Husk mig
▼ Indhold

Hvem kan løse det store grønne dilemma?

Af Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketank

Når disse linier læses, vil skattekommissionen have spillet ud med det måske vigtigste oplæg i nyere dansk historie. Både vores økonomiske og miljømæssige fremtid står på spil, for fremtidens skat skal både hjælpe os med at få flere i arbejde og med at redde miljøet.

Opskriften er lige så enkel som genial: Skatten på arbejde skal ned, og skatten på forbrug og forurening op. Så vidt, så godt. Problemet er bare, at så enkelt er det heller ikke. Der er et uløseligt dilemma forbundet med kommissionens arbejde, som det bliver afgørende at få løst på den rigtige måde: Hvis de grønne afgifter skal have en størrelse og en sammensætning, der virkelig batter noget for miljøet, vil de samtidig være et elendigt fiskalt grundlag. Og omvendt. Hvis de grønne afgifter sikrer en stabil og vedvarende indtægt for staten, er det fordi de ikke virker for miljøet.
Dette grundlæggende dilemma er den egentlige årsag til, at man ikke for længst har lagt industrisamfundets hårde beskatning af indkomst bag sig, og satset langt mere helhjertet på at beskatte forbruget. Gode grønne afgifter virker og udhuler dermed statens indtægter.
Dette enkle faktum må have været anledning til mange grå hår i skattekommissionen. Tag bare beskatningen af biler som eksempel. Hvis man indfører en kørselsafgift, kan man faktisk kun se frem til en mindre forøgelse af statens indtægter, fordi folk simpelthen kører mindre. Lægger man afgiften så lavt, at den ikke tvinger folk til at droppe bilkørslen, eller gør man det i stedet billigere at købe eller eje en bil, kan man være sikker på at få de samme skattekroner i kassen, ja måske endda flere, til gengæld er der ingen effekt på miljøet.

Dette klassiske dilemma kan kun løses på tre måder:
Man kan vælge helt at droppe den fiskale effekt af afgiften og automatisk tilbageføre afgifterne til skatteborgerne ved en enkel mekanisme, så de miljøvenlige borgere får et positivt resultat og de miljøbelastende et negativt resultat. Det er den model, som blandt andet NASAs James Hansen tænker på, når han sammen med andre foreslår en global CO2-afgift.
Eller man kan vælge løbende at opjustere de grønne afgifter, så de hele tiden giver det samme provenu. Dette er teknisk set en helt fin løsning, men det er ikke specielt gennemskueligt for skatteborgerne, og egner sig slet ikke til en virkelighed med skattestop.
Endelig kan man vælge at overfinansiere sin skattereform, så man får et overskud i starten, vel vidende at man senere vil få et underskud. Man sparer så at sige op i forventning om, at de grønne afgifter bliver udhulet.
Lige nu tyder en del på, at både skattekommissionen og politikerne vil ende med en kombination af alle tre. For så vidt angår transportområdet, ser det ud som om, at både privatpersoner og virksomheder kan regne med, at den ekstra skat, de bliver opkrævet i form af road pricing, vil blive tilbageført til skatteborgerne i form af lavere registreringsafgifter eller på anden måde. Til gengæld kan de private husholdninger og store dele af erhvervslivet sandsynligvis se frem til at skulle komme til at betale mere for deres slutforbrug af energi, og vælger man at give el-, og varmeregningen et mærkbart skub opad, vil det helt sikkert påvirke forbruget og indtægterne i nedadgående retning. Derfor vil skatteteknikerne have svært lyst til at overfinansiere i starten, men det kan til gengæld blive droppet, fordi man har et finanspolitisk ønske om at puste til væksten i disse krisetider, og derfor med åbne øjne indskiber sig i en virkelighed med faldende indtægter til staten over tid. Spørgsmålet er, hvor langt man kan gå af denne vej, uden at få alvorlige økonomiske problemer i staten på sigt.
Med mindre selvfølgelig at De, kære læser, kan hjælpe med at finde et nyt svar på det store grønne dilemma.






2. februar 2009, 08:41 10 kommentar(er) · 3954 fremvisninger

Kommentarer
delphi 2. februar 2009, 14:38
Vi kan lige så godt se det i øjnene: mere eller mindre har det danske skatte og afgiftssystem over de sidste 40 år ikke levet efter afgifters egentlig formål; nemlig adfærdsregulering omkring borgernes forbrugsvaner. Afgifter og skatter er og bliver en indtægt som staten behøver.

Hvordan ser du på det forhold at det danske samfund faktuelt kan omlægges til VE på mellem 95 – 100 % omkring varmeproduktion og elforsyning over de næste 5 til 10 år ved en massiv udbygning med møller og varmepumpesystemer. Hvis landet afgifter omlægges og priser på varme reduceres til et minimum og mølle- og varmepumpeindustrien vil opleve et eksporteventyr uden side stykke.

Danmark omlagt til varmepumpedrift ved energi udtræk af vands overgang til is ved at fryse havvand:

Et eksempel omkring Århus: landbrugsområder nord for Århus her forbindes landbrug med rørsystemer og gylle cirkuleres til central biogasanlæg (feks et bestående nær langå som udvides) som behandler gylle og som nu cirkuleres som renset væske og som slosh ice tilbage til landbrug hvor isen til stadighed holdes kold så lugtproblemer og påvirkning af nærmiljø fra landbrug nu 100 % løses. Den overskydende væske afsættes i væksthuse (gartnerier) og alle miljømæssige forhold omkring landbrugsproduktion løses.

Biogas fra 100.000 dyr fremføres nu til knudepunkt i Århus's fjernvarmesystem hvor fremløb fra studstrupværket forbindes til Århus. Her monteres en gasmotor med varmepumper som leverer byen fremløbsvand ved 80 – 85 c'. Når man vælger gasmotor, er det fordi den biogas som i dag tilføres el-nettet produceres konstant, som ikke er hensigtsmæssigt når også møller producerer. Hertil kan den varme røggas fra gasmotor drive absorptionsvarmepumper som kan afsætte energi ved en høj temperatur. En gasmotoropstilling som kan forsyne Århus med 600 Mw koster omkring 400 Mio. Hvor imod varmepumper som skulle drives af møllestrøm og afsætte energi ved 85 c' og derfor have en overkapacitet på 2400 Mw så energi kan akkumuleres koster 6 – 8 Milliarder så biogasløsningen er optimal.

Studstrupværket monteres så alle spildenergier optages navnlig i røggas. I Havet ud for århus opstilles møller og solfangerdamme se Link. Store turbokompressorer fryser havvand og afsætter 30 - 40 c' varmt vand i solfangerdammen når sol ikke tilfører mere energi. Altså produceres varme ved frysning ved en markant høj effektfaktor på kompressorer som lagres i solfanger dam. 200 Mw møller kan nu sammen med studstrupværket levere biogasmotor den fornødne effekt inde i Århus ved 30 – 40 c' varmt vand. I takt med mølleudbygningen tager til og udlandsforbindelser muliggør mere og mere møllestrøm forbruges i el-nettet og studstrup producerer stort set ikke. Herefter produceres hele varmeproduktionen ved møllestrøm og isning.

Systemet her vil fuldt udbygget kunne forsyne Horsens, Silkeborg, Viborg Randers hvor lavtemperaturvand (40 c') cirkuleres frem til byerne og køles ved byerne og møllestrøm og store akkumuleringsdamme levere nu byerne varme og gerne ved under 75 c' når biogas ikke er tilgængelig. (solfangerprojektet i Marstal har med succes omlagt hele byen så 70 c' forbruges). Altså fra ledningsnettet i Århus udtages vand som cirkuleres rundt i regionen og turbokompressorerne producere energi ved frysning ved studstrup. 1 -2 gw møller producere nu denne energi og et energiforbrug (varme) på 10 – 20 twh omlægges til VE. Den slosh ice som cirkuleres rundt i regionen overfører nu også energi til mindre bysamfund: Langå, bjerringbro osv. Mindre byer 100 – 500 husstande fryser kloakvand og opnår energi på denne måde når denne cirkuleres ind til storbyer. Enkelhusstande kan monteres med en lille dam og solvarme se Link og varmepumpe kan fryse kloakvand når møllestrøm forekommer og varme akkumuleres. På samme måde kan Odense og Fyn omlægges på ganske få år så regionen 100 % forsynes ved VE. På samme måde med stor København.

Da man nu relativ hurtigt kan omlægge massive produktioner til varmepumper feks alle mindre gasmotordrevne varmeværker (150 -200 værker) kan umiddelbart monter deres gasmotor som her se. Link hvor alm kølehuskompressorer modtager energi via en rem. Et mindre barmaksværk som monterer 2 – 3 Mw isnings ved varmepumper, kan gøre dette for 5 mio. og opstillingen kan reducerer værkets produktionspris til under det halve og mere møllestrøm kan umiddelbart tilflyde nettet. I takt med at mølleudbygningen tager til, monteres flere og flere varmepumper og akkumuleringsdamme etableres så kun møllestrøm forbruges og produktionen er over tid 100 % VE se Link Gasmotor virker nu som backupkapacitet.

Hvis der faktuelt er noget om denne pris se. http://www.windpower.org/da/tour/econ/offshore.htm så kan varme produceres til Århus til under 30 kr/Mwh hvis 33 % kommer fra sol. Kulproduceret varme fra Fynsværket koster 125.- kr/Mwh.

Ved store udlandsforbindelser til Frankrig, England Balticum, Sverige Norge og En ti dobling af møllekapaciteten sammen med Den engelske udbygning kan omkring 120 Twh energiproduktion omlægges navnlig varme og el. Hertil kan meget procesenergi i industrien nu med fordel omlægges til VE og udviklingen omkring el-biler (transport i dag = 60 Twh = 20 Twh ved el biler) gør en stor del af denne fossile energi ved en massiv mølleudbygning kan omlægges til el. Så de 200 Twh/år vi i dag forbruger her kan måske 150 Twh komme fra VE.

Men: omkostninger til brændsler som gas, kul og meget bekostelige vedligeholdelsesomkostninger ved decentrale kraftværker, hvor varmepumper stort set passer sig selv og vedligehold er minimal på samme måde med mindre systemer eller de helt små systemer i boligen som er 100 % vedligeholdelsesfri. De samlede omkostninger i dag kan opgøres til 50 Milliarder kr/år. til olie, gas kraftvarmeproduktion osv.

Hvad vil det nu koste ved VE? Hvis det antages at en 10 dobling af møllekapaciteten producerer 70 Twh til 21 milliarder kr. og denne strøm ved udveksling med udlandet kan dække vort strømforbrug på 35 Twh og 20 Twh sammen med biogas producere landet 100 Twh varme og 15 Twh herefter forbruges i industrien og udfaser fossil energi. Men i dag er fossil energi billig ca 200 kr/mwh for gas men det ændres jo løbende for 6 mdr siden var prisen 400 kr/mwh. Men meget procesvarme i industrien kan omlægges til varmepumpedrift.
Hvis det antages at VE løsningen giver et merprovenu på 30 Mia. årligt sammenlignet med den i dag valgte fossilløsning.

Men hvad koster det nu at omlægge hele landet til varmepumper rør-forbindelser biogas mm. Ja det er gratis hvis. Det forholder sig sådant at en gigantisk varmepumpeopstilling som fryser 100.000 ton/time havvand via store turbokompressorer kan gøre det ved at opvarme vand til 30 c' ved en effektforøgelse på minimum 20 altså 50 Kw møllestrøm frembringer 30 c' ved at opvarme vand som er 15 c', så 1 Mw afsættes i vandet.

De mange milliarder som en region som Randers, silkeborg Århus vil bruge på isolering energioptimering over de næste 10 – 15 år er så massive. Alene Århus antagelig 12 – 15 Milliader. Hvis dette er tilfældet kan alene udgifter for Århus 10 - 15milliarder omlægge hele regionen til varmepumpedrift, når og hvis isolering i byerne nu undlades for i stedet at omlægge varmeforbruget til gulvvarme og opvarmning af ydervæge så varmeforbruge flyttes fra højtemperatur forbrug til lavere temperaturer. Altså investering i isolering omlægges til investering i varmepumper og møller og indfasning af el-biler.

Et konkret eksempel: Brønderslev fjernvarme forbruger 125.000 Mwh til en netto produktionspris på 28 mio. 60 % af byens forbrug kunne hentes i en energifanger på en mark på 100.000 Kwm se. Linkog en 1,5 Mw mølle og et biogasanlæg på 1,4 Mw el-effekt kunne producere byen 75.000 Mwh til en kostpris på 5 mio mod i dag 17 mio. EN produktionspris på 5 mio når biogas og møllestrøm skulle afregnes til de priser de modtager i dag. Byen står over for massive investeringer i udskiftning af fjernvarmerør og optimering af gasmotor. Hvis det vandløb som umiddelbar løber syd for byen og ender i Limfjorden, kan fryses kan Brønderslev halverer sine varmeproduktionsomkostninger, selv om varmeforbruget øges og tiltag i 50 – 75 millioners klassen overflødiggøres, og man kunne med fordel altså! først investeres i isradiatorer, varmepumper og den massive møllekapacitet som forefindes syd for byen driver nu disse varmepumper sammen med biogas og Brønderslev kunne omlægges til VE på 12 mdr. hvis altså! man er interesseret i stærkt faldende energipriser fra VE opstillinger.

Det store spørgsmål er herefter: hvordan tilføres kulkraftværkerne og de kraftværker som har betydelige gældsforpligtigelser den merværdi eller en del af det overskud varmepumperne frembringer. De indtægter som staten skal og vil have hvordan omlægges de fra afgifter til provenuet fra sparet indkøb af kul gas for landet så disse besparelser ender i statskassen.

Og sidst men ikke mindst hvordan tilføres forbrugerne markante prisnedsættelser som vægter et forbrugsmønster som sigter mod VE produktionssystemet formåen: nemlig varmeforbrug ved forholdsvise lave temperaturer og el-forbrug når møller producerer i Frankrig eller Letland og Danmark.

MVH Nhsoft v/Niels Hansen
kulden-varmen 2. februar 2009, 23:21
Hvad er den dyber mening? Hvis næsten alle spare på Olie og kul, så falder prisen, så resten forbruger mere. Alt det som bliver udvundet bliver også brandt af.
miljoegrisen 2. februar 2009, 23:44
Hej martin!
Super at du vil skrive blog her på klimadebat.
Jeg tror mest på james hansen løsningen.for mig er miljøet vigtiger end statens indtægter. Vi står i en global krise; planetary emergency. Og her taler jeg ikk om finanskrise!
Men hvad har vi set idag med skatte oplæget? klima og miljø bliver nsten ikk omtalt. det hele handler om økonomi. trist

en global co2 afgift er eneste vej frem. forhåbentlig når verdens ledere at indse dét før december i år..... og netop GLOBAL afgift; for kulden-varmen har faktisk lidt ret i sin skeptis, det nytter kun hvis hele verden blive enig. men det er en helt anden diskusion!
perhag 3. februar 2009, 23:32
Skattestoppet er så snedigt indrettet at miljøskatter gerne må stige, og da CO2 af politikerne opfattes som et miljøproblem, kan kørselsafgifter og mange andre givtige afgifter godt indføres.

Skattekommisionens forslag indebærer netop sådanne afgifter til finansiering af indkomstskattelettelser. F.eks. vil en bakke danske tomater stige med 4 kr., hvis kommisionens udspil følges.

Det vil muligvis betyde at tomaterne i stedet importeres fra Holland eller Syden, sådan at staten ikke får sine forventede indtægter alligevel, men samme problemstilling gør sig i forvejen gældende med verdens højeste indkomstskat, som alt andet lige betyder at arbejdet går til udlandet i stedet for Danmark. Når danskerne har kunnet konkurrere internationalt med verdensrekord i skattetryk, vil det sikkert også kunne lade sig gøre med rekord i grønne afgifter. Gartnerierne må dog nok dreje nøglen om.
Boe Carslund-Sørensen 9. februar 2009, 19:27
Hvis man politisk vil have "intelligent" forbrug kræver det også "intelligente" afgifter.
For at få forbruget til at tilpasse sig udbuddet må afgiften nødvendigvis være en procentdel og ikke et fast øre/kronebeløb.
Alle afgifter skal deles i en forbrugsbegrænsende afgift og en forureningsafgift:
Forbrugsafgifter er indtægter til statens "husholdningskasse".
Forureningsafgiften skal bruges til, at finansiere omstillingen, og vil når målet er nået helt forsvinde.
For forbrugsafgift skal procentsatsen være ens pr. forbrugt kWh.
For forureningsafgiften skal procentsatsen variere alt efter forureningens art og størrelse, jo mere forurening jo højere afgift.
Forureningsafgiften skal pålægges uden refusionsret i første led. (F.eks. afgift på naturgas når det afbrændes i et kraftvarmeværk), så slipper vi for dobbelt eller tredobbelt afgift på f.eks. el.
Boe Carslund-Sørensen 9. februar 2009, 22:39
I tråd med det "Delphi" skriver. Mener jeg, at vi først og fremmest skal se på hvordan vi nedbringer enhver form for afbrænding. Afbrænding af fossile brændseler eller biomasse mv. udleder alle CO2, hvorfor hovedvægten må lægges på opvarmningssystemer uden afbrænding. Varmepumper drevet med vind-el vil være en mulighed, som er 100 % VE. Desværre er deer bundet mange penge i naturgas- og fjernvarmerør, men måske disse kan bruges til en form for jordslange til varmepumperne, og på den måde fordele den reelle spildvarme fra alle landets produktionsvirksomheder. Der kræver blot at afgiftssystemet er indrette således, at udnyttelse af reel spildvarme ikke udløser en "dummebøde" i form af øgede afgifter.
Det er faktisk mærkeligt, at processenergi er fritaget for energiafgifter, mens udnyttelse af spildvarme fra samme proces bliver pålagt energiafgifter, hvorimod afbrænding i et kraftvarmeværk får delvis refusion for noget af det energiforbrug, som går til at producere "spildvarme".
delphi 10. februar 2009, 22:25
Boe's visioner omkring naturgasnettet som jordvarmeradiator:

Nu kan der faktisk laves noget varmepumpeteknisk så man distribuerer energi via dampe i naturgasnettet. Man monter en stor varmpumpe uden for en by og energi udtrækkes af vands overgang til is, som feks kunne være kloakvand som herefter cirkuleres ind til en stor by som slosh ice og som herefter optøs, her inden rensningsanlæg.

Men hvordan får man Naturgasselskaberne til at indse at møllestrøm og deres 500 aftagere i en by kan forbruge co2 fri møllestrøm til varmeforsyning i deres naturgasnet, det bliver vist svært.

Kan det købes fri eller hvordan.
Boe Carslund-Sørensen 11. februar 2009, 14:53
"Fjernevarmeselskaberne" køber netop naturgasrørene fri - de betaler en kompensation for at de ikke bruges

Nogle af naturgasrørene er totalafskrevet den 31/12/2014, men det kniber for bl.a. DONGs rør, de er først totalafskrevet en gang efter 2020.
Om naturgas rørene kan "købes" fri er vel i bund og grund en politisk beslutning.
delphi 11. februar 2009, 19:38
Tåbelige tiltag som disse se http://ing.dk/artikel/95487-connie-h-til-kommunerne-skift-gassen-ud-med-fjernvarme skal vi bort fra!

Nu kan man selvfølgelig lave mange ting omkring fjernvarme som også er miljøreducerende, men det må da være op ad bakke, for der vil altid være langt langt bedre alternativer og alternativer som er 100 % co2 reducerende og som flytter den i dag ubrugelige møllestrøm over til varmeproduktion som er meget brugbart og derved tillader mere møllestrøm at gøre gavn i nettet.

Fjernvarmeløsning til erstatning af gasfyr: Enten skal man have et fjernvarmeværk hvor man omsætter enten flis eller halm som 100 % kan reducerer kul på et kraftværk som studstrup indtil ca halvdelen af den indfyrede energimængde er halm eller flis og studstrup forbruger i dag kun 18 % halm; altså forkert at afbrænde denne co2 neutrale energikilde i et varmeværk.

I det omfang man tilslutter de mindre (i dag naturgasforsynede) byer til et bestående stort enten kul eller gaskraftværk så er det jo 100 % sikkert at den produktion disse værker nu på foretage som ren kedelafbrænding at her tabes måske op til 50 % af energien på sin vej fra varmeværk til disse nye forbrugere i yderområdet af fjernvarmenettet. Det vil være sådant: Jo flere fjernvarmebrugere man opkobler til disse kraftværker som varmeforbrugere jo mere flyttes produktionen over mod kedelafbrænding og som i praksis øges yderligere ved mere møllestrøm, når man altså ikke gør noget for at anvende denne møllestrøm, som vi til dato ikke har set noget eksempel på.
faroeinn1 15. februar 2009, 12:06
Opskriften er ned med afgifter og skatter det giver staten og kom
muner flere indtægter og løser økonomisk krise og sætter gang i
købekraften da langt flere får råd købe de daglige varer m.m.

Forurenings problemer løses ved at reducere all overproduktion i
Danmark af daglige varer og hvad der bliver lagt på lager der er
meget at spare i energi & penge & spildeproduktion i hele dk.

Tænk på skabe en balance i familie og arbejds og fritidsliv og en
ergi forbrug og reducere alt forbrug når vi får balance i økonomi
en hvad ingen bruger debattør har tænkt på i debatforum i dk.

Fjernvarmenet udbygdning er tyveri fra patenetansøgning Viggo
Henning Flach Sundvej 6 i Hellerup det koste staten flere miljard
er i investering der ikke blev omtalt i dansk presse og medier.

Den nye decentrale energi teknologi med kombination ild & stål
legeme giver en langt større udnyttelse af energi & olieforbrug i
hele dk & halvere vores olieforbrug & give gradis opvarmning.

Der er flere tudinde kr at spare per år i alle danske parcelhuse i
hele Danmark fremmer vi energibesparelsen med kombination i
ld & stållegeme jeg har praktiseret i dk og på fo i 1979 -1981.

Det gælder også fast brændsel i brændeovne både aviser/ pap/
kul og vi kan få højere skorstens temperatur ved alle brændsels
arter og få ren forbrændning op gennem skorsten i parcelhuse.

Vindmøller på land og ude på fjordene er en dårlig investering i
hele Danmark og i andre lande den nye decentrale energitekno
logien gør alle vindmøller & vedvarende energier værdiløs i dk.

v.h.Hans Birgir Hansen
Tórshavn/ Færøerne
Deltag aktivt i debatten om artiklen Hvem kan løse det store grønne dilemma?:

Husk mig

Vurderinger
Du skal være logget ind for at vurdere artiklen 'Hvem kan løse det store grønne dilemma? (Lidegaards Klumme, februar 2009)'.
Meget godt
100%[2 Stemmer]
Godt
0%[Ingen stemmer]
Middel
0%[Ingen stemmer]
Dårligt
0%[Ingen stemmer]
Meget dårligt
0%[Ingen stemmer]

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Vækstens dilemma520-07-2009 13:22
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik