Husk mig
▼ Indhold

Vindmølleflåden



Side 2 af 3<123>
21-09-2008 10:55
Jakob
★★★★★
(9216)
 




Men selvom vi må kompromisse, så kan der alligevel være meget store rationaliseringsfordele forbundet med at plante hele vindmøller fra skib.

Tænk bare på alle de samlinger, der bliver overflødige og derfor kan fuldsvejses.

Slut med at fumle med bolte og bolthuller, der skal passe sammen og spændes moment.
Et billede som dette af sprængte samlinger er ikke mere sandsynlige, og denne kvalitetsforbedring vil tilmed spare mange mande- og maskintimer.





I stedet kan det hele og fuldsvejsede tårn påsvejses nogle "øjer" udvendigt, så der bliver noget til robotkranen at gribe fat i.


De hele tårne kan fremstilles på et stålvalseværk, som er sammenbygget med en havn (f.eks. Vindmøllehavn) til formålet.
Et par lange skibe kan sejle tårnene direkte ud til moderskibet.
Fundamentet kan som sagt måske formonteres på tårnet og anbringes i samme arbejdsgang som møllen, hvis det er på sandbund.
http://ing.dk/artikel/87825





Generatorer og evt. gear og krøjesystem bør måske også fremstilles på land som moduler, der kan sejles ud.


Men vingerne kan vel ligeså godt fremstilles på moderskibet, så håndteringen af disse bliver minimeret..?


Under moderskibets dæk ligger møllemodulerne i magasiner/containere og føder en samlerobot.

Så vidt muligt er hele processen automatiseret, og der svejses i fikstur efter et strengt nøjagtigt computerprogram.
Dette bliver en stor hjælp, når der nogle årtier senere skal bruges tilsvarende robotter til at adskille vindmøllen og renovere den.


Og prøv lige at tænke så langt frem, at vi ejer stålet, og vi kan genbruge det i en meget automatiseret og rationel cyklus, hvor vi får den investerede energi mindst 10 gange tilbage.

Vi kan nærmest pille arbejdsløn og stigende stålpriser (et par tunge og usikre poster) ud af det nuværende regnestykke.
Tilbage bliver ikke meget andet end den gratis vind, som vi kan sælge som strøm.

Det er ikke så ringe endda.  



Der er noget i det her, som jeg ikke tror, at politikerne er opmærksomme på.
Så længe de kun investerer i små vindparker på 400 MW el lign. på 20-års basis, så får de aldrig de stordriftsfordele, som er helt afgørende for at fremme økonomien.
Og helt galt går det da, hvis de giver driftstilskud til private aktionærer, som ejer vindmøllerne og sælger dem videre til skrot 20 år senere i stedet for at lade dem indgå i et langsigtet genbrugssystem planlagt for netop disse vindmøller.
Det er ganske enkelt ikke godt nok, hvis de offentlige tilskud bliver forvaltet af direktioner, som ejer vindmøller og primært kun skal tænke på at maksimere aktionærernes udbytte inden næste generalforsamling.
Politikerne og staten skal tage et langsigtet ejeransvar, så vi får en god økonomi, en sikker energiforsyning, og en forsvarlig udnyttelse af resurserne.  




 
21-09-2008 21:25
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Jakob skrev:


Der er noget i det her, som jeg ikke tror, at politikerne er opmærksomme på.
Så længe de kun investerer i små vindparker på 400 MW el lign. på 20-års basis, så får de aldrig de stordriftsfordele, som er helt afgørende for at fremme økonomien.
Og helt galt går det da, hvis de giver driftstilskud til private aktionærer, som ejer vindmøllerne og sælger dem videre til skrot 20 år senere i stedet for at lade dem indgå i et langsigtet genbrugssystem planlagt for netop disse vindmøller.
Det er ganske enkelt ikke godt nok, hvis de offentlige tilskud bliver forvaltet af direktioner, som ejer vindmøller og primært kun skal tænke på at maksimere aktionærernes udbytte inden næste generalforsamling.

 


Når det "politiske værksted" til stadighed skal forsyne mediemøllen med markante og salgbare tiltag på miljøfronten, så skal ministre klippe en snor her og der og en møllepark indvies. For at få den samlede samfundshusholdning til at passe er man nu nødsaget til at afgiftsbelægge efter de forsimplede modeller statsadministrationen anvender til at forudsige et givent provenu i statskassen eller for samfundshusholdningen som et hele, for netop at dække den meget betydelige omkostning til dette mølletiltag. I den situation er man bedøvende lige glad med Co2 belastning og osv. Man er fuldt og helt ligeglad med om man skaber en "basisskov" af aftagere for denne meget lidt brugbare vindstrøm, som burde have langt højere prioritet omkring de politiske beslutninger eller politiske handlinger.

Netop ved at skabe et marked for denne i dag meget lidt brugbare møllestrøm kunne man netop animere mølleproducenterne til at maksimere eller rationaliser produktionen af møllerne. Politisk og styringsmæssigt var der intet problem herved hvis man havde indsigten og viljen. Netop herved ville meget rationelle og meget effektive produktionsplatforme opstå og mølleproduktion og el-forsyning kunne blive kommerciel.

Politikerne og staten skal tage et langsigtet ejeransvar, så vi får en god økonomi, en sikker energiforsyning, og en forsvarlig udnyttelse af resurserne.


Efter det staten har formået omkring vindmøller og barmarksværker til milliarder, som kun kan betegnes som en total fiasko, må man på det kraftigste fraråde en sådan løsning. Man har netop totalt undladt den for mølleproduktionen "infrastruktur" som er så umådelig vigtigt nemlig at man har nogle aftagere til møllestrømmen som man til dato totalt har undladt.

Ved en sådan løsning (statseje) vil man aldrig få det samspil mellem mølleproduktion (overskud) og forbrugere i feks industrien. Kun ved at flytte energiforbrug i industrien hen mod brug af møllestrøm feks via robotfunktioner og automatiseringer så produktioner som i dag kører fra 8 til 16 og kan derfor arbejde når møllestrømmen forekommer, netop herved kan møllestrømmen afløse alm energiproduktion kul/olie. Netop denne synergi mellem mølleejere og industrien er det vigtigt at markedet selv håndterer på markeds vilkår og som netop bliver promoveret via Co2-afgiften.
Redigeret d. 22-09-2008 12:14
04-10-2008 14:05
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Skal en vindmølleflåde flyde på vandet?

Hvorfor kan den ikke flyve i luften?

Se her:
http://www.sr.se/cgi-bin/p1/program/sokresult.asp?first=1&last=10&from_date=1990-01-01+00%3A00%3A00&to_date=2008-10-01+20%3A55%3A26&page=1&intUnitID=406&programID=406&nyheter=1&Artikel=1529062&formatid=1&strSearch=vindkraft
Effektivare med flygande vindkraftverk
04-10-2008 19:58
Jakob
★★★★★
(9216)
 



Boe Carslund-Sørensen skrev:
Skal en vindmølleflåde flyde på vandet?

Hvorfor kan den ikke flyve i luften?

Se her:
http://www.sr.se/cgi-bin/p1/program/sokresult.asp?first=1&last=10&from_date=1990-01-01+00%3A00%3A00&to_date=2008-10-01+20%3A55%3A26&page=1&intUnitID=406&programID=406&nyheter=1&Artikel=1529062&formatid=1&strSearch=vindkraft
Effektivare med flygande vindkraftverk



Vi har jo allerede for længe siden i tråden sendt dem til himmels:
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleflaaden-d20-e439.php#post_4448

Men det lyder godt nok som en stor version. Har du også links til billeder af "uhyret"..?  





@delphi


Strøm kan sælges på et marked, så det er ikke nødvendigt i forvejen at have et kundekartotek med EL-kunder.
Og at undlade at investere i vindmøller, fordi man ikke kan lide barmarksværker, må jeg nok betegne som en temmelig løjerlig logik.



 
04-10-2008 20:37
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Nogle gange så tror jeg ikke helt det er gået op for dig at møllestrøm skal bruges netop når den forekommer og når den forsvinder igen skal den forbruger som aftager denne strøm afslutte sit forbrug og helst uden at den påvirker balancen i nettet.
04-10-2008 23:24
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Men det lyder godt nok som en stor version. Har du også links til billeder af "uhyret"..?


Du kan se her:
http://www.skywindpower.com/ww/index.htm
05-10-2008 11:43
Jakob
★★★★★
(9216)
  



Boe Carslund-Sørensen skrev:
Du kan se her:
http://www.skywindpower.com/ww/index.htm



Ja, det er cool.  









Gad vide, hvad der holder dem oppe, når det ikke blæser.






delphi skrev:
Nogle gange så tror jeg ikke helt det er gået op for dig at møllestrøm skal bruges netop når den forekommer og når den forsvinder igen skal den forbruger som aftager denne strøm afslutte sit forbrug og helst uden at den påvirker balancen i nettet.


Hvis det fungerede så krakilsk nøje, så ville netspændingen nok være konstant, men det er den jo ikke.
Det kunne være interessant at vide, hvor mange MW vi kan ændre forbruget på landsplan ved at ændre spændingen. Det ved energinet måske.


 
05-10-2008 16:56
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Gad vide, hvad der holder dem oppe, når det ikke blæser.


Jakob

I den højde blæser det næste konstant, men ellers lander de vel bare. Der er vel ingen grund til at have dem i luften, hvis de ikke kan producere el.
05-10-2008 19:42
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Hvis det fungerede så krakilsk nøje, så ville netspændingen nok være konstant,


Der skal meget lidt til at ændre frekvensen. Hvis man så Danmark isoleret, altså hvis der ikke var opkoblinger til udlandet, så vil en overproduktion på bare en Megawatt i bare 5 minutter så vil det flytte frekvensen langt mere end det kan tillades.
06-10-2008 13:01
Jakob
★★★★★
(9216)
 



@Boe Carslund-Sørensen


den højde blæser det næste konstant, men ellers lander de vel bare. Der er vel ingen grund til at have dem i luften, hvis de ikke kan producere el.


De kan evt. også lande blødt på havet.

Men hvad så, når de skal op igen..?
Det kan nogle gange godt se lidt svært ud at sætte en drage op, og det er nok ikke så heldigt med alt for mange styrt.

Måske kan det være en idé at binde vindmølleluftskibe fast i toppen af de høje vindmølletårne, så de kommer ekstra højt op..?  





@delphi


Der skal meget lidt til at ændre frekvensen. Hvis man så Danmark isoleret, altså hvis der ikke var opkoblinger til udlandet, så vil en overproduktion på bare en Megawatt i bare 5 minutter så vil det flytte frekvensen langt mere end det kan tillades.



Hvis det er tilfældet, så er det måske et argument for at gå over til jævnstrøm.


Men hvorfor ændrer frekvensen sig, bare fordi man ændrer spændingen..??

Jeg tror da ikke, at frekvensen ændrer sig fra de 50 Hz bare fordi man øger forbruget, så spændingen falder. Det som mange nok kender, når man f.eks. starter en støvsuger, og den bruger så meget strøm, at lyset bliver svagere i rummet.

I den situation falder spændingen til pæren, og pæren vil derved bruge minde strøm.
Altså hjælper pæren automatisk med regulering, fordi den bruger mindre strøm, når der er brug for meget til støvsugeren.


Men vi har jo også en lille fysisk formel:

P= effekt [W (watt)]

U= spænding [V (volt)]

I= strømstyrke [A (ampere)]


P = U x I

Af denne formel fremgår det tydeligt, at man kan ændre meget direkte på forbruget (P) ved at ændre på spændingen (U).  




  
03-02-2009 23:57
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Nyt princip omkring Bølgeenergi se.



Fra www.ing.dk se Link
13-02-2009 11:55
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Firma bag "vindmølleskibet" i ingeniørens artikel:

http://ing.dk/artikel/95714-italiensk-tidevandskraftvaerk-er-simpelt-billigt-og-let-at-vedligeholde

http://www.fri-el.it/
29-06-2009 14:26
Jakob
★★★★★
(9216)
.



Med Kongens hjælp har vi også en del godt tømmer på lager:
http://www.skovognatur.dk/Skov/Fakta/Skovhistorie/
Citat fra teksten:
-----------------------
Katastrofens omfang – et Danmark uden træ – gik for alvor op for os to år efter, da englænderne efter bombningen af København løb med vores flåde. Kongen sendte straks bud efter egetræer, så flåden kunne genopbygges, men fik det lakoniske svar: "Vi har ikke egetræer nok til at bygge en ny flåde".

Dette satte for alvor gang i træplantningen. Landet fik den ene flåde-egeskov efter den anden, og her 200 år efter er træerne klar til brug, og da Forsvarsministeriet indtil nu ikke har krævet de færdige træer leveret til krigsbrug, kan vi glæde os over, at
-----------------------



Vi har en masse egeskov.
Jeg ved ikke, om en kommende vindmølleflåde delvist kan bestå af tømmerflåder, eller om der kan bruges store mængder egetræ til andet godt i klimakampen.
Om ikke andet så er der bundet meget kulstof til egetræ.

Men det er en resurse, som vi ikke må glemme, og det vil måske tilmed gå meget fint i spænd med bygningen af tilgængelige vindmølleparker i de nygenplantede egeskove..?




.
29-06-2009 20:49
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Hov! jeg mener så bestemt at skovstyrelsen i 2007 meddelte forsvaret at nu var egetræet egnet til bygning af krigsskibe og træet kunne derfor afhentes som blev pålagt styrelsen via dekret af den daværende konge for 200 år siden. Så fingrene væk fra det træ indtil vi kan være sikre på at det ikke skal bruges til forsvarsmæssige foranstaltninger!









'
Redigeret d. 29-06-2009 20:52
29-06-2009 21:16
Jakob
★★★★★
(9216)
.


Hvis Forsvaret ikke allerede er dybt involveret i klimakampen, så mener jeg, at der er tale om en meget alvorlig fejl og en mindst ligeså alvorlig mangel..!


.
29-06-2009 23:00
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Ok! Forsvarets retmæssige ege skal herefter Rekvireres af træets retmæssige ejer og indsættes i kampen om det herrens klima
29-06-2009 23:14
Jakob
★★★★★
(9216)
.


Ja, vi skal blot bruge egetræet så godt som muligt i omstillingen til bæredygtig VE.

Om træerne er bedst til skibe eller en flydende tallerken eller måske jernbanesveller, det må der tænkes nærmere over. Men retmæssigt bør den første tænkning måske foregå hos Flådens Ingeniørkorps.



.
30-06-2009 21:23
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Indledningsvis bør en dato reserveres i kalenderen på niveau med hindes majestæt den anden af Danmarks fødselsdag, Jul aften, for herved at markerer at "krigsegen" fra nævnte dato, aktivt tager del i kampen for klima og miljø.

Ahe Flådens Ingeniørkorp >> dele af forsvaret er kendt for sin musicerende. Forsvaret bør yde en go melodi til Egens videre færd for land og rige!
09-08-2009 21:31
Jakob
★★★★★
(9216)
.



Hvis de seneste forskningsfremskridt med hensyn til brintlagring for alvor bliver brugbare, så er det måske til afgørende fordel især for Vindmølleflåden, så den kan blive langt mere rentabel.

Hvis Vindmølleflåden skal fungere ordentligt, så skal den kunne sendes langt væk og blive væk længe for at komme hjem med en stor høst.
En betingelse for dette er, at skibene kan rumme en masse energi. Ellers vil for meget af lasten blive brugt på transport.


http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333-s360.php#post_13616
Citat:
----------------
75 liter svitsede kyllingefjer kan rumme brint nok til små 500 kilometer kørsel - ved stuetemperatur og lavt tryk
----------------


Det er endnu et eksempel på, hvorfor VE-forskning og udvikling er så vigtig.


.
10-08-2009 22:19
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Det laver jo ikke om på at der tabes energi ved brintproduktion og herunder når brinten omsættes i bilen. Virkningsgraden er ca 30 %. Hvorimod batteriet kan nå 90 % fra stikkontakt over batteri til bilens hjul.
10-08-2009 22:31
Jakob
★★★★★
(9216)
.



delphi skrev:
Det laver jo ikke om på at der tabes energi ved brintproduktion og herunder når brinten omsættes i bilen. Virkningsgraden er ca 30 %. Hvorimod batteriet kan nå 90 % fra stikkontakt over batteri til bilens hjul.


Jeg tror nu godt, at vi kan komme betydeligt længere op end 30%.
Men ja, et batteri er mere effektivt. Til gengæld er det langt dyrere i anskaffelse og drift end en gastank.



.
10-08-2009 23:01
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Jeg tror nu godt, at vi kan komme betydeligt længere op end 30%.
Men ja, et batteri er mere effektivt. Til gengæld er det langt dyrere i anskaffelse og drift end en gastank.


Du har virkningsgraden på brintfremstilling som det er svært at gøre noget ved og herefter virkningsgraden på brændselscellen som skal omsætte brinten som ej heller kan blive meget bedre, og sidst det koster energi at lagre brinten!
10-08-2009 23:14
Jakob
★★★★★
(9216)
.


@delphi

Lagringen af brint kan netop blive betydeligt billigere, fordi gastanken kan rumme mere ved et lavere tryk.
Og som nævnt vil dette også være til stor fordel for transportomkostningerne.




.
10-08-2009 23:17
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Rigtig!! Men at halvdelen af den energi som forbruges til at omsætte el til brint der kan der jo ikke rigtig gøres noget ved!!!!
10-08-2009 23:49
Jakob
★★★★★
(9216)
.



delphi skrev:
Men at halvdelen af den energi som forbruges til at omsætte el til brint der kan der jo ikke rigtig gøres noget ved!!!!



Det tror jeg nok godt, men måske er det ikke så altafgørende.

Ser du på vindmøllen, så udnytter vingens areal under 50% af vindens energi, men det gør ikke så meget, fordi der er vind nok.

Samme synsvinkel kan vi anlægge på brintproduktionen, hvis blot vindmølleskibet kan producere tilstrækkeligt meget billig strøm.


.
11-08-2009 10:46
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Samme synsvinkel kan vi anlægge på brintproduktionen, hvis blot vindmølleskibet kan producere tilstrækkeligt meget billig strøm.


@Jakob

Jeg vil nødig være en del af mandskabet på et skib med et brintlager.

Pas nu på at en lille fjer ikke bliver til 7 høns!
Redigeret d. 11-08-2009 10:46
11-08-2009 12:41
Jakob
★★★★★
(9216)
.




Boe Carslund-Sørensen skrev:
Jeg vil nødig være en del af mandskabet på et skib med et brintlager.


Det har jeg faktisk også tænkt på, og de havne som tankskibene skal anløbe.
Det kan umiddelbart godt give kold sved i hænderne at tænke på.

Men hvorfor skulle det være betydeligt værre end de tankere, som allerede i dag sejler rundt med gas..?

Ufarligt er det selvfølgelig ikke, men jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har hørt om en alvorlig ulykke.



.
11-08-2009 19:17
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Men hvorfor skulle det være betydeligt værre end de tankere, som allerede i dag sejler rundt med gas..?


Tja, måske fordi vi ikke har et stof, der er tæt nok til at holde på brint i længere tid. Dvs. at brint lige så stille siver ud af de tanke den opbevares i. Nu er brint lettere end luft i modsætning til gas, så en evt. eksplosion vil ske over skibet/tanken. Men jeg vil stadig nødig være i nærheden når eller hvis en brinttank eksploderer.
12-08-2009 11:57
Jakob
★★★★★
(9216)
.



Boe Carslund-Sørensen skrev:
Tja, måske fordi vi ikke har et stof, der er tæt nok til at holde på brint i længere tid. Dvs. at brint lige så stille siver ud af de tanke den opbevares i.



Ok, der er nok stadig lidt tilbage til forskningen, før vi er klar.
Måske skal vi finde en billigere indvendig coatning til gastanken, eller måske skal vi lave 3 dobbelt væg, hvor den første hulmur indeholder en brintfortrængende gas med et højere tryk, end der er inde i tanken..?
Men sammenlignet med en bil, så får man i en stor rund skibstank langt mere indhold pr. arealenhed tankoverflade, og det er godt for økonomien.



Se nu også en visionær vindmøllevirksomhed, der er begyndt at mobilisere styrke:
http://borsen.dk/investor/nyhed/163209/
http://ing.dk/artikel/101409-dansk-vindmoelleproducent-har-kig-paa-lindoe-vaerftet
Citat fra siden:
-----------------
Skykon, der producerer vindmølletårne og dele til vinger forhandler med Lindø om at rykke ind på en del af Lindøværftets arealer.
-----------------


Det dufter af god synergi.




.
12-08-2009 12:22
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Det dufter af god synergi.


Ja se hvor den private foretagsomhed virker helt uden offentlig indblanding! Ja! Jo altså lige bortset fra at massive støttekroner tilflyder det overordnede "projekt" når vi taler møller!
13-08-2009 18:41
Jakob
★★★★★
(9216)
.



@delphi


Ja se hvor den private foretagsomhed virker


Ja, Vestas flytter ud, og vi glæder os over, at der er en rodebutik underleverandører tilbage.
Det er vel sådan, du mener det..?

De har jo ikke ligefrem bygget en vindmølleflåde endnu.



.
15-08-2009 18:03
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Ja, Vestas flytter ud, og vi glæder os over, at der er en rodebutik underleverandører tilbage.
Det er vel sådan, du mener det..?

De har jo ikke ligefrem bygget en vindmølleflåde endnu.

Nu er det jo ikke nogen upræget god forretning for landet at producere et stålrør med tre vinger. Alene støtten til møllerne sidste år, var større end den samlede lønsum for hele mølleindustrien.

Overvejende er det indkøb af komponeter som sammensættes til møller hvor avancen på disse dele i den færdige mølle er meget begrænset. Så der var givet en god økonomi i at lade tredje verdens lande producere disse simple konstruktion og vi i danmark kunne udvikle den industri som skal stå for de overordnede energisystemer og udvikling af disse!
15-08-2009 20:18
Jakob
★★★★★
(9216)
.




@delphi


Du retter vist nærmest smed for bager, når du sidestiller tilskud til vindmøllestrøm med løn til medarbejderne.

Men frem for billig arbejdskraft, så er jeg nok af den opfattelse, at det er højteknologiske produktionslinjer og lang produktholdbarhed, der skal gøre vindmøller og vindmølleskibe rentable.

Lindø må efter at have bygget Emma Mærsk ( AP Møllers store containerflagskib ) være et godt eksempel på, at en teknologisk høj standard sparer mandetimer.

Men hvis vi vil, så kan jeg ikke se, at der skulle være noget i vejen for, at danske vindmølleskibe kan sejle delvist med udenlandsk eller frivilligt mandskab.
Og når de ligger stille for ingen vind kun med solceller og et par havstrømsvandmøller kastet ud, så har de god tid til at vedligeholde skibet.

Så vidt jeg ved, er en del af AP Møllers skibe taget ud af drift, og måske råder flåden over nogle gamle krigsskibe, som kan ombygges til forsøg.
Det kan godt være, at det bliver noget skrammel at bruge brugte skibe. Men nye vindmølleskibe vil være så dyre, at det må være værd at undersøge nærmere.



.
15-08-2009 21:11
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

ALT imens du fabler om vindmølleskibe vindmøllehavne osv så indfinder der sige en fremadrettet miljøkatastrofe til minimum 500 mio i Viborg hvis altså man mener et kontinuerligt strømforbrug på 20 % af fjernvarmeforbruget (effekt) i Viborg som skal produceres ved kul de næste 20 – 30 år hvis man mener det er miljøbelastende ja så var det måske bedre at man fik øjnene op for andre og bedre teknologier end geotermisk varme hvor strømforbruget til pumper er exorbitant stort, etablering af affaldsforbrænding renovering af det nuværende kraftværk som det nu sker i Viborg.

Hvis man i Viborg dels kunne finde sig i at varmeproduktionen var 100 % CO2 fri kostede under 1/4 af det vanvid som nu iværksættes og udstukket af den religiøse indstilling fjernvarmebranchen har til opvarmning af boliger: producerer varme til en kanon temperatur som forurener massivt, for herefter at tabe op til halvdelen inden forbruger. Hvis Viborg hertil kunne finde sig i at opnå 100 % gratis og Co2 fri aircondition fra den is som varmepumperne som producere varme til byen producere. Hvis dette var tilfældet så kunne byen modtage varme til 33 % af det vanvid som nu igangsættes.

Et 7 Mw biogas anlæg som landets største se www.lemvigbiogas.com



Et anlægsom dette til 70 Mio og varmepumper som iser ved dels energi fra biogassen og møllestrøm kan 100 % forsyne byen via varmepumpeteknologi.
07-10-2009 21:49
Jakob
★★★★★
(9216)
.




http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleflaaden-d20-e439.php#post_7462
Jakob skrev:


Kan man forestille sig et skib så stort, at det kan rumme et komplet industrikompleks til produktion af 100 - 150 m høje vindmøller..?

Et meget stort skib eller flere bygget sammen, og som ikke stikker særlig dybt.

Skibet kan så påfyldes råstoffer og energi i den ene ende, hvorved der kommer en komplet opstillet vindmølle ud af den anden ende.

En kæmpe kran/robot rækker ud fra skibets stævn og planter en ny vindmølle på stranden eller på en revle eller et rev osv.



Når hele Europas og øers kyster (minus få badestrande) på denne måde er blevet bedækket med store vindmøller, så er der nok gået så lang tid, at skibet kan vende tilbage til udgangspositionen og starte forfra med renoveringen.

De plantede møller bliver så trukket op og lagt ned på skibet, hvorefter alt nødvendigt kan udskiftes og udglødes mod metaltræthed eller evt smeltes helt om og genbruges.



Måske kan VE-planerne for Lindøværftet give nyt håb til denne idé..?


Gad vide, hvor den fysiske grænse ligger for, hvor stort et skib vi kan bygge, hvis det skal kunne tåle orkaner..?


.
22-10-2009 20:50
eriksander
☆☆☆☆☆
(12)
NU skal du høre Jakob.
Det er faktisk ikke størrelsen det kommer an på her, men konstruktionen.
Et lille skib på under 1.000 br.t. . f.eks bjergningsskibet. Zvarte See. klarer sig umådeligt godt i selv en orkan, medens 50.000 br.t. bulkcarriers er forvundet sporløst under orkaner, endda i farvande med lave dybder.
Naturligvis kunne et skib som du skitserer bygges. Et udfaset hangarskib er nok bedste bud. Men hvorfor ? Når man lige så enkelt kan bygge på land og pramme møllerne ud, og opstille dem i grupper af vedligeholdelses- og driftsmæssige årsager. Logistisk en bedre metode. langt bedre.
Det store og møjdyre "fabriksskib" kan bakse een mølle ad gangen. Det samme kan en billig pram. På næsten samme tid.
I øvrigt, kan jeg betro dig, at selv store skibe vil få problemer med at bakse 150 meter høje møller i resterne af en tropisk orkan, eller en af cyklonfamiliernes 7 søstre på vore breddegrader. Jeg kunne forestille mig at Arbejdstilsynet og Sømændenes Forbund ville gøre indsigelser.
På een led er den norske ide til en "svømmende" vindmølle genial, fordi den tager højde for dynamiske svingninger, hvilket et skibsbaseret projekt på 150 meters højde vil have mere end vanskeligt ved.
Desværre egner ideen sig ,hvis den skal optimeres, kun til store vanddybder. Dem har vi desværre... næsten... ikke i den danske økonomiske zone i Nordsøen. Kun en lille anelse i det nordvestligste hjørne.
Men vi har så lave vanddybder at funderede havmøller virker fint.
Er du i tvivl om de mere maritime oplysninger og vurderinger, og er du de af stand til selv at vurdere dem, pga. manglende hav-erfaring måske.
Så spørg en med hav-erfaring. Mig muligvis ?
23-10-2009 10:33
Jakob
★★★★★
(9216)
.



@eriksander


Det er ikke min mening at bygge et stort skib for at gøre det mere sødygtigt.
Idéen med at bygge stort har du nok set her og videre i tråden:
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleflaaden-d20-e439.php#post_7462

Jeg forestiller mig også, at et kæmpe skib (måske 4-5 x hangarstørrelse) vil være roligt, selvom det blæser en del.
Tror du, at man kan svejse flere skibe sammen til et stort, eller vil det aldrig blive stærkt nok..?
En metode til at gøre et skib stabilt og mindre belastet i storm må være at lade det stikke dybere..?
Arbejdskraften på skibe kan nok også købes billigere end på dansk jord..?

Det undrer mig, at du mener, at vi mangler vanddybde til flydende havmøller, men har masser af steder, som er egnet til vindmøller med fundament.
Jeg er nået frem til, at vi får problemer allerede ved en fordobling af den nuværende vindkraftkapacitet:
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoellehavn-d7-e581-s360.php#post_14923
Dette kombineret med et sørgeligt begrænset antal vindmøllepladser på land må være et væsentligt argument for, at tegnestuen skal arbejde videre med vindmølleflåden i alle tænkelige versioner.
Men derforuden er de internationale eksportperspektiver nærmest ubegrænsede.
Forberedelse til "Waterworld", hvor næsten hele jorden er oversvømmet, er forhåbentlig ikke aktuel. Men det er alligevel et moment, som også skal med i overvejelserne.



.
23-10-2009 12:42
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Det undrer mig, at du mener, at vi mangler vanddybde til flydende havmøller, men har masser af steder, som er egnet til vindmøller med fundament.
Jeg er nået frem til, at vi får problemer allerede ved en fordobling af den nuværende vindkraftkapacitet:


Som jeg læste kommentaren gik den på manglende havdybde til "sikker" sejlads af mastodont skibe. Det problem bliver nok ikke mindre når du udvider skibets størrelse til 4-5 gange "hangarstørrelse" (hvilken en af modellerne har du i tanken, de varierer en del).
Men mon ikke økonomien går fløjten fuldstændigt når du bevæger dig fra at benyttede udrangerede skibe til at der skal udvikles og bygges et helt nyt - specielt med den skalaring du forestiller dig. Økonomien er ellers noget du har slået på - omend det ikke virker som om du har overbevist andre end dig selv om fornuften i den.

Jeg er nået frem til, at vi får problemer allerede ved en fordobling af den nuværende vindkraftkapacitet:
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoellehavn-d7-e581-s360.php#post_14923

Nåda. På baggrund af en enkelt linie i lange rapporter om emnet konkluderer du fuldt og fast. Jo, jo.

Havmøller og deres effektivitet har vi debatteret i mange tråde. F.eks. Energi, omstilling og klima
samt her, i samme tråd.

Jeg kan slet ikke forholde mig til at du mener din fantasi nærmest per definition er mere effektiv end de mest effektive møller vi har i dag. (kun fokuseret på energi-effektivitet, ikke økonomisk ment).


Forberedelse til "Waterworld", hvor næsten hele jorden er oversvømmet, er forhåbentlig ikke aktuel. Men det er alligevel et moment, som også skal med i overvejelserne.

Hvis det ikke er aktuelt skal det vel heller ikke med i nogen overvejelser. Mener du vi generelt skal blive inspireret af hollywood dystopier. Hvordan undgår vi så scenarier fra Terminator, Star Wars osv.?

Eller skal vi på baggrund af filmen Armageddon også overveje hvordan vi bedst muligt sikrer møller/mølleskibet mod asteroider?

Har du overvejet hvorfor det kaldes "Science Fiction"


Mvh
Mikkel
07-11-2009 21:40
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Erik Sander

Har du et bud på hvor de største omkostningsreduktioner vil findes omkring møllens konstruktion og herunder opstilling (på havet).

De sokler til møllerne laves mig bekendt meget ineffektivt.

En rationel opbygning af møllen som du selv er inde på og den sejles ud på en pram og opstilles må kunne reducere møllens pris meget betydeligt.

Herunder systemer som kan nedtage hele møllehatten med gear osv og monter en ny ved deffekt må kunne laves betydeligt rationelt.

Her en video af Horns rev 1 da den blev bygget. Det virker meget fordyrende og ineffektivt!

Video se Link
Redigeret d. 07-11-2009 21:42
08-11-2009 15:00
Jakob
★★★★★
(9216)
.


@delphi


Mange tak for linket til den spændende video.

Jeg har ikke studeret den grundigt endnu, men efter hvad jeg har set, så kan det kun give endnu mere blod på tanden til idéen om et kæmpe fabriksskib.

Tårnet består af valsede (koldvalsede?) jernplader, som sagtens kan svejses sammen på et skib.
Et bundt jernplader fylder selvsagt langt mindre at sejle ud, end et helt tårn, og der vil blive færre omlæsninger og mindre transport.
Yderligere effektivisering må man kunne opnå, hvis man kan bygge tårne op fra coils.
Det er også vigtigt først at afklare, om fremtidens vindmølletårne nærmere skal bygges af beton.


Derforuden studsede jeg over, at de bruger helikoptere, når der skal serviceres i dårligt vejr med høje bølger.
Det må da være mindst ligeså vigtigt at få opbygget et U-bådskoncept i samarbejde med forsvaret til den slags opgaver..!!?

Jeg siger nok velbekomme til den servicemedarbejder, der skal landes med helikopter på en vindmølletop i storm.


Nedtagningen af deres forsøgsmølle var efter min mening sjofel og brutal, men vi fik ingen forklaring, så måske er der en undskyldning.
Men umiddelbart lover det altså ikke godt for fremtiden, hvis det er på den måde de værdifulde råstoffer skal miljøforvaltes og forædles til renovering og genbrug for de kommende generationer.


Angående det med nedtagning af toppen med et mindre seviceskib, så vil jeg nok foreslå, at der påsvejses nogle udvendige "gribeører" på tårnet, så man fra skib kan montere en elevator rundt om tårnet.
Elevatoren kan fange gribeørerne og kravle op og ned af tårnet med et vingeblad af gangen eller en generator eller et nav osv.
Noget som industrien burde have vist os effektivt på deres forsøgsmølle i stedet for bare at vælte den med en ladning dynamit.
En udvendig elevator kan også være velegnet til vedligehold af tårnets hårdt belastede overflade.
Men hvis det er det store fabriksskib, der har fat i jerntårnsmøllen, så må det være muligt at samle hele herligheden på dækket og vippe alle 500 tons havmølle op på plads og plante den i et hug..!?



.
Side 2 af 3<123>





Deltag aktivt i debatten Vindmølleflåden:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Vindenergi
Vindmøller
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik