Husk mig
▼ Indhold

Husejere skal betale for stigende mængder regnvand

For fremtiden skal det være økonomisk rentabelt for de husejere, der skubber rundt med græsslåmaskinen i stedet for mageligt at læne sig tilbage på en stor terrasse. Indførslen af en ny afgift på grunde, der er belagt med hus, fliser eller asfalt, kan nemlig være en realitet om nogle år.

”Målet er at få folk til selv at tage hånd om det regnvand, der lander på deres grund. Enten ved at de har bar jord, som kan tage vandet, eller ved at de opsamler vandet i en faskine. En separat afgift på afledning af regnvand beregnet ud fra grundens belagte areal kan give folk incitament til selv at gøre noget," siger Eske Groes, faglig ansvarlig for teknik og miljø i kommunernes forening KL til epn.dk.

Bidraget for spildevand kommer gennemsnitligt til at ligge på cirka 20 kr. pr. kubikmeter, men kan variere en del fra kommune til kommune.

Miljøminister Troels Lund Poulsen har ikke kommenteret på sagen, men i regeringens ”Strategi for tilpasning af klimaændringer i Danmark” nævnes det, at ændrede betalingsregler kan overvejes som en måde til at indbyde grundejerne til selv at tage affære i forbindelse med afledning af overfladevand.

Det vurderes, at voldsomme regnskyl og generelt stigende mængder regnvand bliver endnu mere almindeligt, som årene går, og at udviklingen er en konsekvens af den globale opvarmning.

Kilde: epn.dk


Kilde: Publikum Kommunikation




10. juni 2008, 11:36 0 Kommentarer · 702 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Husejere skal betale for stigende mængder regnvand:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Ny boligside skal gøre danske husejere mere klimavenlige12-08-2009 08:44
Husejere ved kyster får højere forsikringer13-07-2008 13:43
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik