På kun 12 måneder har borgerne i Guldager ved Esbjerg reduceret deres CO2-udledning med 30 procent i forhold til det gennemsnitlige, danske forbrug. Det er mere end 1 ton CO2 pr. borger i de 300 husstande.
Det overbevisende resultat skyldes et tæt og usædvanligt samarbejde mellem borgerne i landsbyen og Esbjerg Kommune – et partnerskab, som kan vise helt nye veje for, hvordan klimaudfordringen kan gribes an.
Det hele startede i januar sidste år som et nytænkende led i klimakampagnen "1 ton mindre", da kommunen og borgerne i Guldager besluttede sig for at spare 1 ton CO2 pr. borger fra varme, el og transport. 80 procent af landsbyen besluttede sig for at tage udfordringen op. Og målet blev mere end nået, ikke mindst fordi kommunen lyttede til borgernes konkrete krav til politikerne. De ville have "noget for noget".
"Borgerne blev opfordret til at stille bilen og cykle i stedet for. De vendte tilbage og sagde, at det ville de da gerne, men så skulle gadebelysningen hele vejen ind til Esbjerg forbedres. Borgerne pegede også på, at busplanerne var blevet forringet. Begge ting tog Esbjerg Kommune til efterretning og sørgede for bedre belysning og flere busser. Resultatet var, at borgerne i vid udstrækning parkerede bilen," forklarer Bodil Ankjær Nielsen, miljøkonsulent i Esbjerg Kommune.
I resultatet for Guldager er det CO2-udledningen fra forbruget af varme, el og transport, der er blevet registreret. Varme- og elforbruget for hver enkelt husstand er løbet blevet registreret centralt, og transportudledningen er dokumenteret ved telefonisk at interviewe samtlige deltagende husstande om deres transportvaner. En konkurrence om, hvilken landsbygade der kunne spare mest, har været en ekstra motivation for de klimastærke vestjyder, der fik opbakning til projektet, da klima- og energiminister
Connie Hedegaard besøgte forsamlingshuset og fortalte om klimaændringer.
CO2-målet blev nået 1. maj, og alle data er nu samlet og bearbejdet. I aften, onsdag 27. august, præsenteres resultatet i en rapport ved et arrangement i Guldager Forsamlingshus. Rapporten viser blandt andet, at kun 6 procent har afvist at ændre adfærd som følge af projektet, at 64 procent har ændret adfærd direkte, og at hele 43 procent har foretaget ændringer i boligen i perioden.