Hvilke tiltag så du gerne gennemført inden for transportsektoren?

Hvilke tiltag så du gerne gennemført inden for transportsektoren?

Foto: René Strandbygaard

Johs. Poulsen, Radikale Venstre:
Den kollektive trafik skal gøre til et reelt alternativ til bilen. Det nytter ikke noget at bygge flere motorveje, hvis man vil nedbringe transportsektorens CO2-udslip og miljøbelastning. Derimod skal vi have bedre og billigere tog, mere gods over på jernbane og sø. De større byer skal have mulighed for at opkræve trængselsafgifter, og når teknologien er klar, skal der indføres generel road-pricing i Danmark. Desuden skal el- og hybridbiler fritages for afgifter. Og så mener jeg, det skal være attraktivt at cykle igen. Det bliver det bl.a. ved at udbygge cykelstierne og indrette trafiklysene i byerne, så cyklisterne får grønne bølger på cykelstien.


Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti:
Mere biodiesel, intelligent trafikstyring samt afgiftslettelse af miljørigtige biler.


Per Ørum Jørgensen, Konservative:
Udvikling af ny grøn teknologi så udledningen af CO2 bringes ned. Det gælder bl.a. brint, el-biler og 2. generations bioethanol teknologierne. Endvidere skal den kollektive trafik styrkes og transportsektoren skal indgå en ny klimaaftale.


Per Clausen, Enhedslisten:
Vi vil arbejde for, at trafikkens energiforbrug begrænses med krav om mere effektive køretøjer, bedre offentlig transport, og mere eldreven og brintdreven transport. Vi vil arbejde for at begrænse subsidier til unødvendig transport, ved at sikre lastbiltrafikken betaler sine fulde omkostninger inkl. miljøomkostninger f.eks. med roadpricing som i Tyskland, at trafikanter betaler for at køre ind i de mest trafikbelastende byer, som de gør i Norge og Sverige, og at befordringsfradraget reduceres.
Vi mener også, det er nødvendigt at reducere prisen på kollektiv transport, så flere finder det attraktivt. Her og nu skal jernbanen forbedres, nye banestrækninger skal bygges i stedet for at udvide motorveje, og ny kollektiv infrastruktur som letbaner og sporvogne skal indsættes i de tættere bebyggede områder. Også på godsområdet skal der udvikles, så mindre godsenheder fleksibelt kan transporteres på skinner. Cyklisterne skal have bedre forhold.


Mette Gjerskov, Socialdemokraterne:
I dag er vores transportsektor som sagt primært baseret på benzin og diesel, og der er derfor et kæmpe udviklingspotentiale. Det skal vi udnytte. Og jeg forventer intet mindre end en revolution af transportsektoren i de kommende år med Sverige som forbillede.
Vi vil satse på plug-in biler – eller biler på vindmøllestrøm, om man vil. Tanken er, at bilerne lader op om natten, hvor der ofte er et overskud af strøm fra vindmøller. Det handler i høj grad om at lave incitamenter, der får folk til at vælge grønt. I London kan man fx parkere sin elbil gratis i tre timer i indre by. Det samme kunne man måske indføre i København?
Bioethanol er en anden vigtig satsning. I dag kan man endnu ikke købe biler, der kører på biobrændsel i Danmark, og hvis man kan få fat i en fra udlandet, får man et problem med at tanke E85 (85 % bioethanol og 15 % benzin), da det ikke endnu kan lade sig gøre på danske tankstationer.
En vigtig pointe, som jeg uddyber under punkt 7, er, at en satsning på førstegenerationsbiobrændsel kan resultere i prisstigninger på fødevare, og det er katastrofalt for de dele af verden, hvor vi har hungersnød. Tænk hvis kornet begynder at gå til biobrændselprocessen i stedet for de sultende munde i Afrika. Derfor er vi som nævnt under 1) meget optaget af en certificeringsordning for biobrændstoffer.
Togdriften i Danmark er også en væsentlig faktor. I Sverige er næsten al togdrift eldrevet – og det er vel og mærke el, der kommer fra vind- og vandkraft. Et fantastisk eksempel er, at en togrejse for en passager fra Stockholm til Göteborg kun svarer til CO2-udslippet for tre millimeter benzin. Gid vi i Danmark havde samme vilje. Gid vi kunne blive enige om at bruge penge på at give alle de gamle dieselbumletog dødsstødet.
Og endelig vil jeg da ikke undlade at nævne, at Socialdemokraterne faktisk har en cykelpolitik. I klimasammenhæng er rugbrødsmotoren klart den bedste.

Foto: René Strandbygaard

Anne Grete Holmsgaard, Socialistisk Folkeparti:
På transportområdet er der behov for en konkret plan, der beskriver mål og virkemidler til en markant reduktion af CO2-udslippet (25 % ned i forhold til 1988 niveauet inden 2030). CO2-udslippet fra transportsektoren er steget med 25 % siden 1990, udviklingen går den forkerte vej, og det er ikke foreneligt med en ansvarlig klimapolitik.
Der er behov for en langt bedre transport (flere og hurtigere afgange), betalingsringe om de store byer (København vil gerne, men må ikke for regeringen), kørselsafgifter på de tunge køretøjer, en langt stærkere afgiftsdifferentiering, der fremmer de biler, som kører langt på literen, en konkret plan for indpasning af el- og hybridbiler, herunder afgiftsfritagelse for batteridelen af bilerne, en stærkere indsats for at flere tager cyklen m.v.
På EU-plan kæmper vi for, at der stilles krav til biler om "længere på literen". Max 120 gram CO2 pr. km i 2012 og videre ned på 80 gram CO2 pr. km i 2020.
Udslippet fra fly og søtransport skal desuden med i klimaaftalerne.


Eyvind Vesselbo, Venstre:
Brug af bioenergi (bioethanol (2. generation), biogas) . Nye krav til miljø- og klimarigtige biler.


< Tilbage til hovedsiden: Ti spørgsmål til en klimaordfører