Klimaproblematikkens udvikling
Artiklen er en del af Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet, en onlineudgave af tidsskriftet Geoviden nr. 2, 2006.
Klimaproblematikkens udvikling
Den geografiske fordeling af CO2 udslippet skyldes primært afbrænding af fossilt kulstof. Kilde: The World Namk Group.
I slutningen af 80'erne blev også klimaproblematikken politisk lanceret for alvor. Den blev det område, som fik størst opmærksomhed i forbindelse med Riokonferencen og kom til at spille en central rolle i den internationale miljøpolitik. Klimaproblematikken er et typisk nutidigt miljøproblem. Den er global, både når det gælder årsager og virkninger. Det spiller ingen rolle, hvor udslippene sker og virkningerne påvirker hele Jorden. Den er samtidig yderst kompleks og vanskelig at løse. Årsagerne, udslippene af drivhusgasser, er koblede til samfundets grundlæggende systemer: elektricitets- , industri- og varmeproduktion, transport og landbrug, hvilke alle er baserede på fossile brændstoffer, som fører til udslip af kuldioxid. At forandre disse store og træge systemer og mindske udslippene af drivhusgasser er vanskeligt, og det kræver omfattende indsatser og omstillinger over længere tid. Det er vanskeligt at fastfryse udslippene eller mindske forøgelsen. For at det skal gøre en forskel, er det også nødvendigt med samordnede internationale indsatser. Med undtagelse af nogle få store lande som USA, Kina og Rusland kan ambitiøse indsatser på nationalt niveau ikke påvirke situationen nævneværdigt.
Forestillingen om, at industrisamfundets store forbrug af fossile brændstoffer kan påvirke Jordens økosystemer, er gammel, og var veletableret blandt kemikere langt før den nåede en bredere offentlighed. Allerede i 1896 publicerede den svenske nobelpristager Svante Arrhenius en artikel, hvor han advarede om, at det stigende udslip af 'kulsyre' til atmosfæren kunne påvirke klimaet. Han beregnede, at en fordobling af CO2 i atmosfæren ville medføre en øgning af temperaturen på 5–6°C. Dette resultat adskiller sig faktisk ikke så meget fra dagens opfattelse, som imidlertid bygger på et meget større forskningsgrundlag. I 30'erne begyndte man at vurdere udslip og i 50'erne startede regelmæssige målinger af CO2-koncentrationer. Det var sådanne målinger, fx på Mauna Loa på Hawaii, som viste en kontinuerligt stigende koncentration, der udgjorde grundlaget for alarmen i midten af 70'erne. Her advarede man ikke mindst om effekter af øgede temperaturer i polaregnene. Disse advarsler førte til stigende forskningsaktivitet omkring CO2's påvirkning af klimaet. I 1980 dannedes World Climate Programme. Da dette forskningsprogram blev afsluttet i 1985, forsøgte man at vække opmærksomhed omkring problematikken, men det var først i forbindelse med en klimakonference i Toronto og en varm og tør sommer i Nordamerika i 1988 at klimaproblematikken fik sit egentlige gennembrud. Det var her at Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) blev dannet og klimaproblematikken blev lanceret som et af Riokonferencens hovedemner. IPCC er den videnskabelige organisation, som har ansvar for at sammenfatte den klimarelaterede forskning og vurdere udviklingen.
Det globale CO2 udslip fra 1950 til 2003. Kilde: The Carbon Dioxide Information Analysis Center.
Det globale CO2 udslip fra afbrænding af fossile brændstoffer og cement produktion fra 1750 til 2002. Kilde: The Carbon Dioxide Information Analysis Center.
Miljøproblematikkens udvikling fra 1900 til i dag. Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut.
Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut.
© Stefan Anderberg, Bo Elberling, Lars Krogh, Kjeld Rasmussen, Henrik Søgaard, Torben Birch-Thomsen og GEUS Grafisk, Geocenter København. Tidligere udgaver af Geoviden kan findes på Geocenter Københavns hjemmeside www.geocenter.dk. Her findes også andre informationer om naturen og menneskers udnyttelse af jorden.
| < Nutidens store internationale miljøproblem | Indholdsfortegnelse | Klimakonventionen og Kyotoprotokollen > |
Klimaproblematikkens udvikling
Den geografiske fordeling af CO2 udslippet skyldes primært afbrænding af fossilt kulstof. Kilde: The World Namk Group.
I slutningen af 80'erne blev også klimaproblematikken politisk lanceret for alvor. Den blev det område, som fik størst opmærksomhed i forbindelse med Riokonferencen og kom til at spille en central rolle i den internationale miljøpolitik. Klimaproblematikken er et typisk nutidigt miljøproblem. Den er global, både når det gælder årsager og virkninger. Det spiller ingen rolle, hvor udslippene sker og virkningerne påvirker hele Jorden. Den er samtidig yderst kompleks og vanskelig at løse. Årsagerne, udslippene af drivhusgasser, er koblede til samfundets grundlæggende systemer: elektricitets- , industri- og varmeproduktion, transport og landbrug, hvilke alle er baserede på fossile brændstoffer, som fører til udslip af kuldioxid. At forandre disse store og træge systemer og mindske udslippene af drivhusgasser er vanskeligt, og det kræver omfattende indsatser og omstillinger over længere tid. Det er vanskeligt at fastfryse udslippene eller mindske forøgelsen. For at det skal gøre en forskel, er det også nødvendigt med samordnede internationale indsatser. Med undtagelse af nogle få store lande som USA, Kina og Rusland kan ambitiøse indsatser på nationalt niveau ikke påvirke situationen nævneværdigt.
Forestillingen om, at industrisamfundets store forbrug af fossile brændstoffer kan påvirke Jordens økosystemer, er gammel, og var veletableret blandt kemikere langt før den nåede en bredere offentlighed. Allerede i 1896 publicerede den svenske nobelpristager Svante Arrhenius en artikel, hvor han advarede om, at det stigende udslip af 'kulsyre' til atmosfæren kunne påvirke klimaet. Han beregnede, at en fordobling af CO2 i atmosfæren ville medføre en øgning af temperaturen på 5–6°C. Dette resultat adskiller sig faktisk ikke så meget fra dagens opfattelse, som imidlertid bygger på et meget større forskningsgrundlag. I 30'erne begyndte man at vurdere udslip og i 50'erne startede regelmæssige målinger af CO2-koncentrationer. Det var sådanne målinger, fx på Mauna Loa på Hawaii, som viste en kontinuerligt stigende koncentration, der udgjorde grundlaget for alarmen i midten af 70'erne. Her advarede man ikke mindst om effekter af øgede temperaturer i polaregnene. Disse advarsler førte til stigende forskningsaktivitet omkring CO2's påvirkning af klimaet. I 1980 dannedes World Climate Programme. Da dette forskningsprogram blev afsluttet i 1985, forsøgte man at vække opmærksomhed omkring problematikken, men det var først i forbindelse med en klimakonference i Toronto og en varm og tør sommer i Nordamerika i 1988 at klimaproblematikken fik sit egentlige gennembrud. Det var her at Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) blev dannet og klimaproblematikken blev lanceret som et af Riokonferencens hovedemner. IPCC er den videnskabelige organisation, som har ansvar for at sammenfatte den klimarelaterede forskning og vurdere udviklingen.
Det globale CO2 udslip fra 1950 til 2003. Kilde: The Carbon Dioxide Information Analysis Center.
Det globale CO2 udslip fra afbrænding af fossile brændstoffer og cement produktion fra 1750 til 2002. Kilde: The Carbon Dioxide Information Analysis Center.
Miljøproblematikkens udvikling fra 1900 til i dag. Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut.
Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut.
© Stefan Anderberg, Bo Elberling, Lars Krogh, Kjeld Rasmussen, Henrik Søgaard, Torben Birch-Thomsen og GEUS Grafisk, Geocenter København. Tidligere udgaver af Geoviden kan findes på Geocenter Københavns hjemmeside www.geocenter.dk. Her findes også andre informationer om naturen og menneskers udnyttelse af jorden.
| < Nutidens store internationale miljøproblem | Indholdsfortegnelse | Klimakonventionen og Kyotoprotokollen > |
2 kommentar(er) · 12989 fremvisninger
Kommentarer
| kulden-varmen 1. juni 2007, 06:30 Cement må da optage ligeså meget som det afgiver. |
| klatuu26 26. februar 2009, 11:47 at måle co2 udslip fra en vulkan!!! kan ikke andet end at give et forkert måling, der vil altid være mere co2 fra en vulkan end fra sahara. |
Deltag aktivt i debatten om artiklen Klimaproblematikkens udvikling: