Husk mig
▼ Indhold

Vindmølleenergi skal lagres, men hvordan..?



Side 17 af 18<<<15161718>
10-03-2018 11:51
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Brint som kommer fra elektrolyse fra strøm fra vindmøller kan også anvendes i brændselsceller i skibe til de elektriske systemer om bord til lys,varme,apparater etc
MS Mariella,som sejler mellem Stockholm og Helsinki er forsynet med sådan et system.
Elektricitet vil ikke i mange år kunne anvendes til fremdrift af store skibe, men brint og brændselsceller vil kunne bruges til hjælpemotorer på skibe.
Overskydende strøm fra vindmøller skal blot transmitteres til brint ,som opbevares i tryktanke i havne.
Brinten kan så anvendes til både skibe og transportkøretøjer på land.
Når nu der er besluttet at opføre så mange vindmøller,hvor strømmen tit går til spilde ,er det i skatteydernes og forbrugernes interesse,at få så meget ud af vindmølleinvesteringerne som muligt.
10-03-2018 12:50
Jakob
★★★★★
(9267)
­


Kjeld Jul skrev:
Elektricitet vil ikke i mange år kunne anvendes til fremdrift af store skibe


Det kan måske være godt nok med brændselsceller, men jeg er virkelig bare så død træt af dine fordummende og skråsikre lyseslukker postulater, at det trodser enhver beskrivelse.
Tror du ikke, at jeg har andet at lave end at løbe rundt og rette dine fejl..?!


http://sejlmedstrommen.dk/?gclid=EAIaIQobChMIsITEv9bh2QIVBaMYCh0VowSGEAAYASAAEgLNgfD_BwE
Nu kan du sejle med el-færger over Øresund. Vi er i fuld gang med at omlægge færgerne
Tycho Brahe og Aurora til batteridrift til glæde for dig, mig og miljøet.




­
­
10-03-2018 12:54
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Se http://m.kanalfrederikshavn.dk/index.php?id=482&no_cache=1&tx_ttnews%5Btt_news%5D=78278
10-03-2018 12:55
Niels K Sørensen
★★★☆☆
(998)
Stena Line vil i løbet af en årrække lave Frederikshavn Gøteborg færgen elektrisk.
Hvornår mon Oslo færgen kommer ind i kampen?
http://lokalavisenfrederikshavn.dk/paa-batterier-til-sverige/
10-03-2018 12:57
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
@ Jacob
Her drejer det sig om lagring af vindmøllesrøm via brint og brændselsceller - og tak for dine pæne ord.
Redigeret d. 10-03-2018 13:01
10-03-2018 13:13
Jakob
★★★★★
(9267)
­



Kjeld Jul skrev:
@ Jacob
Her drejer det sig om



Jamen det er da også bare så "flot", at du kan fortælle trådopretteren, hvad tråden drejer sig om her, for det aner han jo nok ikke selv et klap om, efter Kjeld Juls flooding er kommet ind i tråden.





­
10-03-2018 13:13
crankProfilbillede★★★★★
(2453)
Desværre bruger Stena også bioethanol (se delphi's link). Det fremgår ikke, om det er importeret.

Og vi venter spændt på at høre endnu mere fra jer om brint.




.


10-03-2018 13:20
Jakob
★★★★★
(9267)
­


crank skrev:
Desværre bruger Stena også bioethanol (se delphi's link).


Jeg kan ikke lige finde det, har du noget imod at bringe det tilhørende citat..?



­
10-03-2018 13:41
crankProfilbillede★★★★★
(2453)
Jakob skrev:
Jeg kan ikke lige finde det, har du noget imod at bringe det tilhørende citat..?­


http://dpaste.com/3FHSBS6.txt


Vi venter vist spændt på at høre mere om brint?



.


10-03-2018 14:01
Jakob
★★★★★
(9267)
­




crank skrev:
Jakob skrev:
Jeg kan ikke lige finde det, har du noget imod at bringe det tilhørende citat..?­


http://dpaste.com/3FHSBS6.txt



Ja ok, men det er jo en helt anden færge end den omtalte.


http://dpaste.com/3FHSBS6.txt
For eksempel har metanol siden 2015 været en del af brændstoffet på Stena Germanica




­
10-03-2018 14:26
crankProfilbillede★★★★★
(2453)
Please, Jakob.

Det er rigtigt, at det ville have været mere korrekt, hvis delphi og Kjeld Jul havde oprettet en tråd om brint.
Men, må de ikke nok gøre det interessante emne færdigt her?
Er der ikke, trods alt, tale om lagring af vindmølleenergi?

Så skal jeg nok støtte dig i møllesnak bagefter? Hvadsomhelst.


Og vil du ikke nok flytte dine frustrationer et andet sted hen end i tråden om Retningslinjer? Det er endnu muligt for dig.

- slut fra mig her!


.



Redigeret d. 10-03-2018 14:50
10-03-2018 15:09
Jakob
★★★★★
(9267)
­



Der er bestemt ikke noget i vejen for, at man kan diskutere lagring af vindenergi. Kom bare an..!





@delphi

Når du engang er færdig med at besvare afstikkere, vil du så ikke kommentere varmelager og Norge..? :
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s600.php#post_66699

Jeg bliver alt for jalux, når du giver Kjeld for meget opmærksomhed og helt glemmer mig.





Måske du også kan svare lidt bedre på det om Audi's syntetiske dieselolie:



http://bilmagasinet.dk/bil-nyheder/audi-vores-hjemmelavede-dieselolie-er-altsaa-co2-neutral
13. november 2017
Audi forsker i både konventionelle og nye energiformer. Afdelingen for dieselmotorer har i flere år udviklet syntetisk dieselolie fra bæredygtige kilder, og produktionen udvides nu markant med et nyt anlæg i schweiziske Laufenburg.

Energien fra bæredygtige kilder, som skal bruges hertil, kommer for første gang fra vandkraft. Det projekterede anlæg har en kapacitet på ca. 400.000 liter om året.
--
"I forbindelse med projektet i Laufenburg kan vi ved hjælp af en ny teknologi udføre fremstillingen af e-diesel på effektiv og dermed mere økonomisk vis. Pilotanlægget giver mulighed for at kombinere strøm, varme og mobilitet, og gør det muligt at lagre bæredygtig energi"
--
Audi e-diesel har potentiale til at drive almindelige forbrændingsmotorer næsten CO-neutralt.

I processen omdanner power-to-liquid-anlægget overskydende strøm fra vandkraft til syntetisk brændstof. Det fungerer ud fra et kemisk princip: Den grønne strøm, der produceres på stedet i vandkraftværket, danner ved hjælp af elektrolyse brint og ilt fra vandet.

I næste trin reagerer brinten med CO, og her anvendes der en ny og meget kompakt mikroprocesteknik. CO kan udvindes fra luften eller fra biogene forbrændingsgasser og er som ved alle Audi e-fuels den eneste kulstofkilde. Der opstår langkædede kulbrinteforbindelser. De separeres i det sidste trin i processen til slutproduktet Audi e-diesel samt til voks, som anvendes på andre industrielle områder.




­

­Jeg har en mistanke om, at det er en proces, som de meget nødigt vil skrue ned for i stille vejr, men jeg ved det ikke.





­
10-03-2018 20:06
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)

Når du engang er færdig med at besvare afstikkere, vil du så ikke kommentere varmelager og Norge..? :
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s600.php#post_66699



Det er selvsagt en måde at lagre vindstrøm på, ved at stoppe vandturbinerne i Norge så de aftager det danske møllestrøm til forsyning af Norge. Når så de danske møller ikke forsyner så producerer de Norske vandkraftværker den danske strøm også, når de også dækker det indenlandske forbrug i Norge. Det er jo en måde at gemme strømmen på.

Men!

Det er rasende dyrt. Først skal produktionskapaciteten i Norge øges, der skal laves udlandskabler til Norge så skal el-nettet internt i Norge forstærkes og endelig skal distributionsnettet i Danmark forstærkes meget betydelig, for at hele overskuddet af el fra møllerne kan sendes til Norge. Og når strømmen skal den anden vej så skal hele landets el-behov kommer fra Norge evt. også Sverige, som stiller meget store krav til el-nettets kapacitet.

Situationen lige nu se



Den bedste måde at lagre møllestrøm på er selvsagt at lade brændsler 'blive i tanken' ved de kraftværker som afsætter strøm i konkurrence med møllerne og ikke producere når der er overskud af strøm. Eller når der som i dag ekspoteres strøm til lave priser så skal kraftværker selvsagt stoppe når møllerne kan varetage el-forsyningen.

Netop de termiske lagre Link kan virke i de forsyningspunkter vedr. el-nettet, hvor de nuværende centrale kraftværker virker. Yderligere hvis man tilkobler havvindmølleparker til de centrale kraftværkers nettilslutning, som her for Studstrupværket se



Studstrupværket kan afsætte 750 MW til det overordnede højspændingsnet. Hvis det termiske lager er udlagt sådan at kan aftage 1000 MW så kan der reelt tilkobles en 1,2 Gw møllepark i havet ud for Århus.

Systemet med det termiske lager kan reelt spare meget betydelige udbygninger af el-nettet.
Redigeret d. 10-03-2018 20:17
10-03-2018 21:14
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Kjeld!

Det alt afgørende vedr. brint evt. matan som lager for møllestrøm det er jo at der kan udbygges massivt med møller og så at brintproduktionen kun sker når møllerne producere mere ned forbruget i nettet.

Men så er spørgsmålet hvad er omkostningen til at producere brinten, altså selve den hardware som skal købes og vedligeholdes når det er i drift. Hvad koster det udstyr som skal komprimere brinten og hvad koster det at drive dette, og endelig hvad koster de brændselsceller som skal omsætte brinten evt. metanolen som skal sidde i bilen.

For hvis ellers min oplysning fra DTU bare nogenlunde holder vand så er det jo aldeles udmærket når man fylde 1 KWh vind-el ind i systemet så får man 0,55 KWh akseleffekt ud på bilens hjul.

Se i øvrigt alternative måder at lagre brinten på http://www.global-klima.org/Kap%2010/s10_7b2A.html
Redigeret d. 10-03-2018 21:21
10-03-2018 21:47
Jakob
★★★★★
(9267)
­



Brintbiler er måske stadig på vej.

http://bilmagasinet.dk/bil-nyheder/hyundai-koerer-op-til-800-km-paa-brint-og-udleder-kun-vand
Men der er to problemer:

1. Brintbilerne er dyre, fordi det er ny teknologi. Der er ikke frygteligt meget salg i en crossover på størrelse med en Nissan Qashqai, der koster en halv million kroner uden afgifter (brintbiler er foreløbigt fritaget for registreringsafgift i Danmark).

2. Det er energikrævende at fremstille brint. Pointen med den miljøvenlige teknologi ryger, hvis man laver brint af strøm fremstillet på fossile brændstoffer.




­
­
10-03-2018 21:58
Jakob
★★★★★
(9267)
­­



delphi skrev:
Det er rasende dyrt. Først skal produktionskapaciteten i Norge øges, der skal laves udlandskabler til Norge så skal el-nettet internt i Norge forstærkes og endelig skal distributionsnettet i Danmark forstærkes meget betydelig, for at hele overskuddet af el fra møllerne kan sendes til Norge. Og når strømmen skal den anden vej så skal hele landets el-behov kommer fra Norge


Hvor stor er max kapaciteten på det nuværende kabel imellem DK og Norge i forhold til DK's max forbrug..?

De må vel have turbine og net kapacitet til at forsyne igennem dette kabel altid, hvis de har vand, for ellers kunne de vel ikke gøre det om foråret..?





­
10-03-2018 23:06
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)


Hvor stor er max kapaciteten på det nuværende kabel imellem DK og Norge i forhold til DK's max forbrug..?


1700 MW

De må vel have turbine og net kapacitet til at forsyne igennem dette kabel altid, hvis de har vand, for ellers kunne de vel ikke gøre det om foråret..?


Der er 26 Gw installeret effekt i Norge og landets el-værker er ikke forbundet så den sydelige del af landet hvor Danmark får fra har en mindre kapacitet. Men vigtigst når Norge selv skal bruge strøm så er der ikke nødvendigvis overskud til at forsyne Danmark.
11-03-2018 00:01
Jakob
★★★★★
(9267)
­



delphi skrev:


Hvor stor er max kapaciteten på det nuværende kabel imellem DK og Norge i forhold til DK's max forbrug..?


1700 MW

De må vel have turbine og net kapacitet til at forsyne igennem dette kabel altid, hvis de har vand, for ellers kunne de vel ikke gøre det om foråret..?


Der er 26 Gw installeret effekt i Norge og landets el-værker er ikke forbundet så den sydelige del af landet hvor Danmark får fra har en mindre kapacitet. Men vigtigst når Norge selv skal bruge strøm så er der ikke nødvendigvis overskud til at forsyne Danmark.



Ok, tak for din forklaring. Så kan jeg godt se, at der mangler noget kapacitet på kablet ( måske en faktor 7 ) og det bliver lidt smådyrt. De mangler også nogle turbiner. Selve bassin størrelsen behøver de måske ikke at ændre på. Der vil jo kun være tale om et lån af strøm, indtil det begynder at blæse igen.
Men der må jo trods alt også være nogle penge til at betale gildet, når vi undgår energitabet ved normal lagring.




­
11-03-2018 07:28
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
delphi skrev:
Kjeld!

Det alt afgørende vedr. brint evt. matan som lager for møllestrøm det er jo at der kan udbygges massivt med møller og så at brintproduktionen kun sker når møllerne producere mere ned forbruget i nettet.

Men så er spørgsmålet hvad er omkostningen til at producere brinten, altså selve den hardware som skal købes og vedligeholdes når det er i drift. Hvad koster det udstyr som skal komprimere brinten og hvad koster det at drive dette, og endelig hvad koster de brændselsceller som skal omsætte brinten evt. metanolen som skal sidde i bilen.

For hvis ellers min oplysning fra DTU bare nogenlunde holder vand så er det jo aldeles udmærket når man fylde 1 KWh vind-el ind i systemet så får man 0,55 KWh akseleffekt ud på bilens hjul.

Se i øvrigt alternative måder at lagre brinten på http://www.global-klima.org/Kap%2010/s10_7b2A.html

Delpji-
Brintpiller finder jeg intetessant,men processen til brug i en brændselscelle finder jeg noget kompliceret.
Ved du hvor langt man er med denne forskning?
11-03-2018 08:47
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Ved du hvor langt man er med denne forskning?


Jeg mener man har droppet pillen fordi det udstyr der skal med i bilen for at frigive brinten det er for kompliceret og for tungt til at kunne bruges i praksis se http://www.klimadebat.dk/forum/brintlagring-d20-e3388.php#post_66901
11-03-2018 09:07
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
delphi skrev:
Ved du hvor langt man er med denne forskning?


Jeg mener man har droppet pillen fordi det udstyr der skal med i bilen for at frigive brinten det er for kompliceret og for tungt til at kunne bruges i praksis se http://www.klimadebat.dk/forum/brintlagring-d20-e3388.php#post_66901


Denne beslutning undrer mig ikke.
Det største problem med at lagre brint og håndtere den så den kan indgå i et praktisk og normalt brug er, at minimere ricici i forbindelse med disse processer.
Selvom der er mange fordele ved brintlagrinng og brint som energibærer til brændselsceller og igen konverterig til elektricitet, vil disse sikkerhedshensyn nok bremse brint udviklingen indtil der udvikles mere sikre lagringsmetoder.
Redigeret d. 11-03-2018 09:21
11-03-2018 09:57
Jakob
★★★★★
(9267)
­




Jakob skrev:
­Så kan jeg godt se, at der mangler noget kapacitet på kablet ( måske en faktor 7 )
­


Nu er det vist blevet min tur til at få skældud, fordi jeg er for pessimistisk.
I følge nedenstående kan det se ud til, at en faktor ca. 3 forøgelse normalt vil være tilstrækkeligt til selv i primetime at kunne forsyne hele Danmarks EL-net med Norsk vandstrøm.

1700 x 3 = 5100



http://ingeniordebat.dk/index.php?topic=1569.0





Kabelinfo England.
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse?publisherId=9426318&releaseId=11673244
30.10.2017
verdens længste elkabel mellem Danmark og Storbritannien
--
Link-elkablet, som bliver mere end 750 km langt og kommer til at koste ca. 11 mia.
--
Overføringskapaciteten af forbindelsen bliver 1.400 MW svarende til godt en tredjedel af det gennemsnitlige danske elforbrug.





­­
11-03-2018 10:18
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Jo men når så kablet kommer i land og føres til knudepunkter i Nordjylland så skal effekten videre til sønderjylland, Fyn og Sjælland, Lolland Falster. Det er så uoverstiglige omkostninger.

Norge kan ikke uden videre yde 5 GW produktionskapacitet. Dels er der ikke de nødvendige turbinekapaciteter med vigtigst ledningskapaciteten internt i Norge for at kunne få strømmen frem til Sydnorge den skal først etableres som er nødvendig når Norges behov for strøm også skal efterkommes når behovet i landet er stort.

De 11 mia for Englandskablet er kun Danmarks andel.

Englandskablet er på 1,4 Gw: hvis man lukkede Nordjyllandsværket, Esbjergværket og Fynsværket og installerede store varmepumper og vand til at gemme varme i så var der ikke brug for kablet.

De 3 værker udleder noget med 5 mio ton co2, og værkerne producerer kun værdiløs strøm som trykker markedsprisen på strøm som dermed giver økonomisk grundlag for Englandskablet.

Eller det er ene og alene den luksus at man ønsker at fordyre varmeproduktionen ved de 3 byer for at udlede maksimal co2 for at lave værdiløs strøm som kan skabe et marked for kablet til England.

Hvis man derimod var interesseret i at stoppe alt kulafbrænding i Danmark og samtidig halverer varmepriserne ved de 3 byer så indstallerede man varmepumper som i Stockholm se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/vaertan_e008_uk.pdf og leverede hele byens varme 100 % fossilfri og til halv pris af kul-varme.
11-03-2018 13:08
Jakob
★★★★★
(9267)
­




delphi skrev:
Jo men når så kablet kommer i land og føres til knudepunkter i Nordjylland så skal effekten videre til sønderjylland, Fyn og Sjælland, Lolland Falster. Det er så uoverstiglige omkostninger.

Norge kan ikke uden videre yde 5 GW produktionskapacitet. Dels er der ikke de nødvendige turbinekapaciteter med vigtigst ledningskapaciteten internt i Norge for at kunne få strømmen frem til Sydnorge den skal først etableres som er nødvendig når Norges behov for strøm også skal efterkommes når behovet i landet er stort.



Det går ikke så nemt med mine norgesdrømme, som jeg havde håbet.
Men prøv at se nedenstående kort.
Det ser da ikke ud til at være så sydligt endda, at kraftværkerne ligger. Mange ligger også nogenlunde samlet, og det giver jo større turbinekraft uden større netudbygning.
Og hvad er der egentlig i vejen for, at der trækkes et havkabel fra de store Norske kraftværker og direkte til Sjælland evt. med en afstikker til Jylland under vejs..?
Det må da i hvert fald være billigere end et kabel til England.




­
Tilknyttet billede:

11-03-2018 13:11
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Prisen: Englandskablet koster 22 mia, og det bliver hurtigt samme afstande og effekterne skal højere op end til England, for at forsyne Sjælland som skal kunne ydes 2,5 GW
11-03-2018 13:17
Jakob
★★★★★
(9267)
­




delphi skrev:
Prisen: Englandskablet koster 22 mia



Har du en bedre kilde end min..?


Jakob skrev:
­
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse?publisherId=9426318&releaseId=11673244
30.10.2017
verdens længste elkabel mellem Danmark og Storbritannien
--
Link-elkablet, som bliver mere end 750 km langt og kommer til at koste ca. 11 mia.
--
Overføringskapaciteten af forbindelsen bliver 1.400 MW svarende til godt en tredjedel af det gennemsnitlige danske elforbrug.


­­




­
11-03-2018 13:18
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Danmarks andel er 11 mia. England skal betale det samme !!
11-03-2018 13:34
Jakob
★★★★★
(9267)
­


Så vil vi selvfølgelig også gerne have Norge til at hjælpe med at betale.
Både i går og i dag eksporterer vi 1000 MW til Norge, så de har måske også en interesse.

https://energinet.dk/
Elsystemet lige nu

Centrale kraftværker2.466 MW
Decentrale kraftværker562 MW
Vindmøller1.314 MW
Solceller94 MW
Nettoudveksling import-270 MW
Elforbrug4.166 MW
CO2-udledning394 g/kWh


­
11-03-2018 13:44
Jakob
★★★★★
(9267)
­



Der er kun ca. 500 km imellem Oslo og København


(11 mia /750 km) x 500 km = 7,3 mia. til hver part ( 1400 MW kabel )




­
11-03-2018 15:26
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Det er jo der man har koblet de nuværende kabler til det Norske produktionskapaciteter, så man skal givet om på Vestsiden af Norge for at opnå de nødvendige kapaciteter for at kunne trække de store effekter. Og så taler vi om afstande som vedr. Englandskablet.
11-03-2018 16:24
Jakob
★★★★★
(9267)
­



delphi skrev:
Det er jo der man har koblet de nuværende kabler til det Norske produktionskapaciteter, så man skal givet om på Vestsiden af Norge for at opnå de nødvendige kapaciteter for at kunne trække de store effekter.


Så vidt jeg kan se, er det nærmere omvendt, at Oslo er det mest ledige sted.


Den tyske forbindelse ender i Tonstad og den engelske NV derfor.

Og den danske ender i
https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2017/04/25/Kronprinser-indviede-dansk-norsk-elmotorvej-fra-hver-sin-side-af
Kristiansand i Norge



­
14-03-2018 20:56
bennohansenProfilbillede☆☆☆☆☆
(41)
Hvad synes I om http://saltxtechnology.com/
14-03-2018 21:39
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
bennohansen skrev:
Hvad synes I om http://saltxtechnology.com/

Vattenfall kører forsøg i Berlin.
Det var nogen tid inder der kan bygges fuld skala anlæg.
14-03-2018 22:02
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Hvorfor skal overløbs-el fra vindmøller lagres ? Hvorfor ikke anvende det til at fortrænge fossile brændsler i produktionsvirksomheder, rumopvarmning mv. ?

Hvis vi vil bygge på fluktuerende el-produktion, så kræver det, at vi også opbygger noget fluktuerende el-forbrug, og her er dualistiske energisystemer alfa og omega.

Glem alt om direkte at gemme el i stor stil, når den el med nogle simple greb kan bruges til, at fortrænge anvendelse af brændsler, der er lettere at gemme.
14-03-2018 22:45
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Kjeld Jul skrev:
bennohansen skrev:
Hvad synes I om http://saltxtechnology.com/

Vattenfall kører forsøg i Berlin.
Det var nogen tid inder der kan bygges fuld skala anlæg.


Er det ikke det system hvor faseovergangen ved 50 - 60 C udnyttes til at lagre meget store mængder termisk energi ??
15-03-2018 07:21
Jakob
★★★★★
(9267)
­




delphi skrev:
Kjeld Jul skrev:
bennohansen skrev:
Hvad synes I om http://saltxtechnology.com/

Vattenfall kører forsøg i Berlin.
Det var nogen tid inder der kan bygges fuld skala anlæg.


Er det ikke det system hvor faseovergangen ved 50 - 60 C udnyttes til at lagre meget store mængder termisk energi ??



Typisk, at de skriver en masse, men ingen konkrete data. Ikke engang en temperatur.
http://saltxtechnology.com/technology/


Men salt idéen ligner denne lidt:

http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s120.php#post_5131









@Boe Carslund-Sørensen


Jeg takker for din støtte til et samfund, der tilstræber at tilpasse sit EL-forbrug til vindmøllernes produktion.

En del af det betegnes af delphi som "procesanlæg".
Har du evt. nogle idéer til sådanne, som endnu ikke er nævnt..?

Men derudover kan landmanden ikke høste, når det regner, og fiskeren kan ikke fiske, når det blæser, så det kan godt være lidt svært at se, hvad der er så forfærdelig galt med, at produktions arbejdere, som betjener de allermest EL forbrugende maskiner, skal holde lidt mere fri i stille vejr og arbejde lidt mere over, når det blæser længe og meget.

Det ændrer dog ikke på, at vindmølleenergi stadig skal lagres, fordi det er emnet.
Der kan også være andre gode argumenter, som f.eks., at der ikke kan tilbydes anden form for bæredygtig strøm i stille vejr.




­­
15-03-2018 07:45
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
delphi skrev:
Kjeld Jul skrev:
bennohansen skrev:
Hvad synes I om http://saltxtechnology.com/

Vattenfall kører forsøg i Berlin.
Det var nogen tid inder der kan bygges fuld skala anlæg.


Er det ikke det system hvor faseovergangen ved 50 - 60 C udnyttes til at lagre meget store mængder termisk energi ??


Man benytter et calciumoxxid salt som kan bruges flere gange,nstriumclorid klæber sammen ved få ganges brug og mister effekten.
Kommer man varmt vand (50 -60 C)på saltet stiger temperaturen til 120C bruger man istedet damp stiger temperaturen til 500C.
Metoden bruges bla iforb med solvarme .
Det er forøvrigt kendt i mangeår,at salt indgår i en kemisk proces og hæver temperaturen.
Jeg er på phone ft og på tur og har ikke tid til at henvise til links,så den høflige skribent må undskylde.
Redigeret d. 15-03-2018 08:39
16-03-2018 11:02
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Delphi-
Lidt mere om lagring af energi i salt.
Forsøget i Berlin foregår i kulkraftværket Reuter med 160 MW,som skal nedlægges i 2020.
Forsøget med salt er planlagt til at løbe over 18 måneder.
Det er meningen den oveskydende strøm fra vind og sol skal bruges til at konvertere el til fjernvarme.
Man mangler endnu nogle test inden saltprojektet kan udføres i stor skala.
Saltvand kan indeholde 3 gange mere energi end vand.
Man mangler at få klarlagt ,
hvor store mængder salt beholderen kan indeholde for at få saltet tørret.
Indtil nu ser resultaterne lovende ud.
Redigeret d. 16-03-2018 11:24
16-03-2018 11:29
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Kjeld

Jo men er energien som er lagret i saltet er den, eller kan den være så varm at den kan bruges til at producere strøm via dampsystemer, eller ??
Redigeret d. 16-03-2018 11:30
16-03-2018 11:37
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
delphi skrev:
Kjeld

Jo men er energien som er lagret i saltet er den, eller kan den være så varm at den kan bruges til at producere strøm via dampsystemer, eller ??

Delphi-
Så vidt jeg kan forstå processen, udvikles der damp ved tilsætning af vand op til 120 C og såfremt man sætter damp til saltet op til 500 C.
Dampen kan bruges over vekslere eller til turbine/ generator.
,
Side 17 af 18<<<15161718>





Deltag aktivt i debatten Vindmølleenergi skal lagres, men hvordan..?:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Vindenergi
Vindmøller
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik