Husk mig
▼ Indhold

Klimaforandringer bliver et plus for Norge

Ifølge en ny rapport fra Cicero Senter for klimaforskning vil Norge få flere fordele end ulemper af en klimaudvikling, hvor temperaturen i 2100 er 3 grader højere end i dag. Temperaturen vil stige mest i Nordnorge, og de nedbørsrigeste områder i Norge vil blive endnu vådere.

Det vil føre til flere oversvømmelser og skred, som kan give store skader lokalt, men omkostningerne i national sammenhæng vil være marginale. Øger skaderne med 50 procent i år 2100 bliver det knapt mærkbart i økonomisk sammenhæng, lyder det ifølge Forskning.no fra folkene bag undersøgelsen.

Mest sikre er forskerne på de økonomiske virkninger på jordbrug, skovbrug, elektricitetsproduktion og energiefterspørgsel. For alle disse sektorer er virkningerne af klimaændringerne i udgangspunktet positive.

Skoven vil vokse mest i Østnorge og Midtnorge. Kraftproduktionen forøges mest i Vestnorge. Over hele landet – og mest i Nordnorge, hvor gennemsnitstemperaturen kan stige med hele 4 grader – vil højere temperatur reducere opvarmningsbehovet og dermed reducere energiefterspørgselen.

Heller ikke udviklingen inden for fiskeri eller turisme ventes at blive negativ, selv om der ifølge rapporten er væsentlige usikkerhedsmomenter. I det hele taget ventes erhvervene ikke at tage skade, hvis landet forstår at tilpasse sig de nye klimavilkår.

Resultatet kan dog ende med at blive mindre opløftende alligevel. For Norge er afhængigt af omverdenen, og hvis klimaforandringerne i resten af verden får store økonomiske konsekvenser i negativ retning, vil den samlede effekt på norsk økonomi blive svagt negativ.


Kilde: Publikum Kommunikation




7. januar 2011, 09:00 0 Kommentarer · 2883 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Klimaforandringer bliver et plus for Norge:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Norge starter verdens første osmotiske kraftværk26-11-2009 08:45
Norge lover 40 procent reduktion i 202009-10-2009 10:06
Norge overvejer forbud mod konventionelle biler30-04-2009 08:48
Norge vil investere 17 milliarder i ren teknologi15-04-2009 21:29
Norge giver en milliard til energicentre05-02-2009 06:09
Artikler
Klimaet i Norge
DebatterSvarSeneste indlæg
DONG Energy skal fjerne CO2 i Norge530-06-2007 20:27
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik