Husk mig
▼ Indhold

Nu venter vi på anden halvdel af regnestykket

Kirsten Halsnæs
Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi, DTU
Af Kirsten Halsnæs

Det Miljøøkonomiske Råd – vismændene – offentliggjorde den 26. februar 2014 en beregning af omkostningerne ved, at Danmark har erklæret sig som foregangsland for klimapolitik og vedvarende energi. Meget skarpt blev det konkluderet, at det var alt for dyrt at være foregangsland, og at vi nu skulle stoppe en videre udbygning med havvindmøller og sænke vores ambitioner for drivhusgasreduktion i modsætning til regeringens mål om en 40 % udslipsreduktion i 2020 regnet ift. 1990.

Sådanne beregninger er yderst betimelige, da vi står over for store udfordringer med at takle klimaændringerne, tænk bare på de overraskende store oversvømmelsesskader, som skete så sent som i december sidste år med orkanen Bodil. Yderligere er det også klart, at en stabilisering af de globale temperaturændringer på et 2 graders niveau vil kræve meget store drivhusgasreduktioner, og det er derfor meget vigtigt at satse på økonomisk effektivitet. Desværre kan Det Miljøøkonomiske Råds beregninger dog kun siges at være en første og indtil videre meget begrænset analyse af økonomien i klima- og energipolitikken.

Gevinsterne mangler
Et godt og traditionelt økonomisk princip er, at vi skal sammenligne omkostninger og økonomiske fordele ved at gennemføre indsatser som drivhusgasreduktion og vedvarende energi. Fordelene kan være mindskede klimaændringer, mindre lokal forurening, beskæftigelse, danske innovationsgevinster og lignende, men den slags indgår slet ikke i den miljøøkonomiske rapport. Rapporten erklærer blot, at der ingen fordele er ved den drivhusgasreduktion, som følger med udbygning af nye havvindmølleparker. Vi er nemlig omfattet af EU's kvotesystem for drivhusgasreduktion, og der har vi jo allerede opfyldt målene. Reduktioner i Danmark vil så blot medføre øgede udslip i andre lande.

Det er en meget teknokratisk tankegang, som overser, at der jo kan være god mening i, at vi overvejer, hvor langt det er økonomisk attraktivt for os at gå i klimapolitikken.

Gevinsten ved mindsket klimaeffekt
Der er en række begrænsninger i mulighederne for at sætte pengeværdier på fordelene ved at undgå klimaændringer, men jeg vil alligevel her kort introducere et lille regnestykke bare for at illustrere en helt traditionel økonomisk logik i, hvad vi kunne få ud af at satse på drivhusgasreduktioner ud over EU's kvoter.

Gevinsten ved at undgå klimaændringer blev i Stern-rapporten fra 2008 opgjort til at være ca. 80 $ per ton CO2 for et globalt stabiliseringsscenarie på 3 grader. Set ift. Energistyrelsens 2012-statistik, hvor elsektoren udledte 340 g CO2 pr. kWh, svarer det til en CO2-reduktionsgevinst på lidt under 20 øre pr. kWh, hvilket er meget tæt på omkostningerne ved drivhusgasreduktion baseret på havvindmøller, som ifølge den miljøøkonomiske rapport kan repræsenteres ved PSO-afgiften, som var 16 øre pr. kWh i 2012. Den præcise størrelsesorden af de tal kan naturligvis diskuteres, men uanset usikkerheder er det dog værd at bemærke, at gevinstsiden ved klimapolitik bestemt ikke bør overses, og at den ikke ser ud til at være mindre end omkostningerne.

Spilder Danmark penge ved enegang?
Vismændene har som bekendt konkluderet, at EU's drivhusgasudslip ikke falder, fordi vi bygger flere vindmølleparker, men det holder ikke helt stik. Vi kan jo blot vælge ikke at udbyde CO2-reduktionskvoter fra de nye vindmølleparker til EU's marked.

Yderligere er der en række andre argumenter for, hvorfor det er en god ide at satse på en ambitiøs dansk drivhusgasreduktion. Først og fremmest er vi meget langt fra at være på vej til en 2 graders stabiliseringsmålsætning, som ifølge IPCC kan kræve, at verdens udslip i 2050 kun må være omkring 20 % af, hvad det var i 2000.

Klimaændringerne har også en række alvorlige etiske dimensioner, da verdens fattigste lande især er sårbare over for ekstremt vejr og klimaforandringer. Udviklingslande er særligt sårbare, da deres økonomi er domineret af landbrug og andre meget klimaafhængige sektorer. Med svage sundhedssystemer, en svag infrastruktur og svage regeringer er kapaciteten til at modgå klimapåvirkninger samtidig lille.

Alt i alt er der altså stærke argumenter for, at vi i Danmark husker at få det hele med, når vi regner på, hvor langt vi skal gå i klimapolitikken, og jeg vil anbefale, at den næste rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd arbejder videre med regnestykkerne.





1. marts 2014, 16:38 6 kommentar(er) · 3622 fremvisninger

Kommentarer
Jørgen Petersen 2. marts 2014, 15:33
Ligegyldigt hvad vi gør i Danmark/EU så kan vi ikke forhindre at den globale CO2-udledning stiger kraftigt fremover. Den kendsgerning kan vi lige så godt se i øjnene.

Hvis vi eksempelvis stædigt holdt fast i, at den globale CO2-udledning ikke måtte siger, så ville vi gøre mere skade end gavn. En sådan politik ville sætte udviklingen i stå og således forhindre at mange hundrede millioner mennesker ville blive løftet ud af fattigdom i de såkaldte udviklingslande.
Kosmos 2. marts 2014, 23:30
...vi står over for store udfordringer med at takle klimaændringerne, tænk bare på de overraskende store oversvømmelsesskader, som skete så sent som i december sidste år med orkanen Bodil

- og så kom vi vist derover, hvor vi skal række ud efter Pielke's BS Button:

With this post I am creating a handy bullshit button on this subject (pictured above). Anytime that you read claims that invoke disasters loss trends as an indication of human-caused climate change, including the currently popular "billion dollar disasters" meme, you can simply call "bullshit" and point to the IPCC SREX report


Alt i alt er der altså stærke argumenter for, at vi i Danmark husker at få det hele med, når vi regner på, hvor langt vi skal gå i klimapolitikken, og jeg vil anbefale, at den næste rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd arbejder videre med regnestykkerne

- om vi nu har 'fået det hele med' kan altid diskuteres, men det kan ikke diskuteres, at den tyske regering har modtaget helt tilsvarende rådgivning fra sine eksperter:
Regierungsberater wollen EEG abschaffen
25.02.2014 · Das wird Angela Merkel nicht gerne hören: Wissenschaftler raten, die Förderung von Ökostrom abzuschaffen. Sie helfe weder dem Klima, noch bringe sie technische Innovationen...
Kosmos 2. marts 2014, 23:46
Men det er da interessant at se Kirsten Halsnæs tilbage i den offentlige klimadebat - her er mulighed for et tilbageblik til (post) COP15-debatten for fire år siden!


(Hele blog-sekvensen kan læses her, man bli'r næsten helt nostalgisk!).
Boe Carslund-Sørensen 3. marts 2014, 16:36
Vismændene har som bekendt konkluderet, at EU's drivhusgasudslip ikke falder, fordi vi bygger flere vindmølleparker, men det holder ikke helt stik. Vi kan jo blot vælge ikke at udbyde CO2-reduktionskvoter fra de nye vindmølleparker til EU's marked.


Tja - det kan vi vel, men det koster også penge. Og hvis penge er en mangelvare, så er det nok ikke den vej, vi skal gå.

Men vi kunne også se på, om det er de rigtige - mest kosteffektive - tiltag vi vælger at støtte. Energipolitikken støtter udbredelsen af energiineffektiv fjernvarme, noget der samtidig binder os til fortsat afbrænding (CO2-udledning).
N A Nielsen 10. marts 2014, 17:31
Halsnæs:
Den præcise størrelsesorden af de tal kan naturligvis diskuteres, men uanset usikkerheder er det dog værd at bemærke, at gevinstsiden ved klimapolitik bestemt ikke bør overses, og at den ikke ser ud til at være mindre end omkostningerne.


Så er vi igen ude på det grønne overdrev. Omkostningerne ser ikke ud til at være større end gevinsterne, siger du? Det baserer du på den idiotiske Stern-rapport?

80 $ per ton CO2? Hvorfor ikke 0 $ eller 1000 $ ?

De her tal er komplet arbitrære, baseret, som de er, på modelberegninger, som er så usikre, at økonomen Robert Pindyck (der ikke er skeptiker) fornyligt publicerede en videnskabelig artikel, hvor han kom frem til, at de IAM-modeler som benyttes til at komme frem til et tal for "social cost of carbon" er tæt på værdiløse.

These models have crucial flaws that make them close to useless as tools for policy analysis: certain inputs (e.g. the discount rate) are arbitrary, but have huge effects on the SCC estimates the models produce


http://econpapers.repec.org/paper/nbrnberwo/19244.htm


Pindyck skriver blandt andet I papiret:

You might think that some input choices are more reasonable or defensible than others, but no, "reasonable" is very much in the eye of the modeler. Thus these models can be used to obtain almost any result one desires.


Ak, ja. De her 80 $ siger noget om Stern men meget lidt om noget som helst andet.

Og vi véd, at CO2-udledningen indtil nu ikke har givet anledning til samfundsmæssige ødelæggelser eller "omkostninger" af betydning. Tværtimod har den øgede plantevækst og marginalt højere temperature været en fordel! Også ifølge IPCC.

Men I fremtiden kære venner....
Kosmos 14. marts 2014, 00:00
Mere om 'gevinsten':

Climate change has done more good than harm so far and is likely to continue doing so for most of this century. This is not some barmy, right-wing fantasy; it is the consensus of expert opinion. Yet almost nobody seems to know this. Whenever I make the point in public, I am told by those who are paid to insult anybody who departs from climate alarm that I have got it embarrassingly wrong, don't know what I am talking about, must be referring to Britain only, rather than the world as a whole, and so forth...
Deltag aktivt i debatten om artiklen Nu venter vi på anden halvdel af regnestykket:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik