Husk mig
▼ Indhold

Hvad er et jordvarmeanlæg?

Et jordvarmeanlæg er en form for varmepumpe, som fungerer som en opvarmningskilde i din bolig, der både kan give varme til dine radiatorer og gulvvarme, samt give varmt brugsvand. Et jordvarmeanlæg benytter den naturlige energi, i form af varme fra jorden, og er derfor et grønnere alternativ i forhold til andre opvarmningskilder på markedet. Hvis du kunne have interesse i en varmepumpe, kan du på jordvarmeanlaegpris.dk se, hvilke modeller der er på markedet lige nu.

Denne modeltype inden for varmepumper, er den, der kan give dig de største besparelser i hverdagen og på din varmeregning. Hvis du på nuværende tidspunkt har elvarme, oliefyr eller naturgas, er der meget store besparelser at hente, og du kan reducere dine omkostninger til varme med op til 75 %. Dog er der højere installationsomkostninger ved jordvarmeanlægget end ved andre former for varmepumper. Ud over at du sparer penge på din varmeregning, har du også mulighed for at minimere dit CO2-udslip med op til 50 %.

For at det er muligt for dig at installere et jordvarmeanlæg, kræver det, at du har et stort areal eller ejer en anden form for grund, hvori slangerne til jordvarmeanlægget kan installeres. Du skal som udgangspunkt minimum have 300-400 kvadratmeter fri, hvor det er muligt at grave slangerne ned. Dog skal du oftest have et haveareal, der er tre gange så stort som din boligs areal.

Jordvarmeanlægget benytter strøm, men på en mere hensigtsfuld måde end hvad man ser hos andre varmekilder. Ofte kan et jordvarmeanlæg give 3-4 kW varme for hver kW, du anvender. Derfor er dette også en faktor, der giver dig lavere opvarmningsomkostninger i din bolig.

Hvordan fungerer jordvarmeanlæg?
Overordnet kan et jordvarmeanlæg sammenlignes med køleskabets funktioner. Køleskabet optager varmeenergi fra fødevarerne i køleskabet og sender denne varmeenergi ud af køleskabet. Til sammenligning opsamler et jordvarmeanlæg varmeenergien i jorden og sender den ind til din bolig. En jordvarmepumpe består af en jordslange og en varmepumpe:
  • Jordslangen er den, der bliver gravet ned i din have, og som indeholder en frostvæske. Jordslangen har til formål at trække varmeenergien, som er i jorden, ud. Denne varmeenergi findes naturligt i jorden, men opstår også, når solen skinner. Slangen trækker kort fortalt varmen ud af jorden og sender frostvæsken videre ind til varmepumpen. Disse jordslanger skal graves cirka en meter ned, så jordens varme kan varme frostvæsken i slangen.

  • Varmepumpen til jordvarmeanlægget anvendes til den opvarmede frostvæske fra jordslangen, som føres ind til fordamperen. Herefter udvindes energien i fordamperen, som bliver sendt videre til en kondensator, som samler energien fra varmen op og sender den videre til kompressoren. Denne får temperaturen til at stige, og herefter bliver varmen sendt til din varmtvandsbeholder. Derfor har du ingen udedel ved et jordvarmeanlæg, som ved en luft til vand-varmepumpe.

Regler og love for jordvarmeanlæg
Når du anskaffer dig et jordvarmeanlæg, er der nogle regulativer og love, du skal følge, allerede inden du går i gang med at installere anlægget. I første omgang skal du huske at søge om tilladelse i din kommune, og det er vigtigt, at jordvarmeanlægget opfylder kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om jordvarmeanlæg, nr. 1203 fra 2006.
I denne står der blandt andet, at du ikke må etablere eller ændre dit jordvarmeanlæg uden en tilladelse, og at jordslangerne skal være placeret mindst 1 meter fra kloak- og vandrør og mindst 1,5 meter fra bygninger. Samtidig skal disse slanger være isoleret mod kondens.
Dit jordvarmeanlæg skal kontrolleres mindst én gang om året af en fagperson på området, der har den relevante uddannelse. Resultatet af denne kontrol skal du opbevare i mindst 5 år, da du skal kunne fremvise det til din kommune, hvis der er behov for dette. Derudover skal varmepumpen overholde kravene, som Energistyrelsen har opstillet i et bygningsreglement.






 0 kommentar(er) · 2494 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Hvad er et jordvarmeanlæg?:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik