Husk mig
▼ Indhold

Kendte musikere sat i spidsen for ny el-kampagne

Musikerne Remee og Thomas Troelsen er frontfigurer i Elsparefondens nye kampagne for Elsparemærket. I sine tidligere kampagner har Elsparefonden forklaret, hvordan vi hver især kan spare i kroner og ører. Men med den nye kampagne sætter Elsparefonden fokus på sammenhængen mellem elforbrug og klima.

Remee og Thomas Troelsen har produceret musikken til kampagnen, der har fået navnet "Langt ude i skoven" efter den kendte børnesang.

”Vi har valgt en helt ny strategi for at få forbrugernes øjne op for, at elforbruget har betydning på flere planer. Hidtil har Elsparefonden ikke fortalt så meget om klimahensyn i forbindelse med elbesparelser. Med mottoet ”tænk længere” for kampagnen vil vi gerne vise, at forbrugerne skal tænke langsigtet på elforbruget - både i økonomisk og klimamæssig forstand. De involverede kunstnere medvirker for at få forbrugerne op af stolene og lytte til budskabet om at spare på strømmen,” siger Christian Lüders, kundechef for private husholdninger i Elsparefonden.

En af de mest oplagte måder at reducere CO2-udslip og andre drivhusgasser i Danmark er at spare på strømmen, vurderer Elsparefonden.

”Over 40 procent af Energisektorens CO2 kommer fra kraftværkerne, der producerer el. Hvis vi skal nå det langsigtede mål, kommer vi ikke udenom, at elforbruget skal falde. Elsparemærket er det helt konkrete hjælpemiddel, når vi skal købe ind,” siger Christian Lüders og fortsætter:

”Elsparefonden arbejder derfor parallelt med kampagnen for at sikre, at Elsparemærket kommer på stort set samtlige elforbrugende apparater. Detailhandlen har taget rigtig godt imod mærket og vil gøre det synligt i butikkerne.”


Kilde: Publikum Kommunikation




9. september 2008, 14:34 0 Kommentarer · 2084 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Kendte musikere sat i spidsen for ny el-kampagne:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Danmark i spidsen på havvindmøller21-01-2011 08:01
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik