Husk mig
▼ Indhold

Højere vandstand kan koste København 390 millioner om året

Hvis ikke Storkøbenhavn sikres bedre mod fremtidens højere vandstand, kan de årlige skadesomkostninger i den værst tænkelige situation løbe op i 390 millioner kroner årligt, står der i en ny OECD-rapport.

Rapporten med navnet ”Assessing Climate Change Impacts, Sea Level Rise and Storm Surge Risk in Port Cities: A Case Study on Copenhagen” tør dog ikke fastslå de reelle udgifter særlig præcist og opererer med et spænd fra blot 7,5 millioner kroner og op til de 390 millioner, hvis vandstanden stiger mellem 25 og 50 cm inden 2100. Det ligger inden for det havniveau-interval, som FN’s Klimapanel, IPCC, anser for sandsynligt som følge af den forventede globale opvarmning.

Hvis der til gengæld sættes tidligt ind med øget kystbeskyttelse, anslår OECD, at udgifterne kan begrænses til mellem 4,5 og 90 millioner kroner årligt.

”Budskabet fra OECD er klart: Laden-stå-til er ikke et fornuftigt svar på klimaændringerne. Omkostningerne ved at handle er langt mindre end omkostningerne ved ikke at handle. Der er ingen grund til panik, men det er nødvendigt, at vi allerede nu forbereder os på den stigende vandstand i fremtiden, så vi kan begrænse de økonomiske tab i tide. Rapporten understreger, at vi skal tage klimatilpasning meget alvorligt," fastslår klima- og energiminister Connie Hedegaard i en kommentar til rapporten.


Kilde: Publikum Kommunikation




9. oktober 2008, 07:00 0 Kommentarer · 2328 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Højere vandstand kan koste København 390 millioner om året:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Havniveau
DebatterSvarSeneste indlæg
Nils-Axel Mörner/Cuxhaven-vandstand805-12-2011 23:56
Global vandstand og tyngdelov417-03-2009 19:43
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik