Husk mig
▼ Indhold

Hvor blev klimajournalistikken af?

Julie Søgaard
Julie Søgaard, innovations- og kommunikationsleder, BioRefining Alliance
Af Julie Søgaard

Klimadepression. Det var et ord, der mødte mig igen og igen i januar og i de følgende måneder i 2010.

Jeg var netop begyndt som vært på Klima og Miljø på P1, og blev fra dag 1 konfronteret med den træthed og skuffelse, der tilsyneladende var opstået hos mange politikere og store dele af pressen i kølvandet på det noget tyndbenede resultat, som var kommet ud af COP15 måneden forinden i København.

Om man på daværende tidspunkt reelt kunne have forventet et bedre resultat i et forum som FN, kan man fortsat diskutere, og det er sådan set heller ikke målet med denne klumme.

Men resultatet kunne uden tvivl ikke stå mål med den hype og de store forventninger, der var opstået i årene og især månederne op til klimatopmødet blandt netop politikere og medier. ’Klima' var i samme periode sågar blevet et selvstændigt politik- og stofområde og ikke længere blot en del af miljøpolitikken og -journalistikken.

Det begrænsede resultat kunne dog bruges til mindst én ting. Det kunne groft sagt vise, hvem der tog klimadagsordenen alvorligt, og hvem der blot havde redet med på en klimapolitisk bølge i jagten på taletid, medieeksponering og læser/seer/lytter-tal i forbindelse med COP15.

Sat på spidsen var italesættelsen af den såkaldte klimadepression en kærkommen anledning for de meningsdannere og medier, som reelt kun i et begrænset omfang interesserede sig for klimapolitik eller klima som stofområde, til drastisk at nedjustere deres opmærksomhed på dette.

Da jeg kort efter min tiltræden som vært på Klima og Miljø i P1 Morgen blev spurgt om, hvorfor medierne fortsat skulle dække klima som stofområde, svarede jeg, at klimatopmødet jo ikke kunne sidestilles med eksempelvis H.C. Andersen-året. Klimadagsordenen blev ikke mindre væsentlig, blot fordi COP15 var overstået.

Men min opfattelse af, at klimatopmødet i store træk blev behandlet som sådan, blev bekræftet i de efterfølgende måneder og år. Her blev klimaredaktionerne løbende nedlagt på diverse medier og reduceret til de få journalister, der i forvejen havde haft klima som stofområde, og ’klima’ var heller ikke længere et fast tema på mediernes online-platforme.

Interessen for klima blev muligvis en smule mindre i befolkningen generelt, men faldet var ikke markant nok til, at det klart kunne måles i starten af 2010 og frem. Klima og Miljø på P1 fastholdt i hvert fald sit lyttertal. Det steg vist endda i forhold til de tilsvarende måneder året før. Og befolkningsundersøgelser viste, at klima stadig lå højt på dagsordenen og i nogle tilfælde højere end finanskrise, arbejdsløshed og integrationsproblemer.

At klimadagsordenen ikke kun er interessant, når verdens øverste ledere diskuterer det i FN, eller om klimaforandringer vitterligt skulle være den eneste grund til at overveje, om det er en god idé at slå ind på en grønnere vej, var og er vigtig i min formidling af stofområdet.

I min tid på Klima og Miljø tog jeg derfor oftest fat på initiativer længere nede i det politiske system, på græsrodsniveau og i erhvervslivet, hvor løsningerne ikke blot var skabt med henblik på at nedbringe udledningen af drivhusgasser, men også motiveret af ressourceknaphed, forsyningssikkerhed, skabertrang, markedspotentiale og jobmuligheder samt behovet for tilpasse sig fremtidens klima – uanset om det så er menneskeskabt eller ej.
Desuden fandt jeg det naturligvis også vigtigt at tage fat på den nyeste viden inden for klimaforskning, som jo heller ikke ophørte efter COP15.

Desværre blev også Klima og Miljø samt Miljøreportagen på P1 i 2011 ramt af ”klimadepressionen”. I hvert fald blev disse programmer skåret væk i forbindelse med sammenlægningen af P1 og P2 på FM-båndet.

Ledelsens begrundelse var, at et stofområde som klima og miljø efterhånden var så mainstream, at det med sammenlægningen i stigende grad kunne indgå i programmer med en bredere profil, og derfor ikke længere behøvede sit eget program. Gået nærmere på klingen måtte ledelsen dog erkende, at der nok ville blive tale om en nedprioritering af stofområdet, når der nu ikke længere fandtes programmer dedikeret til dette.

En aktuel underskriftsindsamling viser da også, at klima (og miljø) åbenbart ikke er blevet ’mainstreamet’ tilstrækkeligt. Ifølge underskriverne fylder det fortsat alt for lidt i et Public Service-medie som DR.

Min sidste udsendelse på Klima og Miljø (31. oktober 2011), der omhandlede verdens største miljøproblem – nemlig os mennesker – var med sin dommedagsagtige tone dels ment som en påmindelse om, at problematikken omkring klima og miljø ikke bliver mindre, blot fordi vi vælger at nedprioritere det som stofområde og dels ment som en ironisk kommentar til netop den dommedags-hype, medierne var eksponent for op til COP15, men som forsvandt som dug for solen, kort efter klimatopmødet var overstået.

Jeg appellerer derfor til medierne om atter at opprioritere og sikre en systematisk og grundig dækning af klima- og miljøspørgsmål – herunder ressourceknaphed, forsyningssikkerhed, biodiversitet og klimatilpasning – ikke som hypede klimaprædikanter, men som de kritiske medier de er eller bør være.





1. juni 2013, 10:14 7 kommentar(er) · 4319 fremvisninger

Kommentarer
teralaser 1. juni 2013, 14:21
"klima stadig lå højt på dagsordenen" ... Yes prime minister! Jeg ville selv svare ja, ikke pga jeg ryster i bukserne over en temp.stigning på 0.7grader og 40cm vandstigning, snarere pga frygt for hvordan en talblind cand.comm og en litteratur og historiker uddannet vil ødelægge naturen og økonomien i klimaets navn...
delphi 4. juni 2013, 20:41
Ikke mange var klar over den virkelige sammenhæng af en fuldstændig aftale i København i 2009.

De vestlige land skulle reducerer deres udledning med 80 % frem mod 2040.

De underudviklede lande skulle reducerer stigningstakten i deres udledning så f.eks. Kinas udledning kun øges med 4 % når økonomien vokser med 10 %.

Men dette ville være resultatet af en fuld indfaset aftale som hele klimavidenskaben anbefalede op til cop15 se



Selv om ulandene reducerer stigningstakten og i-landene reducerer netto, vil udledningen om 30 år være 4 gange i dag.
Kosmos 5. juni 2013, 23:45
De underudviklede lande skulle reducerer stigningstakten i deres udledning så f.eks. Kinas udledning kun øges med 4 % når økonomien vokser med 10 %

- dertil kommer så, at Kina ikke ville acceptere ekstern overvågning af, om de overhovedet efterlevede målene, samt at en række u-lande skulle have tilført G$ fra i-landene (= 'klimaaflad' for fortidens emission)!
Jørgen Petersen 7. juni 2013, 22:53
@ Julie Søgaard

Har du overvejet det forhold, at AGW ikke er det problem, som det er blevet udråbt til at være?
Julie Søgaard 10. juni 2013, 22:03
@ Jørgen Petersen. Nu ved jeg ikke, hvad du sigter mod med det spørgsmål, men hvis det går på, om det er relevant at dække klimaforandringer (global opvarmning), selvom de ikke skulle være menneskeskabte, så er svaret ja. Det skriver jeg sådan set også i klummen. Vores klima og miljø er det, vi mennesker lever i og af, og selv relativ små ændringer kan få både direkte og inddirekte betydning for vores liv og levevis.
Jørgen Petersen 11. juni 2013, 19:30
@ Julie Søgaard

AGW betyder Anthropogenic Global Warming. På dansk bliver det til menneskeskabt global opvarmning. Det er således den menneskeskabte globale opvarmning, som jeg hentyder til, og den er ganske enkelt ikke det problem, som den i årtier er blevet udråbt til at være.

Som bekendt har folk som James Hansen, Al Gore og Svend Auken med flere udråbt AGW (eller klimaspørgsmålet) til at være en katastrofe af ubeskrivelige dimensioner. Når det så går op for folk, at AGW ikke er det problem, som diverse skræmmekampagner har udråbt det til at være, så falder den almene interesse for dette spørgsmål af helt naturlige årsager. Det kan vel ikke overraske. Det er lige som når der bliver råbt ulven kommer igen og igen, og ingen har set så meget som skyggen af en ulv. Det interessante er således ikke hvad der skete i forbindelse med COP15, men derimod diverse skræmmekampagner i de forudgående årtier.
delphi 17. juni 2013, 14:07
Vores klima og miljø er det, vi mennesker lever i og af, og selv relativ små ændringer kan få både direkte og inddirekte betydning for vores liv og levevis.


Ja bestemt og bare en forøgelse af co2'en i atmosfæren på 30 - 40 % over de sidste 50 år, har haft meget gode indflydelser på plantevæksten over hele verden se http://ing.dk/artikel/forskere-co2-udslip-goer-verden-groennere-159703
Deltag aktivt i debatten om artiklen Hvor blev klimajournalistikken af?:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik