|
Iskerner  |  |
Iskerner
En iskerne er et langt rørformet stykke is, der er hentet op fra en gletsjer, og som kan bruges til datering og bestemmelse af fortidens klima.
Typisk borer man i de massive ismasser ved Polerne, f.eks. på Grønlands indlandsis eller på Antarktis. Desto dybere man borer ned, desto ældre is henter man op. Et snit hele vejen ned gennem Grønlands indlandsis er over tre km langt og kræver store ressourcer at gennemføre. De mange iskerner fra en sådan boring opbevares efterfølgende i fryserum med nøjagtig angivelse af, hvilke årstal der er at finde hvor.
Tæt på overfladen af iskappen går der typisk 20 cm is pr. år, mens sammenpresning pga. det enorme tryk længere nede gør, at de enkelte år er reduceret til ca. 5 cm eller mindre. På Sydpolen er disse tal mindre, da der ikke falder lige så meget sne. Til gengæld kan man her se længere tilbage i fortiden.
Iskernerne fra Grønland går dog over 100.000 år tilbage, hvilket f.eks. er rigeligt til at fortælle noget om de dramatiske klimaskift i forbindelse med sidste istid og mellemistid (Eem).
Ved at analysere de små luftbobler, der er blevet fanget i isen på det tidspunkt, sneen faldt, kan forskerne sige noget om atmosfæren og den klimatiske situation på det givne tidspunkt. Dramatiske begivenheder såsom store vulkanudbrud langt borte kan desuden spores gennem analyse af luftboblerne.
Men også selve vandmolekylerne i iskernen er vigtige, idet forholdet mellem iltisotoperne (18O og 16O) siger noget om klodens temperatur: Jo mere af den tunge isotop (18O) i forhold til den lette (16O), der er at finde i vandet, jo varmere har klimaet været. Dermed kan iskerner bruges som en såkaldt proxy i forbindelse med rekonstruktion af fortidens temperaturer.
Danmark har i de seneste år stået i spidsen for en række iskerneboringer på Grønland, bl.a. NGRIP, der nåede grundfjeldet i 2003, og NEEM, der nåede bunden i 2010. Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet i København har således med Dorthe Dahl-Jensen i spidsen været med helt fremme i den internationale klimaforskning.
På Antarktis er det især den berømte Vostok-iskerne, der går flere hundrede tusinde år tilbage, som har fået stor bevågenhed i klimadebatten. Graferne over den tydelige sammenhæng mellem luftens CO2-indhold og den rekonstruerede temperatur op gennem århundrederne er således blevet brugt som et slagkraftigt argument for CO2-teorien, bl.a. i Al Gores film og bog En ubekvem sandhed. Omvendt har klimaskeptikere hæftet sig ved den forsinkelse mellem CO2 og temperatur, som iskerneobservationerne afslører.
Et par debatter om iskerner:
 Iskerne korrektioner for CO2 værdier
Er resultater fra iskerneboringer til at stole på?
Fra artikel- og nyhedssamlingen:
Fortidens klimaskift skete i løbet af få år
Interview med iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen ved René Gummer, Weekendavisen
|
Tilføjet af branner
18. august 2010, 14:45
| 0 Kommentarer ·
1333 Fremvisninger ·
|
|
| |  | |
Kommentarer  | |
|
Der er ikke skrevet kommentarer til artiklen.
|
Kommentér  | |
|
Du skal logge ind for at kommentere en artikel.
|
Vurderinger  | |
Du skal logge ind for at vurdere en artikel.
Artiklen er ikke vurderet.
|
|
Til forsiden
Debatforum
