Husk mig
▼ Indhold

På vej mod 6 graders opvarmning

Jørgen E. Olesen
Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi
Af Jørgen E. Olesen

De seneste år har dagsordenen for politikere i både Europa og USA været den truende recession efter finanskrisen i 2008. Der er ganske givet mange dårligdomme, der trænger til stive koste i både banker og regeringer for at få fejet op. Desværre har denne dagsorden skygget for de potentielt langt mere alvorlige effekter, som vil ramme det globale samfund i form af klimaændringer.

Nogle vil måske mene, at den økonomiske krise må have fået de globale udledninger af drivhusgasser til at falde. En lavere økonomisk aktivitet giver jo et mindre energiforbrug og dermed lavere udslip af CO2 og andre drivhusgasser. Den finansielle krise gav ganske vist et lille fald i de globale CO2-udledninger i 2009, men siden da er udledningerne steget i samme takt som før krisen. Det skyldes, at finanskrisen faktisk er gået ganske let hen over økonomien i de store vækstlande i Asien, Sydamerika og Afrika.

Det er også de såkaldte udviklingslande, som for tiden mere må kaldes vækstlande, der driver stigningerne i udslippet af CO2. Allerede i 2005 blev industrilandene overhalet af udviklingslandene med hensyn til det samlede CO2-udslip. En del af udslippet i udviklingslandene var dog knyttet til produktion af varer, der blev forbrugt i industrilandene. Det var således først efter finanskrisen i 2008, at udviklingslandene overhalede industrilandenes CO2-udledninger – også på forbrugssiden.

Den kraftige økonomiske vækst i udviklingslandene er de fleste steder baseret på forholdsvis gammeldags energiteknologi, bl.a. kul. Ifølge det Internationale Energi Agentur (IEA) er omtrent halvdelen af udbygningen af energiinfrastrukturen på verdensplan over de seneste 10 år baseret på kul, og kun omkring 10 % er baseret på vedvarende energikilder. Det har ført til en årlig stigning på ca. 2,5 % i de globale udledninger af CO2, og der ligger vi stadig.

En årlig stigning på 2,5 % i CO2-udledningerne er ekstremt meget. Det indebærer en fordobling i udledningerne på blot 30 år, men det er helt i overensstemmelse med en fortsættelse af den historiske udvikling. Det er nemlig lykkedes udviklingslandene at fordoble deres udledninger på blot 12 år, og samtidig har udledningerne i industrilandene ligget fladt. I virkeligheden ligger disse stigningstakter i toppen af både de tidligere og de nye emissionsscenarier fra FN’s klimapanel. Alt tyder altså på, at selv forskningsverdenen har undervurderet, hvor hurtigt klimaudviklingen kan gå, og hvor meget det haster med handling.

Hvordan har dette kunnet ske, når politikerne selv på G20-møder kunne enes om, at klimaændringerne skal begrænses til 2 grader? Lad mig sige det rent ud: Kyoto-protokollen har spillet fallit. Det skyldes især, at udviklingslandene ikke var en del af Kyoto, og at industrilandene så oven i købet har outsourcet en del af produktionen og dermed også udledningerne til disse udviklingslande. Dette skulle der naturligvis rettes op på ved de nye klimaforhandlinger, men som bekendt fra det pinlige møde i København i december 2009, er der ikke kommet meget suppe ud af den pind endnu. Der er tilsyneladende ikke nogen vilje i det globale samfund til for alvor at tage tyren ved hornene.

Det er ikke meget bedre i Europa isoleret set. Her er ambitionerne for reduktion af udledningerne latterligt lave. Det har betydet, at markedet for CO2-kvoter reelt er brudt sammen, med det resultat at det væsentligste instrument, som skulle få energiforsyningsselskaberne til at fremme energibesparelser og vedvarende energi, er sat ud af funktion.

Danmark er tilsyneladende en klima-duks, og politikernes energiaftale fra foråret er overordnet ganske fornuftig og ligger meget i tråd med anbefalingerne fra Klimakommissionen. Men også her er der torne i Paradis. Udfasningen af kul på kraftværkerne til fordel for biomasse vil nemlig ikke i nævneværdig grad reducere CO2-udledningerne, for denne biomasse er ikke CO2-neutral, selv om det i bureaukraternes papirer ser sådan ud. Desuden vil en udfasning af kul på de danske kraftværker jo blot give andre lande i EU øgede muligheder for at øge deres kulforbrug inden for kvotehandelssystemet. Det havde formentlig været bedre, hvis Danmark i stedet havde opkøbt nogle af EU’s CO2-kvoter og så smidt dem væk. Det minder betænkeligt om en gang grøn-vaskeri.

Hvor meget tid har vi så at gøre godt med? Det kritiske år kan meget vel ligge så tæt på som 2017. IEA har opgjort, hvor store udledninger af CO2, vi har bundet os til i form af investeringer i energisystemer (kraftværker, biler m.v.), som naturligvis skal afskrives inden der investeres i ny teknologi med lavere udledninger. Med den nuværende udvikling vil vi i 2017 have investeret i så meget energiteknologi baseret på fossile brændsler, at en kritisk global temperaturstigning ikke kan undgås. Når politikerne i de globale klimaforhandlinger reelt har udskudt en kommende klimaaftale til 2020, har de dermed også afskrevet at kunne holde temperaturstigningerne under 2 grader.

Med den nuværende udvikling er det svært at se, hvordan globale temperaturstigninger på 3-4 grader skal kunne undgås. Dermed kommer vi så i en situation, hvor nogle af de kritiske grænser i klimasystemet overskrides. Indlandsisen på Grønland risikerer at være tabt, og også Antarktis vil begynde for alvor at miste masse. De medfølgende stigninger i havspejlet vil være kolossale. Det er nok ikke det værste, for med så store temperaturstigninger risikerer der at komme nye tilbagekoblingsmekanismer i klimasystemet, bl.a. fra CO2-udledning fra permafrostområder i Sibirien, Canada og Alaska.

Udviklingen risikerer derfor meget let at komme ud af kontrol. Resultatet kan blive temperaturstigninger på 6 grader eller mere. Jeg ved, det lyder som en skræmmekampagne. Jeg ville ønske, at det var. Selv forskere inden for klimaændringer har svært ved at forestille sig så store ændringer i klimasystemet. Men selv om det er skræmmende udsigter, er disse udsigter mere virkelige, end nogen normalt gør sig klar. Jeg vil selv vurdere, at der er en ganske stor risiko for, at vi ender med temperaturstigninger på 6 grader eller mere.

Det er vigtigt at huske på, at klimaproblemet ikke løses lige så let som andre forureningsproblemer. Drivhusgasserne akkumuleres nemlig i atmosfæren, og det tager årtier til århundreder, før de forsvinder igen ad naturlig vej. Det haster derfor ekstremt meget med handling, og der er faktisk masser, der allerede nu kan gøres for at spare på udledningerne. Vi kan ikke vente på politikerne – borgere og erhvervslivet må gå foran, hvis politikerne ikke formår. Ellers drukner vi i vores eget CO2.

Hu hej, hvor det går.





3. januar 2013, 21:38 22 kommentar(er) · 6415 fremvisninger

Kommentarer
Boe Carslund-Sørensen 4. januar 2013, 13:26
Vi kan ikke vente på politikerne – borgere og erhvervslivet må gå foran, hvis politikerne ikke formår. Ellers drukner vi i vores eget CO2.


Og især ikke når de politiske løsninger gør ondt værre.
Jørgen Petersen 4. januar 2013, 19:37
Det du skriver i din artikkel står i skærende kontrast til det, som vi rent faktisk kan måle. Her tænkes der på, at der ikke har været nogen nævneværdig global temperaturstigning de sidste 14 - 15 år, samt at havvandsstigningerne forsat ligger på et lavt niveau. Havvandsstigningstakten har endda været aftagende de sidste 6 - 7 år. Dette er endda data, som fremgår her i klimadebat.dk, og som sammer fra henholdsvis NOAA/NCDC og Topex/Jason.

Hvis der er den tætte sammenhæng imellem temperaturen og CO2 indholdet i atmosfæren, som du lægger til grund i din artikkel, hvorfor kan vi så ikke se dette i de globale temperaturmålinger? I målingerne af havvandstanden burde dette vel også kunne ses?
Kosmos 4. januar 2013, 23:59
Hvor meget tid har vi så at gøre godt med? Det kritiske år kan meget vel ligge så tæt på som 2017

- det virker en anelse påfaldende, at 'sidste udkald før ragnarok' konstant synes at befinde sig ~5 år ude i fremtiden!

Ellers meget enig med Jørgen Petersen:

SRJ 5. januar 2013, 00:14
Hvis der er den tætte sammenhæng imellem temperaturen og CO2 indholdet i atmosfæren, som du lægger til grund i din artikkel, hvorfor kan vi så ikke se dette i de globale temperaturmålinger? I målingerne af havvandstanden burde dette vel også kunne ses?


Der er ikke en fuldstændig 1:1 korrelation mellem CO2 og global temperatur idet den globale temperatur også påvirkes af andre faktorer. Derfor kan signalet fra stigningen i CO2 heller ikke ses i så korte tidsserier som 14-15 år. Endvidere så er signalet fra CO2 svagere end de variationer i den globale temperaturanomali der er fra år til år pga. interne processer i klimasystemet. Endnu en grund til at det er nødvendigt at se på trends over længere perioder, som såvidt jeg kan se også er det Jørgen Olesen hentyder til.

Kosmos viser den samme graf som i utallige andre tråde


Kosmos, hvorfor bliver du ved med at fremture med denne graf? Prøv nu med en over alle strålingspåvirkninger.

Jeg har i flere andre tråde vist at hvis man udregner den forventede temperaturstigning udfra stigningen i CO2, så ligger den observerede temperaur indenfor det interval man skal forvente ud fra IPCC's estimater af klimasensiviteten og stigningen i CO2.

Den graf du hiver frem modbeviser ikke AGW på nogen måde. Den viser at der ikke er en fuldstændig perfekt korrelation mellem CO2 og global temperatur på kortere tidsskalaer. Men det vidste vi jo godt i forvejen.
Kosmos 5. januar 2013, 00:53
Kosmos viser den samme graf som i utallige andre tråde

- ja, der er jo engang ingen garanti (eller belæg for at antage), at alle læsere af 'klimadebat.dk' følger alle debattråde, specielt ikke nu, da branner har søsat initiativ for at tiltrække nye læsere!


Den viser at der ikke er en fuldstændig perfekt korrelation mellem CO2 og global temperatur på kortere tidsskalaer

- bravo, du vandt just prisen for ugens underdrivelse!
Christoffer Bugge Harder 5. januar 2013, 09:02
Kosmos/[navn slettet af admin]: Jeg tror, at SRJ forsøger at få dig til at forholde dig til, at Ole Humlums kurve er mere eller mindre trukket ud af den blå luft mht. den statistiske analyse. Man kan jo vise meget simpelt, at hans "model" med 3 lineære tilpasninger helt objektivt set er dårligere end en simpel lineær trend, eller en model med færre "breakpoints"/skift. Og det er jo gennemgående med alle Humlums "analyser", at de ikke bygger på seriøse statistiske overvejelser, og det har jo været oppe flere gange, senest
her.

Synes du som udgangspunkt, at modeller skal baseres på a) solide statiske analyser i overensstemmelse med fysisk baggrundsviden, eller b) tilfældigt valgte tilpasninger, som man frit kan trække ud af den blå luft alt efter, hvilken konklusion, man ønsker at nå til?

Eller forstår du ganske enkelt ikke problemet, som SRJ nu igen præsenterer dig for?
kulden-varmen 5. januar 2013, 11:05
Hvis der er sikkert at global-opvarmning er noget dårligt, som skal undgås.


Hvorfor skal vi så ikke bruge den billigste metode til afkøle jorden?

Den billigste metode er at to gange om året at sende en raket op i stratosfæren og sprede svovldampe, på samme måde, som vulkaner naturligt spreder svovldampe i stratosfæren.
Jørgen Petersen 5. januar 2013, 12:32
@kulden-varmen

Du er inde på et interessant synspunkt, for der findes givet vis mange måder til at afkøle jorden på, såfremt global opvarmning skulle blive et problem. Hvilken måde der er den mest hensigtmæssige, kan man så begynde at forske i.

Personligt har jeg fået den ide, at man kan sætte spejle op i de ubeboede ørkenområderne, og på den måde returnere solenernergien lige så rask som den strømmer ind. Der findes sikkert også mange andre brugbare metoder.
Bjarne Bisballe 5. januar 2013, 18:38
@ SRJ
Dine korte tidsskalaer er da ved at blive en kende lange.

Her et citat fra Phil Jones fra 2009


'Bottom line: the "no upward trend" has to continue for a total of 15 years before we get worried.'

og fra (UK) MET office

"The models exhibit large variations in the rate of warming from year to year and over a decade, owing to climate variations such as ENSO, the Atlantic Multi-Decadal Oscillation and Pacific Decadal Oscillation. So in that sense, such a period is not unexpected. It is not uncommon in the simulations for these periods to last up to 15 years, but longer periods are unlikely."
N A Nielsen 5. januar 2013, 22:41
SRJ:

Jeg har i flere andre tråde vist at hvis man udregner den forventede temperaturstigning udfra stigningen i CO2, så ligger den observerede temperaur indenfor det interval man skal forvente ud fra IPCC's estimater af klimasensiviteten og stigningen i CO2.


Jeg har ikke set de pågældende udregninger. Kunne du ikke henvise mig til dem med et link?

IPCC's nyeste bedste bud på nettoforcingen pt er i SOD af IPCC's kommende rapport AR5 steget til 2,35 W/m2 primært pga en nedjustering i 'aerosol offset'. GISS regner eksempelvis med en nettoforcing pt på ca 1,62 w/m2. Hvad regnede du med, og ligger observerede temperaturer stadig indenfor det interval, som "man skal forvente ud fra IPCC's estimater af klimasensiviteten" ?
Boe Carslund-Sørensen 5. januar 2013, 23:46
Den billigste metode er at to gange om året at sende en raket op i stratosfæren og sprede svovldampe, på samme måde, som vulkaner naturligt spreder svovldampe i stratosfæren


Det ser nu ikke ud til at virke på Venus.

I modsætning til andre jordlignende planeter, gemmer Venus sin overflade under et slør af skyer. Skyerne er ca. 50 km over overfladen og består af svovlsyre

http://da.wikipedia.org/wiki/Venus_(planet)
Kosmos 6. januar 2013, 10:18
Nå, men i det mindste kan vor nye klummeskriver da glæde sig over, at hans 'debutskrift' ikke er blevet negligeret - så langt fra endda!
Kosmos 6. januar 2013, 10:21
Til gengæld har vi måske fået den hidtidige skribent kyst væk??
N A Nielsen 6. januar 2013, 13:23


Andre må gerne henvise mig til SRJ's udregninger. Her er foreløbig en interessant figur fra den nyeste IPCC-rapport. Læg mærke til observationer i forhold til modellerne i perioden udenfor 1960-1990, hvor modellerne er "tvunget til enighed". Se også øverst i grafen, hvor stor forskel, der er på den absolutte temperatur, som modellerne når frem til. Jorden er som regel koldere i modellerne end den er i observationerne. Hvilken klode modellerne mon regner med...

Nogle af Lucia Liljegrens foreløbige kommentarer til figuren fra AR5 med et statistisk øje (data er endnu ikke tilgængelige)

4.The multi-model mean temperature exceeds observations from 2000 (and possibly 1999) to the present. No comparably long period where observations fall on the same side as the multi-model mean appears anywhere in the hindcast. This tends to suggest that the multi-model mean is biased high for some reason– that is the deviation is not due to "internal variability". Of course, the observation does not tell use the reason for the bias, but it nevertheless does suggest it.

5.Examining the baseline period between 1960-1990, I swag the 2-sigma for "weather" in models to be roughly the width of the fat blue vertical line stub I show on the graph. In fact– my swag is that blue vertical is larger than the "weather" in individual models because part of that spread because I am swagging using the spread of all weather in all models– and there may be a bit of a "volcanic aerosols" issue in there. Using duplicate, I made a second blue stub and placed it near the difference between the multi-model mean and the current observations. This shows that 22 years after the end of that baseline (i.e. the period in which agreement is forced by the use of "subtraction"), the observed temperatures seem to be skirting outside the 2sigma region.
Based on this I would say the models don't look so hot. That is to say: I think it looks suspiciously as if the distance between the observations and the "multi-model mean" could well be outside the 2-sigma window we tend to consider consistent with not rejecting the multi-model mean as an unbiased estimator for observations.

Moreover, some individual models (like the green one) appear to be many more than 2-sigma "weather events" away from the observation– and that holds true both currently and for nearly the entire 100 years from 1860-1960.


Admittedly, the qualitative judgements I noted here might require firming up with further analysis which will become possible when the data for all of these runs are readily available. It may well be that my "swag" for the 2-sigma in weather in individual models is off and the most recent annual average temperature is not outside the 2-sigma range for 'model weather'. Given the fact that I am using the "method of the eyeball", I make no claims of precision and merely claim that's how the comparison between models and observations appears if we focus our eyes on this graph use the "method of the eyeball
N A Nielsen 6. januar 2013, 14:46
Vi skal vist være glade for, at Jørgen Olesen og konsorter ikke har ret i deres hændervridende proklamationer om, at "Det kritiske år kan meget vel ligge så tæt på som 2017" og lignende. Jeg er sikker på, at klimasensitiviteten er væsentlig lavere end 3C, men derfor skal vi selvfølgelig alligevel tage bestik af situationen. En start kunne være at kigge på hvem, der har formået at nedsætte CO2-udledningen og hvordan. Det er teknologiske landvindinger, der skal til og ikke kvoter og skatter. Det er prøvet - det virkede ikke. Kyoto virker ikke og kommer heller ikke til det.

Fra Jyllandsposten (betalingsartikel) i dag:

Mange mener derfor, at Kyoto har været en fiasko.

Ikke desto mindre omfatter den forlængelse af Kyoto, som blev aftalt på det seneste klimatopmøde i Doha i Qatar i december, endnu færre lande og endnu færre udledninger. Mens Kyoto-aftalen skulle underskrives af lande med ansvar for mindst 55 pct. af verdens udledninger, så står de lande, der er med i den nye aftale – EU, Norge, Schweiz og Australien – kun for 15 pct. af udledningerne. Heller ikke i Kyoto 2 er der stillet krav til f.eks. Kina. Verdens fem største udledere er ikke med.

Den danske Bjørn Lomborg har i årevis været en af de mest indædte modstandere af Kyoto-aftalen. Han leder i dag Copenhagen Consensus fra Prag og mener, at politikerne har spildt 20 år:

»Hvis man mener, at klimaproblemerne er alvorlige, er indsatsen næsten pinlig. Efter 20 års intensiv snak og diskussion har man med Kyoto formået at reducere udledningen med en halv pct., så stigningen i den globale udledning har været på 57 pct. i stedet for 57,5 pct. siden 1990,« lyder det fra Bjørn Lomborg.

Sats på teknologien

»Det eneste, Kyoto har gjort, er at få os i Europa til at føle os godt tilpas. Til gengæld har man brugt milliarder af euro på det. Nu vil man gøre endnu mere af det, der ikke virker.«

»Da det hele kollapsede i 2009, troede jeg, at man ville gå en anden vej. Men man valgte blot at mødes igen i Cancun, i Durban og i Doha. Og nu siger man så, at man skal have lavet en aftale i 2015 med virkning fra 2020 i stedet for. Men hvor mange årtier skal man fejle, inden man tager det alvorligt? Tallene viser, at Kyoto ikke har virket, og den nye forlængelse af Kyoto vil heller ikke betyde noget. Vi får heller ikke en stor bindende aftale i 2015,« forudser Lomborg.

»Var det ikke bedre, hvis man havde lyttet lidt til kritikerne? Hvis man skal tackle klimaproblemerne, er man nødt til at satse på forskning og teknologi. Det har USA gjort ved at satse på naturgas udvundet ved hjælp af fracking-teknologi. På den måde har USA reduceret sin udledning af CO2 med 500 megaton. Man regner med, at Kyoto har nedbragt udledningen med 250 megaton.

USA har med andre ord reduceret dobbelt så meget som EU og resten af verden. Dertil kommer, at EU har brugt 20-30 mia. euro om året på det, mens USA hvert år har tjent 100 mia. dollars. Hvis man vil gøre noget, der virker, skal man satse på teknologien,« mener den udskældte danske debattør.
Jørgen Petersen 6. januar 2013, 19:01
Hvem siger, at det vi gør i Danmark/EU er godt?

Sagt lige ud, så er det ikke nok, at vi selv tror, at det vi gør er godt.
Christoffer Bugge Harder 7. januar 2013, 15:22
En start kunne være at kigge på hvem, der har formået at nedsætte CO2-udledningen og hvordan. Det er teknologiske landvindinger, der skal til og ikke kvoter og skatter. Det er prøvet - det virkede ikke. Kyoto virker ikke og kommer heller ikke til det.


Der er meget lidt tvivl om, at Kyoto ikke har virket og heller ikke kommer til det; og at der er brug for teknologiske landvindinger kender jeg få, der i praksis vil bestride -

men så længe det er "gratis" at benytte have og atmosfære som CO2-losseplads, så er der ingen blandt de pt. kendte energikilder eller de potentielle fremtidige energikilder i støbeskeen (a la solkraft i rummet), der har en umiddelbart realistisk udsigt til at kunne konkurrere med billigt og lettilgængeligt kul indenfor mange årtier. Og at der f.eks er investeret milliarder i fusionsenergi gennem årtier - uden et nævneværdige teknologisk fremskridt og med et praktisk udbytte på et rundt 0, og uden noget i sigte - er nok ikke uklogt at holde sig in mente, inden man skråsikkert forkynder, at ukendte teknologiske landvindinger nok skal løse alle kommende problemer.

Det er derfor svært at se, hvem der skulle have tilstrækkelige incitamenter til at investere i disse enormt dyre alternativer uden at prissætte de kommende omkostninger ved CO2-udledning. Omstillingen væk fra f.eks CFC-gasser, asbest og andet kom jo også først op i gear, da der omsider blev sat reelt politiske pres samt forbud og reguleringer i værk.

En skat på CO2 - som Lomborg vist faktisk også foreslår, omend en beskeden en af slagsen - ville være et afgørende sted at starte. (selvom det bestemt heller ikke er lige til at se, om det bliver nemmere at få en sådan igennem ifht. de fejlslagne kvoteordninger).
Lars Lange 15. januar 2013, 11:16
Hvad ville der egentlig ske, hvis man lod afsmeltningen foregå stille og roligt. Rensede den stigende havvandmasse for salt, og pumpede det rene vand op i tørre landområder. Her kunne der skabes fødevarer og arbejdspladser. Det var sikkert nemmere rent politisk. Vi ville så få rigtig mange år til at omstille os.
Jørgen Petersen 15. januar 2013, 19:31
@Lars Lange

Det er et interessant forslag, som du kommer med. Igennem tiden er der fremkommet mange gode forslag til løsning og afhjælpning af problemet med globalopvarmning. De er desværre alle faldet til jorden lige så hurtigt som de er opstået.

Problemet er, at der er mange, som har en interesse i at føre skræmmekampagne i relation til AGW. Jo mere de kan køre problemet op jo bedre. Desværre må man sige.
Ib Nielsen 15. januar 2013, 20:33
Den såkaldte drivhuseffekt er et falsum eftersom der kun er en varmekilde i vort planetsystem nemlig solen. Hvad der foregår i systemet Jorden og dens atmosfære er kun en ompostering af energi. Det svarer til at man giver sine børn lommepenge. Det bliver ens familie ikke rigere af.
Jakob 19. januar 2013, 00:25
.




@Jørgen E. Olesen


Tak for et godt bidrag til Klimaviklen. Skriv gerne noget mere.


Det vil også være spændende, hvis du har lyst til at bidrage i forum.
Her er foreløbigt links til et par tråde, som jeg gerne vil opfordre dig til at være med i:
http://www.klimadebat.dk/forum/transition-towns-d24-e1420.php#post_21748
http://www.klimadebat.dk/forum/klimaoekologisk-koekkenhave-d24-e1514.php#post_21935


Et stort spørgsmål er, om skovlandbrug og det klimaøkologiske køkkenhaveprincip med de rette træer kan være en nøgle til hurtigere omstilling til vedvarende energi ( bæredygtigt biobrændsel ) og samtidigt give landbruget mulighed for at gøde mere, så kornkvaliteten kommer i top, uden det skader drikkevandet..?
Håber, du har lyst til at bidrage til den og flere andre debatter i forum.





.
Birger Wedendahl 4. februar 2013, 13:46
Jeg vil anbefale Jørgen E. Olesen at læse en svensk kollegas anbefaling om at moderere retorikken og undgå den slags udokumenterede rygter om risiko for op til 6 graders globale temperaturstigninger. Så store stigninger skal vi mange millioner år tilbage for at finde tilsvarende.
Spørger man sagkundskaben blandt ledende klimaeksperter med geofaglig baggrund er der kun opgivende hovedrysten og skuldertræk tilovers for den slags udmeldinger. Det vidner om en eklatant mangel på proportionssans. Lidt på niveau med den professor i klimaforandringder der under et foredrag på folkeuniversitet jeg nyligt overværede insisterede på at 16% af Grønlands ismasse var afsmeltet de seneste 20 år. Lennart Bengtsons artikel kan læses herwww.dn.se/nyheter/vetenskap/vi-skapar-en-valdig-angslan-utan-att-det-ar-befogat
Deltag aktivt i debatten om artiklen På vej mod 6 graders opvarmning:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Dansk forsker: På vej mod 6 graders stigning12-03-2009 10:40
Britisk toprådgiver: Vær forberedt på 4 graders stigning12-08-2008 08:56
DebatterSvarSeneste indlæg
Hvordan defineres 2 graders-målet ?211-12-2011 17:27
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik