Husk mig
▼ Indhold

Klimakonventionen

Af Catharina Magdalena Merle Toft
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.


< Analyse af rapporterneIndholdsfortegnelseCOP1 >


4.1. Klimakonventionen
Først vil nærværende afsnit se på den etablerede diskurs i klimakonventionen122, hvorefter talehandlingerne vil blive behandlet ud fra Vuoris modeller.

UNFCCC indskriver sig i diskursen, der tidligere på året, fra den 3. – 14. juni 1992, er blevet etableret ved Rio Earth Summit. Her deltog 172 regeringer, hvoraf 108 sendte deres stats- og regeringschefer. Under Rio Earth Summit er der allerede høj enighed om, at fossile brændstoffer er knyttet til de globale klimaforandringer, hvilket er hovedaspektet i UNFCCC.

Diskursen etableres gennem hele konventionen, der indledes med, at jordens klima er af stor betydning for menneskeheden:
(...) change in the Earth’s climate and its adverse effects are a common concern of humankind,

Herpå redegjores for, at menneskeskabt CO2-udledning er en eksistentiel trussel for klimaet:
(...) human activities have been substantially increasing the atmospheric concentrations of greenhouse gases, that these increases enhance the natural greenhouse effect, and that this will result on average in an additional warming of the Earth’s surface and atmosphere and may adversely affect natural ecosystems and humandkind,123

Klimadebatten ækvivaleres således med menneskeskabt CO2-udledning, hvilket lægger et fundament for de fremtidige COPs om, hvad der er truslen.124

Menneskeskabt CO2-udledning vil føre til global opvarmning og dermed true jordens klimasystem, hvilket i værste fald vil ødelægge naturens økosystem og true menneskelig eksistens på jorden.

Resten af rapporten bliver der redegjort for, hvad der skal til for at minimere truslen for klimasystemet. Hovedaspekterne er, at en afværgelse af truslen kræver omgående international og koordineret handlen – således at CO2-udledningen kommer ned på et niveau, hvor det ikke truer klimasystemet. Hertil skal der udformes internationalt sammenlignelige målestokke, så landene kan indberette og sammenligne deres CO2-udslip, samt udføres videnskabelige undersøgelser, og resultaterne heraf skal deles landene imellem. Klimaprogrammer til afværgning af klimaforandringer samt klimavenlig teknologi skal udvikles. Staterne skal på nationalt plan udforme effektiv klimalovgivning, der sikrer en tilpasning til klimaforandringer samt en bæredygtig forvaltning af drivhusgasser. Endnu en afgørende pointe i rapporten er, at mitigation og adaptation125 ikke må resultere i, at den socioøkonomiske udvikling lider overlast. Der bliver således sideløbende etableret en anden ækvivalenskæde, der sammenkobler mitigation og adaptation med overlast for den socioøkonomiske udvikling, som er istand til at modarbejde den egentlige diskurs, da der er forskellige interesser i spil.

I gennemgangen af talehandlingsteorien blev der redegjort for de tre elementære komponenter126 af den mere komplekse talehandling. Denne opdeling af en sikkerhedsliggørende talehandling vil også strukturere talehandlingsanalyserne i nærværende opgave.

Talehandlingerne finder sted i første del af konventionen, hvorefter resten af rapporten drejer sig om den sikkerhedsliggørende aktørs svar på, hvad der skal til for at afværge truslen. Det er denne sidste del, hvor man kan diskutere, hvorvidt den rummer ekstraordinære midler – hvilket ikke vil blive relevant i nærværende opgave.

Dokumentets påstand beror primært på, at de menneskeskabte klimaforandringer, hovedsageligt opstået pga. menneskelig aktivitet i ilande, der har forskyldt en øget atmosfærisk koncentration af drivhusgasser, er en fælles bekymring for menneskeheden og en trussel mod menneskets eksistens. Herpå følger en advarsel om, at vedvarende menneskelig CO2-udledning på samme niveau vil få fatale konsekvenser med en yderligere opvarmning af jordens overflade og atmosfæren, hvilket vil påvirke økosystemer og menneskeheden. For at bakke påstanden op henvises der til bl.a. WMO og UNEPs analytiske arbejde på området.

Som tidligere nævnt, kan den tredje form for talehandling indenfor sikkerhedsliggørelse variere afhængigt af opfyldelsen af dens intentionelle pointe, pointens styrkegrad og dens propositionelle indholdsvilkår. En sikkerhedsliggørende aktør kan således anbefale, foreslå, anmode, beklage eller insistere på, at beslutningstagerne tager vare om truslen med det formål, at få nogen til at gøre noget.

Det er også primært denne del af talehandlingen, der går igen i hovedparten af klimakonventionen, der drejer sig om landenes forpligtelser. Forpligtelserne vil der blive set bort fra i forbindelse med analysen, da forpligtelser ikke vurderes at udgøre sikkerhedsliggørelser, idet landene samlet allerede har accepteret disse.

Talehandlingerne og diskursen, som rapporten forsøger at etablere, går ud på, at menneskeskabte CO2-udledninger har indflydelse på klimaet, hvilket vil få fatale konsekvenser for menneskelig eksistens. Der bliver også etableret en trussel for at gøre publikum bevidst om konsekvenserne. Samtidig er anmodningerne ikke særlig ekstraordinære. Publikum bliver således opfordret til at gøre ting, idet der skrives, hvad der er deres ansvar, hvad der er behov for, og hvad de burde gøre:
calls for”, ”need for”, ”may”, ”have a right to”, ”have the responsibility” og ”should”.


< Analyse af rapporterneIndholdsfortegnelseCOP1 >






 0 kommentar(er) · 1055 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Klimakonventionen:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
UNFCCC (Klimakonventionen)
Klimakonventionen og Kyotoprotokollen (Geoviden nr. 2, 2006)
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik