Husk mig
▼ Indhold

Indien vil have 20 procent biobrændstof i bilerne

Den indiske regering har godkendt en ny lov, som gradvis skal hæve mængden af biobrændstof i benzin og diesel til biler fra 5 til 20 procent frem til 2017. Biobrændstoffet skal produceres af planter, som ikke benyttes til fødevarer.

Til benzin satses der på biobrændstof fremstillet af planteaffald fra fødevareproduktionen, hovedsagelig sukkerør-melasse, og dieselolie skal spædes op med olie presset af frø fra planter som jatropha curcas, en plante af euphorbia-slægten, som i forvejen dyrkes mange steder i troperne og subtroperne for sine olierige frø.

For at fremme udviklingen inden for biodiesel vil regeringen fjerne skatter på biodiesel og sætte en minimumspris for oliefrøene fra planten, som på dansk hedder purgernød, så landmænd tilskyndes til udbrede dyrkningen. Det skriver SciDev.Net.

Den nye lov møder dog kritik. For selv om der ikke anvendes fødevareproducerende planter til oliefremstillingen, vil purgernød-markerne optage store arealer, hvor der kunne dyrkes planter til brug ved fødevareproduktion, siger Anumita Roychowdhury fra det uafhængige Centre for Science and Environment i Delhi.

Kilde: SciDev.Net


Kilde: Publikum Kommunikation




22. september 2008, 07:24 0 Kommentarer · 2100 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Indien vil have 20 procent biobrændstof i bilerne:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Nu kører bilerne på halm29-10-2010 10:18
EU vil stramme kontrollen med biobrændstof09-06-2010 08:11
Indien mere vedvarende end industrilande02-06-2010 13:42
Indien fordoblede sit CO2-udslip på 13 år26-05-2010 08:15
Biobrændstof fra alger plages af problemer12-05-2010 07:35
Artikler
Biler
Klimaet i Indien
DebatterSvarSeneste indlæg
Bæredygtighedsproblematikken løses vha. biobrændstof?223-12-2018 11:46
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik