Husk mig
▼ Indhold

Johan Tell: 100 måder at redde verden



Forlagets beskrivelse:
En lille bog med et kæmpe potentiale! Tænk, hvor meget energi og forurening, der kunne blive sparet, hvis alle tog bare ét af denne bogs 100 råd til sig.

Nu er tiden kommet til at sætte miljø- og energispørgsmålene højt på dagsordenen også i Danmark, om ikke andet så fordi Danmark i 2009 skal være vært for FN´s internationale klimakonference. Så hvis du ikke stadig vil hænge fast i din gamle, energiforbrugende livsstil til den tid, kan du finde masser af inspiration i bogens 100 gode råd, der spænder over alle slags emner fra tøjvask og madlavning til forbrug og transport.

Noget af det mest befriende ved bogen er, at den med sit lettilgængelige og inspirerende sprog formår at bringe de svære spørgsmål og komplicerede sammenhænge ned på et hverdagsniveau, som vi alle kan forholde os til.

Bogen er nemlig fyldt med konkrete råd og forslag til, hvordan vi alle kan minimere vores CO2-udslip og bidrage til en mere bæredygtig udvikling. Den er ment som en håndsrækning til alle os, der gerne vil passe bedre på miljøet, men som ikke er helt sikre på, hvor vi selv kan gøre en indsats. I bogen er der henvisninger til mange gode hjemmesider med flere oplysninger om miljø og klima.

Glem alt om dårlig samvittighed. Ingen forventer, at du skal følge alle 100 råd til punkt og prikke, og nogle vil givetvis passe bedre ind i dit liv end andre. Men her får du i hvert fald masser af inspiration og redskaber til at skabe nogle overkommelige forandringer i din hverdag til gavn for miljøet.

Bogen er en bestseller i Sverige med langt over 60.000 solgte eksemplarer og er blevet del af en regulær trend. Svenskerne diskuterer miljø som aldrig før og efterspørger i stadig stigende grad vedvarende energi, økologiske madvarer, alternativt brændstof til bilen og CO2-neutrale fly-rejser.

Vi har alle et ansvar. Denne bog gør det lettere for den enkelte at tage dette ansvar på sig.

Med forord af Connie Hedegaard.

Udgivet 10-06-2008
Nyt Nordisk Forlag
150 sider



Anmeldelser
Denne bog er endnu ikke anmeldt.

Deltag aktivt i debatten og anmeld bogen Johan Tell: 100 måder at redde verden:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik