Husk mig
▼ Indhold

Klimaet i Rusland

Ruslands klima og vejr:

Rusland er verdens største land. Det strækker sig over et område, der er større end hele Europa, hvorfor det selvfølgelig er umuligt at tale om ét russisk klima. Størstedelen er dog domineret af et udpræget fastlandsklima med ekstreme kontraster mellem sommer- og vintertemperaturer.

Taiga
Den russiske taiga består hovedsageligt af hårdføre nåletræer, der kan klare de ekstreme frostgrader. Foto: Wikimedia Commons.
Hovedparten af Rusland ligger i den tempererede klimazone, med undtagelse af de nordlige og nordøstlige dele, der har polarklima med en årlig gennemsnitstemperatur under frysepunktet, og området omkring Sortehavet, der har subtropisk klima. I Moskva ligger den gennemsnitlige temperatur om sommeren omkring 20 grader og om vinteren omkring minus 10.

Klimaet i Rusland er karakteriseret af et bastant højtryk, der hvert år placerer sig centralt over Sibirien, og som påvirker klimaet på hele det nordlige euroasiske kontinent, især om vinteren. Den nøjagtige placering af højtrykket fra år til år kan have indflydelse på nedbørsmønstre og temperaturforskydninger, men generelt bevirker det rolige vindforhold og ekstremt lave vintertemperaturer i det meste af Rusland. Ydermere er Rusland mod syd afgrænset af en række bjergkæder, som forhindrer fugtig og mildere luft fra syd i at komme ind over landet.

Overgangen fra sommer til vinter, og fra vinter til sommer, kan i Rusland være meget pludselige, og i store dele af landet er foråret og efteråret overstået på et par uger. Generelt bliver tendensen til fastlandsklima mere udtalt jo længere mod øst, man kommer. I det nordøstlige Sibirien er den gennemsnitlige temperaturforskel mellem den koldeste og den varmeste måned over 60 grader, f.eks. har byen Verkhoyansk en gennemsnitlig julitemperatur på 16,5 grader (hvilket er en smule højere end i Danmark), mens den gennemsnitlige januartemperatur ligger på frysende -45,4 grader.

Nedbøren er i store dele af Rusland meget begrænset. Særligt tørre er stepperne omkring Det Kaspiske Hav, hvor der falder under 250 mm årligt, men også store dele af Sibirien er meget nedbørfattige.

Klimaændringer i Rusland:

De forventede temperaturstigninger er størst jo længere mod nord, man kommer. I det nordlige Rusland er der risiko for, at permafrosten smelter, hvilket kan forårsage udslip af drivhusgassen metan fra undergrunden - nogle forskere frygter, at det kan igangsætte en irreversibel proces af stigende globale temperaturer med yderligere metanudslip. Optøning af permafrosten forårsager også store problemer for bygninger og veje, der ikke længere har samme faste undergrund, som da de blev bygget.

En række konsekvenser af de stigende temperaturer kan isoleret betragtet vise sig at bidrage positivt til den russiske økonomi. Større dele af landet vil få mulighed for dyrkning af landbrug, og mindre is i Det Arktiske Ocean skaber nye muligheder for russisk skibsfart og olieudvinding nord for Sibirien.


Andre landes klima: Australien | Brasilien | Canada | Danmark | Egypten | England | Frankrig | Grønland | Indien | Island | Italien | Japan | Kenya | Kina | Mexico | Norge | Spanien | Thailand | Tyrkiet | Tyskland | USA






 0 kommentar(er) · 21265 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Klimaet i Rusland:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Russisk hedebølge kraftigste i 500 år22-03-2011 08:59
DebatterSvarSeneste indlæg
Ukraine - Rusland issues..5015-09-2014 22:11
Rusland kritiserer DK menneskerettigheder108-02-2014 14:11
Fotos af vintervejret i Rusland022-12-2010 09:38
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik