Husk mig
▼ Indhold

Kan man suge CO2 direkte ud af luften?

Der udvikles fra tid til anden fantasifulde planer for, hvordan man kan redde klodens klima ved at støvsuge luften for CO2. Det amerikanske firma med det lovende navn Global Thermostat har allerede en eksisterende prøveopstilling kørende (billedet), og firmaet har opbakning fra seriøse forskere og tunge investorer, skriver flere medier.

Teknologien er teoretisk udviklet på Georgia Institute of Technology i Atlanta af blandt andre forskeren Christopher Jones, som nu arbejder sammen med Global Themostats to stiftere, de tidligere forskere Graciela Chichilnisky og Peter Eisenberger, om at udvikle funktionsdygtige testanlæg.

Princippet er det samme som i CO2-rensere til kulfyrede kraftværker, hvor luftens CO2-indhold indfanges af aminer, der under kraftig opvarmning frigør den indsamlede CO2 som kulstof, der kan gemmes væk eller bruges til andre formål. Men opvarmningen er meget energikrævende, så hvis man skal støvsuge luften for CO2 uden at udlede mere energi til opvarmning, end man opsuger, skal opvarmningen af aminerne reduceres.

Det er netop, hvad folkene bag Global Thermostat hævder at have gjort. Her er opvarmningen reduceret med 75 procent til blot 110 grader. Derved er det muligt, siger de, at drive CO2-opsugningen med spildvarmen fra et kraftværk eller energien fra et solenergianlæg. Testanlægget kan opsuge 2 ton CO2 om dagen. En dansker udleder til sammenligning cirka 10 ton CO2 om året. Kommercielle anlæg skal kunne opsuge 1 million ton CO2 om dagen, anfører ledelsen.

Dette er selvfølgelig interessant ud fra et klimaperspektiv, men også for virksomheder der er underlagt et CO2-kvotesystem som i Europa. Og det har trukket interessenter til projektet. Blandt støtterne er Summit Power, som er en etableret udvikler af kraftværker, og tyske BASF har udlånt teknologi til projektet. Finansiering leverer Edgar Bronfman, som er bestyrelsesformand i Warner Music Group, så måske er det umulige på vej til at lykkes: at støvsuge luften for CO2.

Global Thermostat


Kilde: Publikum Kommunikation




2. marts 2011, 05:33 0 Kommentarer · 2726 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Kan man suge CO2 direkte ud af luften?:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
For dyrt at suge CO2 ud af luften13-05-2011 06:48
Så meget CO2 sparker fodbold-vm op i luften11-06-2010 07:45
Dybhavsvand skal afkøle luften03-05-2010 11:12
Soldrevent propelfly i luften08-04-2010 10:02
British Airways i luften på biobrændstof17-02-2010 07:02
DebatterSvarSeneste indlæg
Energi fra fugt i luften, Free energy?106-09-2023 17:00
Støv og partiklers fordeling, total masse og volumen, der lander fra luften alle lokale steder i Danmark.513-06-2018 17:10
Free energy fra luften der omgiver os120-02-2017 14:55
Partikelforurening af luften i byerne318-01-2017 07:33
Mere fugtighed i luften415-10-2007 08:05
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik