Så var der demonstration i lørdags, og for os, som var til stede, har det været en noget blandet oplevelse at læse om det i medierne søndag. For skal man tage efter, hvor meget de enkelte hændelser under demonstrationen blev dækket, skulle man tro, at det eneste, som foregik, var ballade, hærværk og kast af brosten mod politiet. Dette er ikke et billede, jeg kan genkende fra min lørdag, hvor vi fredeligt og hyggeligt gik fra Christiansborg Slotsplads til Bellacentret for at markere vores ønske om en ambitiøs, juridisk bindende aftale over for forhandlerne på COP15.
Det er jo i virkeligheden bemærkelsesværdigt, hvor misvisende informationer man kan give, uden at man nogensinde lyver. For ja, jeg har da også hørt om urolighederne bagest i demonstrationen, uroligheder som efter min mening ikke burde have fundet sted. Men ser vi lidt på tallene, så var dette ikke noget, der fyldte særlig meget. Ifølge politiets tal i lørdags var vi ca. 100.000 demonstranter, hvoraf omkring 1000 blev præventivt anholdt, og 3-4 af disse skal for en dommer. Det vil sige, at ca. 1 % af demonstrationen blev anholdt, mens det kun er nogle ganske få promille, politiet mener at have så meget på, at de kan køre en sag.
Er dette vigtigt? Bestemt! Vold og uro er altid vigtigt, fordi det er et problem. Men var det det definerende træk ved demonstrationen i lørdags? Nej! I lørdags var 99.000 mennesker på gaden for på fredelig og demokratisk vis at give udtryk for deres meninger. 99.000 mennesker sang og dansede sig igennem Københavns gader med alle former for kreative kostumer, skulpturer, skilte etc. Og rigtig mange mennesker stod på sidelinjen og så på, eller sad med næsen trykket mod ruden i deres hjem for at se den lange procession af mennesker. Jeg tror ikke, at mange af disse vil sige, at de så en flok ballademagere gå forbi, eller at demonstrationen på nogen måde virkede usikker eller ubehagelig på dem.
Det kan godt være, at dette ikke er en sensation, hvis vi kun ser efter splid og vold. Jeg mener, at det på mange andre måder er en sensation at samle så mange mennesker om én sag, men uanset om jeg har ret i det eller ej, så må det vel være mediernes opgave at formidle virkeligheden så nøjagtigt som muligt – sensationel eller ej?
Video af demonstrationen optaget af Benjamin Bro-Jørgensen: