Husk mig
▼ Indhold

Vindmølleenergi skal lagres, men hvordan..?



Side 12 af 13<<<10111213>
30-01-2011 21:01
Jakob
★★★★★
(5459)
.





@Boe Carslund-Sørensen


Nej, fejlen er nærmere, at du ikke får samfundet konverteret til bæredygtig vedvarende energi.

Og du skal bruge meget mere vindkraft, hvis du bruger EL-radiatorer i stedet for varmepumper.

Fejlen er også, at du ser billig vindstrøm som et problem at slippe af med. Det burde jo netop ikke blive tilfældet med den retning, som Energinets analyse økonomisk viser.
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s400.php#post_24051
Meget må dog på sigt stadig afhænge af, hvor god og effektiv berigelsen af biobrændslet kan blive ved hjælp af vindbrint. Samt at biomassen er bæredygtigt produceret.
Ellers må vi måske lagre ren brint og supplere mere med andre metoder.
Der er stadig meget gøre, og brint er ikke legetøj, men vi ved, at det er muligt, og Energinet er med.




.
01-02-2011 12:47
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jakob

Jeg så også helst at der blev installeret varmepumper i stedet for elpatroner, men varmepumpen har en økonomisk ulempe, den er ca. 4 gange dyrere end en elpatron. Det vil efter min opfattelse betyde, at varmepumperne ikke kommer til at virke som nedregulering af elnettet, de vil med stor sandsynlighed kun medføre en generel øgning af elforbruget - et elforbrug der periodisk vil komme fra kulkraftværker. Så prismæssigt er vi pt. ikke der, hvor varmepumper med varmelager kan konkurrere med elpatroner. Vi kunne komme der til ved at få starte en udrulning af varmelager via 2 jordslanger, som jeg / SDE har foreslået i vores energivision.
Som jeg læser Energinet.dks rapport, kan jeg se, at deres forslag både pengeøkonomisk og energiøkonomisk halter.

Hvad er formålet med at bruge vind-el til at producere gas, når mange kraftvarmeværker og private naturgasfyr samtidig afbrænder naturgas?

Dvs. vi producere et nyt gasprodukt via brint + lidt andet med en energieffektivitet i 1. led på ca. 60 %, denne gas oplagre vi så i en tank, for så når det er vindstille at afbrænde den i et kraftvarmeværk med en elvirkningsgrad på ca. 45 %.

Det første energitab på ca. 40 % kan vi undgå ved ikke at afbrænde naturgassen og lade den ligge i naturgaslagret.

Det andet energitab, vil vi stort set have under alle omstændigheder - dog er der flere perioder med vindstille uden for opvarmningssæsonen, hvorfor en stor del af spildvarmen fra elproduktionen bortventileres.

Desværre har sådan "smålige" hensyn ingen politisk salgsværdi.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
01-02-2011 19:39
Jakob
★★★★★
(5459)
.





@Boe Carslund-Sørensen



Jeg husker ikke præcist, hvilken udrulning af jordslange, SDE har foreslået. Men jeg ser ikke, at nogensomhelst kollektor til jordvarme behøver at være en hindring for, at vi kan lagre vindbrint. En god kollektor til jordvarme hjælper med at udnytte strømmen bedre, og det er kun en fordel, når energilageret er begrænset og lagerstrøm er værdifuld.

Afbrænder vi brint, så må vi nok kunne forvente en virkningsgrad på max. 45% til EL-produktion ligesom med kul. Men i kraft af fjernvarmeværkerne er de 55% jo som regel ikke spildt, men kan bruges til boligopvarmning.
Det kan også være, at brændselsceller kan gøre det endnu bedre, i hvert fald om sommeren..?
Og at SDE-jordslangen med fordel kan bruges til køling og jordvarmelagring om sommeren..?


Men hvis først vi får brintelektrolysen op i tilstrækkeligt højt gear, så skulle det ikke mere være nødvendigt at nedregulere som nu. Vi producerer i stedet bare noget mere brint til lager.
Ser vi groft økonomisk på det, så taber vi måske ca. 60-70% af normalværdien, hvis energien hentes fra lageret samtidigt med, at den lagres.
Men det gør den ikke. Vi venter selvfølgelig til prisen stiger, og så ser økonomien bedre ud.
Dermed kan vi sikre en mindstepris på vindstrøm på måske ca. 15 øre/kWh, og sælge lagervaren med fortjenste. Det er langt bedre, end at forære strømmen væk eller betale for nedregulering.

Indtil vi har gang i elektrolysen i stor skala, må det være tilladt at bruge EL-patroner og EL-radiatorer til nedregulering. Men det ser heldigvis ud til, at dagene nu er ved at være talte for den slags frådseri.
Og i takt med, at samfundet omstilles til 100% vindkraft, vil vi efterhånden udrydde eller supplere alle de enheder, der bruger gas eller fossilt brændsel, så du ikke mere vil se, at der afbrændes lagergas, når vindstyrken overstiger ca. 8 m/s.
Transportsektoren vil måske komme sidst, men er alle biler og tunge køretøjer omstillet til gas, så har vi altså nu værktøjerne på plads, så de kan køre på 100% VE-baseret gas.

Det er noget, der kan rykke stort, og jeg synes, at Energinet fortjener kraftig opbakning til at præcisere og udvikle projektet på bæredygtige præmisser.

Men skal økonomien og energimængden hænge sammen, så må det forudsætte, at vi får opstillet alle de nødvendige langtidsholdbare landvindmøller i 10.000 vis til en rimelig pris.
Lagring af vindenergi giver selvfølgelig kun mening, hvis vi faktisk har så meget vindenergi, at der er noget at lagre.




.
17-02-2011 00:43
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Jeg så også helst at der blev installeret varmepumper i stedet for elpatroner, men varmepumpen har en økonomisk ulempe, den er ca. 4 gange dyrere end en elpatron. Det vil efter min opfattelse betyde, at varmepumperne ikke kommer til at virke som nedregulering af elnettet, de vil med stor sandsynlighed kun medføre en generel øgning af elforbruget - et elforbrug der periodisk vil komme fra kulkraftværker. Så prismæssigt er vi pt. ikke der, hvor varmepumper med varmelager kan konkurrere med elpatroner. Vi kunne komme der til ved at få starte en udrulning af varmelager via 2 jordslanger, som jeg / SDE har foreslået i vores energivision.


Jakob

Hvordan kan en ellers kyndig VE-mand som dig komme med det der sludder!

Nej! Varmepumper er ikke 4 gange så dyre de er 4 gange så billige!

De skal bare ikke stå på varmeværket men i forbrugeres bolig og ha' tilført lavtemperatur energi.

Nu bruger de mindre strøm, og det energi som skal ud i boligen det kommer frem til boligen 100 % uden tab.

Og!!

Der starter altså ikke noget kulkraftværk hvis der er en forbruger af strøm når det er koldt. Det eneste der sker, når det er koldt og der starter en varmepumpe, det er at det kul som i stor stil afbrændes for at lave fjernvarme hvor der ikke er nogen el-forbrugere til at aftage kullets evne til el-produktion hvorfor kullets energi .bare bypasses forbi turbinen og yder som sagt ikke strøm.
Redigeret d. 17-02-2011 00:43
17-02-2011 16:38
Jakob
★★★★★
(5459)
.




delphi skrev:
Hvordan kan en ellers kyndig VE-mand som dig komme med det der sludder!


Det forstår jeg heller ikke. Er du helt sikker på, at det er mig..?





.
17-02-2011 18:09
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Det forstår jeg heller ikke. Er du helt sikker på, at det er mig..?


Julemanden! Måske!
17-02-2011 18:27
Jakob
★★★★★
(5459)
.




delphi skrev:
Julemanden! Måske!


Så må du gerne bede ham give dig et par briller i julegave, så du bedre kan se, hvem du selv citerer.

http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s440.php#post_24077




.
17-02-2011 18:54
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Så må du gerne bede ham give dig et par briller i julegave, så du bedre kan se, hvem du selv citerer


Nej! Korrekt det var ikke julemanden ej heller Jakob som kommer med det sludder men boe!
17-02-2011 19:07
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Delphi

Nu skal jeg jo passe på, men er det ikke dig der sludre?

Varmepumper er dyrere end elpatroner i anskaffelse, og hvis de så også har en COP på 2,8, som dansk fjernvarme påstår, tager det lang tid før merinvesteringen er tjent ind. Hvis de så yderligere kun skal køre periodevis, tja så tager det endnu længere tid.

Derfor vil en investering i varmepumper som hovedregel være til fuldstændig erstatning af et nuværende opvarmningssystem, og hvis varmepumpen skal køre uanset om der er over- eller underproduktion af el, så vil noget af denne el kommer fra kulkraftværker.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
17-02-2011 23:31
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Varmepumper er dyrere end elpatroner i anskaffelse, og hvis de så også har en COP på 2,8, som dansk fjernvarme påstår, tager det lang tid før merinvesteringen er tjent ind. Hvis de så yderligere kun skal køre periodevis, tja så tager det endnu længere tid.


Nåe Jeg forstår din fremstilling sådan at varmepumper er mere bekostelig ved fjernvarmeværker end el-patroner. Som er rigtig. Men dine forholdstal de holder bare ikke. se side 93 her http://nhsoft.dk/work/Fg21/Nov/2050_Baggrundsrapport.pdf ingeniørforeningens forslag til en 100 % omlægning til VE i 2050. En varmepumpe ved et fjernvarmeværk koster 20 mio pr mw kapacitet mod el-paatronen til 1,5 mio pr mw.

Men hvis varmepumpen flyttes ud i boligen og afsætter effekt i boligen ved lave temperaturer så rasler prisen ned på opstillingen. En varmepumpe i det skab som indeholder naturgasfyret, som nu erstattes af varmepumpen, hvor boligen har gulvvarme det er meget lidt bekosteligt at etablere og så varmepumpen modtager lavtemperatur energi igennem naturgasnettet og en varmepumpe koster ikke meget og her under strømforbruget efterfølgende mikroskopisk sammenholdt med alr som kan fortages omkring et fjernvarmesystem inkl el-patroner.
Redigeret d. 17-02-2011 23:34
18-02-2011 09:54
Frank Lansner
★★★★★
(4607)
Hej Jakob!

Vi har hele vejen igennem været enige om at uanset om vi går en varmere tid i møde eler en koldere tid, så vil det være godt med en udbygget alternativ energi forsyning.

Men, når jeg ser en artikel som denne, hvor vind-energien blivet sat ud af drift i tilfælde af kulde - så kommer jeg til at tvivle lidt.

Kan man satse på vind energi også selvom vi går koldere tider i møde?

http://www.globalmontreal.com/technology/Northern+Brunswick+wind+turbines+frozen+solid/4286952/story.html

Og hvordan med solenergi? Hvordan har solfangere det med is og sne??

Bedste hilsner, Frank
Redigeret d. 18-02-2011 09:55
18-02-2011 13:40
Jakob
★★★★★
(5459)
.





Frank Lansner skrev:
Men, når jeg ser en artikel som denne, hvor vind-energien blivet sat ud af drift i tilfælde af kulde - så kommer jeg til at tvivle lidt.

Kan man satse på vind energi også selvom vi går koldere tider i møde?

http://www.globalmontreal.com/technology/Northern+Brunswick+wind+turbines+frozen+solid/4286952/story.html




Glem nu ikke at fryde dig over, at lagringsmulighedene for vindenergi er blevet meget bedre det sidste år.


Den artikel, du har fundet, bør efter min mening ikke give anledning til bekymring, men til glæde.
Jeg har længe været frustreret over den manglende bredde i vindmølleudviklingen, som blandt andet viser sig ved, at der ikke opstilles forsøgsmøller på Grønland og andre meget kolde steder.
Men artiklen viser, at der nu omsider alligevel er nogle vindmøller, som har seriøse problemer med overisning, og det er jo herligt, fordi det vil skabe udvikling til løsning af problemerne.

http://www.globalmontreal.com/technology/Northern+Brunswick+wind+turbines+frozen+solid/4286952/story.html
Citat:
--------------------------------------
Vitek says workers are trying to find a way to prevent ice buildup from occurring again in the future.
--------------------------------------


At der kan findes løsninger, det mener jeg ikke, at der kan være tvivl om.
Om ikke andet må der kunne etableres automatisk varme/afrimning i vingerne.










Boe Carslund-Sørensen skrev:
Derfor vil en investering i varmepumper som hovedregel være til fuldstændig erstatning af et nuværende opvarmningssystem, og hvis varmepumpen skal køre uanset om der er over- eller underproduktion af el, så vil noget af denne el kommer fra kulkraftværker.


Den fuldstændige erstatning vil jeg ofte betragte som et fejlgreb.
Vi ser det f.eks. med skrotningsordningen, der betaler folk for at installere en varmepumpe og skrotte deres oliefyr.
Men vi ved jo, at varmepumper er mere rentable, så hvorfor f..... ikke bare give tilskud for at installere varmepumpen og så lade folk selv bestemme, hvornår de vil skrotte deres oliefyr..?

Men det der med strøm fra kulkraft, det bliver jo ikke mere aktuelt, når vi har 200% vindkraft og vindbrint lagret til mange ugers forbrug.




.
Redigeret d. 18-02-2011 13:58
18-02-2011 14:08
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jakob

Ja med tiden vil varmepumperne udelukkende drives af VE-el, problemet er at få smidt de gamle produktionformer ud.

Så vi kan vælge at skrotte de fossil fyrede elproduktions anlæg hurtigt f.eks. over max 10 år, hvilket nok bliver dyrt. Eller vi kan vælge at udfase disse anlæg over en længere periode, hvilket nok ikke bliver billigere.

Vi bliver under alle omstændigheder nød til at træffe et valg, og netop det med at træffe valget har vi lagt i hænderne på nogle politikere, der tilsyneladende ikke har den nødvendige viden, hvorfor de spørger elproducenterne til råds. En af dem der bliver spurgt er DONG, som har nogle store økonomiske interesser i at holde CO2-svineriet kørende især i Danmark, så de kan investere i mere CO2-neutral elproduktion i andre lande.

Som formand for SDE må jeg desværre ofte være pragmatisk.
For mig står valget mellem at gøre hvad der politisk er gennemførligt, og derigennem at påvirke politikerne.
Eller gøre det som blot bliver vinket af både af politikerne og branchen.

Jeg således nødsaget til at finde en balance mellem det jeg gerne ser indgå i den fremtidige energiforsyning, og det som politikerne og branchen kan overtales til at lade indgå i den fremtidige energiforsyning.

Der er for mig nogle klare parametre, der skal være opfyldt.
Det skal være en energiøkonomisk rigtig løsning.
Det skal være en samfundsøkonomisk rigtig løsning.
Det skal være en privatøkonomisk rigtig løsning.
Det skal være en erhvervøkonomisk rigtig løsning.

F.eks. er fjernvarme under den nuværende form ikke en energiøkonomisk rigtig løsning. For selv om fjernvarme før var udnyttelse af "spildvarme", er der nu hovedsaglig tale om produceret varme. Udnyttelse af spildvarme fra elproduktion er i modstrid med opstilling af vindmøller, for når elproduktionen falder, så burde varmeproduktionen også falde, men hvilke fjernvarmeforbrugere vil nøjes med periodevis opvarmning.

Fjernvarme er heller ikke særlig energieffektiv, for selv om virkningsgraden på værket er 95, så er den kun mellem 60 og 90 ude hos forbrugerne, og det er ikke bedre end et middelgodt centralvarmeanlægs virkningsgrad.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
18-02-2011 19:32
Jakob
★★★★★
(5459)
.





Boe Carslund-Sørensen skrev:
Ja med tiden vil varmepumperne udelukkende drives af VE-el, problemet er at få smidt de gamle produktionformer ud.


Jeg forstår stadig ikke, hvorfor de skal smides ud.

Det spiser nok ikke meget brød at konservere dem, og de må være OK at have i baghånden.
Selvom vi bruger strømbesparende varmepumper, så skal vi jo alligevel have noget, hvis det bliver stille vejr meget længe.

Er det kompliceret at omstille et kulkraftværk til gas..?

Får vi nye muligheder for at producere strøm ved en højere virkningsgrad, hvis vi bruger ilten fra brintelektrolysen til forbrænding af f.eks. affald, gas og biobrændsel..?



Fjernvarme er heller ikke særlig energieffektiv, for selv om virkningsgraden på værket er 95, så er den kun mellem 60 og 90 ude hos forbrugerne, og det er ikke bedre end et middelgodt centralvarmeanlægs virkningsgrad.


Jeg kan ikke helt følge dine tal. Men delphis forslag om lav fremløbstemperatur må nok kunne løse problemet, så ledningstabet reduceres måske ligefrem til under nul.




.
Redigeret d. 18-02-2011 19:33
18-02-2011 22:27
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jakob skrev:
Jeg forstår stadig ikke, hvorfor de skal smides ud.

Det spiser nok ikke meget brød at konservere dem, og de må være OK at have i baghånden.
Selvom vi bruger strømbesparende varmepumper, så skal vi jo alligevel have noget, hvis det bliver stille vejr meget længe.


Jakob, jeg tror ikke på, at der er økonomi i at "konservere" gamle kulkraftvarmeværker. DONG har lige taget et nyt naturgaskraftværk i brug i UK, de påstår det kan startes op på 30 minuter, men hvis det er et turbineværk, kræver det at turbinerne holdes varme selv i stilstandsperioderne. Det er ikke nogen billig løsning, at holde 5 GW kraftværkskapacitet på standby, så det kan danne backup for vindmøllerne. Desuden vil de nye vindmøller være produktive i langt flere timer pga. højden end de gamle vindmøller. Jeg mener derfor, at backupen skal nytænkes helt fra bunden, og jeg tror faktisk ikke, at det endelige koncept er klar endnu. Det vil derfor nok være fornuftigt, at udfase de gamle kulkraftværker efter hånden som de kræver mere og mere vedligholdelse.

Er det kompliceret at omstille et kulkraftværk til gas..?


Det ved jeg ikke, men jeg har en formodning om, at det eneste der kan genbruges er turbinerne.

Får vi nye muligheder for at producere strøm ved en højere virkningsgrad, hvis vi bruger ilten fra brintelektrolysen til forbrænding af f.eks. affald, gas og biobrændsel..?


Jeg mener, at vi skal reducere ilttilførslen, så forbrændingen også producere forgasningsgas, når der afbrændes biobrændsler og affald. Forgasningsgas kan også bruges som drivmiddel i transportsektoren.

Det kunne nok give en renere forbrænding af gas, hvis der blev tilsat ren ilt. Det vil nok også give en højere forbrændingstemperatur.


Fjernvarme er heller ikke særlig energieffektiv, for selv om virkningsgraden på værket er 95, så er den kun mellem 60 og 90 ude hos forbrugerne, og det er ikke bedre end et middelgodt centralvarmeanlægs virkningsgrad.


Jeg kan ikke helt følge dine tal. Men delphis forslag om lav fremløbstemperatur må nok kunne løse problemet, så ledningstabet reduceres måske ligefrem til under nul..


Ja - en lavere fremløbstemperatur vil løse noget af problemet med ledningstab, og det vil også give en bedre elvirkningsgrad. Desværre er det pt. ikke noget fjernvarmebranchen er videre interesseret i, fordi det kræver ændringer i husenes radiatorsystemer at sænke temperaturen. Så det er heller ikke noget, der bare kan gøres, men der er nok en af de veje, vi bliver nødsaget til at gå for at få VE-energikilderne til at slå til. Hvis fremløbstemperaturen sænkes til 8'C eller mindre, vil vi også kunne undgå at ofre penge på isolering af rørsystemet, og på nogle tidspunkter af året vil rørene optage varme fra jorden. Det store spørgsmål er hvor store rørdimentioner der skal til for at transportere energi nok rundt.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.

Redigeret d. 18-02-2011 22:30
19-02-2011 13:14
Jakob
★★★★★
(5459)
.





Boe Carslund-Sørensen skrev:
jeg tror ikke på, at der er økonomi i at "konservere" gamle kulkraftvarmeværker.


Hvorfor ikke..?

Når jeg får varmepumpe, så har jeg tænkt mig at konservere oliefyret ved at gøre det rent og sprøjte det indvendigt i rustbeskyttelsesolie.
Derefter forventer jeg, at det kan stå stille i flere årtier uden at ruste.

Kedlen kan også bruges som akkumulering, og gør man det, så temperaturen derved bliver høj nok til at undgå kondensering, så behøver man måske ikke engang at sprøjte den ind i olie.

Hvorfor er det ikke det samme på et kulkraftværk bare i større skala..?




men hvis det er et turbineværk, kræver det at turbinerne holdes varme selv i stilstandsperioderne.


Med den rette opstilling kan turbinerne måske bygges ind i et varmelager, så de også bliver en del af akkumuleringen.




Desuden vil de nye vindmøller være produktive i langt flere timer pga. højden end de gamle vindmøller. Jeg mener derfor, at backupen skal nytænkes helt fra bunden, og jeg tror faktisk ikke, at det endelige koncept er klar endnu.


Det forstår jeg ikke.
Når der bliver mindre behov for backup, så må det da kun gøre det endnu nemmere med de metoder, som allerede er i spil..?




Det kunne nok give en renere forbrænding af gas, hvis der blev tilsat ren ilt. Det vil nok også give en højere forbrændingstemperatur.


Ja, det tror jeg på..!




Ja - en lavere fremløbstemperatur vil løse noget af problemet med ledningstab, og det vil også give en bedre elvirkningsgrad. Desværre er det pt. ikke noget fjernvarmebranchen er videre interesseret i, fordi det kræver ændringer i husenes radiatorsystemer at sænke temperaturen.


Er der indført lovkrav om større radiatorer i nybyggeri og ved renoveringsarbejde..?
Det var jo nok et sted at begynde.




Hvis fremløbstemperaturen sænkes til 8'C eller mindre, vil vi også kunne undgå at ofre penge på isolering af rørsystemet, og på nogle tidspunkter af året vil rørene optage varme fra jorden. Det store spørgsmål er hvor store rørdimentioner der skal til for at transportere energi nok rundt.


Ja, der må være brug for nogle forsøg, og det er ikke forbudt at bruge lidt konduite på stedet.
Nogle steder kan fremløbstemperaturen måske ikke sænkes helt så meget, men til gengæld kan returløbet blive 0 'C
Det kan også være, at fjernvarmeledningen går gennem en park, hvor der kan placeres en jordvarmepumpe, som giver et tilskud efter behov, før vandet sendes videre ud til de yderste brugere.
osv.




.
19-02-2011 14:55
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jakob skrev:
.
Boe Carslund-Sørensen skrev:
jeg tror ikke på, at der er økonomi i at "konservere" gamle kulkraftvarmeværker.


Hvorfor ikke..?

Når jeg får varmepumpe, så har jeg tænkt mig at konservere oliefyret ved at gøre det rent og sprøjte det indvendigt i rustbeskyttelsesolie.
Derefter forventer jeg, at det kan stå stille i flere årtier uden at ruste.

Kedlen kan også bruges som akkumulering, og gør man det, så temperaturen derved bliver høj nok til at undgå kondensering, så behøver man måske ikke engang at sprøjte den ind i olie.

Hvorfor er det ikke det samme på et kulkraftværk bare i større skala..?


Jakob

Det er forskel på, hvad der kan betale sig for dig som privatperson, og hvad der kan betale sig for en virksomhed. Dit private oliefyr koster mellem 30 og 50 tusinde kr. fra nyt, mens de store centrale anlæg koster over 10 mia. kr. Dit oliefyr er beregnet til at holde ca. 20 år, mens de centrale anlæg er beregnet til at holde i over 50 år. Hvis vi tager dem ud inden de er afskrevet og dermed betalt koster det samfundet mange millioner om året.




men hvis det er et turbineværk, kræver det at turbinerne holdes varme selv i stilstandsperioderne.


Med den rette opstilling kan turbinerne måske bygges ind i et varmelager, så de også bliver en del af akkumuleringen.


Nok ikke da en udnyttelse af varmen til f.eks. fjernvarme vil betyde endnu mere afbrænding.


Desuden vil de nye vindmøller være produktive i langt flere timer pga. højden end de gamle vindmøller. Jeg mener derfor, at backupen skal nytænkes helt fra bunden, og jeg tror faktisk ikke, at det endelige koncept er klar endnu.


Det forstår jeg ikke.
Når der bliver mindre behov for backup, så må det da kun gøre det endnu nemmere med de metoder, som allerede er i spil..?


Der bliver mere behov for en backup, der kan lukkes ned, så der ikke konstant sker et energiforbrug, det kommer vi til at forske mere i.



Det kunne nok give en renere forbrænding af gas, hvis der blev tilsat ren ilt. Det vil nok også give en højere forbrændingstemperatur.


Ja, det tror jeg på..!


Det gør jeg også!


Ja - en lavere fremløbstemperatur vil løse noget af problemet med ledningstab, og det vil også give en bedre elvirkningsgrad. Desværre er det pt. ikke noget fjernvarmebranchen er videre interesseret i, fordi det kræver ændringer i husenes radiatorsystemer at sænke temperaturen.


Er der indført lovkrav om større radiatorer i nybyggeri og ved renoveringsarbejde..?
Det var jo nok et sted at begynde.


Ja, der er retningslinjer i bygningsreglemente om hvordan radiatorsystemer skal dimentioneres. Pt. skal de kunne opvarme et rum ved en fremløbstemperatur på 60'C. Og ja - det er et af de steder, der skal ske ændringer.


Hvis fremløbstemperaturen sænkes til 8'C eller mindre, vil vi også kunne undgå at ofre penge på isolering af rørsystemet, og på nogle tidspunkter af året vil rørene optage varme fra jorden. Det store spørgsmål er hvor store rørdimentioner der skal til for at transportere energi nok rundt.


Ja, der må være brug for nogle forsøg, og det er ikke forbudt at bruge lidt konduite på stedet.
Nogle steder kan fremløbstemperaturen måske ikke sænkes helt så meget, men til gengæld kan returløbet blive 0 'C
Det kan også være, at fjernvarmeledningen går gennem en park, hvor der kan placeres en jordvarmepumpe, som giver et tilskud efter behov, før vandet sendes videre ud til de yderste brugere.
osv..


Alt efter hvor vi anvender investeringskronerne, vil vi støde på nye udfordringer og nye løsninger. Vi kunne f.eks. starte med at udskifte 2 til 4 radiatorer til en model med en bedre udnyttelse af den tilførte varmeenergi - f.eks. radiatorer med indbygget blæser og luftfordeling af varmen. Det vil sænke returtemperaturen og give kraftvarmeværket mulighed for at udnytte energien i røggassen, hvilket ikke sker på mange af de små barmarksværker.

Men desværre er fjernvarmebranchen ikke særlig optaget af energieffektivisering eller driftsoptimering - og hvorfor skulle de også være det, når de sidder på et monopol og har retten til at få dækket deres omkostninger ind hos forbrugerne. Det har trods alt mere signalværdi, når et kraftvarmeværk investere millioner af kroner i opstilling af et solvarmeanlæg på 10.000 m2, end hvis de driftsoptimerer værket og dermed får mulighed for at udnytte den tilførte energi bedre. Vi kan kun håbe på, at de stigende priser på fossile og biologiske brændsler får forbrugerne / andelshaverne til at kræve energioptimering i stor stil.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
20-02-2011 17:01
Jakob
★★★★★
(5459)
.




@Boe Carslund-Sørensen


Hvis vi igen engang får et Energiministerium som i Svend Aukens velmagtsdage, så kan det være, at der begynder at ske noget.
Som jeg ser det, er det væsentligste i øjeblikket, at vi mangler at opstille landvindmøller i mange 10.000 vis, så større lagring af vindenergi bliver økonomisk motiveret.
Vindmøller på land kan drive udviklingen frem.
Så snart en ambitiøs nationalplan for vindmølleopstillinger foreligger, kan Energinet få de nødvendige milliarder til at rulle kablerne ud og starte lagringen.


Med hensyn til konservering af kulkraftværker, så bliver det måske kun mere aktuelt, når det er dyrt materiel.
Jeg har dog svært ved at tro, at der behøver at gå 50 år, før et kulkraftværk er betalt.
Det bør nærmere være kvalitetsvindmøller og lagre til energien fra dem, der kan optage langsigtede lån.




.
20-02-2011 17:34
Frank Lansner
★★★★★
(4607)
Jakob du skriver: "Glem nu ikke at fryde dig over, at lagringsmulighedene for vindenergi er blevet meget bedre det sidste år. "

- jamen det vil jeg så gøre


og videre: ".. artiklen viser, at der nu omsider alligevel er nogle vindmøller, som har seriøse problemer med overisning, og det er jo herligt, fordi det vil skabe udvikling til løsning af problemerne."

Du kan være lidt barsk over for skeptikere, men dit drive for vindmølle-tanken etc er cool. Det er den slags der gør en forskel out there, keep it up!

Hvad med solceller? Som uvindende knold på området hører jeg jo bare som andre, at Tyskland har stor succes med solceller. Er de smartere end vi er?

Bedste hilsner, Frank
Redigeret d. 20-02-2011 17:42
20-02-2011 18:55
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jakob
Med endnu en Svend Auken så er landet da sikker på at gå bankerot.

Men drøm du blot videre om 10 GW landvindmølleeffekt, og en onkel Joakim der kommer med en rigtig stor check.



Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
20-02-2011 21:19
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Frank

Pt er prisen fra solceller så høj at det tager minimum 10 år at afskrive et anlæg når altså anlægget erstatter strøm fra stikkontakten til over 1,8 kr/kwh.

Skal selv store solanlæg konkurrerer med kraftværks produceret strøm til 0,3 kr/kwh kan end ikke renterne betales for en given installation.

For at sætte ydelser og muligheder i relation: Der optages i Danmark ca 500 kwh sol pr m2 årligt. Solcellerne udnytter ca 15 % til strøm af solens energi! Det er ca 75 kwh strøm pr år. Som det koster et kraftværk 22 kr at producere.

Og 75 Kwh termisk energi fra kul koster -> 3,75 kr.

Så hvis du vil gøre noget ved forbruget af kul så skal nu langt ned i pris på de anlæg som kan producerer strøm fra sol.
Redigeret d. 20-02-2011 21:20
21-02-2011 00:19
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

Du bliver nød til at forholde dig til at de exorbitant bekostelige tiltag som nu og her udføres, at de dels virker 100 % i mod flere møller og det netop fordi de biomasse brændsler som kunne yde strøm når møller ikke forsyner, at de svines bort i fjernvarmeinstallationer og yder kun en meget ringe strømproduktion fordi der er stort set aldrig brug for alt det strøm kraftvarmeværkerne udbyder når der er et behov for varme, og andre tiltag forburger strøm om der er overskud af strøm eller ej!

Du bliver nød til at forholde dig til at alene den affaldmængde som forekommer årligt (10 Twh) sammen med den mulige biogas kan producerer 1/3 af landet behov for strøm hvis varmeforsyningen varetages af møller og varmepumper. Eller i realiteten producerer den el-produktion som er behovet ved en kraftig udbygning med møller.

Der investeres nu 3.5 Mia i en Ny affaldsforbrænding på Amager som skal omsætte enorme mængder affald til 25 % el. Men! Når der ikke er efterspørgelse efter el i vinterhalvået når kraftvarmeværker udbyder strøm hvorfra spildvarmen kan tilflyde fjernvarmerør omsættes hele affaldets energi til fjernvarme.

Et tilsvarende anlæg planlægges vest for Århus til 3 mia. Et anlæg planlægges i Viborg, og et i kjellerup. Hertil i Viborg arbejdes med planer om geotermi til en pris på op til 500 mio.

DEt her er altså de realiteter som samfundet burde forholde sig til SE http://www.amfor.dk/Energi/Side1/Noegletal.aspx en markant faldende el-produktion som i forvejen er absolut minimal fra indfyret affald hvor man i 2009 ender med 163.000 mwh el af 1 Twh energi fra affald. Det er 16 % el hvor det dobbelte var muligt. Eller! Enorme energiressourcer, som kunne indsættes i samproduktion med mølle sløses bort og dette sløseri er tiltagende.

Allene omkring Viborg, Silkeborg, Bjerringbro, Hammel, Kjellerup og Århus bruge nu minimum 10 mia (nok nærmere 20 mia) til fjernvarmeinstallationer og enten produktionssanlæg som virker mod flere møller eller som gør det meget bekosteligt at indpasse møllestrømmen. Altså produktionsanlæg afsætter strøm når der ikke er brug for strøm eller omsætter de brændsler som kunne yde strøm de omsættes ene og alene til varme. Ellers, anlæg som løbende forbruger store el-mængder som feks Geotermi, som ikke på nogen måde tager hensyn til under hvilke produktionsvilkår denne strøm frembringes (kraftværk eller møller).
Redigeret d. 21-02-2011 01:01
22-02-2011 21:28
Jakob
★★★★★
(5459)
.





@Frank Lansner



Jeg anbefaler ikke solceller, fordi de er for dyre og yder for lidt under danske forhold, og tilmed indgår der i en del af dem sjældne råstoffer, som industrien endnu ikke har fundet ud af at genanvende.
Vil man op i stor skala, så bør man også være opmærksom på, at solfangere optager jordareal.

http://www.nordjyske.dk/aalborg/forside.aspx?ctrl=10&data=28%2C3014257%2C2875%2C4
Citat:
----------------------
FOSSIL-FRI Energi: Solen kan erstatte naturgassen, når den snart slipper op - men det kræver tilskud eller momsfritagelse, hvis økonomien skal løbe rundt

En mark på 20 hektar umiddelbart nord for Dronninglund er udset af Dronninglund Fjernvarme til at huse verdens største solvarmeanlæg med et samlet solfangeranlæg på hele 35.000 kvadratmeter.
----------------------

Jeg ved heller ikke, hvad man gør ved ukrudt og sne. Projektet ville nok passe bedre til en ørken.


Men holder vi os f.eks. til tage på bygninger og unyttige arealer, og undgår vi de andre omtalte ulemper, så er der selvfølgelig også god mulighed for at hente energi fra solen i Danmark.




Her er et eksempel, som jeg synes ser lovende ud:



http://www.innogie.dk/










http://ing.dk/artikel/116300-soltag-goer-parcelhuse-selvforsynende-med-el-og-varme
Citater:
----------------------------------
Året rundt absorberer taget solens stråler og bruger det til at varme huset og brugsvand op. Om sommeren er der en klar overproduktion af varme i forhold til vinter. Det udnytter systemet ved at producere el til huset. Den elektricitet, der bliver i overskud, ledes ud i elnettet. På den måde kan husejerne trække på den el, når de mørke måneder kommer.

»Dansk lovgivning gør, at man kan sælge elektricitet tilbage til elproducenterne, så elmålerne på den måde løber baglæns om sommeren, og man i stedet kan bruge strømmen om vinteren,« siger Kristian Harley Hansen.

Producerer el ved 75 grader
Elektriciteten bliver produceret i et Waste Heat Recovery (WHR)-modul, der kan producere el ved temperaturer ned til 75 grader celsius. Det gør modulet ved at udnytte forskellen på varmen fra solen og kulden fra jorden.

»Princippet er det samme som i en helt normal dampturbine, men vi bruger bare ikke en traditionel dampturbine og heller ikke vand,« siger Kristian Harley Hansen.

Vandet er i stedet udskiftet med en anden væske. Der skabes et overtryk på den ene side og et undertryk på den anden, og så kører turbinen rundt. Derfor er det muligt at producere el ved 75 grader celsius.

Ved at bruge jordvarmekredsen til at køle om sommeren, varmer man også jorden fra fem grader op til ca. 25 grader celsius. Så om vinteren kan jorden bruges som et lavenergi-varmelager.

Systemet skifter derfor automatisk mellem enten solvarme eller jordvarme om vinteren, alt efter hvad der er mest effektivt. Det er også jordvarmen, der bliver brugt, når taget rydder sig selv for sne.

Tjekker selv vejrudsigten
Et intelligent vejrsystem skal sørge for, at de solskinsdage, der er i den kolde tid, bliver udnyttet optimalt. Systemet kigger på tilgængelige vejrudsigter, så hvis der er udsigt til dårligt vejr, udnytter huset al den energi, det kan.

Ifølge lovgivningen skal brugsvand nemlig være minimum 55 grader celsius, og det kan godt opnås på en dag med solskin. Men hvis temperaturen falder til under 55 grader, sætter systemet varmepumpen i gang.

»Hvis systemet så kan se, at vejret bliver dårligt i morgen, vil det bruge varmepumpefunktionen i lidt højere grad. Det vil sige: I stedet for at hæve temperaturen til 55 grader, hæver vi det til 70-80 grader. Så hvis man bruger en lille smule mere energi de dage, hvor vejret er godt, skal varmepumpen slet ikke bruges eller kun bruges i mindre grad, når vejret er dårligt,« forklarer Kristian Harley Hansen.

Systemet er lige nu udviklet til nybyggede huse og begynder ifølge Kristian Harley Hansen allerede at tjene sig ind første måned.

»Systemet koster 200.000 kroner i alt, så hvis man sammenligner med almindeligt billigt tagpap, er der omkring 150.000 kroner til forskel.
----------------------------------



Ligesom vindkraft fordrer solkraft også lagring af energi, og det er heldigvis praktisk muligt.
Men denne form for solenergi giver dog større mulighed for regulering end solceller.
Desværre vil jeg skønne, at der er lang vej endnu, før systemet er gennemprøvet og har vist sin duelighed, så det kan vinde stor udbredelse.


Misforstå mig ikke med hensyn til solceller. Overvejer man, om man skal købe en ny fladskærm eller solceller til at pynte sit hus med, så vil jeg af de to muligheder selvfølgelig alligevel varmt anbefale solcellerne.

Men som økonomien og udviklingen ser ud nu i Danmark og med fantastiske vindforhold til vindmøller, så vil vi i dag få meget mere omstilling for pengene, hvis vi primært konverterer til vedvarende energi via landvindmøller.






@Boe Carslund-Sørensen

Danmarks økonomi var da fin nok under Svend Auken. Den var i hvert fald bedre og de offentlige udgifter lavere end i dag, hvor der ellers har været mange års slowmotion i VE-udbygningen.
Det kan også godt være, at et stærkere Energiministerium ville være dygtigere til at finde vindmøllepladser på land, så vore forfløjne højreorienterede klimaministre ikke var nødsaget til at bede om de dyre havvindmølleparker, hvergang Danmark skal indhente det forsømte.





@delphi

Jeg har allerede forholdt mig til alle de vindmøllefjendtlige initiativer.
Ved at presse på for opstillingen af landvindmøller og gøre det klart, at vindkraft bør dominere energimarkedet, så vil de fleste uhensigtsmæssige initiativer blive fortrængt og evt. gå selvforskyldt fallit.
Eller du synes måske, at jeg skriver for lidt om, at vi skal have meget mere vindkraft på land..?
Men det er og bliver et politisk valg.





.
23-02-2011 23:38
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Jeg har allerede forholdt mig til alle de vindmøllefjendtlige initiativer.

Jakob

Jammen det har du da også!

Men hvad gør vi så!


Spentrup Nord for RAnders se



Forslår vi så 600 Boligejere i byen som i dag har naturgasfyr at installere varmepumper i deres boliger. Så opstiller vi 4 Mw møller i oplandet til byen (når boligejerne har accepteret vort fortrinlige projekt).

Varmepumperne i boligerne optager energi i jordmasser (jordradiatorer) uden for byen.

Møllerne og store varmepumper fryser vand når vinden blæser og energi opbygges i jorden så varmepumpens strømforbrug er minimal.

Så finder vi en biogasproducent. Ham betaler vi for at opgradere hans biogas så sender han den på naturgasnettet.

SÅ har vi styr på varmepumpernes el-forbrug (intelligent måler) og gasmotoren ved biogasanlægget afsætter strøm til el-nettet efter varmepumpernes forbrug, når altså møllerne ikke forsyner..


Og det kan vi let få økonomi i!

gå selvforskyldt fallit.


Du er godt nok en hård socialist! Ja gå fallit for el-forbrugerens og skatteydernes penge.
Redigeret d. 23-02-2011 23:43
07-03-2011 00:37
Jakob
★★★★★
(5459)
.





Nu er der også fremskridt omkring lagring af trykluft, fordi man udvikler metoder til at udnytte kompressionsvarmen, så den ikke går tabt.


http://ing.dk/artikel/117036-store-energilagre-kraever-trykluft-eller-vandballoner
Citat:
--------------------------
Men deres energieffektivitet er kun 50 procent, fordi de ikke gemmer kompressionsvarmen.

Det problem løses i et kommende demoanlæg, Adele, ved den tyske by Stassfurt i 2013. Luft pumpes ned i dybe saltminer med 70 bar. Kompressionsvarmen gemmes i isolerede varmelagre over jorden og genbruges, når lufttrykket skal gøre nytte gennem en turbinegenerator. Demo-anlægget, der får en kapacitet på 1 GWh og en effekt på 200 MW, koster 74,5 millioner kroner.
--------------------------







Trykluftlagring ved 70 Bar må også være godt til hurtig regulering, fordi trykket altid står standby klar til at sætte fart på en turbine.

Vil man lagre rent ilt ( O2 ) på flasker, så mener jeg at huske, at normaltrykket er 180 Bar
Har man så meget ilt i overskud fra brintelektrolysen, at det kan fyldes på en salthost og bruges både som supplerende trykluft til turbinedrift og til næring af en effektiv biobrændselsforbrænding, når det frigives, så må det gøre iltlagringen endnu mere effektiv og rentabel.?

Men vi må nok bede om, at luft/iltlageret og brintlageret ikke ligger alt for tæt på hinanden.





.
07-03-2011 18:18
Janans
☆☆☆☆☆
(6)
@Jakob

Du har tidligere skrevet dette.
Har du helt opgivet denne ide. ?

Med varmepumpen trækker du varme ud af vandet, så det evt. fryser til is.
Det geniale er, at du med en lille mekanisk energitilførsel får en stor mængde varmeenergi ud.

Jeg spørger så, om man med fordel kan gå skridtet videre og udnytte den megen varmeenergi til at få en væske til at koge, så vi kan trække en turbine, som måske bliver så stærk, at den kan trække både varmepumpen og en generator, der laver strøm til en storby..?

Det vil ikke være en evighedsmaskine, for den kan jo kun køre indtil havet er bundfrosset til minus xx grader..... - men det ville vel også være et gennembrud, som ligefrem kunne overflødiggøre enhver anden EL-energiproduktion.

Det er lidt i stil med denne debat på Ing.dk
( http://ing.dk/debat/132309 )
07-03-2011 18:50
Kosmos
★★★★★
(3989)
Det er lidt i stil med denne debat på Ing.dk..

- ja, eller denne!

Det vil ikke være en evighedsmaskine, for den kan jo kun køre indtil havet er bundfrosset til minus xx grader.....

- som jeg opfatter beskrivelsen, ville det være et 'perpetuum mobile af 2. orden', og etablering af et sådant strider mod varmeteoriens 2. hovedsætning, se fx. her ('Classification', 2. pind).
22-05-2011 00:54
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Norsk Vandkraft og akkumuleringskapaciteter se



Stor Link

Blåsjø: 3100 Mio Kbm vand i 1100 M højde.
22-05-2011 09:27
Jakob
★★★★★
(5459)
.




@delphi



Ja, en del af året står Norge godt med alle deres bjerge.


I Danmark har vi andre muligheder, og en ny kan måske være at friste de kære gamle enker til at testamentere deres formuer til statsejede vanadiumbatterier frem for til kattens værn.

Er det ikke korrekt forstået, at vanadiumbatterier er uopslidelige og derfor lever op til vugge til vugge paradigmet og derfor vil være en gave måske endnu mere til evig tid end f.eks. en runesten..?

Få dit navn på et statsejet vanadiumbatteri og bliv altid mindet for din godhed og dit betydelige bidrag til menneskehedens fremtid.
Det burde da nok kunne give nogle gode mennesker en portion stof til eftertanke.
Økonomerne taler om "ældrebyrden" og intet kan lade sig gøre, fordi hverken det ene eller det andet bæredygtige projekt er tilstrækkeligt rentabelt på kort sigt.
Men mens de velstillede nyder deres skattelettelser til endnu mere hæsligt overforbrug, så kan det altså stadig blive de gamle, der for øjnene af måbende kortsynede økonomer vælger at redde klimaet og Danmarks ære.





Janans fik svar her:
http://www.klimadebat.dk/forum/gratis-opvarmning-d20-e1698.php#post_24435

.
22-05-2011 14:55
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

I dag er el-behovet fra kraftværker, når møllerne har afsat deres produktion omkring 25 twh årligt, eller det burde være tilfældet.

I dag brændes minimum 90 Twh brændsler årligt for at afsætte 30 twh varme i boligmassen via fjernvarme sammen med el-produktionen.

Over halvdelen af møllestrømmen må i dag udtages af el-nettet og kasseres eller foræres til udlandet.

Når du så opstiller sådan et vanadiumbatteri forstiller du dig så et kraftværk skal brænde brændsler af for at lave den strøm som skal lagres i batteriet.
Redigeret d. 22-05-2011 15:02
23-05-2011 00:11
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Her de konkrete data om Blåsjø se http://en.wikipedia.org/wiki/Bl%C3%A5sj%C3%B8
20-07-2011 08:07
Jakob
★★★★★
(5459)
.




Endnu en interessant lagermetode til varmeenergi under udvikling:

http://ing.dk/artikel/120712-nyt-materiale-gemmer-solvarme-i-en-kemisk-binding
Citat:
-----------------------------
energien gemmes som en kemisk binding, der kan brydes igen efter behov.

Den idé er ikke ny, men de hidtidige metoder har ikke kunnet bruges. Enten blev det kemiske stof nedbrudt for hurtigt, eller også skulle man bruge det sjældne stof ruthenium, som er dyrt.

Den nye metode, som nu er offentliggjort i forsknings-magasinet Nano Letters, går ud på at bruge velkendte kulstof-nanorør, kemisk forbundet med molekyler af azobenzen.

Med de ingredienser har forskerne et varmebatteri, som kan rumme energi med samme energitæthed som et lithium-ion batteri. Når solen skinner på det, forandrer de kemiske forbindelser sig til en højere energitilstand.

»Det er et materiale, som både høster og gemmer energi på én gang. Det er robust, det bliver ikke slidt, og det er billigt,« siger lederen af forskningsholdet, Jeffrey Grossman, som er lektor ved MIT (Massachusetts Institute of Technology), til magasinet Sciencedaily.

Lysglimt udløser varmen
Når den kemiske energi skal frigives, skal materialet stimuleres. Det kan ske med et lysglimt, et lille temperaturskift eller med en katalysator. Og det betyder, at varmebatteriet kan lægges på lager opladet i længere tid, ligesom et almindeligt, elektrisk batteri.
-----------------------------




Godt nyt om batterier til EL-køretøjer og muligvis også til kraftværker:

http://ing.dk/artikel/119866-amerikansk-gennembrud-for-ny-type-elbil-batteri
Citat:
------------------------------
Amerikanske forskere har opfundet et halvflydende lithium-ion-batteri, som kan tankes op med energivæske på tankstationer. Det giver mulighed for at lagre energien, hvor den bliver produceret, og derpå transportere den med tankbiler.
------------------------------




Siemens arbejder på at bygge egnede kæmpelagre til vindstrøm:

http://ing.dk/artikel/116195-siemens-wind-power-satser-paa-kaempelagre-til-vindmoellestroem
Citat:
-------------------------------
Siemens Wind Power kigger alvorligt på forskellige ellagringsteknologier med det formål for alvor at kunne gøre vindkraftværker konkurrencedygtige med fossile kraftværker – også når det ikke blæser.

Det bekræftede CEO i Siemens Wind Power, Jens-Peter Saul over for ing.dk i forbindelse med Siemens' årlige pressemøde mandag på Risø:

»Ellager-problematikken er bestemt noget, vi er i gang med at kigge på i Siemens Wind Power. Det er endnu for tidligt at sige, hvilken teknologi vi vil vælge – vi kigger stadig i forskellige retninger,« sagde han.

Jens-Peter Saul tilføjede, at udvikling af lagerteknologier skal ske i samarbejde med resten af Siemens-koncernen, som Wind Power i øjeblikket "skubber til" – som han udtrykte det:

»Vi kan ikke sige så meget mere nu, men jeg mener, at det vil være mest fornuftigt at se på storskala-lagerløsninger – på omkring 100 MW eller deromkring,« sagde han.
-------------------------------




Og lille Danmarks Energistyrelse har omsider tøffet sig sammen til at støtte smartgrid, så projektet kan komme et skridt videre:

http://ing.dk/artikel/120562-138-mio-kr-giver-danske-elingenioerer-verdens-bedste-smartgrid-laboratorium
Citat:
-------------------------------
25.000 bornholmske elforbrugere bliver kernen i et nyt fælles el-laboratorium kaldet PowerLabDK. Planerne om at modernisere og sammenkoble el-laboratorierne på DTU Elektro, Risø DTU, Ingeniørhøjskolen i København og Østkraft har været undervejs i fem år. Men det har taget tid at få skaffet midlerne.

Otte private virksomheder har samlet skudt 30 millioner kroner i projektet, mens tilskudsordningen Green Labs DK har bidraget med 15 mio. kr. DTU har selv fundet 61 mio. kr. og nu har Energistyrelsens Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, netop bevilget de sidste 32 mio. kr.
-------------------------------




.
20-01-2012 20:16
Jakob
★★★★★
(5459)
.




Natriumbatteri:



http://ing.dk/artikel/122625-nyt-natriumbatteri-skal-holde-kraftreserver-til-elselskaberne
Citat:
-------------------------------
Et eksperiment med en ny natrium-batteritype er faldet fornuftigt ud, og nu ser batteriet ud til at have en fremtid som energilager for elselskaber. Endda både til regulerkraft og til egentlig energilagring. Batteriet findes foreløbig i en lille prototype, men der arbejdes på større udgaver og på test, der skal vise, om teknologien kan holde til langtidsdrift.

Batteriet, som er udviklet af det amerikanske firma Aquion Energy i Pittsburg i Pennsylvania, har en vandbaseret elektrolyt. Det bruger kul som anode og en blanding af natrium og mangan som katode. Dermed minder det om lithium-ion-batterier, blot er det nu natrium-ioner, der bærer ladningerne fra pol til pol, og ikke lithium-ioner. En anden forskel er, at der bruges en vandbaseret elektrolyt, hvor lithium-batterier bruger en organisk elektrolyt.

Resultatet er, at natrium-batteriet er billigere. Det forventes, at etableringsprisen pr. kWh bliver i nærheden af 1.600 kroner for et stort anlæg, hvilket er omkring en tredjedel af, hvad lithium-ion-batterier vil koste.

»Batteriet er ugiftigt, let at arbejde med og 100 procent genanvendeligt,« siger Jay Whitacre, som er firmaets tekniske chef og grundlægger til magasinet Technology Review.
-------------------------------





.
06-02-2012 13:31
Jakob
★★★★★
(5459)
.





Siliciumproduktion til lager:


http://ing.dk/artikel/126298-staedige-siliciumsolceller-vinder-stadig-over-tyndfilm
Citat:
---------------------------
Et af problemerne for siliciumcellerne er, at de er produktionsmæssigt meget energikrævende. Siliciummet skal varmes op til 1.300 grader celcius, før det kan laves til solceller. Ellers vil det indholde urenheder, som forhindrer solcellerne i at fungere.

En ny teknologi ser dog ud til at kunne komme rundt om det problem.

»For tiden prøver man at fremstille noget, der kaldes for solar grade silicium. Det er ikke helt så rent som den electronic grade silicium, vi kender, men der er heller ikke brug for den samme højtemperaturrensning,« forklarer Arne Nylandsted og fortsætter:

»Normalt er urenhederne ødelæggende for en solcelle, men forskergrupper arbejder på at neutralisere problemet. I testforsøg har solceller med solar grade silicium været oppe på en effektivitet på 17-18 procent.«
---------------------------


Men måske er ren silicium alligevel bedst, også hvis cellerne skal genbruges.
Det ved jeg ikke helt, men jeg tænker lidt, at det bør undersøges, hvor dyrt det vil være at etablere et dansk produktionsanlæg, som kun tager sig af smeltningen.
Måske er det så billigt at etablere smeltedigler, og de kræver så lidt vedligehold, og produktionen kan køre så automatiseret, at vi kan tillade os at have et anlæg stående ude af drift det meste af tiden og så kun sætte det i drift, når vi har stort overskud af vindstrøm, eller hvis der af andre årsager er brug for nedregulering i EL-systemet.


Måske har vi ligefrem allerede en egnet dansk fabrik, der nemt kan udbygges til formålet.
http://ing.dk/artikel/108141-masseproduktion-af-effektive-solpaneler-paa-vej-i-soenderjylland
Citat:
-----------------------------
Direktøren for Sunsil fortalte for to år siden Ingeniøren, at firmaet ville masseproducere moderne silicum-solpaneler i Sønderjylland i 2011. I går fremviste firmaet nye solpaneler, der leverer 30-40 pct. flere kWh end almindelige solpaneler, og som firmaet vil producere 500.000 om året i 2016.
-----------------------------





.
12-03-2012 11:42
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Det samlede energisystems evne til at gemme møllestrømmen ved simplethen at lade være med at bruge kul og gas til strømproduktion når møllestrømmen tilflyder energisystemet er ikke blevet bedre siden sidste år.

Produktion og forbrug for en mdr i 2011 se



OG den samme periode i år se



Uanset om møllerne producerer eller ej så afsætter kraftværkerne el-produktion. Kun i perioder hvor der simplethen ikke er mulighed for at skaffe produktionen af vejen lukker kraftværkerne ned..
RE: Fra vind-el til gas og tibage til el14-03-2012 12:45
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/article2722285.ece

Siemens vil gemme møllestrøm i gas
Problemet i dag er, at vindenergi ikke kan lagres i stor skala, og at vindmølleparker har en meget svingende produktion, hvorfor man ofte ser en overproduktion af energi om natten, når efterspørgslen er på sit laveste. Som supplement kan elektrolyse omdanne strømmen til gas, der både kan lagres og bruges til elproduktion ved når vinden i perioder dør ud.

- Det største problem i dag er det misforhold mellem vedvarende energiproduktion og efterspørgslen. Hvis vi kan finde alternative metoder til at løse dette problem, så har vi en business case, udtaler Michael Weinhold, teknologichef for Siemens' energi-virksomheder til Bloomberg News.


Jeg gad nok vide, hvordan energiøkonomien er i hele processen.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
15-03-2012 13:31
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Jeg gad nok vide, hvordan energiøkonomien er i hele processen.


Den er som altid katastrofal... Men siemens og de politiske aktører de vinder, når de kan sole sig i succesens medielys ...

Når man ser på hvad der er brugt på energitiltag over de sidste 20 år så er det forstemmende det som der er kommet ud af alle de penge som er brugt.
21-04-2012 12:51
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Denorwic Water-Power-Station.

Se https://www.youtube.com/watch?v=cttWwqi8e_E

Vand pumpes op i bjergsø om natten og producerer strøm om dagen..

Anlægget kan yde op til 1,65 Gw kapacitet.

Produktionen kan gå fra 0 til fuld kapacitet på 15 sec.

Data se http://en.wikipedia.org/wiki/Dinorwig_Power_Station

Animation af funktionsprincippet på anlægget i Denorwic se https://www.youtube.com/watch?v=NT6jWTaCr-E
Redigeret d. 21-04-2012 13:50
30-04-2012 18:08
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
NU kan vi i Danmark snart komme til at trække på de engelske kraftværks og herunder vandkraftværker, kapaciteter.. Der arbejdes nu på et kabel mellem England og Danmark se Link
Redigeret d. 30-04-2012 18:09
30-04-2012 18:30
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
delphi skrev:
NU kan vi i Danmark snart komme til at trække på de engelske kraftværks og herunder vandkraftværker, kapaciteter.. Der arbejdes nu på et kabel mellem England og Danmark se Link


Der skal mindste 3 kabler til forskellige steder i UK til, da UK selv har problemer med at transportere el fra nord til syd osv.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
Side 12 af 13<<<10111213>





Deltag aktivt i debatten Vindmølleenergi skal lagres, men hvordan..?:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Vindenergi
Vindmøller
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik