Husk mig
▼ Indhold

Vindmøllevinger


Vindmøllevinger18-02-2011 19:53
Jakob
★★★★★
(5459)
.



Har Danmark udviklet alle de forskellige størrelser og typer vindmøllevinger, som vi kan ønske os..?

Eller hvad har vi glemt..?


Intet forslag er for tosset til inspiration..!




.
18-02-2011 20:12
Jakob
★★★★★
(5459)
.





Det er mit indtryk, at dansk forskning nærmest har sat alt ind på at gøre vindmøllevingerne længere og længere, indtil de blev for lange til Danmark, og fabrikken derfor flyttede til Kina.
Hvis det ikke er helt forkert, så har vi i dag et underskud i viden om muligheder for vindmøllevinger af mindre størrelse, og det må vi se at få rettet op på.

Det kan være fristende at tænke jo større jo bedre.
Men så enkelt er det ikke.

En lang vindmøllevinge skal både være meget let og meget stærk, hvis den skal kunne tåle mange års drift.
Jo kortere vindmøllevingen er, jo svagere og tungere må den være, og jo flere forskellige materialer kan vi anvende.
Derfor vil det være nemmere og billigere at bygge en økologisk vugge til vugge vindmøllevinge, hvis den må være lille.

I praksis ser vi også, at de meget store vindmøllevinger ikke kan tåle hårdt vindpres og derfor må bringes til standsning, hvis vindhastigheden overstiger 25 m/sek.
Dette gælder kun sjældent for de små vindmøller, hvor mange af dem kører fint, selv i orkan.



Skal der bygges forskellige ting ind i vindmøllevingen som f.eks. varme til afrimning eller bevægelige flaps eller skræmmelys og anden beskyttelse mod fugle, så er det også en fordel, at vingen ikke behøver at antage en meget stor diameter, fordi den slags indbygninger ofte svækker konstruktionen.
En minde vindmølle vil normalt også producere mindre støj og flimmer.


For landvindmøllernes vedkommende er det altså meget andet og mere end størrelsen, det kommer an på.




.
20-02-2011 17:08
Jakob
★★★★★
(5459)
.






Måske kan det give lidt inspiration til at komme med forslag, hvis man ser disse billeder og forestiller sig, at man skal hjælpe Rusland med at komme videre med udviklingen af vindmøllevinger bygget i økologiske materialer.



http://www.shutterstock.com/pic-60233107/stock-photo-old-russian-windmill-abandoned-in-wood.html




http://www.shutterstock.com/pic-48845452/stock-photo-kizhi-russia-windmill-a-village-building-traditional-for-the-russian-north.html







Rusland har seriøst enorme skov- og landarealer, som giver et tilsvarende potentiale for skovlandbrug og billig og sikker vindkraft.
Gasledningerne er allerede etableret, og kan Danmark bidrage med holdbare økologiske vindmøllevinger og klog teknik til biobrændselsberigelse med brint, så har vi nok et par gode kort på hånden til at gå i udbygget samarbejde med Rusland.
Rusland råder også over nogle af verdens allerdygtigste videnskabsfolk, så hvis Putin og Dimitrij først tager fat, må Rusland være en stærk makker at få med på vindmølleholdet, når Vesteuropa skal konvertere til vedvarende energi.
I Danmark har vi allerede alle de nødvendige teknikker til at gemme vindenergi, og en hurtig udbygning med vindmøller i 10.000 vis vil gøre det mere rentabelt at anvende disse teknikker.

Så det er bare på med vanten..!






.
10-04-2011 09:46
Jakob
★★★★★
(5459)
.





Nedenstående citat er fra tråden, som skal modarbejde vindmøllestøj. Men jeg tænker, at det er en vigtig parameter, som også hører til den generelle udvikling af vindmøllevinger.

Buede vinger må også være en interessant konstruktion i forhold til at skåne vindmøllen for udmattelseslaster.


http://www.klimadebat.dk/forum/ned-med-vindmoellestoej--d20-e814-s40.php#post_24532
Jakob skrev:
.





Ønsker man mindre støj fra selve vindmøllevingen, så vil det måske være en idé at nedsætte rotationshastigheden og montere flere buede vingeblade.

Altså samme princip, som man har anvendt for at gøre skruer på ubåde lydløse:



http://www.defence.pk/forums/naval-forces/9818-pakistans-submarine-procurement-10.html







http://www.rpmtech1blog.com/172-russian-kilo-class-submarine-model/






http://www.dezignstuff.com/blog/?p=2023
















Indtil videre har jeg kun fundet denne vindmølle, som ikke er meget langt fra at ramme designet:
http://technozoic.blogspot.com/2009_06_01_archive.html






Hvis vingebladene buer bagud både i forhold til rotationen og vindretningen, og hastigheden tilmed er nedsat, så må der nok også være en god chance for en gratis sidegevinst i form af større sikkerhed for fugle.







.
Redigeret d. 10-04-2011 09:47
13-04-2011 01:40
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
80 m lang møllevinge på vestas nye 7 mw mølle se

12-06-2011 09:30
Jakob
★★★★★
(5459)
.





http://ing.dk/artikel/119945-vindmoellevinger-er-et-enormt-skrotproblem
Citat:
--------------------------
Hvert år skrotter Danmark 10.000 ton udtjente vindmøllevinger. Mængden er stigende og udgør nu et stort miljøproblem.

Vindmøller er gode for miljøet, så længe de er i drift. Udtjente vindmøller og deres store vinger er derimod et stigende miljøproblem.

Vingerne kan ikke genbruges og ender derfor på lossepladsen eller i forbrændingsovne.

Miljøminister Karen Ellemann (V) siger til Børsen, at et indgreb over for vingeaffaldet kan være på vej:

»Jeg erkender, at der her er tale om en affaldshåndtering, som vi skal have afklaret. Men der findes ikke dokumentation for, hvad der er den mest miljørigtige måde at håndtere dem på,« siger hun og oplyser, at hun har afsat seks millioner kroner til at finde den bedste løsning.
--------------------------



6 millioner kan lyde af meget, når man tager i betragtning, at Ingeniøren allerede har fundet en løsning i Tyskland:
http://www.klimadebat.dk/forum/ansvar-for-fremtiden-d7-e546-s160.php#post_25711




Men skal problemet forebygges i verdensklasse, så vindmøllevinger kan fungere helt efter vugge til vugge paradigmet, så er 6 millioner kroner nok alt for lidt.


Vi ser her:
http://ing.dk/artikel/90964-havvindmoeller-en-kompliceret-skrotbunke
Citat:
--------------------------
For hver megawatt vindmølleeffekt opstår der mellem 10 og 15 tons glasfiberskrot
--------------------------



Jeg mener, at det så bliver nødvendigt at søge et andet materiale.
Men det vil næppe være så stærkt, og det kan derfor give god mening at videreudvikle husstandsvindmøller, fordi de har kortere vinger.

Spørgsmålet bliver så måske, hvor lang man forsvarligt kan bygge en vindmøllevinge i træ af jævn kvalitet.
Måske skal den beklædes med en metalplade..?

I dag kan man også lave let nedbrydeligt plastik af majs.
Det vil nok give vingen en ringere levetid, men måske gør det ikke så meget, hvis den gamle vinge efter brug blot kan lægges på en kompostdynge og gøde jorden.

Vingebladets mulighed for at dreje ud af vinden er også meget afgørende, hvis man ønsker at bygge vindmøllevinger af ringere materialestyrke.

Men skal man til at gennemgå alle de nye materialer og nye konstruktionsmuligheder, der er fundet gennem de sidste 30 år og evt. finde helt nye, så kan man altså ikke forvente, at 6 millioner kroner er tilstrækkeligt.





.
15-06-2011 13:03
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

Hvad er der i vejen med møllevingerne kunne de ikke sidde på en mølle og lave strøm?
12-03-2012 18:26
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
NY 'vindmøllevinge' Kitegen se




Video se https://www.youtube.com/watch?v=Zl_tqnsN_Tc
Redigeret d. 12-03-2012 18:46
12-03-2012 18:46
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Air-rotor



Video http://www.youtube.com/watch?v=uQbw8ogA_2M&feature=related
22-08-2012 19:52
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Verdens største møllevind til en Siemens mølle som skal så i Østerild se

27-08-2012 19:56
Jakob
★★★★★
(5459)
.




delphi skrev:
Verdens største møllevind til en Siemens mølle som skal så i Østerild


Der skal nok bruges mange klude, når den skal poleres.

Har du nogle data på den, og ved du hvor meget gejl, der bliver bygget ind i den..?



Men der kan stadig også findes argumenter for mindre vindmøllevinger både for økonomi og miljø.
Jeg har fundet noget mere om trævinger og Thymøllen, som jeg synes, du skal se:




http://nive2.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1575:vinger-af-lamineret-trae&catid=27:nyt
Citater
---------------------------------
Vinger af lamineret træ.
-
I dag er glasfiberforstærkede vinger enerådende som vindmøllevinger. Men det har de ikke altid været. Trævinger er stadig et langt billigere alternativ , som ind i mellem kommer på modelmøller og møller i mindre serier.
-
I vores område har Thy Møllen hele tiden kørt med trævinger. Og de har fungeret ligesågodt som vinger af glasfiber. Vinger af glasfiber skal ikke vedligeholdes så meget, hvorimod trævinger skal have et lag hård lak engang i mellem.
-
Flere selvbyggere har haft trævinger på deres møller i en længere årrække. Og gik vingen i stykker , så kunne man hurtigt høvle en ny.

De første trævinger vi så i Thy var de såkaldte brætvinger, som blev produceret i et større styktal til en fransk mølle som GTO brugte på radiokæde stationerne. En brætvinge har samme hældning hele vejen (smig). Hvorimod en almindelig vinge ændrer smig hele vejen fra roden ud.

En brætvinge på 1½ meter ( 3 meter i diameter) trækker ligesågodt som en tilsvarende vinge med variabelt smig. Det er først når vingerne bliver længere, at der kan registreres forskel.
Darrieux vinger (lodrette) er ligesom en brætvinge.

De store vinger på NIBE møllerne (elværkernes forsøgsmøller) havde trævinger på over 10 meter. Ligesom Folkecentret byggede en mølle med 10 meter trævinger (Den gule Enke).

Træ fra trævinger kan genbruges til alt muligt og til sidst brændes. Glasfibervinger kan p.t. ikke genbruges. Hvorfor der bliver et affaldsproblem senere.

Store trævinger er limet sammen som rør. En massiv vingerod vil opbygge alt for høj fugtighed i træet. Hvorefter der vil ske indvendig forrådnelse . Ligesom i gamle egetræer ( Husk på heksen i Fyrtøjet). Når man limer vingen som rør er der ingen problemer med fugtighed.

Små husstandmøller kan med fordel bruge trævinger. Det største problem er hvordan man bolter den grundigt fast i roden. En trævinge må ikke kunne give sig i bolthullerne.

Så vil du se lokale trævinger så udstiller Thy Møllen forskellige steder til Energimesser.
---------------------------------






http://thymoellen.dk/vinge-design/
Citater:
-------------------------------
Vingerne på TWP 6kW er specielt udviklet til høj produktion ved lave vindhastigheder – samt et lavt lydniveau.
--
Da vi er begrænset til et rotorareal på 40m2, er det nødvendigt at vingen er effektiv helt ud til den yderste millimeter. Vi har derfor valgt en vinge med et bredt profil (stor bæreflade) helt ud til tippen.
For yderligere at gøre vingen effektiv helt ud til tippen, har vi monteret en "winglet" som man ofte ser på moderne fly.
-------------------------------










http://thymoellen.dk/thymoellen-i-thy/
Citat:
-----------------------
Her ses en THYmølle fra 1984. ( Flarupvej i sydthy). Den producerer stadig strøm
-----------------------






.
02-09-2012 22:47
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Der skal nok bruges mange klude, når den skal poleres.
Har du nogle data på den, og ved du hvor meget gejl, der bliver bygget ind i den..?

Mener det er en alm 6 mw Siemens vindmølle hvor man har monteret nogle ekstra lange vinger på!

Så har man en masse målegrej omkring og i møllen!
04-09-2012 20:25
Jakob
★★★★★
(5459)
.




Er det vigtigt, at en vindmøllevinge er meget let..?

Hvorfor..?



Jeg ved ikke, om det går galt med vægten. Men ellers er her en metode, som måske også kan benyttes til at forbedre de mindre vindmøllevinger fremstillet af træ, så de kan få mere plads på markedet igen:


http://www.fri.dk/bolig/trae-fra-regnskove-kan-maaske-erstattes
Citat:
-----------------------------
Bordene er lavet af henholdsvis en norsk ahorn, som er furfuryleret (det vil sige behandlet med et produkt lavet af sukkeraffald, der hærder træet), varmebehandlet bøg og varmebehandlet ask fra Fromsseir Plantage ved Vorbasse – samt et bord i asiatisk teak som reference til de tre.

De fire borde er designet af møbelsnedker Lars Hansen fra Teknologisk Institut og konstrueret, så skråstillede lameller i bordpladen giver et billede af, hvordan træet i forskellige vinkler grånes af sollys og vejr.

»Forsøget er meget lovende set i perspektivet, at vi skal væk fra at bruge træ fra truede regnskove. Resultatet er, at især norsk ahorn nu har fået mange af de egenskaber, man efterspørger ved tropisk træ som for eksempel teak og mahogni. Normalt er det et højt indhold af olier i træet, som gør det vejrbestandigt. Her er det lykkedes virksomheden at eftergøre den egenskab med furfurylering, som vel at mærke er fuldstændig ufarlig for miljøet,« siger faglig projektleder Thomas Mark Venås, Teknologisk Institut.

To af bordene er fremstillet af varmebehandlet træ, og det betyder, at træet er blevet udsat for op til 200 graders varme i to til tre timer. Det får træets struktur til at ændre sig, så det optager mindre fugt fra omgivelserne og dermed bliver mere holdbart.
-----------------------------








.
04-09-2012 21:31
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2086)
Jakob skrev:
Små husstandmøller kan med fordel bruge trævinger. Det største problem er hvordan man bolter den grundigt fast i roden. En trævinge må ikke kunne give sig i bolthullerne.


Det må være en fordel at klinke, at bruge nagler ligesom på en træbåd.


06-07-2013 09:20
Jakob
★★★★★
(5459)
.




Kineserne vil gerne have en opskrift på, hvordan man bygger vindmøllevinger i bambus.
Men har de sørget for, at der er god og billig bambus på det danske marked, så vi har noget at eksperimentere med..??

Nøh.. det er nok forbeholdt Risø...
http://ing.dk/artikel/riso-forskere-bygger-vindmoller-af-bambus-91009


Det er måske også bedre at benytte et materiale, som dyrkes i Danmark. Men hvilket..?



.
18-08-2013 13:17
Jakob
★★★★★
(5459)
.




Man kan måske alligevel godt benytte dansk bambus, selvom vi ikke kan dyrke de lange hele tykke stammer.
Går man helt ned på fibernivau og blander bambus med epoxy, så er det nok ikke noget problem. Men så kan man måske ligeså godt bruge hamp eller manilla, og man skal leve med miljøproblemerne.

Men hvis man nu ( jvf. japansk politik ) tager flere hele tynde stykker bambus og binder dem sammen, så bliver de vanskeligere at knække.

Skulle der være nogen, som har et bud på, hvordan det tager sig ud med styrke i forhold til vægt..?
Hvis man tager 1 meter lang tyk bambus, vil den så være vanskeligere eller nemmere at knække end et bundt tynde, som har samme længde og vægt..?

Og hvordan kan man evt. bundte dem på en god og solid måde uden brug af glasfiber..?



.
18-11-2015 20:39
Jakob
★★★★★
(5459)
­
­


Kan en let vindmøllevinge ved konstant vind trække mere energi ud af vinden end en tung..?




­
16-12-2015 16:07
Jakob
★★★★★
(5459)
­




http://www.klimadebat.dk/forum/for-vore-boern-og-boerneboerns-skyld-d12-e2899-s40.php#post_48204
Kjeld Jul skrev:
Når.vi nu snakker om vingerne af glasfiber som på grund af slitage og nedsat ydelse,skal udskiftes hver 20-25 år,og skrottes.
Glasfiber Er meget vanskeligt at genanvende og Er blevet et affaldsproblem,så det havde været en fordel for miljøet hvis man kunne brænde dem i et.lukket rum.

Kulfibervinger Er vel.et tabu?


Det er bare en uorden at blive ved med at afspore en stakkels tråd.

Hvorfor skulle kulfibervinger dog være tabu..?
Men er de ikke knæk dyre..?

Jeg hælder nok mest til trævinger på husstandsvindmøller.
Og måske metal til noget mindre.
Men det er måske fordi jeg endnu ikke har fundet svar på spørgsmålet i ovenstående indlæg..?



­
­




Deltag aktivt i debatten Vindmøllevinger:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Risø forsker i bambus til vindmøllevinger19-09-2008 10:30
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik