Husk mig
▼ Indhold

Integrationsteorier

Af Helle Bager Eriksen og Andreas Brunsgaard-Jørgensen
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2008.


< TeoriafsnitIndholdsfortegnelseNyinstitutionalisme >


3.1 Integrationsteorier

3.1.1 Indledning

I dette afsnit redegøres for udviklingen i den europæiske integrationslitteratur. Den europæiske integrationslitteratur er kendetegnet ved teoretisk pluralisme, hvilket afspejler, at EU gennem det sidste halve århundrede har udviklet sig markant. I nedenstående inddeles integrationslitteraturen i tre faser, der hver er kendetegnet ved at fokusere på forskellige aspekter af den europæiske integration. Formålet med dette afsnit er, at placere vores speciale i en større teoretisk kontekst og ikke mindst argumentere for vores multilevel governance forståelse af EU. I den sidste del af afsnittet argumenterer vi for, at dette speciale bedst kan placeres i integrationslitteraturens fase 2, hvor fokusset hovedsageligt er på, hvordan EU’s politiske system fungerer.

Integrationslitteraturens anden fase er kendetegnet ved opblomstringen af multilevel governance perspektivet. Medlemsstaterne anses stadigt som vigtige for den europæiske integration, men andre aktører, i form af EU’s institutioner og andre nongovernmentale eliter, tillægges også betydning for integrationen. Vi er af den opfattelse, at det for vores analyse er afgørende, at vi ikke gør EU’s medlemsstater til primater og derved fraskriver andre aktører forklaringskraft i forhold til EU’s klimapolitik. Vi anser det derfor som en klar fordel, at multilevel governance tilgangen har en bredere forståelse af den europæiske integration end statsorienterede integrationsteorier.

3.1.2 Integrationslitteratur

Med integration forstås: de processer hvori politiske aktører af forskellig nationalitet retter deres loyaliteter, forventninger og politiske aktiviteter mod et nyt center, hvis institutioner juridisk er over de eksisterende nationalstater (Hass, 1958:16). Overordnet bruger integrationslitteraturen begrebet integrationsteori i en dobbelt betydning med hhv. en snæver og bred definition (Wiener & Diez, 2004:2-3). Den brede forståelse af integrationsteori refererer til den del af litteraturen, der fokuserer på at forklare processen, hvorved integrationen finder sted. (f.eks. neofunktionalismen - se nedenstående afsnit). Den snævre forståelse af integrationsteori betegner de retninger, der snarere end teorier om integration, er strategier for opnå et integrativt mål (f.eks. føderalisme).

EU er i et komparativt perspektiv en særlig konstruktion, idet EU er resultatet af betydelig økonomisk såvel som politisk integration. EU er således mere end en international organisation, men omvendt mindre end en stat. Den europæiske integration kan på den måde siges at udfordre de klassiske grænseflader mellem de politologiske deldiscipliner international politik, statskundskab og forvaltning (Kelstrup, 1998:18-20). EU’s særegne konstruktion afspejler sig i integrationslitteraturen ved det forhold, at litteraturen er kendetegnet ved en høj grad af teoretisk pluralisme. Den europæiske integration dækker således over mange forskellige teoretiske traditioner, der hver især afdækker forskellige aspekter af den europæiske integration.

Men pluralismen inden for europæisk integrationslitteratur afspejler ikke kun forskelle i teoriernes grundantagelser vedrørende EU. Den teoretiske kompleksitet er i lige så høj grad et resultat af EU’s historiske udvikling. Groft sagt kan den europæiske integrations historiske udvikling inddeles i 3 overordnede faser (se nedenstående tabel). Hver af faserne repræsenterer distinkte karakteristika i form fokusområder og dynamikker ved det europæiske samarbejde (Wiener & Diez, 2004:6). Denne udvikling afspejles i integrationsteorierne, der har ændret sig i takt med at fokusområderne og dynamikkerne, i det europæiske samarbejde har ændret sig. Hver af faserne er således karakteriseret ved et distinkt fokus på den europæiske integration6. Nedenstående teoretiske diskussion af den europæiske integrationslitteratur er opdelt med udgangspunkt i de tre faser.

Integrationslitteraturens 3 faser






FaseHvornårForskningsspørgsmål
Forklare den europæiske integrationPeriode 1- fra 1960’erne og fremefterHvordan kan den europæiske integration bedst forklares? Og hvorfor forekommer den?
Analyser governance Periode 2- fra 1980’erne og fremefterHvilke slags politisk system er EU? Hvordan kan de politiske processer, der udspiller sig i EU bedst beskrives? Hvordan fungerer EU’s regulerende politikker?
Konstruktion af EUPeriode - fra 1990’erne og fremefterHvordan og med hvilke sociale og politiske konsekvenser udvikler den europæiske integration sig?

(Wiener & Diez,2004:7)

Bemærk at der ikke er angivet noget sluttidspunkt for de tre faser. Dette skyldes, at perioderne er overlappende. Eksisterende teoretiske traditioner fastholdes, alt i mens nye traditioner opstår.

Dette speciale har ikke til formål at besvare, hvorfor medlemsstater indgår i samarbejde og således heller ikke at besvare, hvordan den europæiske integration bedst kan forklares. Det er heller ikke vores hensigt, at belyse sociale og normative konsekvenser af den europæiske integration. Den teoretiske kontekst for dette speciale falder derfor ikke inden for integrationslitteraturens første og tredje fase. Specialets teoretiske kontekst er litteraturens anden fase, hvor integrationsforskningen primært beskæftiger sig med at besvare spørgsmål af typen: Hvilket slags politisk system er EU? Hvordan udspiller de politiske processer sig i EU? Hvordan fungerer EU’s regulative politikker? I nedenstående gennemgås integrationslitteraturens fase 2. De to andre faser inddrages kun såfremt, at det er relevant i forhold til forståelsen af integrationslitteraturens anden fase.

3.1.3 Integrationsteori: Fase 2

Fra starten af 1980'erne begynder en ny bølge af europæiske integrationsstudier at vokse frem med betydeligt anderledes teoretisk fokus end det, der havde kendetegnet statsorienteret integrationsteorier unde fase 1, herunder neofunktionalismen7 og intergovermentalismen8 og den liberale intergovernmentalisme9. Baggrunden for denne udvikling er, at EU på dette tidspunkt har udviklet sig til en egentlig ”polity”. Denne del af litteraturen er i modsætning til den første periode mindre interesseret i, hvorfor stater vælger at delegere suverænitet til EU’s supranationale niveau (Rosamond, 2000: 60), i stedet rettes fokus mod at forstå, hvilke ”polity” EU egentligt er? Herunder hvordan EU’s politiske system fungerer? Thomas Rissen-Kappen har berømt formuleret denne fases forskningsmæssige fokus som værende: to explore the nature of the beast (Rissen-Kappen, 1996).

Den europæiske integration bliver i denne fase ikke længere betragtet som den uafhængige variable, men som den afhængige variabel i forhold til europæisk governance. Dette skift medfører endvidere en teoretisk re-orientering i integrationslitteraturen (Jachtenfuchs, 2001:56). Fra hovedsageligt at have været funderet i disciplinen international politik, vender integrationsstudiernes teoretiske fokus sig mod disciplinen komparativ politik (Wiener & Diez, 2004:8).

Baggrunden for dette er, at EU’s governance-struktur anses, at påvirke både EU’s ”politics” og ”policies”(Kohler- Koch & Jachtenfuch, 2004:101)10. På den baggrund opstår teorier om ”network governance”, ”policy networks” og ”multi-perspectival polity” (Kohler- Koch, 1996), (Peterson, 1995) (Ruggie, 1993). Tilgange der lidt forsimplet kan sammenfattes i begrebet om multilevel governance. Medlemsstaterne anses stadig som vigtige for den europæiske integration, men andre aktører, i form af EU institutioner og andre nongovernmentale eliter, tillægges også betydning for integrationen (Wessels, 1997).

Hovedantagelsen i multilevel governance er, at staterne ikke har fuld kontrol over de centrale EU institutioner. Institutionerne opfattes derimod som relativt uafhængige aktører med en høj grad af autonomi og indflydelse. En central pointe her er, at EU’s institutioner forstås som politiske aktører med egne præferencer og målsætninger. EU’s institutioner agerer eksempelvis som politiske aktører, når de udnytter konfliktsituationer mellem stater til at opnå resultater til deres egen fordel (Marks, 1993:403) eller fortolker relativt brede traktatbestemmelser i overensstemmelse med deres egeninteresser (Kelstrup, 1997:15).

Multilevel governance forstår den europæiske integration som en proces, hvor autoritet og politisk indflydelse er delt mellem institutioner og aktører på flere forskellige niveauer hhv. supranationalt, nationalt og subnationalt. EU er med andre ord et system af overlappende kompetencer, styringsformer og autoritetsstrukturer, der udspiller og udvikler sig i form af interaktion mellem aktørerne på tværs af førnævnte niveauer.

Selvom multilevel governance som sådan ikke er en teori om europæiske integration, har den i forhold til vores problemstilling den klare fordel, at den er procesorienteret. Der er ligeledes fordelagtigt for vores analyseramme, at udviklingen i EU’s klima- og energipolitik i et multilevel governance perspektiv kan beskrives, som en proces drevet af samspillet mellem medlemsstater, EU institutioner og interesseorganisationer mv.

3.1.4 Opsamling

Den europæiske integrationslitteratur er i det ovenstående kort blevet gennemgået. En central pointe er, at integrationslitteraturens teoretiske pluralisme afspejler, at EU gennem de sidste halve århundrede har udviklet sig. Det er således forskellige aspekter af den europæiske integration, de tre faser af integrationslitteraturen beskæftiger sig med.

Da dette speciales problemstilling vedrører stabilitet og forandring i EU’s klimapolitik, er det i udgangspunkt ikke vores interesse at forklare, hvorfor staterne indgår i et samarbejde på klimaområdet, om end dette aspekt indirekte har relevans. Det er heller ikke i vores interesse at forklare klimapolitikkens normative betydning for EU samarbejdet. Teoretisk betyder det, at vi ikke arbejder inden for rammerne af integrationslitteraturens første og tredje fase

Integrationslitteraturens anden fase tilbyder til gengæld to klare fordele i forhold til stabilitet og forandring i udvikling af EU’s klimapolitik. For det første er multilevel governance tilgangen procesorienteret, dvs. tilgangen tillader, at vi forstår klimapolitikkens udvikling som en sammenhængende historisk proces. For det andet er vi af den opfattelse, at institutioner påvirker den måde, de politiske processer udspiller sig på. Multilevel governance perspektivet tillader, at institutioner tilskrives selvstændig betydning for de politiske processer. I det hele taget er vi af den opfattelse, at det for vores analyse er afgørende, at vi ikke gør EU’s medlemsstater til primater og derved fraskriver andre aktører forklaringskraft i forhold til EU’s klimapolitik. Vi anser det derfor som en klar fordel, at multilevel governance tilgangen har en bredere forståelse af den europæiske integration end de statsorienterede integrationsteorier.

< TeoriafsnitIndholdsfortegnelseNyinstitutionalisme >






 0 kommentar(er) · 4970 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Integrationsteorier:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik