Husk mig
▼ Indhold

Vindmøller stærkt forurenende


Vindmøller stærkt forurenende18-09-2016 11:46
Niels Colding
☆☆☆☆☆
(47)
Tak til Hans Christian Schmidt for udtalelsen "Energi har intet med penge at gøre". Ordene faldt, da der blev spurgt lidt kritisk til vindmøllernes stadige krav på tilskud. Og slår man penge efter i Wikipedia, uanset sprog, gives der ingen antydning af, at energi og penge har noget med hinanden at gøre. Og vores økonomiske system er baseret på anvendelsen af 'fiat money'. Det er indlysende, at penge kun kan eksistere i kraft af, at der er tillid til dem som mønter, sedler, kontobeløb osv. Men spørgsmålet er, om der er en underliggende forklaring på penges symbolværdi, og hvad penge grundliggendes må symbolisere.
I de ældste tider af menneskeheden historie eksisterede penge ikke og var ikke nødvendige. Det var den anden del af Hans Christians Schmidts udsagn 'energi' imidlertid. Alt levende kræver energi for at eksistere. Det gælder, planter, dyr og mennesker, det er så indlysende, at det næsten ikke behøver at nævnes. Den energi ,man krævede dengang, var forskellige fødeemner som nødder, rødder og byttedyr. Der var en vis kønsopdelt fordeling af arbejdsopgaverne, idet det var kvinderne, der hentede hovedparten af stammens energiforbrug ved indsamling af forskellige planter. Mændene tog sig af jagten, der også bidrog med en mindre men vigtig del af energiforbruget fra byttedyrenes kød. Man fordelte fødeemnerne mellem sig på forskellige måde. Men ud over det kønsopdelte arbejde var alle lige. Da jægeren blev bonde, skete der en gennemgribende forandring af menneskers indbyrdes forhold. Ikke lige med det samme, det skete i samme takt som bondesamfundene udviklede sig og præsterede flere og flere varer. Nu kunne man være bonde, smed, præst, soldat eller høvding på heltid. Bonden forsynede alle de andre med de nødvendige fødevarer. Smedens, præstens, soldatens eller høvdingens ydelser kunne i sidste instans kun betales med overskuddet fra bondens marker. Hvis landbruget slet ikke kunne give et energioverskud i form at forskellige fødevarer, kunne smeden, præsten, soldaten eller høvdingen ikke eksistere. Og i lange perioder blev forskellige tjenesteydelser da også betalt med naturalier af den ene eller anden art, især korn og kød. Men samtidigt med at bondesamfundene udviklede sig mere og mere, og handel mellem mennesker fik stadig større betydning, opstod behovet for at 'opfinde' penge. Det var måske blevet for upraktisk at omregne smedens produkter til landbrugsvarer. Og det gjaldt ikke kun smeden, men også alle andre, der ydede en service. I dette tilfælde erstattede penge en vis mængde fødevarer, eller da fødevarer var datidens energi, er det rimeligt at sige, at en vis mængde penge blev et mål for en vis mængde energi. Hvis landbruget som eneste energisystem svigtede fuldstændigt, forsvandt smeden, præsten, soldaten og høvdingen også fuldstændig. Energisystemet (landbruget) var det, der holdt hele samfundet i live. I 17-hundredetallet begyndte vi så småt at udnytte den energi, der fandtes i kul. Med dampmaskinen mangedobledes den energi, der stod til vores rådighed. Og med denne nye overflod af energi mangedobledes udbuddet af varer tilsvarende. Alle varer kom ud med en prisseddel på. De penge, man betalte for en vare, svarede til den anvendte mængde energi. Man kan også se på ens pengeforbrug oppefra og ned. Altså fra man modtager sine penge, indtil pengene i sidste ende udløser et energiforbrug, når man køber en kuglepen, en T-shirt, en motorcykel , et kilo kartofler. Hvis man vælger at bruge sine penge hos frisøren eller tandlægen eller advokaten, så indgår disse penge i frisørens, tandlægens eller advokatens fortjeneste, der omsættes til køb af varer, der alle stammer fra et vist energiforbrug. Betaler man skal, skal stat og kommune nok vide at bruge pengene, der i sidste udløser et vist energiforbrug. Penge i banken? Banken sender straks pengene videre til folk, der har fantasi til at bruge dem. Som svar til Hans Christian Schmidt: Jo, penge har sandelig noget med energi at gøre. Penge er blot symbolværdien for energiforbrug. Enten i fortiden (en ting, der er betalt helt ud), i nutiden (penge til en pose kartofler), i fremtiden (penge til det hus, jeg har købt men ikke betalt endnu, dvs. lån). Men det er lige så klart, at man skal have tillid til, at pengene har den værdi, som de lover med deres pålydende. Men den absolutte betydning af penge er, at de beskriver et tilsvarende energiforbrug. Derfor, Hans Christian Schmidt, er det rimeligt at spørge, om et energisystem (vindmøller) skal tilføres energi for at eksistere. Kul og olie har et så massivt indhold af energi, at vi kan beskatte især olien meget, meget hårdt og alligevel opretholde samfundet. Det virker absurd at tro, at man kan opretholde et samfund ved hjælp af et energisystem, der hele tiden kræver et massivt energitilskud for at virke. Min påstand er, at vindmøller forurener mere end kul og olie: En vindmølle fremstilles under industrielle forhold. Det vil sige at dens komponenter laves i fabrikker, der drives af elektricitet, der i alt væsentligt kommer fra kulfyrede kraftværker. En vindmølle skal installeres og vedligeholdes og til sidste rives ned igen. Alt sammen koster energi, for husk, at ingeniøren bruger ikke blot den strøm, der løber i hans computer. Han får en god løn, så han kan købe ting, der alle er fremstillet af energi. Ganske vist kan han gå ud i haven og plukket et æble fra træet, men så er hans muligheder for at få energineutrale ting vist også ved at være udtømt. Vindmølleindustrien har en særdeles optimistisk beregningsmetode for vindmøllers energibalance. Vindmølleindustrien beregner, at en vindmølle kan betale sig selv tilbage fx 30-40 gange. Jeg har en beregningsmetode, der også er noget forkert men dog langt mere præcis end vindmølleindustriens:
Vindmøllens komponenter og de ting, som ingeniørerne og alle andre, der passer og plejer vindmøllerne, fremstilles under industrielle forhold, hvor en kwh koster i omegnen af 50 øre. Hvis fx en vindmøllepark i hele sin levetid lægger beslag på 15 milliarder kroner (Anholt?), har den først tjent sig selv ind med egen energi, når de første 30 milliarder kwh er nået. Men hvis Anholt vindmøllepark virkelig kommer til at koste dette samlede beløb betaler den sig ikke tilbage 30-40 gange, højst 1 gang. Dertil kommer, at der skal betales penge (energi) for at råde bod på den intermitterende energi . Vindmøller kan i den reelt eksisterende energiverden end ikke betale sig selv tilbage og forurener dermed mere end et kulkraftværk.
Deltag aktivt i debatten Vindmøller stærkt forurenende:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Rygter om 'ny istid' er stærkt overdrevne717-06-2011 17:51
Artikler
Vindenergi
Vindmøller
NyhederDato
Er Saudi Arabiens oliereserver stærkt overvurderede?10-02-2011 05:19
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik