Husk mig
▼ Indhold

Fra antividenskab til videnskab

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker, Ph.D., Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA

Om godt fire uger starter COP17 i Durban, Sydafrika (28. november til 9. december). Senest har fremtrædende klimafortalere såsom EU’s klimakommissær Connie Hedegaard og USA’s tidligere vicepræsident og modtager af Nobels Fredspris Al Gore henholdsvis været fremme med, at: 1) amerikanske politikere – kongresmedlemmer – afviser videnskabelige fakta, samt at antividenskaben har slået rod i den allerede kommende præsidentvalgkamp, og 2) at den globale opvarmning blot vil blive udsat med omkring 20 år, hvis kun de rige lande holder op med at udlede drivhusgasser. Al Gore mener, at klimaproblemet kun løses, hvis alle nationer, rige som fattige, kommer med i en global aftale. Hermed gør Al Gore op med store dele af den internationale klimalobby, som hidtil har støttet ideen om, at det kun er de rige lande, der skal reducere udledningen af deres drivhusgasser. Med COP17 i horisonten, og de forskellige politiske udmeldinger i rygsækken, så lad os for en kort stund gøre status og drage på en tur rundt om de seneste videnskabelige udmeldinger omkring forholdene i for eksempel Grønland og Polarhavet for 2011, som de i oktober blevet præsenteret ved den internationale klimakonference WCRP (World Climate Research Programme) i Denver, Colorado, USA.

Her er i punktform beskrevet, hvordan året 2011 (oktober 2010 til september 2011), med perspektiv til tidligere år, har artet sig:
- Året 2010/2011 havde en unormal varm vinter i det nordvestlige Grønland, efterfulgt af unormale kolde temperaturforhold i marts-april og igen rekordvarme sommerforhold i det nordvestlige hjørne af Grønland.
- En unormalt stor overfladeafsmeltning forekom på indlandsisen, især i den vestlige del. Overfladeafsmeltningen i sommeren (juni til august) 2011 er af satellitterne blevet bestemt til det tredjestørste areal siden 1979, efterfulgt af 2007 og 2010. I perioden midt-maj til midt-september var indlandsisens arealafsmeltning den sjettestørste efter 2010, 2007, 2002, 1998 og 2005.
- Sommernedbøren (snenedbøren) var under det normale for den sydlige halvdel af indlandsisen, samt årsnedbøren under gennemsnittet i Vest-, Sydvest- og Sydøstgrønland, men derimod over gennemsnittet i Nordvestgrønland. Ingen årlige nedbørsrekorder blev sat.
- Overfladealbedoen var i gennemsnit den laveste observeret i de seneste 12 år på indlandsisen baseret på MODIS-satellitobservationer for juni til august. Dette som en konsekvens af den øgede smeltning og de lave nedbørsforhold. Albedo er et mål for en overflades evne til at reflektere lys og dermed energi. En mørk flade med lav albedo optager langt mere energi fra Solen – og omvendt.
- Tæt på observeret rekordtab for indlandsisens overflade i Kangerlussuaq-regionen, Vestgrønland. Massetabet for K-transektet var i 2011 i gennemsnit det næstlaveste i 21 år. Derimod blev der for andet år i træk observeret rekordafsmeltning fra lokale gletsjere i Østgrønland, målt siden 1995.
- Tabet af isareal fra de af indlandsisens udløbsgletsjere, der er i direkte kontakt med havet/fjordene, bestemt ud fra MODIS-satellitter, var cirka 45 kvadratkilometer, eller omkring 79 kvadratkilometer mindre end det gennemsnitlige årlige tab over de sidste 10 år (124 kvadratkilometer pr. år).
- For indlandsisen som helhed, bestemt ud fra GRACE-satellitten, var tabet (april 2010 til april 2011) af masse på omkring 430 gigatons, hvilket er omkring 70 % mere end det gennemsnitlige tab på 250 gigatons pr. år for perioden 2003 til 2009. Et tab svarende til en havniveaustigning på 1,1 millimeter, og dermed det største tab siden man startede med GRACE.
- Havisarealet var omkring 2,5 millioner kvadratkilometer mindre end i perioden 1972-2000. Samtidig kunne det konstateres, at såvel Nordøst- som Nordvestpassagen var åben for kun anden gang i nyere tid. Havisarealet nåede 9. august sin minimumudbredelse – et minimum, der blev det næstlaveste, siden satellitobservationerne blev påbegyndt i 1979 (kun overgået af 2007). Havisen var dog generelt tyndere i 2011 end i 2007, og i de seneste 10 år er isdækket i gennemsnit blevet mindre og tyndere.

At nogle benægter og afviser videnskabelige fakta i forhold til klimaforandringer, skulle man ikke tro muligt anno 2011, for som det bl.a. er præsenteret her, så indikerer en objektiv fremstilling af klimaet og isforholdene for 2010/2011 (med perspektiv tilbage i tiden), at vi i gennemsnit er på vej mod højere temperaturer og et mindre isdække, såvel på land som i oceanet. At der forekommer årsvariationer, er blot et udtryk for den naturlige variabilitet i klimaet, men den overordnede tendens gennem de sidste adskillige årtier er ikke til at tage fejl af. Med baggrund i vores nuværende viden, så tyder det på, at kloden på sigt vil blive varmere og mindre isdækket – kort sagt bliver eksempelvis Grønland grønnere. At såvel Connie Hedegaard som Al Gore slår et slag for klimaet og påpeger, hvorledes klimaforandringerne på sigt kan forsøges bremset, vil forhåbentlig sammen med de objektive videnskabelige analyser af klimaet være med til, at videnskaben sejrer over antividenskaben, og at flere får øjnene op for klodens igangværende forandringer som et resultat af menneskets påvirkning – det gælder især beslutningstagerne for de tunge industriforurenende og drivhusgasudledende lande.





1. november 2011, 11:52 1 kommentar(er) · 3005 fremvisninger

Kommentarer
Boe Carslund-Sørensen 3. november 2011, 21:04
Mernild

De tiltag jeg indtil videre har set i værksat fra politisk hold, har den underlige egenskab, at de måske løser et problem samtidig med, at de skaber et nyt. Jeg mangler nogle videnskabsfolk, der tør tage problemet med kulstofkredsløbet op, herunder skal de også se på, om den hugst af biomasse, der sker, har skadevirkning på klodens mulighed for i fremtiden at kunne brødføde klodens befolkning. Så jeg kommer nok til at hentahe mig selv. for det hjælper ikke en tødel, at skifte fra en type brændsel til en anden, hvis det betyder, at vi stadig skal afbrænde kulstofholdig materiale.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Fra antividenskab til videnskab:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Videnskab eller religion? (Mernilds Klumme, februar 2010)
NyhederDato
Ikke meget videnskab i klimaartikler19-11-2010 05:34
DebatterSvarSeneste indlæg
Rigtig Videnskab013-01-2016 00:13
Hvor er "Videnskab.dk" på vej hen når det gælder klimadebaten?414-03-2015 19:32
Giftig videnskab012-04-2014 09:17
Big Bang og videnskab for viderekomne3917-04-2013 14:27
CO2 eller videnskab023-02-2013 10:59
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik