Klimadebat.dk | Dansk forum om klima og energi 
 
 Oprettelse | Kodeord?
13. februar 2012, 02:40 English

Klimadebatten rykker ind i sikkerhedsrådet

Nyheder om klima og global opvarmning > Topmøder og forhandlinger Skriv en kommentar




Møde i SikkerhedsrådetFN's sikkerhedsråd, der beskæftiger sig med trusler mod den internationale fred og sikkerhed, har for første gang haft klimaet på dagsordenen.
Det skete tirsdag, da emnet for debatten (på engelsk initiativ) kom til at lyde: "energi, sikkerhed og klima".
Der lød dog med det samme kritiske røster, især fra Rusland og Kina, over at emnet overhovedet er blevet rejst i sikkerhedsrådet, og ikke i et af de andre FN-organer, der normalt ville behandle spørgsmålet. Til dette har England svaret, at klimaændringerne i høj grad udgør en sikkerhedsmæssig trussel, idet mangel på ressourcer som følge af den globale opvarmning kan føre til væbnede konflikter, som vi f.eks. har set det i Darfur. Dertil kommer de meget omtalte strømme af klimaflygtninge, som man frygter vil blive mere og mere hyppige i fremtiden.
Selvom mødet var historisk, idet klimaspørgsmålet for første gang nu er blevet set som et sikkerhedsspørgsmål på allerhøjeste plan, kan der ikke forventes nogen resolutioner fra sikkerhedsrådet.

Kilder:
Jyllands-Posten
New Scientist





branner 19. april 2007, 23:24 0 Kommentarer · 2708 Fremvisninger · Udskriv · RSS-feed
 
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til nyheden.
 
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere en nyhed.
 
Vurderinger
Du skal logge ind for at vurdere en nyhed.
Nyheden er ikke vurderet.
 
Seneste debat
 
Gæsteafstemning
 
Information
 
Klummen
 
Nyt fra Ing.dk
 
Copyright © 2007-2012 Klimadebat.dk | Dansk forum om klima, energi og global opvarmning Klimadebat.dk på Facebook