Husk mig
▼ Indhold

Menneskeskabte ændringer

Jens Olaf Pepke Pedersen
Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker, DTU Space
Af Jens Olaf Pepke Pedersen

Vi står over for store menneskeskabte udfordringer i den kommende generation. Men klimaændringerne er ikke blandt de største problemer, og det er heldigt, for Vesten har ikke længere afgørende indflydelse på klimapolitikken.

I klimavinklen for juli måned beskrev Julie Søgaard, hvordan hun oplevede, at klima- og miljøområdet blev nedprioriteret i medierne efter klimatopmødet i København i slutningen af 2009. Klimaredaktioner blev nedlagt overalt, ”Klima” forsvandt som et fast tema på online medier, og på trods af pæne lyttertal og høj kvalitet forsvandt programmerne ”Klima og Miljø” samt ”Miljøreportagen” på P1.

I forhold til den dommedags-hype, der omgav klimatopmødet COP15 i København, er de efterfølgende topmøder nærmest blevet afviklet i ubemærkethed. Jeg kan derfor nemt følge Julie Søgaard i, at det må være nærmest surrealistisk at tænke tilbage på stemningen før COP15, hvor fremtrædende politikere som FN’s generalsekretær og Storbritanniens premierminister kappedes om at komme med apokalyptiske udtalelser om, at det var absolut sidste chance for at redde planeten. Kirkeklokkerne ringede for klimaet, kunstnerne var kreative for klimaet, aktivisterne i aktion for klimaet, og selv erhvervslederne befandt sig pludselig forrest i klimakampen. I det sidste halve år før den store begivenhed havde det danske diplomati været i aktion verden over, klimaambassadører sendt ud på alle kontinenter, og i de sidste hektiske uger forpligtede Lars Løkke Rasmussen endda Danmark til at modsætte sig Tibets selvstændighed for at opnå Kinas velvilje i forhandlingerne.

Alligevel fik vi ikke den store klimaaftale, som der var lagt op til i København, og siden er ambitionsniveauet derfor sat så lavt som muligt, nemlig blot at få fortsat FN’s lange række af klimatopmøder. Det lykkedes, og i storpolitikkens forunderlige verden er COP-møderne derfor en fortsat succes, hvor alle nu ser frem til at fortsætte ”processen” i Warszawa til november.

Den gode nyhed er, at Jorden – på trods af alle dommedagsprofetierne – ikke gik under efter København. Den dårlige nyhed er, at politikere og forskere har mistet troværdighed, for man kan ikke fortænke nogen i at reagere som landsbyens beboere i eventyret om ”Peter og Ulven”, efter at Peter for tredje gang havde råbt, at ulven var på vej. Umiddelbart efter COP15 raslede antallet af klimabekymrede derfor ned overalt i verden, og det samme gjorde klimaets position på den politiske dagsorden.

Eftersom forstandige beslutninger ikke bliver taget i en hysterisk stemning af, at det gælder liv eller død, skal man næppe beklage, at der ikke blev truffet vidtrækkende beslutninger i København i 2009. Men måske kan man beklage, at de globale magtforhold for alvor har ændret sig. Scenen var således helt symbolsk på konferencens sidste aften, hvor den amerikanske præsident er på vej ind i et mødelokale og opdager, at lederne fra Kina, Indien, Sydafrika og Brasilien er i gang med deres eget møde. Obama er ikke inviteret, og der er ikke flere pladser omkring bordet, så Obama finder selv en stol i lokalet og klemmer sig ind ved siden af den brasilianske præsident Lula.

USA er for længst blevet overhalet af Kina som verdens største udleder af CO2, og omtrent hver anden uge indvier kineserne et nyt – og kulfyret – kraftværk i gigawatt-størrelse. Indien følger lige i hælene med en befolkning, der hastigt nærmer sig den kinesiske. Denne udvikling har gjort Vesten irrelevant i klimapolitikken, for uanset hvor meget vi kan reducere vores CO2-udslip, vil alle anstrengelserne omgående blive mere end kompenseret af øget udledning i Kina og Indien. Vi har ikke økonomisk styrke til at tvinge dem, og selvom vi kan vælge at gå foran med det gode eksempel, vil det med garanti ikke blive kopieret, hvis det eneste resultat, vi kan fremvise af en sådan klimapolitik, er fortsat økonomisk stagnation.

Så uagtet hvor meget klokkerne ringer for klimaet, vil de afgørende beslutninger om fremtidens CO2-udledninger blive taget i Kina, Indien, Brasilien og andre fremstormende økonomier. I stedet kan vi arbejde på at andre, og mere påtrængende problemer, kommer på dagsordenen. Klodens befolkningsudvikling er således den underliggende årsag til, at vi overhovedet behøver at bekymre os om fremtidige klimaændringer, og har derudover langt mere direkte og skadelige konsekvenser i form af tab af natur og biodiversitet i forsøget på at sikre mad og forbrugsgoder til alle. Men emnet er tabubelagt, og der er ikke den store interesse for at drøfte det. I stedet bliver det ofte fremhævet, at Vesten stadig per indbygger ligger foran i energi- og ressourceforbrug. Men selv beregnet per indbygger har Kina efterhånden overhalet mange vestlige lande i CO2-udledninger og desuden bliver hverken klimaet eller naturen belastet af forbruget per capita, men af det totale forbrug, og også her vil selv store reduktioner i Vesten blot blive opvejet af få års vækst i resten af verden.

For en ordens skyld skal det understreges, at det fortsat giver god mening, at vi sparer på energien og omstiller til energikilder, der ikke er baseret på kul, olie eller gas. Det er heller ikke en opgave, der kan overlades alene til markedskræfterne, for energi har betydning for vores forsyningssikkerhed, uafhængighed og fremtidige velstand, så der er også brug for en politisk indsats. Samtidig kan vi så glæde os over, at vi gør noget for klimaet, blot vi gør os klart, at mange af de klimaændringer, der bruges i debatten, som regel ligger mange generationer ude i fremtiden.

Desuden kan der være mange gode grunde til, at forudsætningerne for de talrige klimaprognoser ikke holder, hvilket også fremgår af den flittige debat på siderne her. I stedet kan vi se på nogle forhold, der rent faktisk kan konstateres, nemlig hvordan klimaet har opført sig. Det bliver ofte påpeget, at klodens temperatur er steget dramatisk, men der er måske ikke så mange, der har bemærket, at Danmark er hjemsted for nogle af planetens største klimaændringer. I Danmark er middeltemperaturen således steget med halvanden grad, siden systematiske målinger begyndte i 1870, mens den globale temperatur i samme tidsrum kun er steget med det halve. Den årlige nedbør er steget med ca. 10 cm siden 1870 (hvilket også er en del over det globale gennemsnit), ligesom vandstanden generelt er steget, men da undergrunden stadig er i gang med at tilpasse sig efter istiden, er det ujævnt fordelt med omkring 15 cm ved Esbjerg, mens havet ligefrem er faldet et par cm ved Hirtshals.

Men så bør vi også sammenligne med de ændringer, der i øvrigt er sket i Danmark siden 1870. På det tidspunkt boede tre fjerdedele af befolkningen på landet, og både eksport og beskæftigelse var baseret på landbrug, hvor hestetrukne mejemaskiner først langsomt var ved at afløse de lange rækker af landarbejdere, der høstede med le. Slesvig-Holsten var netop afstået, befolkningen på kun 1,8 millioner og middellevealderen 45 år. Socialdemokratiet var endnu ikke stiftet, og både indkomstskat og parlamentarisme lå en generation ude i fremtiden.

Sammenlignet med de dybtgående – og menneskeskabte – ændringer, der er sket i samfundet siden da, herunder to verdenskrige og flere totalitære ideologiers fremkomst og sammenbrud, har klimaændringernes bidrag indtil nu været fuldstændig betydningsløse.

Hvis vi nu antager, at klimamodellerne får ret, så vil vi i 2050 have en middeltemperatur, som er ca. 0,8 grader højere, altså cirka det halve af den stigning, vi har oplevet siden 1870, men naturligvis på kortere tid, hvilket svarer til, at temperaturen vil stige dobbelt så hurtigt som de sidste 140 år. Nedbøren vil være steget med 11 procent, vindstyrken over havet med en enkelt procent og vandstanden et sted mellem 15 og 45 cm. Da landet vil fortsætte med at hæve sig, skal man dog trække mellem 5 og 20 cm fra, alt efter hvor man befinder sig.

Temperaturstigningen svarer til, at nordjyderne om godt en generation vil få et klima, der ligner det, Sydslesvig har i dag, mens det nedbørsmæssigt vil svare til at flytte fra Nordjylland til Midtjylland.

Igen er klimaændringerne helt betydningsløse i forhold til de ændringer, samfundet vil stå over for i den kommende generation. For eksempel må vi forudse, at islamismen vil blive en stadigt stigende trussel mod demokratiske grundværdier, og allerede nu er ytringsfriheden under pres, ligestillingen på tilbagetog og parallelsamfund i fremgang. Samtidig vil vi blive presset af globalisering og øget international konkurrence, som vil gøre det svært at opretholde kostbare velstandsordninger.

Der er således nok af store – og menneskeskabte - udfordringer at tage fat på for den kommende generation. Men klimaændringer er ikke blandt de mest presserende.





1. september 2013, 11:42 8 kommentar(er) · 4332 fremvisninger

Kommentarer
helios 1. september 2013, 11:57
Hvis det værst tænkelige scenarier er, at man skal flytte fra Nordjylland til Midtjylland, så er der grund til at intensivere indsatsen
bennohansen 1. september 2013, 21:46
Det er ikke fair at sammenligne de forrige hundrede år med de næste hundrede år. For hundrede år siden var mange flere reelt selvforsynende og der var stadig steder at gå hen, hvis man f.eks. blev ramt af en lokal naturkatastrofe. De næste hundrede år regner man jo ikke blot med lidt flere varmegrader, men med abrupt, voldsom klimaforandring, der vil udløse og forværres af, at vi rammer et par tipping points med dertil hørende feedback.

Og så er det noget af en banan at bringe ind til sidst i en diskussion om æbler. Islamisme et større problem klimaet??? Svært at forholde sig til i fraværet af belæg for påstanden. Men det kunne da være interessant at få forelagt ræsonnementet.

Pudsigt at klimadebat er kommet til dette punkt.
Kosmos 2. september 2013, 12:03
Og så er det noget af en banan at bringe ind til sidst i en diskussion om æbler. Islamisme et større problem klimaet??? Svært at forholde sig til i fraværet af belæg for påstanden

- ja, det må kronikøren jo evt. kommentere; men det ligger vel lige for at antage, at 'belægget' kunne være, at islamisme har potentiale til markant at forringe livsvilkårene for langt flere verdensborgere end (C)AGW!(?)

Pudsigt at klimadebat er kommet til dette punkt

- i disse spalter er nu det langt fra nyt at perspektivere (C)AGW ift. andre udfordringer for menneskeheden!
Jakob 3. september 2013, 08:55
.




Hvis klimsvidenskabsfolk mener, at klimaforandringer grundet drivhusgasser skulle være kommet som en ulv og have spist dem i tiden mellem COP15 og nu, så begår de i mine øjne en kunstfejl så barok, at det kan være svært at se, hvordan nogensomhelst derefter skulle kunne tage dem seriøst. Enhver ved forhåbentlig, at det i langt højere grad handler om at beskytte de kommende generationer frem for vores egen.
Og hvis de så tilmed politiserer tendentiøst som politiske kandestøbere, så må den videnskabelige troværdighed for længst være gået i frit fald imod bunden.
Man må kun håbe, at sådanne ytringer ikke har rødder i statens budget.
F.eks. må jeg sige, at jeg finder det aldeles blottet for politisk indsigt, hvis man tror, at trusler om klimaforandringer er problemer, som skal nedprioriteres i forhold til at løse overbefolkningsproblemet. Klimaproblemerne gør det kun så meget mere relevant at afhjælpe overbefolkningsproblemet, og det kan gøres på mange måder, som vi i øvrigt også har diskuteret det i forum. Selv vestens islamiseringsproblem, som lader til at optage klummeskribenten, vil blive reduceret betydeligt, hvis klimapolitikken føres rigtigt ud i livet.
http://www.klimadebat.dk/forum/overbefolkning-er-det-stoerste-problem-d7-e443.php
Det er måske rigtigt, at overbefolkningsproblemet er tabubelagt, men en klumme med krummer og uden klummer skulle vel nok kunne tage fat på det. Mernild skrev f.eks. klummer med krummer i.
Jeg savner også i voldsom grad noget dokumentation for, at en kineser i dag udleder cirka ligeså meget CO2 som en amerikaner eller en dansker. Især, når det medtages, at det er forbrugeren, der er synderen, så CO2 udslippet i Kina, når en bil produceres, skal pålægges den nation, hvor kunden til bilen bor.
Jeg tror, at det er en stor løgn, og i øvrigt vil det være endnu en kunstfejl, hvis alle lande stiller sig tilfredse med, at de ikke er større svin end så mange andre.
Hvis man overser de rige landes pligt til at gå først med stormskridt i retning af omstilling til bæredygtig drift med vedvarende energi, så overser man samtidigt en vigtig motivationsfaktor for udviklingslandene, så det er nok suverænt det dummeste, man kan gøre, hvis man mener, at udviklingslandene er hovedproblemet.
Vi har haft både gode og dårlige klummer her på siden, men denne tager efter min mening dumpeprisen med både emalje og kryds og slange.



.
Jens Olaf Pepke Pedersen 3. september 2013, 13:46
Min pointe er, at i de godt 100 år, hvor mennesket har påvirket klimaet, har den største trussel mod menneskeheden ikke været menneskeskabte klimaændringer, men menneskeskabte totalitære ideologier, som kan gøres direkte ansvarlige for millioner af menneskers lidelser eller død. Det mener jeg ikke har ændret sig, og ser vi på de aktuelle trusler mod menneskeheden, så er islamisme med sin totalitære tankegang præcis lige så farlig som fascisme, nazisme og kommunisme.

Mht. dokumentationen for at Kina også per indbygger udleder mere CO2 end mange vestlige lande, så er det ganske nemt selv at finde data på nettet, men her er et par links

http://data.worldbank.org/indicator/EN.ATM.CO2E.PC/countries

http://cait2.wri.org

F.eks. vil man finde, at per capita udslippet er større i Kina end i lande som Frankrig, Schweiz og Sverige. Det er naturligvis en pointe, at en bil produceret i Kina kan komme til at køre rundt i Sverige, men jeg kan "berolige" med, at antallet af nye biler i Kina er af samme størrelse som landets bilproduktion, og at Kina i løbet af få år forventes at aftage halvdelen af verdensproduktionen af biler. For tiden er det vist mest manglen på ledige vejstrækninger i de kinesiske storbyer, der begrænser på væksten i den kinesiske bilpark.
Jakob 3. september 2013, 18:57
.



@Jens Olaf Pepke Pedersen


Tak for dit svar.
I følge din dokumentation må jeg anerkende, at der er sket usandsynligt meget siden jeg fandt nedenstående graf i 2010:
http://www.klimadebat.dk/forum/internationalt-klima-grand-prix-d7-e1299.php#post_18368
CO2-udslip pr. indbygger:
http://videnskab.dk/composite-1545.htm




Din dokumentation:
http://data.worldbank.org/indicator/EN.ATM.CO2E.PC/countries
Citater:
--------------------------------
Denmark 8.5 8.3
--
China 5.3 5.8
--------------------------------


Det er glædeligt i forhold til, at vesten måske nu snart kan begynde at lægge større pres på Kina, fordi vi CO2-griser mindre end dem pr. indbygger.
Men ud fra et ønske om en bæredygtig klimapolitik klinger det desværre noget hult, når det ikke skyldes en konvertering til vedvarende energi, men nærmere skifergas, træfældning og kernekraft.
Og endelig producerer kineserne også så mange andre varer til os end biler, så vi kan vist godt regne med, at det ville tage pynten af vores CO2 regnskab, hvis udslip i forbindelse med produktionen blev medregnet i importlandet, som det burde.

Angående de fæle diktatorer, som du mener truer menneskeheden mere end klimaforandringer, så mener jeg, at det er et udtryk for en helt forkert politisk tankegang, hvis man forestiller sig, at det er et spørgsmål om prioritering.
Jeg mener f.eks., at det er en illusion at tro, at vi ikke havde haft problemer med Hitler, hvis fossilt brændsel havde været billigere på hans tid. Tværtimod havde han sikkert gjort langt mindre skade, hvis han havde haft travlt med at bygge vindmøller i stedet for en masse kampvogne og fly, som han ikke havde råd til at fylde brændstof på.
Man kan gå så galt i byen, hvis man tror, at alt er et spørgsmål om at prioritere frem for at søge synergi og få tingene til at gå op i en højere enhed.



.
Jørgen Petersen 3. september 2013, 19:22
@ Jakob

Din argumentation bliver mere og mere vanvittig. Hele din argumentation bygger på den implicitte forudsætning, at hvis vi ikke gør noget drastisk her og nu ved CO2-udledningen, så ender vi uundgåeligt i ravnarok. Den forudsætning er der efterhånden mange, som ikke er enig i.
Jørgen Petersen 3. september 2013, 19:24
@Jens Olaf Pepke Pedersen

Det er et godt indlæg som du har skrevet. Det sætter problemerne i perspektiv. Det kan jeg godt lide.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Menneskeskabte ændringer:

Husk mig

Vurderinger
Du skal være logget ind for at vurdere artiklen 'Jens Olaf Pepke Pedersen: Menneskeskabte ændringer'.
Meget godt
89%[8 Stemmer]
Godt
0%[Ingen stemmer]
Middel
0%[Ingen stemmer]
Dårligt
0%[Ingen stemmer]
Meget dårligt
11%[1 Stemme]

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
97,1 %: Klimaforandringer er menneskeskabte518-05-2013 23:13
Taler Jens Olaf Pepke Pedersen usandt?2508-01-2013 11:23
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik