Vindmøllehavn
| 04-08-2009 15:00 | |
delphi ★★★★★(7581) |
@Jakob Er du helt sikker på varmeværkerne er så egoistiske hvis de nu kan halvere deres udgift! |
| 04-08-2009 15:56 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
.delphi skrev: Jeg tror måske hellere, at de vil bringe den ned på 40% og undlade at betale til Vindmøllehavn. . |
| 04-08-2009 16:23 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Delphi Jeg ved at et hus med el-varme (gl. elradiatorer) bruger ca. 10 % mindre energi end et hus med fjernvarme, olie- og naturgasfyr. Men hvordan er det med huse med varmepumper og 2 forskellige temperaturer. F.eks. 35 c' til rumopvarmning og 55 c' til brugsvand, dette må vel også give en kWh besparelse. Dette kunne være en af forklaringerne på at mit jordvarmeanlæg har en årsvirkningsgrad på 6 ift. da huse var opvarmet med fjernvarme. |
| 04-08-2009 23:25 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Boe Hvis det er helt galt omkring den varmepumpe du har installeret så producere den 55 c' varmt vand som du herefter kan cirkulere ud i dine radiatorer og hvis der i Huset er gulvvarme så gør en blandesløjfe at gulvet modtager 28 c'. Hvor det langt fra er sikkert at det var nødvenidgt at opvarme vandet så meget for at opnå den ønskede temperatur i boligen. Herunder hvis varmepumpen i stedet for at opvarme vandet som skulle ud i radiatorer i stedet for opvarmede luften direket vil der ske en for varmepumpen bedre energioverførsel, og dermed et mindre strømforbrug. Når du bruger varmt vand vil du til alle tider aldrig skulle bruge 55 c' men vil altid blande vandet med kold vand feks til bad. Varmepumpens strømforbrug afhænger af afgangstemperaturen, derfor skal varmepumpesystemer udlægges sådan at varmepumpen kan producere de forbrug i boligen som kan ske ved lave temperaturer, eller: at det netop sker ved lave temperaturer og ved et minimalt strømforbrug. Feks i en bolig hvor der forrekommer gulvvarme skal varmepumpe producere den fremløbstemperatur som gulvet kræver og så omstilles til produktion af brugsvand når dette er nødvendigt. Her en by feks 200 Husstande hvor naturgasnettet omlægges til varmepumpedrift se  Under en parkeringsplads skydes lodrette stålrør ned i jorden som dels virker til at køle jorden med også så den energi som solen afsætter til asfalten transporteres ned i jorden i dampe og opvarmer jorden. Naturgasnettet er monteret med et rør inden i plastrøret til metan, stålrøret virker herefter ved vanddamp. Afstandsstykker holder (vanddamp)rør i midten så luften uden om stålrøret som nu virker til at distribuere energi via dampe, at luften nu virker til at isolere. Da den overvejende varmetransport nu sker ved under 30 c' er tabet minimalt og herunder at stålrøret kan virker som energioptager så naturgasrøret køles ved at koge vand inden i stålrøret optages alt energi som måtte blive spildt. Men vigtigst når boliger ikke behøver varmetilførsel sænkes trykket i vanddampen og tabet er 0 %. Når luft radiatorer inde i boligen skal afsætte 25 c' varmt luft og rør (jordradiator) under brugsens parkeringsplads kan koge vanddampe ved 17 c' så forbruger varmepumpen 80 Kwh for at producere 1 Mwh. Når man inde i brusekabinen indstiller et display på at man vil have 31 c' varmt vand så øger varmepumpe trykket i vanddamp og de kondensere nu ved 34 c' og opvarmer vand til 31 c'. Når vaskemaskinen skal bruge 60 c' varmt vand forbruger pumpen 200 Kwh for at producere 1 Mwh. Når gulvvarmen skal bruge 28 c' forbruger varmepumpen 70 Kwh for at producere 1 Mwh. Osv. Hvis din varmepumpe er uheldig lavet så den skal producere hele varmemængden ved en høj temperatur herefter producere den 1 Mwh ved at forbruge 200 – 250 Kwh Her var det jo så! Hvis nu udluftningsluften fra huset er gemt i en jordradiator som måske er 8 c' når så der er meget møllestrøm så vendes systemet og nu køles den jordradiator som er 8 c' ved at opvarme jordradiatorer under parkeringspladsen. Når det så bliver vindstille så falder strømforbruget fordi nu er den energikilde hvor varmepumpen skal hente energi den er varmere Redigeret d. 04-08-2009 23:38 |
| 05-08-2009 15:33 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Delphi Tak for et langt indlæg, men svarer du på det, jeg spørger om? |
| 05-08-2009 20:53 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@BoeTak for et langt indlæg, men svarer du på det, jeg spørger om? Jammen sammenligning er jo ikke helt fair: man forbruger el og energien er i opvarmningssammenhæng 10 % bedre end fjernvarme Naturgasfyr Osv eller huset med el-varme forbruger 10 % mindre energi. Det som ikke er fair er at man omsætter en højkvalitativ energikilde nemlig el som selvfølgelig er bedre fordi 100 % af energien kommer ind i husets rum hvorimod gasfyret taber energi gennem skorsten og centralvarmerør i boligen afgiver energi osv. Det du så spørger om hvordan er energiomsætningen herefter ved el og varmepumper: Ja hvis strømmen omsættes i en varmepumpe med en cop på 5 og der er en god overgang fra varmepumpens kondensator så må husstanden jo bruge i nærheden af 60 % mindre energi sammenholdt med gas eller fjernvarme. |
| 05-08-2009 21:36 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
.delphi skrev: Ud over, at det kan hæmme varmeværkernes lyst, at de skal betale til Vindmøllehavn for for omstilling, så er der også et andet mere fundamentalt problem ved den metode. Vindmøllehavn skal forske og udvikle, og forskningen og udviklingen skal jo komme FØR omstillingen. Ellers får omstillingen ingen glæde af den. . Redigeret d. 05-08-2009 22:03 |
| 05-08-2009 23:34 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Men hvordan er det med huse med varmepumper og 2 forskellige temperaturer. F.eks. 35 c' til rumopvarmning og 55 c' til brugsvand, dette må vel også give en kWh besparelse. Dette kunne være en af forklaringerne på at mit jordvarmeanlæg har en årsvirkningsgrad på 6 ift. da huse var opvarmet med fjernvarme. Fjernvarme: Ens temperatur til rumopvarmning og varmt brugsvand. Varmepumpe: En temperatur til rumopvarmning og en anden til varmt brugsvand. Da jeg havde fjernvarme brugte jeg 32.000 kWh pr. år, med jordvarme bruger jeg 5.300 kWh. Kan noget af forklaringen findes i det faktum, at jordvarmeanlægget arbejder med 2 temperaturer, en til rumopvarmning, som er tilpasset årstiden, og en til varmt brugsvand? Jeg prøver blot at finde ud af hvorfor jordvarmen har en årsvirkning på 6. Alle andre steder kan jeg læse om årsvirkning på 3,5 til 4. |
| 06-08-2009 00:42 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Her er jo en god del af forklaringen se  Det er jo i kort træk det jeg forsøger at forklare dig! Jo varmere det sted hvor varmepumpe kan hente energi jo bedre cop. Jo lavere temperatur du kan afsætte ved jo bedre. Hvis du i stedet for din jordslange havde lavet et rør hvor kølemidlet kogte direkte i jorden som her se http://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftninger/2/image001~36.png og det samme kølemiddel (co2) kondenserede inde i dit gulvvarmeanlæg eller direkte under dine gulvbrædder så ville du når en cop på ikke under 10. Hvis så du kunne modtage noget af det spild feks fynsværket afsætter i fyringssæsonen eller et andet kraftværk som herefter via fjernvarme nettet kunne opvarme din jordradiator herefter: måske en cop på 20. |
| 06-08-2009 14:58 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Delphi Kan jeg så af ovenstående slutte følgende: Min jordvarmes årsvirkning på 6 er en kobination af høj indgangstemperatur fra jordslangen, automatisk styring af radiatortemperatur ift. udetemperatur og at varmeanlægget ikke har en særlig stor varmtvandsbeholder, hvilket kompenseres ved varmtvandprioritering, samt måske det faktum at vandet til rumopvarmning er max. 42' C varmt mod fjernvarmens 80' C. |
| 06-08-2009 17:08 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Boe Ja og hvis du så inde i din stue og køkken havde haft en sådan kondensator for luftgennemstrømning se  Som virkede fra den samme varmepumpes kompressor ja så havde du antagelig nået en cop på 8 Og havde du så 5 kwm af denne sol/energifanger se  som opvarmede din jordradiator så ville den samlede effektforøgelse på varmepumpen blive meget høj. |
| 07-08-2009 13:18 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
.Boe Carslund-Sørensen skrev:@Boe Carslund-Sørensen Ja måske, men ser du på deres renter, så synes du måske ikke, at de er særligt billige i administration. http://www.merkurbank.dk/Privat/Priserogrentesatser/tabid/150/language/da-DK/Default.aspx http://www.merkurbank.dk/Portals/0/2Privat/PDF/Merkur%20prisliste%20010609%20A4.pdf Citat: ----------------- Merkur tilbyder indlån på en række støttekonti, (Red Barnet konto, Naturkonto, Klimakonto, MSkonto, STS Solidaritetskonto) hvor kunderne gennem deres indlån er med til at støtte arbejdet i pågældende organisation: Verdensnaturfonden (WWF), Red Barnet, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Nepenthes, Mellemfolkeligt Samvirke (MS), NOAH, Støt Tuzlas Skoler (STS) og Det Økologiske Råd. Udover renten til kunden betaler Merkur til organisationen et beløb svarende 1,5% årligt af det gennemsnitlige indestående på kontoen. Der kan hæves gratis en gang om måneden. Yderligere hævninger koster 50 kr. Der findes separat brochure til hver konto. 0,25% ----------------- Det kunne være sjovt at vide, hvordan folk investerer. Det må kunne bruges politisk som en hjælp til at se, hvad folket ønsker og tror på, når investeringen handler om andet end bare en høj rente. . |
| 07-08-2009 17:05 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Ja måske, men ser du på deres renter, så synes du måske ikke, at de er særligt billige i administration. Hvad tror du selv det koster at administrerer 5 mio. indskud af 100 kr.? Jeg opfatter MerkurBank som bank nr. 2, hvor jeg periodisk sætter penge ind og når / hvis jeg får brug for pengene henter dem ved 1 overførsel. Jakob, du kan jo spørge Merkur Bank om en statistik over fordelingen mellem de forskellige "støttekonti". |
| 07-08-2009 22:07 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@BoeMin jordvarmes årsvirkning på 6 er en kobination af høj indgangstemperatur fra jordslangen, Ja en varm jordraiator giver en god cop. Så der var måske ide i at lave to zoner omkring jordradiatoren se.  En alm jordradiator hvor varmepumpen henter energi når der forekommer møllestrøm og opvarmer en anden jordradiator. Den løbende varmeproduktion til boligen sker nu fra den varme radiator ved en næsten ubetydelig strøm forbrug hvis en kondensator kan opvarme luft i boligen direkte som denne se
Redigeret d. 07-08-2009 22:26 |
| 10-08-2009 22:16 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
.Boe Carslund-Sørensen skrev:Ja måske, men ser du på deres renter, så synes du måske ikke, at de er særligt billige i administration. Det ved jeg ikke, men det tror jeg heller ikke, at Merkur bank gør. Det kan også være, at mindste indskud skal være 500 kr og betragtes som en gave. Måske kunne man gøre det med et computerprogram koblet sammen med netbank. Når man så har overført et beløb til Vindmøllehavnfraktionen, så kan man derefter logge på programmet og selv flytte og fordele sine penge mellem de forskellige udviklingskonti. . |
| 22-08-2009 00:45 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @Boe Carslund-Sørensen Har du set, hvad ingeniørforeningen har at byde på..? http://ida.dk/Sider/Forside.aspx De har en nogenlunde konkret nationalplan: Klimaplan 2030 http://ida.dk/NEWS/Sider/OpdateretIDAplansparersamfundetformilliarder.aspx Klimaplan 2050 http://ida.dk/News/Dagsordener/Klima/Klimaplan2050/Sider/Klimaplan2050.aspx Klimaplan 2050's ni centrale anbefalinger: 1. National energispareaftale 2. Oprettelse af en koordineret energisparefond 3. Innovationsmarkeder og feed-in tariffer til fremme af vedvarende energi 4. Innovation baseret på forskning, udvikling og demonstration 5. Infrastrukturomlægning 6. omlægning af gods og udbygning af banetransporten 7. Klimaoptimeret produktion og forbrug af fødevarer og biomasse 8. Dansk klimatilpasningsstrategi 9. Danmark bør arbejde for en ambitiøs internationale klimaaftale og gå foran via konkret handling. Jeg mener, at der om få dage bliver fremlagt en opdateret version. Den er nok værd at kigge nærmere på, hvis man ønsker at gøre en større lokal indsats. Tidsplanen er ikke vildt ambitiøs, og der er ikke så meget forskning og udvikling, som jeg gerne vil med Vindmøllehavn. Men til gengæld ser det ud til, at de opfylder Klimaministerens ønske om, at VE-omstillingen ikke må koste penge. Derfor vil jeg skønne, at de har gode chancer for at vinde gehør. Respekt til ingeniørerne, de er nutidens helte..! God weekend. . |
| 22-08-2009 10:36 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. Så vidt jeg kan forstå på Deadline er det 2050 planen for 100% VE, der bliver fremlagt i næste uge. Direkte videolink til DEADLINE 22:3021.08.09: http://geo.dr.dk/findLocation/?id=339500&ListType=nyheder&location=None&uri=http://www.dr.dk/extention/playWindowsMediaODP.aframe . |
| 26-08-2009 12:46 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. Når man hører politikerne, så lader det til, at der er bred enighed om at gøre Lindøværftet til et energicenter for VE. Men hvor meget af det, der kun er søde ord, fordi man gerne vil vise politisk vilje til at redde arbejdspladser, det ved jeg ikke. Tilgangen finder jeg i hvert fald noget uværdig. Det er lidt som om, at hvis der alligevel ikke er andet at lave, så kan vi måske godt hygge os lidt med VE. Det står også klart for Ingeniørforeningen, at der er en eklatant mangel på politisk vilje til at føre klimakamp og sikre fremtidens energiselvforsyning: http://ing.dk/artikel/101747-ingenioerer-regeringen-sjofler-klimateknologi Citat fra artiklen: ------------------------ »Regeringen forsømmer en hel oplagt mulighed for at sparke gang i samfundsøkonomien ved at skabe grønne job og investere i fremtidens vækst på klimaområdet,« lyder det fra formand Lars Bytoft. Han konstaterer, at der mangler investeringer i energi- og klimateknologi - områder, hvor der ifølge de danske ingeniørers organisation er udsigt til vækst og nye job. »Men det vælger regeringen at se stort på,« hedder det i pressemeddelelsen. ------------------------ Jeg kunne rigtig godt tænke mig at bede Ingeniørforeningen om en ny plan, hvor de får 100 milliarder kroner fra staten og Lindøværftet til disposition. Hvor meget hurtigere kan de mon så omstille til 100% VE, og hvor meget mindre biobrændsel vil de så kunne nøjes med, og hvor meget vil det hjælpe på beskæftigelsen..? Men igen igen igen igen må vi erkende, at der sker umådelig lidt, og motiverede mennesker bliver bremset, når der ikke er seriøs politisk vilje til at føre klimakamp i Danmark. . |
| 26-08-2009 18:17 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at bede Ingeniørforeningen om en ny plan, hvor de får 100 milliarder kroner fra staten og Lindøværftet til disposition. Tja, men du skal vel først skaffe de 100 mia. og købe/leje Lindøværftet af Mærsk. |
| 26-08-2009 20:57 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @Boe Carslund-Sørensen Jeg tror hverken, at man behøver 100 milliarder eller en bondegård for at lave en ekstra plan. Men tak for et svar, der vidner om seriøs interesse og stor fordybelse i emnet. . |
| 26-08-2009 23:26 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Viborg forbruger 300.000 mwh varme som produceres ved at omsætte 700.000 Mwh gas hvor der herefter produceres lidt under 300.000 mwh strøm. Silkeborg forbruger 400.000 Mwh varme som produceres ved at omsætte 1.100.000 Mwh gas hvor der herefter produceres lidt under 550.000 mwh strøm Herefter: 1.800.000 Mwh gas som koster 432 Mio ved en gaspris på 240 Kr/mwh Hvis en omlægning af byerne til vedvarende energiproduktion skal afskrives over 15 år stiller de 2 byer 6.5 mia til rådighed. |
| 27-08-2009 15:56 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @delphi Hvad tror du, at Lindøværftet kommer til at koste, hvis det bliver til salg..? . |
| 27-08-2009 16:55 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@jakob Det må vel afhænge af om der er nogle som er interesseret i værftet. For et nedlagt værft er vist ikke umiddelbart meget værd i handel og vandel. |
| 27-08-2009 21:43 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
.delphi skrev: Det tænker jeg også. Måske vil kommunen ligefrem betale staten en formue for at tage over og sikre en vis beskæftigelse..? Hvis ikke det er på gode vilkår, så vil jeg nok mene, at det er langt bedre at starte forfra med et nyt specialiseret VE-værft et sted i Vestjylland. Men under alle omstændigheder, så behøver det ene ikke at udelukke det andet. . |
| 27-08-2009 23:05 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@jakobMen under alle omstændigheder, så behøver det ene ikke at udelukke det andet. Jeg har en video af hvordan en havvindmølle samles: Det er utrolig ineffektivt. Hele produktionsforløbet på land er meget ineffektivt! Møller som færdigproduceres på feks Lindø og sejles ud på fundamentet via et specialskib vil kunne laves meget rationelt og dermed billigt! Men når alt kommer til alt er det jo noget lettere for mølleindustrien at lobby nogle milliarder ved regering og folketing i stedet for at få økonomi i produktion og drift i samdrift med varmepumper ved byerne til erstatning for kraftvarme ved fossilt energi. |
| 13-09-2009 12:12 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. Det ser ud til, at der er nogle grundlæggende og alvorlige resurseproblemer med solcelleteknologien, så jeg tvivler nu på, at de er bæredygtige til VE. http://komputer.dk/nyheder/ny-teknologi/frygt-for-raastof-mangel Citat fra siden: --------------- De mange nye it-produkter som konstant oversvømmer markedet indeholder sjældne metaller som indium og gallium. Begge råstoffer udvindes ofte i verdens fattigste regioner. Det sjældne metal indium benyttes fx til at lave elektroder til LCD-skærme, men bruges også til solpaneler. Gallium bruges til lysdioder, det let gyldne Neodym indgår i magneter, der anvendes i elektromotorer til hybridbiler. Forskere advarer nu om, at mangel på råstoffer kan blive et problem for den teknologiske udvikling i de kommende år. I 2030 vil det globale forbrug af indium (billedet) være tre gange større end den nuværende produktion, siger en prognose fra det tyske Institut für Zukunftsstudien und Technologiebewertung. Forskerne spår, at producenterne af computerskærme og solceller vil kappes om at få fingrene i de svindende indium-ressourcer. Skærmproducenterne har dog en fordel, for der mindre indium i LCD-paneler end i solceller. Derfor er det især udbygningen af solenergi, der kan blive bremset af den forudsete indium-mangel. Der er mange andre kendte og mindre kendte råstoffer, der indgår i it-produkter. Lithium er et af de mest kendte – dette lette og bløde metal er helt uundværligt til batterier. Den største forekomst af lithium findes i det politisk ustabile land Bolivien i Sydamerika. Kina sidder tungt på verdens Neodym-produktion --------------- Og se så her: http://ing.dk/artikel/102194-verdens-stoerste-solcelleanlaeg-65-kvadratkilometer Citat fra siden om 65 kvadratkilometer solcelleanlæg: ---------------------- Under alle omstændigheder skal amerikanerne udvide leveringskæden i Kina, ligesom der skal findes måder at genbruge panelerne. ---------------------- Ja tak..! Jeg forstår slet ikke, hvorfor vi overhovedet skal præsenteres for deres produkter, før de har udviklet en genbrugsplan, så de værdifulde råstoffer ikke går tabt. Så længe der ikke er styr på dette, har de kun et halvfærdigt produkt. Min kritik af solceller omfatter ikke de ørkenbaserede solkraftværker, hvor spejle sender lys til et tårn, som producerer damp. Eller også er det kun, fordi det endnu ikke er afsløret, hvilke råstoffer, der anvendes til spejlene.... http://ing.dk/artikel/102332-google-vil-udkonkurrere-beskidt-kulstroem-med-billig-solenergi Citat fra siden: -------------- nyudviklet spejlteknologi vil producere solstrøm for 25 øre eller mindre pr. kilowatttime. Dermed vil solstrømmen blive konkurrencedygtig med strøm fra kulkraftværker, som f.eks. i Danmark koster 30-50 øre per kilowatttime at producere. »Vi kigger på meget specielle materialer for at udvikle en ny type spejle - både i forhold til selve den reflekterende overflade og den substans, som spejlet er monteret på,« -------------- Ikke et ord om genbrug eller hvilke "specielle materialer", de vil anvende. Måske tror nogle, at det er en helt anden historie med de nye solceller, som udvikles. Men se så her: http://ing.dk/artikel/101781-nye-nanosolceller-kan-spraymales-paa-din-gavl Citat fra siden: ------------------- Et af problemerne med eksisterende solceller er, at de er forholdsvis dyre, fordi de typisk produceres af silicium og kræver høje temperaturer til produktionen. De solabsorberende nanopartikler er derimod fremstillet af kobber, indium, gallium og selenium-ionen se2-, hvilket kan vise sig at blive betydeligt billigere i fremstillingen. ------------------- Det er tilsyneladende ikke engang gået op for industrien endnu, at Indium og gallium er råstoffer, som vi skal passe særligt på, og de skriver ikke et ord om genbrug. Vi må bestemt forlange pant og en ansvarlig resursebevarende genbrugscyklus for den slags produkter. Og når f.eks. glødelampen skal udfases til fordel for diodelamper og lavenergipærer, så skal vi selvfølgelig kunne genanvende kviksølv og Indium osv. Ellers skifter vi blot den ene miljøsygdom ud med en ny. Der behøver måske ikke at være noget i vejen med at bruge blybatterier og andre tungmetaller til VE, hvis vi blot har en streng og gennemførlig genbrugspolitik. Men det må også være en absolut betingelse. Med vindmøller har vi på visse stadier en gennemprøvet teknologi, som med stor sikkerhed kan optimeres, så kvalitet, økonomi, holdbarhed og genbrugscyklus bliver acceptabel. En vindmølle indeholder formentlig langt færre forskellige dele og materialer end en personbil, og der er langt større mængder råstof at genanvende, så det må være en overkommelig opgave at udvikle en god genanvendelsescyklus uden nævneværdige tab. Optimeringen af denne livscyklus for vindmøller kan vi løbende udvikle gennem de næste mange 100 år, så driften bliver stadigt mere rentabel og resursebevarende. Det burde være noget mere opløftende for en energiminister at tænke på, end svingende priser på kul, olie og uran, som til sidst slipper op. Vi må efter årtier måske engang nå til et tidspunkt, hvor vi ophører med at spilde tid på andre ting, som måske eller sikkert aldrig kan give Danmark bæredygtig VE. Vi vil uden tvivl nå længere på kortere tid, hvis vi satser på det, som Danmark har tradition for og i forvejen er god til. 200% statsejet vindkraft, som svarer til en kapacitetsudbygning med en faktor 10, må efter min mening stadig være det rigtige mål at sætte sig. . |
| 14-09-2009 13:00 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Jakob Hvordan tror du, at Nord Pools "dummebøder" på overproduktion fra danske vindmøller vil påvirke den fremtidige udbygning? http://ing.dk/artikel/102325-nu-stopper-vindmoellerne-netop-naar-det-blaeser-allermest |
| 15-09-2009 18:14 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Cepos: Vindmøllesucces er en myte http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/Arkiv/PDF/Wind_energy_-_the_case_of_Denmark.pdf |
| 17-09-2009 23:02 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @Boe Carslund-Sørensen Jeg synes, at det må blive luksus, når vi får så meget vindkraft, at den grønne strøm oftere bliver rigelig og billig. Så kan vi med god samvittighed få lidt mere varme under en kold vinterstorm. Og når det blæser mere end 6-7 m/sek, så kan vi standse alle store vindmøller, hvor naboerne kan have glæde af det. Når vinden begynder at lægger sig igen, så kan vi indkoble reserverne og derved spare anden form for regulering. Overkapaciteten på 100% vil give store fordele og mere magt over markedet. Uden at glemme hensynet til økonomi, må vi holde op med at se på vindmøller som pengemaskiner, der altid skal knokle om kap for at tjene sig stort ind på kun 20 år. Lad os i stedet se på dem som en funktionel kunst, der giver os sikkerhed og overskud. Hvis 10 selskaber skal opstille en vindmølle, så vil de straks slås om den bedste plads, hvor der er mest vind. For en mølle på fastland vil det typisk blive et sted, hvor vestenvinden er optimal. Så vidt jeg ved, er det metoden, der indtil videre er praksis, og det er ganske forståeligt, især når staten sikrer en mindstepris pr. kWh. Men det er ikke i helhedens interesse. Resultatet bliver, at vi i vestenvind meget nemt får overproduktion, mens andre vindretninger ikke giver os tilstrækkelig valuta for pengene. Derfor mener jeg, at der også i denne sammenhæng er brug for en helhedsplan og statsligt ejerskab. Det er næppe rimeligt, at vi giver alle de bedste vestenvindspladser til private aktionærer, mens skatteyderne kan få alle de mindre gode og samtidigt skal betale mindstepriser til de andre. Men en vindmølle på land behøver altså ikke at tage nævneværdigt skade af at stå stille. Tværtimod bliver den ikke så slidt og kan derfor holde længere, før den skal renoveres. - Ved du, om loven angående typegodkendelse af minivindmøller indeholder krav om, at der skal være en god plan for møllens genbrugscyklus..? Det tror jeg nemlig ikke. Men hvis man vil sælge en klima- og miljøvenlig minimølle, så må det nok ellers være noget af det vigtigste at have tjek på. . |
| 18-09-2009 23:08 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Verdens største Mølle. 6 Mw REpower Mølle  Se øvrige billeder Link |
| 26-09-2009 19:30 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @delphi Vingebladene har en længde på 61,5 meter. http://xpda.com/junkmail/junk164/repower5m.htm  Men det er allerede på vej til at blive overgået: http://ing.dk/artikel/102676-briter-bygger-verdens-laengste-moellevinger-70-meter-og-30-ton Citat: ----------------- Briter bygger verdens længste møllevinger: 70 meter og 30 ton Penge fra det engelske energi- og klimaministerium skal sikre Clipper Windpower verdensrekorden i vindmøllevinger: 70 meter og 30 ton. ----------------- Måske var det lidt for tidligt, at vi fik besat en masse havvindmøllepladser med en mindre møllestørrelse..? På den anden side er vi jo netop færdige med en dyr skrotningsordning, der har nedlagt en masse fundamenterede vindmøllepladser på land, så hvorfor dog ikke fortsætte på havet.. Tiden og pengene skal jo bruges på noget... http://ing.dk/artikel/102678-endelig-giver-kommunerne-groent-lys-for-kaempemoellerne Citat: ----------------- Skrotningsordningen, der giver økonomisk støtte, hvis man erstatter små møller med større, blev indført i 2004. Målet var, at der inden 2010 skulle være vedtaget planmæssigt grundlag for at erstatte ca. 900 små vindmøller, der leverer 175 MW, med ca. 150 store møller, der leverer mindst 350 MW. ----------------- Hvis man havde undladt at skrotte 750 vindmøller, så havde man nok kunnet levere 450 MW Så hvad er der dog at juble over, at staten har brugt vores skattepenge på at nedlægge alle disse møller..?? Der skal altså betydeligt større ambitioner på bordet, hvis Danmark skal satse seriøst på vindkraft. 200% vindkraft kommer ikke af sig selv. Men her fandt jeg lidt mere opbakning til vindkraft kontra solceller i Danmark: http://ing.dk/artikel/102564-analytiker-glem-tilskud-til-solceller-og-sats-mere-paa-vindkraft Citater fra siden: ------------------ Danmark skal med sin store andel af vindkraft satse på at blive førende inden for styring af svingende el-produktion frem for at give anlægstilskud til solceller, der i forvejen modtager massive, indirekte tilskud. Sådan lyder anbefalingen fra Anders Kofoed-Wiuff, cand.techn.soc og ansat hos EA Energianalyse -- »Der er meget mere udviklingsperspektiv i at satse på det intelligente el-system, der integrerer elbiler, varmepumper, køleskabe og varmepatroner end i at satse på solceller,« siger han -- Hvor ejerne af nye vindmøller på land får 25 øre pr. kWh i tilskud, så er tilskudsordningen for solceller skruet helt anderledes sammen. I dag fungerer det sådan, at el-måleren hos solcelle ejere kører baglæns, når overskydende strøm sælges til el-nettet. Med de rekordhøje danske afgifter på elektricitet betyder det, at solcelle-ejeren får en pris for sin strøm, der, alt efter prisen hos elselskabet, ligger på omkring to kr. pr. kWh. -- »Vi er førende inden for vindkraft, og derfor møder vi problemerne med indpasning af vind i energisystemet før alle andre. I fremtiden bliver det en stigende udfordring i en række lande,« siger han. -- Men kræver det ikke et hjemmemarked og en hjemmeindustri at forske i solceller? »Jo, men med anlægstilskud bliver det ikke udviklingsprodukter fra Risø, der bliver opstillet, men mainstream-anlæg fra for eksempel Tyskland, Japan eller Kina,« siger han. I Tyskland, der de seneste år har oplevet en eksplosion i deres solcellekapacitet, får anlæggene et garanteret tilskud på 3,20 kr. pr. kWh. ------------------ 2-3 kr i tilskud pr. kWh til solceller. Vi kan få 4-5 gange så meget vindstrøm for de penge..! Det bør fortælle de danske politikere, at det er fornuftigt hurtigt at udvikle intelligente EL-målere og lagring af vindenergi. . |
| 26-09-2009 19:38 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Skrotningsordningen @Jakob Det er ingen skrotningsordning men en udskiftningsordning, de gamle møller bliver solgt videre, efter de er blevet renoveret. De er således en konkurrent til vindmølleproducenterne, som gerne vil sælge nye møller. Kan du forklare mig logikken i, at 1 kWh el fra en ny, større og mere effektiv vindmølle skal have større tilskud end 1 kWh fra en gammel vindmølle, hvis det ikke er "skjult" støtte til vindmølleproducenterne. |
| 26-09-2009 22:31 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Jakob Det er jo ikke seriøst! Det der er jo kun "igen igen" velvillige politikere som støtter en "udvikling" af en teknologi som på sigt skulle kunne forsyne landet med en betydelig del af energiforbruget, som de ihvertfald ikke kan på de præmisser som de virker på i dag! Altså det at gøre møllen større virker kun til at vride flere penge ud af det politiske system. Hvorfor laver man møllerne større når deres produktion bare bliver dyrere? Hvorfor har man ikke gjort noget for at rationalisere produktionen af møllen og herunder navnlig opstilling af denne! Igen! Hvad skal vi med de møller vi har ikke noget som kan forbruge deres strøm, og for at de i det hele taget skal kunne producere skal kraftvarmeværkerne afbrænde energi i kedel for fjernvarme. Hvis ikke vi havde alt det støtte til møllerne så kunne industrien sikkert finde ud af at firdoble energiindholdet i denne møllestrøm og erstatte gasproduceret fjernvarme til 500 kr/mwh eller på den måde sælge møllestrøm til 2000 Kr/Mwh som dog godt nok kræver at strømmen ikke skal over offentlig net ellers skal der vel 700 kr/mwh fra til staten, nettarif mm. Redigeret d. 26-09-2009 22:48 |
| 27-09-2009 10:01 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
.Boe Carslund-Sørensen skrev: De nye møller er mere bekostelige at producere, fordi råvareprisen og arbejdsløn er steget. En gammel mølle på 20 år kan renoveres for ca. halv pris af en ny, men den producerer stadig det samme. Så efter 20 år kan den lave EL til halv pris. Det sidste ser vi kun sjældent, fordi staten betaler i dyre domme for at få møllen fjernet før tid. delphi skrev: Det gør den måske ikke, hvis møllen senere bliver sat i serieproduktion. Ellers kan det i mine øjne nok kun forsvares, hvis der er stor mangel på vindmøllepladser. Jeg tror nok ikke, at vi har for mange havmøllepladser, men på land må det være naturfredningsforeningen, påståede naturelskere og sure naboer, der er årsag til, at vi sviner med kul i stedet for at bruge ren møllestrøm. Det kan i hvert fald ikke være ønsket om mere vindkraft og mere ren natur, der har fået en flok "naturelskere" til at smagsdømme og derefter nedlægge 750 vindmøllepladser..! . |
| 27-09-2009 15:16 | |
| Mikkel R★★★☆☆ (570) |
En gammel mølle på 20 år kan renoveres for ca. halv pris af en ny, men den producerer stadig det samme. Så efter 20 år kan den lave EL til halv pris. Ahaa. Nogen form for beregning, tal, kilde, noget som helst? Jeg vil gerne medgive det kan give mening at renovere eksisterende møller fremfor at udskifte dem alle. Det kommer dog an på mange forskellige ting og er i høj grad individuelt fra mølle til mølle afhængig af model og placering og mange andre forhold. Derfor vil jeg overlade de overvejelser til de decentrale ejere og involverede partnere fremfor din mavefornemmelse og ufunderede postulater. Derudover som om der er ved at udvikle sig en sjov lille detalje i din argumentation om vindmøller: Du vil ikke have udbygning med havmøller lige nu fordi om et par år er de mere effektive. Det skal så sidestilles med, at gamle møller skal da bare renoveres fremfor at udskiftes. Du mener slet ikke at en op til 20 år gammel mølle evt. er væsentligt mindre effektiv end en ny? For ikke at tale om hvor mange gange du har svinet folk der har talt imod hvordan vi udbyggede blindt med møller i fortiden fremfor at forske mere og udvikle teknologien inden den massive udbygning. Nu er det dig der vil vente med udbygning eller hvordan skal din holdning egentligt forstås? Jeg er lidt forvirret om hvordan du angiveligt på engang vil have, og finder det realistisk, at DK omstiller til 100% VE på 10 år men samtidigt er imod udbygning. Hvad er din mening egentligt? Går du mere op i at der partout skal være "vindmøllehavn"-fantasien med nationalisering af alting og skabelse af en uindskrænket statsmagt end du reelt går op i el-produktionen fra møller? Sådan virker det efterhånden – du er reelt kold med VE og vil bare have din politiske våde drøm gennemført. Alt andet er bare midler til det og ikke mål i sig selv. Eller hva? Men tilbage til dit postulat om at gamle møller er mere "effektive". Er det ikke bemærkelsesværdigt at man ved den store oprydning af møllerne i 2002 og 2003 kunne gøre følgende. Nedtage 1415 møller og opstille "kun" 497 møller. Resultat, øge den installerede kapacitet med 619 MW eller 25% fra 2.498 MW til 3.117 MW. Produktionen steg ved denne udskiftning med 1.261 GWh eller 29,3% fra 4300 GWh (2001) til 5.561 GWh (2003). Taler det ikke imod at det helt sikkert og per definition er logisk bare, at lade gamle møller stå? Og vi har stadigt masser af gamle/mindre møller stående. Hele 68% af den totale installerede kapacitet i 2006 (3.137 MWh) bestod af møller under 1 MW i kapacitet. Helt nøjagtigt 4.366 møller ud af det totalte antal på 5.274 møller. Eftersom du jo udemærket god ved der er forskel på hvor "anvendelige" forskellige lokationer er til produktion undrer det mig du er så forhippet på at de skal blive stående fremfor at blive udskiftet med en bedre model der kan producere mere. Hvordan kan du fokusere så ensidigt på at man udbygger på en brøkdel af de identificerede anvendelige havmølle-pladser og kalde det dumt når vi samtidigt har plastret flere af de optimale landpladser til med små møller overgår min forstand. Kilde til tal: Vindenergi i Danmark, Vindmølleindustrien. (Excel-ark fra 2007). Jeg tror nok ikke, at vi har for mange havmøllepladser, men på land må det være naturfredningsforeningen, påståede naturelskere og sure naboer, der er årsag til, at vi sviner med kul i stedet for at bruge ren møllestrøm. Du har jo før fået henvisning til energistyrelsens rapport om potentielle placeringer for havmølleparker. Ikke fordi vi foreløbigt kommer til at mangle plads til havmøller. Når du vedbliver med at udgyde de er mangelfulde er det kun decideret misvisende. LINK  Middelvindshastigheden på havet er bedre end på land og derved potentialet for vindenergi:  Beregnet årlig middelvindhastighed [m/s] ved 100m højde for Danmark ud fra KAMM/WAsP metoden udviklet af Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet. Mesoscale modelleringsstudiet er valideret i forhold til målinger udført på land i "The numerical wind atlas – the KAMM/WAsP method" af Helmut P. Frank, Ole Rathmann, Niels G. Mortensen, Lars Landberg. Risø-R-1252(EN). Hænger selvfølgeligt sammen med den klassiske fremstilling af produktion i henhold til ruhedsklasse:  Eller vi kan tage Energistyrelsens syn på fuldlasttimer på land kontra hav: FULDLASTTIME Kilde: Energistyrelsen, Havvindmøller – Danske erfaringer og løsninger Alt sammen noget vi har været inde på før – men du vil stadigt opponere mod udbygning af havmøller? Og – lidt sjovt når det nu kommer fra dig – angiveligt ud fra primært økonomiske overvejelser? Har du i dine "økonomiske overvejelser" inkluderet overvejelser om, at des mere forudsigelig og stabil produktionen er des mere værdifuld er den? At én KWh ikke bare er én KWh men at der er et mer-værdi potentiale der sagtens kan retfærdiggøre nominelt øgede udgifter til f.eks. vedligehold. Indgår noget sådan i din mave-fornemmelse? Er du mon bare bitter over at produktionen af el fra vindmøller effektiviseres uden at du har fåer realiseret din storstat og grundlaget for dit "1000-års rige". Det er i hvert fald ikke argumenter du baserer dine holdninger på. Hvad er det egentligt du plæderer for? Mvh. Mikkel |
| 27-09-2009 15:34 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
De nye møller er mere bekostelige at producere, fordi råvareprisen og arbejdsløn er steget. @Jakob En ny maskine til at fremstille vinduer på er også dyr i anskaffelse, men det gør ikke prisen på vinduet højere. Personligt vil jeg kun have vind-el fra en gammel vindmølle, der virker på markedsvilkår, tilskudscirkusset via min el-regning kan jeg godt undvære. |
| 28-09-2009 01:47 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Mikkel Det er et pudsigt sammenfald omkring miljøaktivister og mølletilhængeres vigende tilbøjelighed til at reducere Co2 udledning når det kan ske ved de bestående kraftværkers produktion og herunder optimering omkring industriproduktion og jo udnyttelse af spild til varmeproduktion. Miljøaktivistens utalte higen efter et kampsymbol som de brede masser kan stå sammen er et udtalt paradoks når disse tiltag med mølle, solceller bølgeenergi faktuelt er så uhyggelige ineffektive til at reducere miljøbelastningen i hvert fald når de for møllernes vedkommen ikke spiller sammen med det øvrige produktionssystem. Miljøaktivistens totale mangel på at se sammenhænge i energisystemer som skal producere på "forlangen" når der er et behov for energi, er udtalt tydelig! Miljøaktivistens 100 % og totale overbevisning om at energibesparelser til alle tider vil løse spidslast (at der er de nødvendige produktionskapaciteter som opfylder behov) og herunder løse det problem at de ringe produktionskapaciteter som faktuelt kan indsætte i det 100 % co2 frie produktionsmiljø at de nu via denne forbrugsbegrænsning via energibesparelser at de nu rækker! Miljøaktivistens 100 % og totale tro på at befolkningen vil leve og ånde for et hvert 1000 års miljørige bare den rette miljøreligiøsitet har indfundet sig er og bliver udtalt!! Og derfor i denne ånd og denne tro er det jo totalt overflødigt at iværksætte kraftværker som er effektive og virkelig reducere co2 udledningen. Fordi miljøaktivisten har jo netop den rette tro og derfor de rette redskaber. Noget som dette her er jo totalt overflødigt: Den største miljøreducerede foranstaltning inden for energiforsyning i Danmark som slår mølleudbygningen overlegent! Avedøre værket se  Grønt regnskab Avedøreværket se Link Nøgletal se  |
| 28-09-2009 18:48 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @Mikkel R Tak for dit link igen til Energistyrelsens tekst om havvindmølleudbygning: http://193.88.185.141/Graphics/Publikationer/Havvindmoeller/Fremtidens_havmoelleplaceringer_-_2025/index.htm Citat fra siden: -------------------- Resumé Det er muligt at finde egnede placeringer på havet til at fordoble den danske vindmøllekapacitet, uden at det kommer til at ramme vitale miljøhensyn. -------------------- Det kan bringe os op på ca. 40% vindkraft. Det forslår jo ingen steder, når vi skal op på 200% Og udbygger vi nu til 50%, så kommer vi senere til at stå uden pladser til nyudviklede havmøller, som vi gerne vil have sat op i stort antal. Det kan måske også vise sig, at kablerne er valgt for små, så de også skal skiftes. Det bør altså ikke kræve den store direktøreksamen at forudse det problem. Men da ok, at du skal læse det og opleve det et par gange i dit liv, før du forstår det. Jeg troede, at det ville være indlysende for en person, som tidligere har skældt ud over for mange pilotprojekter med for små møller. Det er altså ikke bedre at lave for mange med store. Nu skal det gerne snart til at være alvor. Så kan man måske sige, at vindmøller vil blive forbedret mange år endnu, og det derfor er uundgåeligt, at nogle bør udskiftes. Det er til en vis grad rigtigt. Men da mener jeg, at vi allerede i dag kan producere vindmøller så store, at det kun er få steder på land, at vi kan have dem større. Derfor skal vi begynde med at opstille vindmøller på land, hvor vores teknologi kan udnytte pladsernes potentiale bedst muligt. Og vi må se, hvor langt vi kan nå med videre forskning for vindmøller, så de støjer mindre og styres intelligent, så de generer naboerne mindst muligt. Vi får især brug for vindmøller, som kan producere, selvom vinden blæser med mere end 25 m/s, og i dagtimerne når vindstyrken er lav. Så vidt jeg ved, nødbremses samtlige danske havvindmøller, når de udsættes for en vindstyrke på mere end 25 m/s. Det synes jeg ikke er godt nok, og det kan måske være endnu et tegn på, at der mangler en ordentlig helhedsplan. Nogle minivindmøller kan f.eks. fortsætte til langt over 40 m/s og har aldrig produceret mere energi. Udvikler vi landvindmøller med avancerede nav, så kan de formentlig bringes til at yde ekstra meget, netop når andre møller slår fra og behovet er størst. Man kan sagtens udskifte en gennemtæret vindmølle til en større og bedre uden samtidigt at nedlægge 10 andre vindmøllepladser. Men det gjorde man ikke, og de lalletalglade mennesker klapper over, at kapaciteten alligevel er blevet større. Enhver må sige sig selv, at vi kunne være nået en god del længere, hvis vi ikke havde nedlagt vindmøllepladser, men i stedet havde udnyttet ALLE de eksisterende pladser noget bedre. Og er en mølle uheldigt placeret eller for stor, fordi man først overså nogle nabohensyn, så kan den måske gøres mindre eller flyttes lidt eller standses noget af tiden i stedet for at blive helt nedlagt. Jeg har allerede lagt dokumentation i tråden for den gode økonomi ved renovering af vindmøller efter 20 år i stedet for at skrotte: http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoellehavn-d7-e581.php#post_7071 Men det gælder sikkert ikke for havvindmøller, da en placering på havet med saltsprøjt er betydeligt mere ødelæggende for møllen. Det er godt nok, at man kan prale med 30% mere vind til en havvindmølleplads i forhold til en landplads. Men er havmøllen mere bekostelig både i fremstilling, opstilling og drift, og holder den under halvt så længe, og væltes den af islaster, og nødbremser den ved 25 m/s vind, så er der allerede væsentlige ulemper, som kan overstige fordelene. Jeg må på forhånd beklage gentagelserne, men du spørger om en del, som allerede er besvaret i tråden. Jeg ønsker seriøs forskning og udvikling med henblik på at omstille Danmark til 100% VE efter en effektiv helhedsplan. Vi mangler i dag denne helhedsplan, og det er for mig tydeligt, at vindkraften udbygges "på skrømt". Vi har haft nogle glansbilleddesignere til at afgøre, hvor vi IKKE kan have vindmøller på land. Og det afgøres topstyret, hvor langt der MINDST skal være mellem møller og parker og til naboer osv. osv... Dyr og planter har det fint med vindmøller, men "naturmennesket" på turistfart med kamera og ternet skjorte kan altså ikke tåle dem. Begrænsning på begrænsning på begrænsning, som om det ikke var svært nok i forvejen, og jeg tænker føj en flok perverse smagsdommere. Hvis vi skal frem med vindkraft og nå seriøse mål, så må det afgørende være, om de nærmeste naboer kan finde sig i møllen. Kan vindmøllen komme overens med de nærmeste naboer indenfor en vis afstand, så må resten af samfundet bare klappe i. Det er nok min umiddelbare og generelle holdning til det spørgsmål. Udgangspunktet må være, at staten breder sig som nødvendigt, og derudover har enhver borger ret til under nabohensyn frit at udnytte den vind, som blæser over hans ejendom. Kender du denne linje fra en sang: "Sæt dig et mål, der har evigheds værd." Den mener jeg, at det i dag er svært at komme nærmere end at omstille Danmark til bæredygtig økologi og herunder indføre 100% VE. Indtil videre tror jeg nok mest på, at det kan gøres ved at udbygge dansk vindkraft med en faktor 10 ( EL-forsyningsgrad 200% ), hvor alle store vindmøller er statsejede (folkeeje) og forberedt til en genbrugscyklus, som kan køre i det uendelige (Vugge til Vugge). Det må være kongstanken på vindsiden. Udvikling af intelligent EL-styring, varieret forbrug og energilagring skal følge med vindkraftens udbygning. Jeg har intet imod det private erhvervsliv, men selskaberne vil konstant kæmpe om de bedste møllepladser og hurtige penge (høste de laveste frugter) frem for at tage ansvar for helheden. Det er såmænd ikke odiøst, at de forsøger at optimere deres kortsigtede indtjening, for det er delvist selskabers natur. Det gør dem blot mindre egnede til at stå for helhedsopgaven. I den sidste ende må det være et politisk ansvar og ikke andet. Håber, du snart forstår meningen, ellers må du spørge igen. . |
| 28-09-2009 23:55 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@JakobDet kan bringe os op på ca. 40% vindkraft. Jo højere du vil op i vindenergis andel jo flere og flere foranstaltninger skal kraftvarmeværkerne tage som minimum udvander møllernes Co2 reduktion. At tale om udbygningen på 50 % endsige 200 % det vil jo give et miljøsvineri i helt uhørt omfang, med den tilgang til møller og navnlig implementering af denne strøm der udvises i dag. Cepos nylige rapport som Vindenergien og økonomien omkring denne. Produktionen fra møllerne udgør 20 % af det samlede forbrug. Derimod var den andel som faktuelt blev brugt i 2006 på sølle 5 %. Gennemsnit siden 2001 9,7% af det samlede forbrug af el. Cepos rapport: Sammefatning se Link Rapport se Link Rapporten fremfører at de 800 Mw møller som igangsættes inden 2013 her er Co2 reduktionen Nul fordi hele produktionen skal eksporteres! Nu skal det gerne snart til at være alvor. JA! Det skal det når vi ikke engang kan implementer 20 % som minimum har kostet det danske samfund 100 Mia til netudbygning, balanceregulerer og møller. Ifølge nævnte rapport har alene ekspoten af møllestrøm siden 2001 kostet de danske el-forbrugere over 6 mia. Det er godt nok, at man kan prale med 30% mere vind til en havvindmølleplads i forhold til en landplads. JA det tør svagt antydes (at den er bekostelig) se (fra Link)  Når vi totalt frasiger os muligheden for at bruge denne strøm tværtom gør vi alt muligt for at gøre møllestrømmen så ubrugelig som muligt: Mere biogas som producere løbende (el), tilskud til industriprocesser som producere løbende (el), mindre naturgasanlæg som producere løbende opnår tilskud feks se Link udbygning med fjernvarme som kræver mere kraftvarmeproduktion, afgiftsbelægge mod tiltag som netop reducere karftvarme til fordel for teknologier som erstatter kraftvarme med møllestrøm (varmepumper) osv osv ..... 200 % af det nuværende el-forbrug på 35 Twh koster i omegnen af 35 Mia for 70 Twh fra havvindmøller. Men havvindmøllen har jo nogle fordele sammenholdt med landmøllen og væsentligst at den producer mere og navnlig over længere tid som gør den bedre. Hertil er havmøllen ikke så belastet fra turbulenser i vinden som landmøllen, hvor den ikke kræver det samme vedligehold som landmøllen, men at saltvandet er hård ved møllen er korrekt hvorfor dette trækker omkostningen til vedligehold i den gale retning for havmøllen!! Dermed langt fra være sagt at varmepumper og omstilling af industrien ikke kan aftage for 35 Mia møllestrøm hvad den kan og herunder opnår en god forretning herved! Jeg ønsker seriøs forskning og udvikling med henblik på at omstille Danmark til 100% VE efter en effektiv helhedsplan. Hvad med at starte med at bruge noget af den møllestrøm som nu gennem 20 år har været total ubrugelig. Nogle af alle de mange mange millioner der er brugt på rapporter omkring kraftværker og herunder varmepumper. Feks Skærbækværket og isningsopstillinger til forsyning af trekantområdet lavet af teknologisk institut i Århus for Elsam for energiministeriets regning hvad med at i gang sætte dette imens vi venter på den endelige og forkromede helhedsløsning! Vi har haft nogle glansbilleddesignere til at afgøre, hvor vi IKKE kan have vindmøller på land. Jeg husker en meget aktiv debattør her på klimadebatten som ville have alle danske højspændingskabler i jorden: Måske et naturmenneske i Skjorte.... Jeg har intet imod det private erhvervsliv, men selskaberne vil konstant kæmpe om de bedste møllepladser og hurtige penge (høste de laveste frugter) frem for at tage ansvar for helheden. Jeg har intet i mod offentlig styrede projekter eller offentlig detailstyring, når bare fiaskoer løbende bliver rettet i stedet for at bygge videre på disse og herved kulsejle energisystemer total som der var store perspektiver i som der var med møllerne og i sidste ende kaste regningen herfor ud til de danske skatteydere og el-forbrugere (for mølleprojektet). Det private initiativ styret at stærke forbrugerorganisationer er et langt kraftigere redskab og navnlig sammen med en intelligent lovgivning og afgiftsbelægning i det hele taget! Redigeret d. 29-09-2009 00:27 |
| 29-09-2009 10:45 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
. @delphi Der skal suppleres meget mere med EL-produktion fra fossilt brændsel, hvis man kun udbygger vindkraften til 50% frem for 200% Der er en verden til forskel..! Det mener jeg også må være et særdeles stærkt argument for at omstille hurtigt i et snuptag frem for at trække pinen ud over mange år. Ja, vi får gode muligheder for at eksportere vindstrøm. Det kan muligvis bruges til en aftale med Norge, så de holder deres vandkraftlagre fulde, indtil det bliver stille vejr, hvor vi så kan købe billig strøm af dem. Vindmøllehavn placeret nær hovedledningen til Norge vil måske ikke være så dumt. Men ellers må vi bruge andre former for lagring. Det er udmærket og nødvendigt allerede nu at begynde at øve sig på at bruge strømmen, når det blæser, så man kan bruge mindre strøm i stille vejr. Men det bliver meget nemmere at gøre rentabelt, når markedet for billig vindstrøm vokser markant og bliver mere stabilt. . |
Deltag aktivt i debatten Vindmøllehavn:
Lignende indhold
| Artikler |
| Vindenergi |
| Vindmøller |