Fra 'the unknown unknowns' til 'the known knowns' ...

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker, Ph.D., Center for Scientific Studies, Chile

Klodens klima og økosystemer er under forandring, og i særdeleshed klodens polarregioner ændrer sig. Overfladetemperaturerne er over de seneste fire til fem årtier i gennemsnit steget, med en højere frekvens af temperaturekstremer til følge. Året 2013 var globalt det fjerde varmeste år siden 1880 ifølge USA's National Climate Data Center, hvor de ti varmeste år med undtagelse af 1998 alle ligger efter år 2000. Selv de koldeste år nu, er varmere end årene før 1998.

Det er videnskabeligt dokumenteret, senest i FN's femte klimarapport (vurderingsrapport) fra september sidste år, at menneskenes udledning af drivhusgasser med 95 procent sandsynlighed er hovedårsagen til de igangværende klimaforandringer, vi har observeret siden midten af det 20. århundrede. En fortsat øget ophobning af menneskeskabt CO2 i atmosfæren vil fremadrettet påvirke klimaet med gennemsnitligt varmere temperaturer til følge.

Et forventeligt varmere fremtidigt klima vil påvirke klodens iskapper. Der er stadig fysiske processer vedrørende klimaets påvirkning på klodens iskapper og disses dynamiske og interne forhold samt forhold ved kontakt med havvand, som vi forskere skal have klarlagt. Jo bedre vi er i stand til at forstå, tilegne os viden om og beskrive klima- og isprocesserne fysisk, des mere sikre vil vores konklusioner og des lavere vil usikkerhederne i vores resultater være. Dette gælder i særdeleshed i relation til det terrestriske isbidrag og det globalt stigende havniveau. Det stigende havniveau er vurderet til at være én af de største fremtidige klimarelaterede udfordringer, vores samfund står over for; havniveautilpasning vil i den forbindelse blive et uundgåeligt emne, især for lavtliggende lande som Danmark.

Den tidligere amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, har udtalt følgende: Der er ting, vi ved, at vi ved ('the known knowns'). Der er ting, vi ved, at vi ikke ved ('the known unknowns'). Der er ting, vi ikke ved, at vi ikke ved ('the unknown unknowns'). Denne udtalelse faldt under et pressemøde i 2002, hvor forsvarsministeren skulle besvare spørgsmål om Iraks masseødelæggelsesvåben. Inden for klima- og isvidenskaben synes disse tre retoriske sætninger at kunne anvendes som guidelines for vores forskningsarbejde – hvor en videnskabelig stræben efter en stadig stigende vidensbevægelse fra 'the unknown unknowns' til 'the known knowns' bør være målet i en søgen mod en bedre og bredere videnskabelig forståelse.

I september måned sidste år udgav FN's klimapanel sin første af i alt tre delrapporter fra den femte vurderingsrapport, der omhandler forståelsen af den fysiske side af klimasystemet og dets indvirkninger på klodens økosystemer. En rapport, der er baseret på sammenstillinger af allerede publiceret forskning ('the known knowns'), indeholdende f.eks. feltobservationer og -målinger, og modelberegninger baseret på observerede meteorologiske data frem til omkring 2010-2012, samt vurderinger at klimaets og kryosfærens (den del af jordens overflade, hvor vand forekommer i fast form) udvikling i fremtiden. Den udmærkede rapport synes på nogle områder allerede inden udgivelsen forældet, eksempelvis hvad angår de hastige forandringer af isskjoldene i Grønland og på Antarktis. Det accelererende tab af masse samt isbidraget til verdenshavene efter 2011 er betydeligt større end de rapporterede tal, der dækker perioden indtil 2010/2011. Det synes på én og samme tid både videnskabeligt interessant og skræmmende, at virkelighedens forandringer finder sted hurtigere end formidlingen af viden gennem vurderingsrapporterne, hvor videnskaben er forsøgt gjort praktisk anvendelig for klodens politikere.

Siden første del af FN's femte vurderingsrapport blev fremlagt i september sidste år, er nye videnskabelige forskningsresultater kommet frem: Videnskabelig viden, der under udarbejdelsen af rapporten var 'known unknowns' og 'unknown unknowns', er i dag 'known knowns'.

Et nyt studie publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Climate Change viser f.eks., at det vestantarktiske isskjold, mere specifikt Pine Island-gletscheren, der er den største individuelle antarktiske bidragsyder til det stigende havniveau, har indtrådt i en irreversibel tilbagetrækning, hvor gletscheren over det seneste årti har trukket sig 10 km tilbage, og hvor den forventeligt vil trække sig yderligere 40 km tilbage i de kommende årtier som en konsekvens af tilpasningen til de nutidige fysiske forhold. Pine Island-gletscheren vil derved med stor sandsynlighed bidrage med tre til fem gange mere gletscheris end i dag til det stigende globale havniveau.

For et andet af klodens isskjolde – Grønlands indlandsis – blev der for nyligt i det anerkendte tidsskrift Nature Geoscience beskrevet en overraskende opdagelse inde i selve indlandsisen, hvor et hidtil ukendt smeltevandsmagasin gemt i den tætpakkede sne blev fundet. Et magasin, der i areal er halvanden gang større end Danmark og i volumen indeholder omkring 140 milliarder tons vand. Hidtil er indlandsisens bestanddele blevet betragtet som sne, firn og is, og med fundet viser det sig, at flydende vand kan være en del af indlandsisens sne- og firnpakke. Det betyder, at dele af vores sne- og ismodeller skal revurderes, da magasinet kan være af vigtig betydning for forståelsen af indlandsisens dynamiske forhold, samt for bidraget til verdenshavene.

Med de seneste videnskabelige opdagelser ('the known knowns') er det stående spørgsmål, om intervallet for det stigende globale havniveau stadig vil være 0,26 til 0,82 meter i 2100 under forventeligt i gennemsnit varmere klimatiske forhold, som rapporterede i FN's femte vurderingsrapport. Man kan forledes til at mene, at de forandringer, vi ser i isskjoldene i dag, kun er "toppen af isbjerget", hvor øget isbidrag til verdenshavene vil være en uundgåelig effekt i et fremtidigt varmere klima som følge af isskjoldenes irreversible processer.

Rapporterne fra FN's klimapanel – som klodens politikere forholder sig til – skal betragtes som øjebliksvurderinger. Viden om klimaet og de kryosfæriske processer ændrer sig hurtigt fra 'the unknown unknowns' til 'the known knowns'. Jo længere tid, der går mellem vurderingsrapporternes offentliggørelse og politiske beslutninger, jo større risiko er der for, at politiske beslutninger vedrørende reduktionskrav til udledning af drivhusgasser til atmosfæren bliver truffet på grundlag af forældet viden – noget, vi for alt i verden ikke ønsker.