Husk mig
▼ Indhold

Juni var ottendevarmeste nogensinde

Kloden er stadig overophedet. Juni måned var på globalt plan den ottendevarmeste siden verdensomspændende målinger blev indledt I 1880, oplyser NOAA, det amerikanske klimadatacenter.

Desuden er perioden januar-juni den hidtil niendevarmeste siden målingernes begyndelse.

Gennemsnitstemperaturen for juni blev i juni på globalt plan 16,0 grader. Det er 0,5 grader over normalen for måneden. Det var især varmt over landområder, beretter NOAA. Her lå gennemsnittet 0,7 grader over normalen.

NOAA bemærker også, at udbredelsen af is i havet omkring Nordpolen ligger på det tredjelaveste niveau siden registreringerne påbegyndtes i 1979. Til gengæld var udbredelsen af is omkring det antarktiske kontinent over gennemsnittet for perioden 1979-2000.

For kineserne har juni budt på nogle opsigtsvækkende rekorder. Regnen er styrtet ned over den sydøstlige del af landet, og Hong Kong, Guangzhou og Macao har ikke tidligere fået så meget regn i sommermåneden, siden målingerne blev indledt i 1884.

Kilde: NOAA


Kilde: Publikum Kommunikation




22. juli 2008, 10:15 0 Kommentarer · 453 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Juni var ottendevarmeste nogensinde:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik