Husk mig
▼ Indhold

Iskerner

Iskerne
Iskerne fra Byrd Polar Research Center, Ohio State University. Foto: Lonnie Thompson.
En iskerne er et langt rørformet stykke is, der er hentet op fra en gletsjer, og som kan bruges til datering og bestemmelse af fortidens klima.
Typisk borer man i de massive ismasser ved polerne, f.eks. på Grønlands indlandsis eller på Antarktis. Desto dybere man borer ned, desto ældre is henter man op. Et snit hele vejen ned gennem Grønlands indlandsis er over tre kilometer langt og kræver store ressourcer at gennemføre. De mange iskerner fra en sådan boring opbevares efterfølgende i fryserum med nøjagtig angivelse af, hvilke årstal der er at finde hvor.

Tæt på overfladen af iskappen går der typisk 20 cm is pr. år, mens sammenpresning pga. det enorme tryk længere nede gør, at de enkelte år er reduceret til ca. 5 cm eller mindre. På Sydpolen er disse tal mindre, da der ikke falder lige så meget sne. Til gengæld kan man her se længere tilbage i fortiden.
Iskernerne fra Grønland går dog over 100.000 år tilbage, hvilket f.eks. er rigeligt til at fortælle noget om de dramatiske klimaskift i forbindelse med sidste istid og mellemistid (Eem).

Ved at analysere de små luftbobler, der er blevet fanget i isen på det tidspunkt, sneen faldt, kan forskerne sige noget om atmosfæren og den klimatiske situation på det givne tidspunkt. Dramatiske begivenheder såsom store vulkanudbrud langt borte kan desuden spores gennem analyse af luftboblerne.
Men også selve vandmolekylerne i iskernen er vigtige, idet forholdet mellem iltisotoperne (18O og 16O) siger noget om klodens temperatur: Jo mere af den tunge isotop (18O) i forhold til den lette (16O), der er at finde i vandet, jo varmere har klimaet været. Dermed kan iskerner bruges som en såkaldt proxy i forbindelse med rekonstruktion af fortidens temperaturer.

Data fra Vostok-iskernen
Data fra Vostok-iskernen viser en tæt sammenhæng mellem CO2 (grøn graf) og temperatur (blå graf).
Danmark har i de seneste år stået i spidsen for en række iskerneboringer på Grønland, bl.a. NGRIP, der nåede grundfjeldet i 2003, og NEEM, der nåede bunden i 2010. Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet i København har således med Dorthe Dahl-Jensen i spidsen været med helt fremme i den internationale klimaforskning.

På Antarktis er det især den berømte Vostok-iskerne, der går flere hundrede tusinde år tilbage, som har fået stor bevågenhed i klimadebatten. Graferne over den tydelige sammenhæng mellem luftens CO2-indhold og den rekonstruerede temperatur op gennem århundrederne er således blevet brugt som et slagkraftigt argument for CO2-teorien, bl.a. i Al Gores film og bog En ubekvem sandhed. Omvendt har klimaskeptikere hæftet sig ved den forsinkelse mellem CO2 og temperatur, som iskerneobservationerne afslører.

Jeppe Branner, Klimadebat.dk

Fra Berlingskes Klima-wiki:
Iskerner er en søjle af is, som strækker sig fra toppen til bunden af iskappen. Iskerner gør det muligt at kortlægge klimaudviklingen flere hundrede tusinde år tilbage. Dette gøres ved at måle isotop-sammensætningen i isens vandmolekyler.

Iskerneboringer er mulige inde på midten af indlandsisen, hvor der er så koldt, at sneen ikke smelter, men sammenpresses af trykket fra den nyfaldne sne indtil at sneen bliver til is. På denne måde bevares isen.

Iskernerne kan som sagt afsløre ting om jordens forhenværende klima. Eksempelvis er det muligt at sige noget om temperaturen, nedbør, storme og den gamle luft, som er indesluttet i luftbobler i isen.

Iskerneboringer forgår både på Grønland, Antarktis og i mindre bjerggletsjere og iskapper i Canada, Alaska, Alperne, Kilimanjaro, Himalaya, Sydamerika m.m.

Eksterne links/kilder:
Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi: Iskerner
Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet: Iskerner

Kilde (til nederste del af artiklen): Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.

Et par debatter om iskerner:
> Iskerne-korrektioner for CO2-værdier
> Er resultater fra iskerneboringer til at stole på?

Fra artikel- og nyhedssamlingen:
> Fortidens klimaskift skete i løbet af få år
> Interview med iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen ved René Gummer, Weekendavisen
> 500 svar om klima: Fortidens klima






 0 kommentar(er) · 5744 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Iskerner:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Foredrag af Jørgen Peder Steffensen, NBI: Om iskerner og klima320-11-2014 22:57
Iskerneforskning inden for klimaændringer205-09-2009 13:12
Iskerne-korrektioner for CO2-værdier3208-10-2008 10:27
Science: Hurtige klimaskift (iskerner)522-06-2008 19:55
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik