Husk mig
▼ Indhold

Vindmølleenergi skal lagres, men hvordan..?



Side 16 af 18<<<1415161718>
04-03-2018 23:53
Jakob
★★★★★
(6459)
­



@delphi


Der er behov for at finde lagringsmetoder til vindstrøm, om ikke af andre grunde, så fordi det står i emne overskriften:

Vindmølleenergi skal lagres, men hvordan..?


Hvis du nu f.eks. forbydes at afbrænde affald, hvad vil du så gøre..?

Der er 6.000 statsejede kæmpe vindmøller på vej, og de vil det meste af tiden presse EL-markedet med strøm, som vi gerne vil have igen, når vinden lægger sig.




delphi skrev:
procesanlæg
Procesanlæg = f.eks. en tørreriproces ved en fabrik f.eks. en sukkerfabrik.


Udmærket. Men vil det ikke rådne, hvis tørring udsættes..?

Hvad med en Rockwool fabrik..?

Eller en solcelle fabrik..?




­
05-03-2018 08:39
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Hvis du nu f.eks. forbydes at afbrænde affald, hvad vil du så gøre..?

Det samlede el-behov i dag er 30 TWh/år. Strøm fra 15 Gw møller som er behovet til et 100 % fossilfri Danamrk vil yde 25 TWh som har sammenfald med el-forbruget og der skal ydes 5 TWh når møllerne står stille.

Princippet her se



Hvor en gasturbine yder el og den varme røggas anvendes i dampsystemer sammen med halm som brændes som sker sammen med det termiske lager.

2 TWh gas og 2 TWh halm vil samlet kunne yde 4 TWh når 2 TWh el genvindes via de varme sten.

Når vi bruger 30 Twh el årligt i dag, så vil fremtiden 100 % fossilfrie samfund kræve minimum 60 TWh
Redigeret d. 05-03-2018 08:57
05-03-2018 09:17
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
Delphi-
Opgrader biogas med brint,så får du en god effekt.
05-03-2018 21:43
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Opgrader biogas med brint,så får du en god effekt.


Når Biogassen renses for co2 kan co2'en bindes til brint fra elektrolyse og der skabes metan.
06-03-2018 08:04
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
Man kan betrsgte opgradering sf biogas vhj. af brint som en måde at lagre overskydende vindkraft som kemisk energi i form af metan.
06-03-2018 08:33
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Johe men problemstillingen er bare at anlæggene kører hele tiden og så lagrer de også strøm når der er mangel på strøm eller i den anden ende af systemet er der kraftværker som omsætter brændsler for at yde strøm som så omsættes til brint hvor det samlede tab er over 60 %.
Redigeret d. 06-03-2018 08:35
06-03-2018 13:21
Jakob
★★★★★
(6459)
­



delphi skrev:







Er der grund til at tro, at det går meget galt med økonomien, hvis den eneste varmekilde til EL-produktion er et varmelager..?

1) varme energien opbygges med vindstrøm til halv pris

2) varmelageret producerer EL og fjernvarme i stille vejr ( virkningsgrad 91% (eks. Aalborg))


Er det et problem at finde turbiner, som kan tåle at stå stille, når det blæser, og som det ikke koster en formue og lang tid at starte op igen..?
Fra et varmelager vil der jo nok kunne tilstrømme tilstrækkelig varme til fuld EL produktion ydelse på få sekunder.




­
06-03-2018 16:51
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
delphi skrev:
Johe men problemstillingen er bare at anlæggene kører hele tiden og så lagrer de også strøm når der er mangel på strøm eller i den anden ende af systemet er der kraftværker som omsætter brændsler for at yde strøm som så omsættes til brint hvor det samlede tab er over 60 %.


Iflg. Energistyrelsen skal Danmark være fossilfri i 2050.
For at vi kan få brændstof til transportsektoren skal vi anv CO2 fra biogassen sammen med brint fra elektrolysen til at fremstille metan.
Brint og biogas kan vi lagre i egnede salttaverner.
I transportsektoren skal vi for at erstatte de store mængder af benzin og dieselolie , udover batterier og eldrift også have supplement af metan.
I den kemiske industri har man brug for høje procestemperaturer,og her kommer metan i spil.
Redigeret d. 06-03-2018 17:26
06-03-2018 19:29
Jakob
★★★★★
(6459)
­




delphi skrev:
Johe men problemstillingen er bare at anlæggene kører hele tiden og så lagrer de også strøm når der er mangel på strøm eller i den anden ende af systemet er der kraftværker som omsætter brændsler for at yde strøm som så omsættes til brint hvor det samlede tab er over 60 %.


Hvorfor kan de ikke stoppes i stille vejr..?
Kjelds eksempel burde vel teoretisk kunne blive et godt lille procesanlæg mere..?




Kjeld Jul skrev:
I den kemiske industri har man brug for høje procestemperaturer,og her kommer metan i spil.


Der kan måske være andre praktiske argumenter, men vil du seriøst argumentere for metan frem for vindstrøm, fordi du derved mener at kunne skabe en højere temperatur..?



­
­
06-03-2018 19:42
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
Jakob skrev:
­




delphi skrev:
Johe men problemstillingen er bare at anlæggene kører hele tiden og så lagrer de også strøm når der er mangel på strøm eller i den anden ende af systemet er der kraftværker som omsætter brændsler for at yde strøm som så omsættes til brint hvor det samlede tab er over 60 %.


Hvorfor kan de ikke stoppes i stille vejr..?
Kjelds eksempel burde vel teoretisk kunne blive et godt lille procesanlæg mere..?




Kjeld Jul skrev:
I den kemiske industri har man brug for høje procestemperaturer,og her kommer metan i spil.


Der kan måske være andre praktiske argumenter, men vil du seriøst argumentere for metan frem for vindstrøm, fordi du derved mener at kunne skabe en højere temperatur..?



­
­


Ja,der lsn være mange andre argumenter for at bruge metan til en kontrolleret opvsrmning med høje temperaturer fx fremstilling af rockwool 750C,cementfremstilling 1500 C. mfl.
06-03-2018 20:24
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Hvorfor kan de ikke stoppes i stille vejr..?
Kjelds eksempel burde vel teoretisk kunne blive et godt lille procesanlæg mere..?


Jeg har fået oplyst at start og stop er meget belastende for de typer brintanlæg man bruger, de skal gerne kører hele tiden. Dvs. de bruger strøm hele tiden!
Redigeret d. 06-03-2018 20:35
06-03-2018 20:32
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Er der grund til at tro, at det går meget galt med økonomien, hvis den eneste varmekilde til EL-produktion er et varmelager..?

1) varme energien opbygges med vindstrøm til halv pris

2) varmelageret producerer EL og fjernvarme i stille vejr ( virkningsgrad 91% (eks. Aalborg))


Er det et problem at finde turbiner, som kan tåle at stå stille, når det blæser, og som det ikke koster en formue og lang tid at starte op igen..?
Fra et varmelager vil der jo nok kunne tilstrømme tilstrækkelig varme til fuld EL produktion ydelse på få sekunder.



Nej det er der da ikke. Det er jo det Siemens de ønsker at udvikle se https://ing.dk/artikel/siemens-bygger-fuldskala-ellager-efter-dansk-ide-187203

En turbine kan ikke holde til hurtigt at blive opvarmet. 15 min. det er nok det hurtigste opstarte man kan opnå fra 'kold turbine'.

Men man kan lave så den holdes varme enten via en minimal dampstrøm eller via en lille el-patron som holder den varm så den er klar til start. Og så kan den starte lynhurtigt.

Men behov for hurtigt at kunne yde strøm ved ændring i produktion eller forbrug, her er det jo at batterierne virkelig opfylder deres mission. Batterier kan uden problem holde nettet i 15 - 20 min. til kraftværker er på nettet.
Redigeret d. 06-03-2018 20:34
07-03-2018 10:45
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
Delphi-
Målsætningen er,at Danmark skal være fossilfri i 2050.
Dvs. at de ca 400000 husholdninger ,som forbruger ca 2,9 mia m3n naturgas årligt til opvarmning ,skal have opgraderet biogas til biometan - istedet for naturgas.
eller veksle til en anden opvarmningsform.
Hvor store mængder biometan er det muligt at fremstille i Danmark årligt ,er der nogle estimater.?
Forøvrigt tror jeg Danmark vil bruge naturgas i mindst 80 år endnu.
Redigeret d. 07-03-2018 10:58
07-03-2018 11:10
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Kjeld

For at individuelle varmepumper er konkurrencedygtige skal de ned og koste 40.000 kr. inkl installation, der er et stykke vej endnu.

En typisk husstand bruger 18,1 MWh/år eller 1650 M3 gas som koster 9500 kr.

En varmepumpe vil bruge 7000 KWh el som ved de forventelige afgifter som folketinget gennemfører til foråret, vil koste 5000 kr.

Det koster ca. det samme at vedligeholde de 2 anlæg.
07-03-2018 11:30
Jakob
★★★★★
(6459)
­



delphi skrev:

Det er jo det Siemens de ønsker at udvikle se https://ing.dk/artikel/siemens-bygger-fuldskala-ellager-efter-dansk-ide-187203





https://ing.dk/artikel/siemens-bygger-fuldskala-ellager-efter-dansk-ide-187203
4. okt 2016
Lagrings-princippet er udtænkt af daværende teknologichef hos Siemens Wind Power Henrik Stiesdal i samarbejde med Siemens og blev omtalt i Ingeniøren i november 2014.
Siemens kalder selv konceptet for 'Future Energy Solution' og fremhæver, at konceptet byder på lave omkostninger, og at lageret kan bygges i mange størrelser, uden at økonomien går fløjten.


Det kan vi lide at se, og det burde være færdigt og afprøvet nu..?



Men hvad jeg ikke kan lide, er, at det har taget så lang tid, og at det skulle blive Tyskland før Danmark.
Det kan være ganske sørgeligt at se, hvordan danske regeringer kegler rundt som små børn i en slikbutik, når de skal fordele VE forskningsmidler.


Det er snart 10 år siden, at vi skrev sammen om et varmelager her, og det ser endda ud til at være en mere avanceret type end det, de omsider er kommet igang med i Tyskland.
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s160.php#post_6142
25-06-2008










---





Men jeg har vist desværre behandlet Norges vandkraft helt forkert. Jeg har tænkt det sådan, at vi må kunne bruge vindstrøm til at pumpe vand op i højden i Norge, så vi kan få strømmen igen senere ( on demand ).
Men det er formentlig slet ikke nødvendigt. Norge benytter jo selv vandkraft, som de kan lukke ned, så i stedet for at pumpe vand op, så forsyner vi da bare det Norske EL-marked med vindstrøm, og når det så bliver stille vejr, så får vi den strøm, som de selv skulle have brugt, hvis ikke de havde fået fra os, da det blæste.
Jeg ved ikke helt, hvordan vi skal ordne det økonomisk med Norge. Men når vi på den måde kan undgå mere end ca. 40% energitab, så burde der være noget at handle om til glæde for begge parter..?
Og når det så bliver forår, og vi får masser af vandkraft strøm fra Norge, så må tiden være inde til at starte de procesanlæg, som ikke må standses ( hvis de da ikke er afgået ved rentedøden i løbet af vinteren eller fordrer alt for meget kunstigt åndedræt ).





­
07-03-2018 11:41
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
Omstillingen fra naturgas til fremstillingen af biometan kræver en stor udbygning af biogasanlæg, for at få prisen på biometan ned på et akseptabelt niveau vil det være nødvendigt med store statssubsidier .

Også omstillingen fra gas til varmepumper hhv fjernvarme fra decentrale kraftvarmeværker vil betyde store ændringer af ledningsnettet,som vil nødvendiggøre statstilskud til varmeforbrugerne.
Den grønne omstilling vil blive dyr for skatteyderne.
Redigeret d. 07-03-2018 12:30
07-03-2018 15:07
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Den grønne omstilling vil blive dyr for skatteyderne


Nej det vil kunne gøres billigere end i dag, og dermed vil det betyde en besparelse for skatteyderne, når den fossile løsning fravælges.
07-03-2018 15:42
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
Delphi-
Jeg mener omstillingen til grøn er dyr for forbrugere/skatteydere - pso afgiften har allerede været dyr, dertil kommer ombygnimgen for milliarder af kulkraftværker/gasv. til fyring med træpiller/ flis og senere de ovenfor nævnte omstilliger etc.
Hvordan energiprisen vil være ad åre når det grønne er indfaset, må.tiden vise.
Redigeret d. 07-03-2018 15:44
07-03-2018 19:06
Jakob
★★★★★
(6459)
­


@delphi


Bør vi indføre et lovkrav om, at varmeværker kun må benytte EL-patroner, når det forlanges af de balanceansvarlige, og ellers kun til vand, som er over XX'C , ellers skal der søges om dispensation til omfanget hos Energiministeriet, og listen med dispensationer og omfang skal offentliggøres..?

XX'C = ? grader celsius




­
07-03-2018 20:03
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
@Jakob

El-patroner bruges til at finjustere el-balancen hvis der er for meget el i nettet.

Fremtidens balancereguleringsystem skal sørge for at der ikke er for meget strøm når f.eks varmepumper indstiller sig netop så balancen i nettet holdes.

Men ellers så mener jeg reelt det er de balanceansvarllige som bestemmer hvornår værkernes el-patroner skal kobles ind.

I praksis er det sådan at værkerne får et månedlig beløb for at de Balanceansvarlige kan råde over el-patronen og bestemme hvornår den skal kobles ind.

Jeg mener ikke der er værker som selv bestemmer hvornår den skal i drift. Værkerne selv vil ikke have mulighed for at lave en forretning ved at drive el-patronen selv.
07-03-2018 21:39
christian-roskilde
★★★☆☆
(973)
Kjeld Jul skrev:
delphi skrev:
Johe men problemstillingen er bare at anlæggene kører hele tiden og så lagrer de også strøm når der er mangel på strøm eller i den anden ende af systemet er der kraftværker som omsætter brændsler for at yde strøm som så omsættes til brint hvor det samlede tab er over 60 %.


Iflg. Energistyrelsen skal Danmark være fossilfri i 2050.
For at vi kan få brændstof til transportsektoren skal vi anv CO2 fra biogassen sammen med brint fra elektrolysen til at fremstille metan.
Brint og biogas kan vi lagre i egnede salttaverner.
I transportsektoren skal vi for at erstatte de store mængder af benzin og dieselolie , udover batterier og eldrift også have supplement af metan.
I den kemiske industri har man brug for høje procestemperaturer,og her kommer metan i spil.


Delphi og Kjeld Jul. Det har været og er en fornøjelse at læse jeres debat i har her i tråden, saglig og konstruktiv, og ikke mindst uden mudderkast og spam.

Jeg vil gerne når jeg læser ovenstående indlæg stille jer et spm. Kjeld jul skrev noget omkring at skal vi fortage en omstilling, er vi nød til i transportsektoren at erstatte de store mængder benzin og dieselolie.

Det mit indtryk ikke er noget man lige gør eller nemt, med mindre man kan lave co2 neutralt syntetisk diesel.

Det gør jeg vil spørge jer to som lader til at have forstand på sagen, hvordan ser i på det produkt Audi i Tyskland har udviklet, kaldet E Diesel?

http://bilmagasinet.dk/bil-nyheder/audi-vores-hjemmelavede-dieselolie-er-altsaa-co2-neutral

Er det noget der har gode fremtidsudsigter?

God aften til jer begge

Mvh.
Redigeret d. 07-03-2018 21:40
07-03-2018 21:49
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Jeg mener omstillingen til grøn er dyr for forbrugere/skatteydere - pso afgiften


PSO afgiften når svimlende 7,5 mia i 2017 og er noget lavere i dag pga. mange møller er ude over deres tilskud.

Men hele problemet opstår jo fordi man reelt via varmeforsyningsloven tilskynder varmeværkerne til at opstille kraftværker som tilmed opnår tilskud til at afsætte værdiløs strøm ud i el-nettet. OG tilskud som kommer fra PSO-betalingen.

HVis man derimod dengang mølleudbygningen startede, havde tvunget eller lavet regler i varmeforsyningsloven så varmeværkerne var animeret til at bruge strøm netop når de havde et varmebehov så ville PSO-betalingen have været NUL, for nu ville møllestrømmen have gjort gavn. Og yderligere så havde man ikke behøvet at importerer alle de træpiller fordi varmen kom fra møllestrøm eller billig strøm i det hele taget.
Redigeret d. 07-03-2018 22:38
07-03-2018 22:08
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Christian

Den her togvogn Kockums har lavet som kan omlade lastbiltrailere se https://www.youtube.com/watch?v=7g58GhqM9kg det giver nogle reelle muligheder for minimum at halvere energiforbruget til transport når el-drevne lastbiler distribuerer trailerne det sidste stykke ud til kunde fra flere knudepunkter f.eks. ved motorveje hvor trailerne omlades fra tog.

Men ellers kan jeg ikke se der er noget teknologisk til hinder for at lave transportsektoren fossilfri. Hybridbiler med batterier som har en kort rækkevidde og så brændselceller som kan yde en 'baseload' til bilens hjul og tilføre el til batteriet hvis det er nødvendigt, for at opnå en lang rækkevidde.
Redigeret d. 07-03-2018 22:09
07-03-2018 22:23
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Er det noget der har gode fremtidsudsigter?


JA metoden er helt i top.

Problemstillingen er bare at en alm. Diesel bil den ruller i bedste fald 25 km/l og det er ikke godt nok. Den skal op og køre 100 km/l eller mere når en brændselcelle øger effektiviteten rigtig meget når der sidder en el-motor i bilens baghjul som så suppleres af batteristrøm, så bilen samlet kommer op at køre rigtig langt på en liter når batteristrøm supplerer det syntetiske brændstof.
Redigeret d. 07-03-2018 22:39
08-03-2018 14:41
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
Hej Christian.
Jeg er stort set enig med Delphi i hans betragtninger.
Den store udfordring ved et fossilfrit Danmark/Verden er at finde egnet brændstof til tunge køretøjer/lastbiler/landbrugsmaskiner/entreprenørmaskiner,skibe,fly.
Her eksperimenteres med mange muligheder.
Til tunge køretøjer kan det være en kombination af brint,brændelsceller og elmotorer,her har man proto entreprenørkøretøjer på 1000 hk.
Det kan også være forbrændingsmotorer med biometan eller methanol.
Til skibe kan det være biometan med gasturbiner,det kan være methanol eller nuclear reaktorer,Rusland har allerede isbrydere med reaktorer.
Til fly kan man også bruge methanol.
Problemet med de mange ikke fossilbaserefe drivmidler er at få prisen ned på et niveau svarende til benzin og dieselolie, samt få fremstillet tilstrækkelig store mænger til at kunne erstatte de fossile brændstoffer.Fx er prisen for at fremstille methanol endnu alt for høj.
Der kan være mange andre kombinationer af ovennævnte løsninger på vej, ligesom el til elektrolyse og fremstilling af brint i fremtiden også i høj grad vil komme fra kernekraft efterhånden som kul,olie og gas bliver udfaset.
Redigeret d. 08-03-2018 15:32
08-03-2018 15:58
John Niclasen
★★★★★
(3592)
Kjeld Jul skrev:
Den store udfordring ved et fossilfrit Danmark/Verden er at finde egnet brændstof til tunge køretøjer/lastbiler/landbrugsmaskiner/entreprenørmaskiner,skibe,fly.

Alm. elektricitet er vel også et problem, hvis man heller ikke vil kernekraft.
08-03-2018 16:07
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
Ja John-
Kernekraft bliver selv iflg. IEA og IPCC uundværligt som forsyning af elektricitet når de fossile er udfaset.
Vind,sol og biomasse mfl. vil være supplementer.
08-03-2018 16:36
Jakob
★★★★★
(6459)
­


delphi skrev:
Er det noget der har gode fremtidsudsigter?


JA metoden er helt i top.




Som lagringsmetode for vindenergi..?

Hvad er virkningsgraden da..?



­
08-03-2018 17:32
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
Her et eksempel på,hvordan strøm fra vindmøller kan lagres til fremdrift af en brintbil.
En brintbil med brændselsceller er på vej fra Hyundai,den klsrer 800 km på en tank.
Tankningen foregår som med benzin og tager få minutter.
Brinten fremstilles enten på tankstationen eller centralt.
Prisen på brint er den samme som benzin.
Bilen kan booststarte fra minus 20 C , hvilket hurtigt gør den køreklar i koldt vejr.
Motoren yder 163 hk.
Biler med batteridrift har problemer i meget koldt vejr både mht start og rækkevidde og er derfor uegnede i egne af jorden med lave temperaturer.
Bilen kommer til Danmark i efteråret 2018.
En række aktører er i gang med at bygge tankstationer i Danmark,som vil være forsøgsland for Hyundai.
Redigeret d. 08-03-2018 18:12
09-03-2018 12:35
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Kjeld

Ved du hvordan det samlede energiregnskab ser ud fra el til mekanisk energi i bilens baghjul.
09-03-2018 13:33
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
delphi skrev:
Kjeld

Ved du hvordan det samlede energiregnskab ser ud fra el til mekanisk energi i bilens baghjul.

Delphi-
Nej jeg er ikke klar over det samlede energiflow - ved du det?
Det koster energi at fremstille hydrogen,at komprimere den i tank til 1000 bar,så den kan være 700 bar i bilens tank.
En brændelscelle har en høj effektivitet selv ved lave temperaturer, bilens elmotor får også strøm fra bilens bremseeffekt.
09-03-2018 20:12
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Nej jeg er ikke klar over det samlede energiflow - ved du det?


Jeg har fået denne ind på DTU se



Jeg syntes det lyder meget optimistisk at man kan omsætte 10 MW el til 8,4 MW brint.

For jeg mener man kan opnå helt op til 70 % virkningsgrad på en brændselscelle som altså vil sige at de 10 MW ender som 5,9 MW i bilens hjul som er aldeles acceptabel.

Brinten skal så yderligere komprimeres som også koster noget energi. Jeg har ikke nogen ide om hvor meget energi den komprimering 'koster'.
09-03-2018 20:39
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
delphi skrev:
Nej jeg er ikke klar over det samlede energiflow - ved du det?


Jeg har fået denne ind på DTU se



Jeg syntes det lyder meget optimistisk at man kan omsætte 10 MW el til 8,4 MW brint.

For jeg mener man kan opnå helt op til 70 % virkningsgrad på en brændselscelle som altså vil sige at de 10 MW ender som 5,9 MW i bilens hjul som er aldeles acceptabel.

Brinten skal så yderligere komprimeres som også koster noget energi. Jeg har ikke nogen ide om hvor meget energi den komprimering 'koster'.
,
Jeg regner også med 70% virkningsgrad på en brændselscelle iflg. det jeg har læst.
09-03-2018 20:40
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Hvad så med komprimeringen af brinten har du et bud på, strømforbruget hertil
09-03-2018 20:50
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
delphi skrev:
Hvad så med komprimeringen af brinten har du et bud på, strømforbruget hertil

Jeg vil grave lidt i det.
09-03-2018 21:16
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
Delphi
Jeg mener der kræves ca 3 kW/h pr. Kg hydrogen for en komprimering til 1000 bar.
09-03-2018 21:56
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Og hvor meget energi holder et Kg brint så ??
09-03-2018 22:20
Kjeld Jul
★★★★★
(3250)
1lgå brint=12,5 m3 = 33 kWh
09-03-2018 22:54
delphiProfilbillede★★★★★
(5206)
Jamen så kan vi jo gøre os det endelige regnestykke:

10 KWh el ender som 8,4 KWh brint eller 0,254 Kg brint som det herefter kræver 0,76 KWh at komprimere.

Dvs. vi skal tilføre systemet 10,76 KWh el.

Og de 8,4 KWh ender ved en virkningsgrad på 70 % med at yde 5,88 KWh på bilens hjul.

Det er da ikke så tosset!
10-03-2018 01:17
christian-roskilde
★★★☆☆
(973)
Fik først set Delphi og Kjelds svar nu, men siger naturligvis tak for i tog jer tid til at besvare det.

Jeg ved ikke helt hvad mit stanpunkt er, udover at være tilhænger af syntetisk biodiesel, da det ikke kræver en ændring af køretøjer eller infrastruktur, men egentlig kan fyldes direkte på eksisterende brændselsmotorer. Som jeg forstår det.

Men tænker vi er kommet udenfor trådens emne her, syntes den svinger meget. Så vil egentlig af respekt tage den slags videre i en anden tråd?.

Mvh.
Side 16 af 18<<<1415161718>





Deltag aktivt i debatten Vindmølleenergi skal lagres, men hvordan..?:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Vindenergi
Vindmøller
▲ Til toppen
Afstemning
Hvilken af verdens førende økonomier er længst fremme i omstillingen til vedvarende energi?

USA

EU

Kina

Japan

Indien

Brasilien

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2017 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik