige borgers adfærd. Selv om det vel rettelig ikke rager dem.

Men hvordan varetager de folkevalgte politikere deres eget »ansvar«?

Det er svært at se. For politikerne har nemlig været ansvarlige for den ene fadæse og skandale efter den anden i den offentlige sektor. Lad mig bare nævne DSBs nye tog, forsvarets materielanskaffelser, efterlønnen, dagpengeperioden, ulandsbistanden, opera- og teaterkaos i København, tv-ditto, rekordantal borgere på passiv forsørgelse, aftaler med kommunerne, som disse aldrig har overholdt. Kære skatteborger: Prøv at læse finansloven og se, hvilke uhyrligheder dine skattekroner bruges til.

Hvordan skabes det holdbare grundlag for velfærden? Mange vælgere synes at tro, at det tilvejebringes ved, at vi passer og behandler hinanden, og i øvrigt ved at stille offentlige kasser til rådighed. Det er imidlertid helt ude i hampen. Vi kan ikke leve af at passe hinanden! Grundlaget for velfærden er et konkurrencedygtigt privat erhvervsliv, der kan klare sig i en globaliseret økonomi. Kan det ikke fungere, fjernes gradvist grundlaget for velstand og velfærd, uanset minister Hjort Frederiksens og andre socialdemokraters besværgelser om den offentlige sektors og velfærdssamfundets ukrænkelighed. Naturligvis er den offentlige sektors indsats også vigtig, ikke mindst hvad angår infrastrukturen. Beklageligvis er det dog her, »velfærdspolitikerne« har svigtet mest ved at misrøgte veje, jernbaneskinner, skoler, universiteter og lign., der ikke har været tilstrækkeligt potente i den almindelige stemmekøbspolitik.

Det helt katastrofale svigt i relation til »ansvaret for fællesskabet« tog sin begyndelse allerede under den borgerlige flertalsregering Baunsgaard fra 1968 og er fortsat siden. Det har nu ført til, at Danmark blandt sammenlignelige lande samlet har det allerhøjeste skattetryk. Selv om det er svært at udtrykke ved et enkelt tal, og selv om enkelte (socialdemokratiske) velfærdsapologeter i den forbindelse har forsøgt at forklare, at skattetrykket slet ikke er så højt i international sammenhæng, hvis man bare i sammenligningen udelader en del af de danske skatter og afgifter(!), er situationen ganske klar: Der er fyldt på alle hylder. Marginalsatserne i indkomstbeskatningen er i international top, bilskatterne findes næppe højere, pensionsafkastbeskatningen heller ikke, momsen er rekordhøj, de utallige punktskatter er i den internationale topliga osv. Hvordan er det overhovedet kommet så vidt?

Vi er så rige, fortæller man befolkningen. Alle mulige interessegrupper kræver ind. De politiske partier – hvis medlemstal er sunket fra 25 til 5 pct. af vælgerne – har sørget for at blive statsfinansierede og koncentrerer sig om midtbanespillet med henblik på opfyldelsen af ledernes ministerambitioner.

Nu har vi altså den vestlige verdens relativt største offentlige sektor og højeste samlede skattetryk. Så godt som alle interesseorganisationer – ikke mindst dem på græsrodsniveauet – har imidlertid fremdeles et ønske om øgede offentlige udgifter på deres eget felt. De utallige (som hovedregel offentligt aflønnede) »eksperter«, som landet er forsynet med, har næsten alle deres egen udgiftssag. Det er et ganske stærkt nummer, når en stor del af befolkningen åbenbart tror, at goder og ydelser kan trylles frem som »gratis«.

Hvem dæmmer op for det? Vi har et såkaldt skattestop, som i det mindste burde kunne standse finansieringsstrømmen til al den veldædighed og den generelle godhedsindustri og disses mange velbjærgede fortalere. Men det forhindrer jo efter al erfaring alligevel ikke stigende beskatning. Og nu skal skattestoppet ophæves ved den planlagte skattereform – for så at blive indført igen. Det er da vist, hvad man ellers kalder et prokuratorkneb.

De politiske partier indgår næsten alle i den gavebod, som allerede har bragt dansk økonomisk politik ud i tovene. Det har ført til et samlet beskatningsniveau, der er en trussel mod privat initiativ og virkelyst, begrænser udbuddet af arbejdskraft og på sigt vil føre til afvandring af de bedst kvalificerede unge, der vil bort fra den vestlige verdens skatteinferno.

Men politikerne er altså ikke dem, der vil tage det afgørende ansvar for velfærden ved at sige, at nu er nok nok – og mere end nok – på skatteområdet, og at der derfor bør ske en mærkbar reduktion af det samlede skattetryk. Således fables der stadig om, at den helt nødvendige sløjfning af topskatten mv. må »kompenseres« ved andre skattemæssige foranstaltninger, f.eks. ved en forøgelse af de i forvejen meget høje energiafgifter og/eller gennem et eller andet dødsstød til det allerede kriseprægede ejendomsmarked.

Det er nødvendigt med en modstand mod den udvikling i retning af en stadig voksende strangulering af den privatbetingede velfærd i det danske samfund, hvor privatforbruget i forvejen længe har været klart mindre end i andre vestlige lande. Også fordi et øget rum for privat initiativ og virkelyst på sigt er den eneste mulighed for at bevare også den – sekundære – velfærd, der flyder fra den offentlige sektor.

Skatteborgerforeningen har på et partipolitisk uafhængigt grundlag til opgave at mobilisere den modstand, som de politiske partier så åbenlyst ikke evner. Den består af almindelige borgere, som finder, at nok er nok – og mere end nok – på det skattemæssige område. Helt aktuelt vil vi gerne bidrage til at forhindre nye skatte- og fordelingsmæssige overgreb i forbindelse med en kommende skattereform. For der er som nævnt allerede fyldt op på alle hylder. En nedsættelse af indkomstskatten ved sløjfning af top- og mellemskat vil være meget velkommen. I vidt omfang vil det være selvfinansierende, som skattemyndighederne jo også selv er kommet til at påpege. Men skal der ske en provenumæssig kompensation i et eller andet omfang, bør det som nævnt ikke gennemføres ved andre skatte- og afgiftsforøgelser, afskaffelse af fradrag etc. Danmark har et offentligt udgiftsbudget på ca. 800 mia. kr. En relativ rekord. Således kan man konstatere, at vi har verdens dyreste politikere. Kan de ikke inden for den ramme finde evt. fornødne kompenserende besparelser, må man konstatere, at vi også har verdens dårligste af slagsen uden relevant ansvar for fællesskabet og velfærden.

Vi vil anbefale Skattekommissionen, at den tænker utraditionelt. Sporene fra andre skattereformer skræmmer, og man kan frygte forslag om »neutrale« skatteomlægninger udtænkt i skatteøkonomers hjerner, som blot vil øge de økonomiske forvridninger og på længere sigt skattetrykket. Efter sommerferien går kommissionen ind i sin udredende og konkluderende fase, og dens forslag fremlægges i begyndelsen af 2009. Kommissoriet giver faktisk visse muligheder for at agere nytænkende og ikke bare være lænket til det uændrede samlede skatteprovenus aksiom. Overskrider man disse uskrevne regler, risikerer kommissionens forslag naturligvis at lide samme kranke skæbne som mange af de konstruktive forslag om sociale og velfærdsmæssige reformer fra salig Velfærdskommissionen. Men måske er der dog trods alt en stærkere opinion, der mener, at nok er nok – og mere end nok – på skatte- og afgiftsområdet. Skatteborgerforeningen vil bidrage til at skærpe den opinion. Vi håber, at Skattekommissionen har mod og evne til nytækning i Vestens mest skatteplagede land.
30-06-2008 14:05
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Ja, det passer nu meget godt sammen med Co2nnie' forslag om at omlægge indkomstskat til "grønne-afgifter". Det bliver aldrig rigtige grønne-afgifter, men en mulighed for staten til at sikre nogle indtægter også i fremtiden.

Rigtige grønne-afgifter forsvinder den dag, målet med dem er opnået.
Forbrugsafgifter forsvinder aldrig, det er en indtægtskilde for statskassen.

Derfor er det vigtigt, at vi for 2-delte afgifter.
Hvor en del er rigtige grønne-afgifter, som forsvinder når f.eks. al energiforbrug er omlagt til CO2-neutral forbrug. Vi har således ikke brug for at opkræve PSO og CO2-afgift mere, det er medregnet i den grønne-afgift.

Så skal der "bare" fastsættes nogle takster for grøn-afgift for hver enkelt energiform, som vi ønsker at komme af med, og fjernes alle mulige andre tilskudsformer til det vi ønsker at fremme.

Den anden del er en forbrugsafgift, der udover at sikre staten indtægt også begrænser det totale energiforbrug.

Forbrugsafgiften skal være ens pr. forbrugt kWh.
Redigeret d. 30-06-2008 14:08
30-06-2008 14:33
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hvordan så med sådant en værk som Mellerup. Hvor stor en gæld per husstand vil du mene varmepumper vil skulle betale/afdrage på fremover. Når varmepumpeopstillingen herefter skal betale den gamle gælde, for at man kan nedlægge gasmotoren.
30-06-2008 15:45
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jeg kender ikke noget til Mellerup, men måske kan der udregnes et bytteforhold mellem køb af naturgas og varmepumper.

Naturgas koster d.d ca. 10,00 pr. m3 / 10 kw eller ca. 1,00 pr. kw incl. afgifter mv.
Pris for 1 m3 naturgas til el-produktion er ca. 4,60 eller 0,46 pr kw.
Pris for 1 m3 naturgas til varmeproduktion er ca. 8,00 kr.
Fordeling mellem el og varme 60/40
Samlet naturgas pris pr m3 = 4,60*0,6 + 8*0,4 = 5,96
Udnyttelse i kvv = ca. 0,9 total ca. 0,45 for el og 0,45 for varme.
Pris pr. produceret kw = 5,96/9 = 0,66
El til varmepumpe faktor 4,5 = (2,00*,8)/4,5 = 0,36 pr. kw varme
Det giver ca. 0,30 kr. pr. kw varme fra varmepumpen til dækning af ekstraomkostninger.

Hvorfor nedlægge gasmotoren? Er det ikke bedre at tilmelde den som backup for vindmøller - 1 mio pr. MW pr. år?
Redigeret d. 30-06-2008 15:47
30-06-2008 16:13
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hvorfor nedlægge gasmotoren? Er det ikke bedre at tilmelde den som backup for vindmøller - 1 mio pr. MW pr. år?

Jo men det er vel ikke selv værket (indkøb ) der har opbygget den astronomiske gæld det er vel i første række fejlskøn, varmetab i nettet, vedligeholdelses omkostninger. Som altså varmepumpen er bedre til at betale for brugerne af værket.

Problemet med gasmotor og backup er at de skal bruge 30 min til at starte til de kan opkobles til net.
Redigeret d. 30-06-2008 20:28
30-06-2008 16:22
Kosmos
★★★★★
(3946)
Jeg syntes lige dette læserberv fra weekend avisen var på sin plads

- tak for det! Men du burde nok også have videformidlet avisens oplysning om, at hr. Jeppesen er formand for den i indlægget anpriste 'Skatteborgerforening'!
30-06-2008 16:29
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@søren Søndergård

Det du overvejer omkring en ammoniak varmepumpe på 1 mw og som skal køle luften eller nedgravet alm jordradiator det bliver meget dyrt.

Hvis industrien derimod kunne udvikle nogle lavpris systemer som disse var der mange muligheder. Når man fryser spildevand virker kloak nettet faktisk som jordvarme.

Temperaturdifferentieret sandlager

I sådan en plastpose se.



hvori der er et gitter se



hvis disse poser er opsat i et sandlager som her se.



Kompressor Danfoss turbine turbocore se. Link

Funktion: turbokompressor øger Isobutan dampe i tryk som koger i isradiator.

Varmeopbygning i sandlager:

Først holdes alle ventil åbne til radiatorer i sandlager, som har den virkning at dampe vil kondenserer i de poser som er "koldest", som igen betyder at kompressoren arbejder med en betydelig effektfaktor fordi trykforskellen er minimal mellem "kogested" og afsætningssted. Når lavtemperatursektionerne er opvarmet til den ønskede temperatur, lukkes ventil til disse radiatorer. Nu opvares næste temperatursektion ved et lidt støre strømforbrug eller en lavere COP på kompressoren pga af støre strykforskel på isobutandampene. Efter dampe er kondenseret i poserne og blevet til væske. Denne væske retuneres nu til isradiator og koger her på ny.

Opvarmning af boligen eller bydel:

Opstillingen kunne umærket været lavet til 50 huse og der kunne være rørføringer til isobutan dampe nedgravet i vejen lige som fjernvarmerør. Når boligen herefter skal forsynes med gulvvarme åbnes den ventil i sandlageret som giver varme ved en lav temperatur og ventil til varmeveksler som skal opvarme vand til boigen indstilles så det kun er gulvvarmevand som strømmer igennem varmeveksler. og som dermed var opbygget med en betydelig COP. Nu sprøjtes isobutan som væske ind i plastgitter og koger herved med energi fra sandet og søger via rør mod varmeveksler som opvarme vand til gulvvarme. Når brugsvand skal frembringes tages energi fra det varme sand.

da sandet trykker på poserne kan trykket i isobutanen være betydeligt. Men er i dag ikke godkendt i danmark men vil kunne opstilles i sverige.
30-06-2008 18:31
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Problemet med gasmotor og backup er at de skal bruge 30 min til at starte til de kan opkobles til net.


Delphi
Siger du hermed, at gasmotorer ikke dur som backup?
30-06-2008 18:45
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Boe
Siger du hermed, at gasmotorer ikke dur som backup?

Som de virker i dag kan de ikke umiddelbart overtage produktion ved vindmølleudfald.

Men jeg kan ikke forstille mig at det ikke skulle være muligt at lave noget så de umiddelbart kan starte hurtigt.

Men ved en massiv mølleudbygning: Herved vil der stilles der meget store krav til backup og backuppens hurtige reaktionstid.

Her vil projektet omkring lammefjorden netop være optimalt i det raktionstiden på vand og vandturbiner er meget hurtigt. 10 sec fra GO! til fuld produktion er ikke unormalt, ved vandkraft.
Redigeret d. 30-06-2008 18:57
30-06-2008 20:41
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Kosmos
Jeppesen er formand for den i indlægget anpriste 'Skatteborgerforening'!

Ja! men der være herved gjort!!
30-06-2008 22:25
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Som de virker i dag kan de ikke umiddelbart overtage produktion ved vindmølleudfald.


Det forstår jeg ikke, jeg ved at Løgstør har 2 gasmotorer tilmeldt som balance/reservekraft.
Side 5 af 13<<<34567>>>





Deltag aktivt i debatten Vindmølleenergi skal lagres, men hvordan..?:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Vindenergi
Vindmøller
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik