Husk mig
▼ Indhold

Kernekraft tilbage i energidebatten?

Holger Skjerning
Holger Skjerning, ingeniør, næstformand i REO (Ren Energi Oplysning)
Af Holger Skjerning

I 1976 stiftede en gruppe energiinteresserede fra DTU, Risø og Københavns Universitet organisationen REO: Reel Energi Oplysning (i dag Ren Energi Oplysning). Baggrunden for initiativet var debattens form efter energikrisen i 1973/74. Elværkerne skiftede fokus fra olie til kul, men ønskede også kernekraft med i elforsyningen. Især det jysk/fynske ELSAM argumenterede for bygning af danske kernekraftværker.

I REO konstaterede vi hurtigt, at især OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft), Greenpeace, venstrefløjen og dele af pressen udelukkende fremførte negative oplysninger om denne energiform. Dels i form af skræmmekampagner, dels ved at mistænkeliggøre modstandernes dømmekraft. Eksempelvis kan nævnes en plakat, der viste portrætter af kendte fortalere for kernekraft, ledsaget af teksten: ”Tør du købe en brugt bil af disse mennesker?”. Og nederst stod at læse: ”Er du i tvivl, så sig NEJ!”.

Derfor mente vi, at der var brug for seriøs oplysning om, hvordan kernekraftværker fungerer, om brændsel, affald, økonomien – og om de sikkerhedsforanstaltninger, der blev indbygget for at undgå ulykker. REO udarbejdede på den baggrund et omfattende ”Energikatalog” – med svar på ”kernespørgsmålene i energidebatten”! Kataloget blev sendt til landets journalister og andre interesserede.

Det lykkedes REO at komme til orde i debatter i radio og tv, men næsten altid med solid repræsentation af modstandere. Desuden var langt de fleste journalister modstandere, så det var en ulige kamp.

De første mange år var REO’s formål ”at skabe forståelse for det ønskelige i at benytte kernekraft i Danmark.” Og faktisk støttede vi jo blot de officielle planer. Handelsministeriets ”Energiplan 1976” havde nemlig omstillingen fra olie til kul og a-kraft som målsætning. Der skulle installeres fire 900 MW a-kraftværker i perioden 1985 til 1993 og derefter to 1300 MW værker, henholdsvis i 1995 og 1999.

Disse kernekraftværker kunne levere næsten hele elforbruget, som på det tidspunkt kom fra kul- og oliekraftværker. Der var endnu ikke effektive røg- og svovlfiltre på værkerne, så det ville være en voldsom miljøforbedring. Desuden begyndte det langsomt at blive erkendt, at især den øgede mængde CO2 i atmosfæren kunne øge den globale temperatur og medføre bl.a. havstigninger. Faktisk nævnte REO i en tema-avis fra 1978, at temperaturen ville stige, og at verdenshavene kunne stige voldsomt, hvis ismasserne bl.a. i Grønland smeltede. Da kernekraftværker ikke udsender CO2, forventede REO, at det ville være et slagkraftigt argument for at udskifte kulkraftværker med kernekraft – også i Danmark.

Men det viste sig, at modstanden mod kernekraft nu var mere politisk end teknisk – og stort set ikke blev påvirket af miljøargumenter. Et tv-hold gjorde tilmed grin med REO’s advarsel. De interviewede en ung REO-mand, som gik med til at sidde sammen med journalisten i en båd på Tivoli-søen. Dagen efter var det klippet sammen, så vi på tv så dem sejle rundt på Rådhuspladsen, hvor kun halvdelen af Rådhustårnet stak op af havet!

REO kom derfor i defensiven, og det skyldtes som nævnt især de slagkraftige grupper: OOA, Greenpeace og den politiske venstrefløj, så det endte med, at Folketinget i 1985 – med et spinkelt flertal – besluttede, at kernekraft (med den daværende teknik) ikke skulle indgå i energiplanlægningen. Og det har de fleste politikere som bekendt rettet sig efter i nu 29 år!

I denne lange periode har debatten ulmet med varierende intensitet. En del modige politikere, bl.a. Centrumdemokraterne, støttede vores argumenter om udnyttelse af kernekraft, men de fleste politikere var enten modstandere – eller holdt mund om emnet!

Det nye mantra var sol, vind, biomasse og decentral kraftvarme. Vindmøllebyggeriet blev centralt i planlægningen, og under miljø- og energiminister Svend Auken fik vi bygget et stort antal små og store kraftvarmeværker, faktisk flere, end der var økonomisk basis for.

Det kraftige fokus på såkaldt vedvarende energi (VE) og de officielle målsætninger om at dække 30, 50 og endog 100 % af elforsyningen med VE har ændret REO’s argumentation, ganske simpelt fordi vi erkendte, at vi ikke foreløbig får kernekraft i Danmark. Vi valgte i stedet at se kritisk på energiplanerne og forklare, at Danmark (og andre højt udviklede lande) ikke kan satse alene på energikilder, der kun virker, når vinden blæser, og når solen skinner.

Så vi ændrede vores formålsparagraf, således at REO nu ”arbejder for en saglig energidebat, der skal danne grundlag for valget af fremtidens energikilder. Derfor er REO også åben for alle energiproduktionsformer, blot de er forsvarlige både i forhold til økonomi, samfund og miljø.”

Denne målsætning kan ses på vores hjemmeside: REO.dk, som indeholder nyheder, debat, udgivelser, oplysninger om andre energikilder og et omfattende leksikon, der bruges af mange skoleelever.

Foreningen REO lever, men debatten om kernekraft er næsten død! Mange ved måske ikke, at vores forening findes, men vi er omtrent de eneste, der forsøger at påvirke politikerne til at føre en mere effektiv energi- og klimapolitik i Danmark!

Vores argumentation i energidebatten kan i dag sammenfattes i en række punkter:
  1. Elektrisk energi skal bruges i samme sekund, den produceres. El-energi kan nemlig ikke gemmes, når det drejer sig om store elmængder.
  2. Derfor kræver den store satsning på især vindkraft, at der altid er backup til rådighed, som kan levere strøm, når det ikke blæser. Alternativt skal der være pålidelige aftaler med vore nabolande, der skal levere backup til møllerne (og solcellerne).
  3. Dansk biomasse kan højst dække ca. 20 % af energiforbruget, så når/hvis vores fossile kraftværker skal lukkes, er det nødvendigt at importere store mængder træpiller. Men den ønskede CO2-reduktion ved at erstatte kul med træpiller er langt mindre, end man først troede. Derfor er dette kun en ”halv” løsning.
  4. Når det gælder CO2 og klima, har REO besluttet at formulere det således: Hvis man ønsker at reducere vores og det globale udslip af CO2, så er kernekraft den eneste store, stabile energikilde, der opfylder dette krav. Bortset naturligvis fra lande med bjerge og vandkraft, der jo har verdens mest miljøvenlige el-energi.
  5. Klimaproblemerne er ”grænseoverskridende”, så set med globale briller er det ligegyldigt, om kernekraftværker bygges i Danmark eller i andre lande. REO anbefaler derfor, at vi indgår aftaler med lande, der satser på kernekraft. Det kan være Finland, Polen, Kaliningrad – og muligvis Sverige. Eller endnu bedre: At Danmark medfinansierer bygning af kernekraftværker i vore nabolande.
  6. Den store satsning på især vindkraft er dyr for samfundet. Allerede nu (2014) opkræves ca. 6 milliarder kr. om året i form af en PSO-afgift, som lægges på elprisen.
  7. Når det gælder skifergas, afventer REO resultatet af prøveboringerne og vil ikke tage stilling på nuværende tidspunkt. Dog vil vi minde om, at naturgas er den mest miljøvenlige fossile energi, og da de danske naturgasreserver i Nordsøen er på retur, kan skifergas være backup til de mange vindmøller og dermed bidrage til at ”redde” forsyningssikkerheden for vindmøller og solceller.





1. november 2014, 10:28 6 kommentar(er) · 3315 fremvisninger

Kommentarer
Kosmos 1. november 2014, 19:23
Meget fin opsummering af REOs historie samt nuværende 'ståsted'; bemærk, at Holger Skjerning også er en ganske aktiv debattør i Ingeniørens debatforum.
PeerStevns 21. november 2014, 16:16
Jeg er overrasket, jeg var helt sikker på at A-Kraft var helt død i Danmark, men der altså stadig nogen der set stort på radioaktiv stråling fra dels affaldet (det er et endnu, uløst problem) og ved de uundgåelige uheld med helt uoverskuelige konsekvenser (jvf ulykken i Japan). At man så vil lade andre lande om ulemper og fare, er direkte uetisk.
Nu er det heldigvis sådan, at dansk energiforsyning er opbygget decentralt hvorfor det vil være meget dyrt at ændre så det passer til et stort centralt atomkraftværk. Ved bedre udnyttelse af den producerede energi, ved udbygning af det internationale netværk og ved øget udbygning af såvel land som havvindmøller og solenergianlæg, kan der sagtens opretholdes et høj energisamfund. Biomasse benyttes som back-up.
Boe Carslund-Sørensen 21. november 2014, 22:43
Biomasse benyttes som back-up.


Peer

Hvor mange gange kan den samme mængde biomasse benyttes ?
thorkil 30. november 2014, 15:53
Peer
Du skriver at "affaldet (det er et endnu, uløst problem)"

Du må frigøre dig fra årtiers fejlagtige "oplysninger".
Affaldsproblemet er udledningen af drivhusgasser, fra især kul, olie og naturgas, og at det derfor er bydende nødvendigt at gå over til brug af kernekraft.
På trods af ihærdige påstande er sikker deponering af radioaktivt affald ikke noget problem. Det kan derfor bedst sammenlignes med falsk varebetegnelse når det stadigvæk lykkes at betegne dette som "affaldsproblemet".
De brugte brændstofstave fra reaktorerne opbevares under vand, først på selve kraftværket og derefter på et mellemlager, i op til 30 år. Det er fordi man vil vente med endelig deponering, eller oparbejdning til genbrug, til de er "kølet af". (Atomer med relativt kort halveringstid vil således henfalde til uskadelige atomer.)
Det er således ikke fordi man ikke ved hvad man skal gøre ved disse brugte brændstofstave og hvis en terrorist skulle prøve at tage dem ud af dette midlertidige lager, vil han snart dø af akut strålesyge.
Dette materiale, der i dag betegnes som affald, er imidlertid en værdifuld fremtidig ressource, der indeholder store mængder af brugbart brændsel til brug i fremtiden. Således bliver tidligere "slut-depoter" nu ombygget til at være "sikre men tilgængelige depoter".
Axel Andersen 1. februar 2015, 21:38
En tsunami som den der ramte Fukushima er en naturkatastrofe, ikke et "uundgåelig uheld" på et atomkraftværk.

Der er ikke så stor sandsynlighed for tsunamier i Danmark, men det kan forbrug af fossile brændsler og biomasse sikkert ændre.

Heldigvis var der ingen dødsfald pga ødelæggelsen af atomkraftværket og der produceres igen CO2 fri elektricitet på værket.
Holger Skjerning 6. december 2015, 22:49
Til Axel: Hovsa! - du er for optimistisk! - Tre af de ialt 6 reaktorer på Fukushimaværket er totalt ødelagt og kommer aldrig i drift igen. Et er delvis ødelagt. Og de to, der ikke tog skade, vil man - mig bekendt - ikke køre med mere. - P.g.a. en slags forskrækkelseseffekt, der har ramt japanerne.
Men de vil nu genstarte flere af de øvrige 50 kk-værker, der er blevet sikkerhedstjekket grundigt og forbedret, hvis der er konstateret en sikkerhedsrisiko. - Endnu er der vist kun genstart et et enkelt værk.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Kernekraft tilbage i energidebatten?:

Husk mig

Vurderinger
Du skal være logget ind for at vurdere artiklen 'Holger Skjerning: Kernekraft tilbage i energidebatten?'.
Meget godt
75%[3 Stemmer]
Godt
25%[1 Stemme]
Middel
0%[Ingen stemmer]
Dårligt
0%[Ingen stemmer]
Meget dårligt
0%[Ingen stemmer]

Lignende indhold
Artikler
Atomkraft
Atomkraftdebat 1974-1985
Hvorfor udbygger Danmark den vedvarende energi – og ikke atomkraft?
Bør atomkraft komme på tale?
NyhederDato
Bill Gates ind i klimakampen med atomkraft15-02-2010 09:48
USA vil reducere CO2-udslip med atomkraft13-01-2010 13:03
Atomkraft på vej tilbage – nu som klimaløsning25-11-2009 10:05
DebatterSvarSeneste indlæg
Atomkraft5428-06-2013 14:03
Klima-debatmøde om atomkraft 9. september kl. 19-215622-06-2010 21:37
Atomkraft - ja tak?505-11-2009 11:40
EU satser på atomkraft915-02-2009 12:20
Atmosfærisk kuldioxid og kernekraft404-01-2009 16:42
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik