Artiklen er en del af bogen
Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.
Af Jørgen Boldt
Industrielle kraftvarmeanlæg
Fredericia Cellulosefabrik startede midt i 50’erne med at udvinde halmcellulose til papirfremstilling, og fabrikken udviklede sig efterhånden til en af de førende producenter af halmcellulose i verden. Landmændene fik ikke udbetalt penge for halmen, i stedet blev halmen regnet som økonomisk indskud i virksomheden. Når der fremstilles cellulose fra halm opstår forskellige affaldsprodukter, især den såkaldte sortlud, som i de første mange år blev udledt til Lillebælt. Med forureningsdebattens opståen sidst i 60’erne opstod der megen opmærksomhed omkring forureningen af Lillebælt, og fabrikken måtte prøve at finde en teknologisk løsning. Der gik mange år, og mange forslag kom på banen. Herunder blev der gjort forsøg med en fluid bed kedel til afbrændning af sortlud, dog uden det ønskede resultat. I 1998 besluttede virksomheden endeligt at lukke.
Junckers Industrier ved Køge må være Danmarks største biomasse anlæg. Der er to selvstændige kraftvarme-enheder, den første fra 1987 og den anden 1999. Kraftvarmen fyres med affaldstræ, spåner og pudsestøv fra produktionen af parketgulve, finerplader og andre træprodukter, i alt 210-240.000 tons biomasse om året. Det vil sige mere træ end i biomasseaftalen fra 1993.
Herudover er der kun én til større træindustri i Danmark, Novopan på Djursland. Også her er der kraftvarme. Ellers er der godt 200 mellemstore og små træindustrielle virksomheder med mere end 20 ansatte. Mange af dem benytter træ som brændsel til produktion af varme og/eller damp, men ingen producerer elektricitet.