Husk mig
▼ Indhold

Har du yderligere kommentarer til klimadebatten i Danmark, herunder mediernes behandling af klimaspørgsmål?

Har du yderligere kommentarer til klimadebatten i Danmark, herunder mediernes behandling af klimaspørgsmål?


Johs. Poulsen, Radikale Venstre:
Nej.


Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti:
Medierne og den politiske debat generelt er præget af en hysterisk tone, som gør vindmøller til det eneste svar på en global opvarmning, der også i medierne alene forklares ud fra Co2-teorien. Jeg finder, at debatten i højere grad burde afspejle kendsgerning. Eksempelvis på, at der også findes andre teorier end Co2-teorien. Vi kan ikke vide, hvilke der er sande – men at udelukke synspunkter, synes ganske enkelt forkert. Endvidere må man gøre det klart, at alle de vedvarende energikilder, vi i dag anvender, er urentable på et frit marked. Derfor skal sigtet være, at disse kan erstattes af energikilder, der kan konkurrere med olie, gas, mv. Dette fremgår heller ikke klart af medierne.


Per Ørum Jørgensen, Konservative:
Jeg glæder mig over, at medierne udviser stor interesse for emnet, som jeg anser som den vigtigste udfordring verden står over for i dag. Vi har alle et ansvar for at tage kampen mod klimaforandringerne op, så vore børn og børnebørn ikke kommer til at lide under, at der ikke blev gjort noget ved klimaudfordringen i tide.


Per Clausen, Enhedslisten:
Jeg kunne godt tænke mig, at medierne havde mere fokus på, hvordan vores forbrugsmønstre smitter af på drivhusgasudledningerne, og at de forholdt sig mere til den paradokasale måde vi forsøger at regulere CO2-udslippet på, og om der er en reel effekt af kvoteordningerne.


Mette Gjerskov, Socialdemokraterne:
Det er positivt, at medierne i de sidste par år har været med til at sætte mere fokus på klimaspørgsmålet. Regeringen startede med at pudse Lomborg på os, men med den positive tilgang i medierne, er det lykkedes at få selv regeringen til at tage klimaspørgsmålet alvorligt.
Lad mig slutte af med at forsøge at overbevise dem, der endnu ikke mener, at temperaturstigningerne er menneskeskabte, og at det nytter med grønne tiltag. Til jer har jeg to gode argumenter for, hvorfor vi alligevel skal satse på vedvarende energi.
For det første giver de nye teknologier nye arbejdspladser. I Sønderjylland arbejder man fx lige nu på at opføre et bioethanolanlæg. Det giver omkring 100 arbejdspladser i produktionen og omkring 350 arbejdspladser til forskere.
Et andet argument er, at energipolitik også er sikkerhedspolitik. Hvis vi er selvkørende med vedvarende energi, når olien og gassen fra Nordsøen slipper op, er vi langt bedre stillet.


Anne Grete Holmsgaard, Socialistisk Folkeparti:
Vi er glade for, at klimaproblematikken endelig får den fornødne opmærksomhed til, at der lægges pres på beslutningstagere i alle dele af samfundet. Nu er det afgørende, at de gode intentioner omsættes i handling, så klimakampen ikke slutter, før den er begyndt.


Eyvind Vesselbo, Venstre:
Nej.


< Tilbage til hovedsiden: Ti spørgsmål til en klimaordfører






29. november 2008, 16:51 0 kommentar(er) · 5497 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Har du yderligere kommentarer til klimadebatten i Danmark, herunder mediernes behandling af klimaspørgsmål?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Kommentarer til indlæg i emnet: dokumentarprogrammer om klimaet.527-06-2019 15:38
Mediernes tavshed2506-09-2010 23:57
Klimaspørgsmål og demokrati1608-10-2007 11:51
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik