Husk mig
▼ Indhold

Klimaskeptikere skal mere til orde i BBC

Verdens måske mest velrenommerede tv- og radionyhedstjeneste, BBC, har fået nye redaktionelle retningslinjer, som stiller krav om større upartiskhed i dækningen af videnskabelige emner. Det kan give plads til flere såkaldte klimaskeptikere i nyheder og dokumentarprogrammer.

BBC er blevet anklaget for ikke at give plads for redaktionelle vinklinger, som stiller spørgsmålstegn ved den dominerende, videnskabelige opfattelse, at der finder en uomtvistelig, global opvarmning sted, og at den er menneskeskabt. Det skriver Telegraph.co.uk.

Kritikken, som har medvirket til at udløse de nye retningslinjer, retter sig blandt andet mod en journalist, som angiveligt ikke offentliggjorde de kritiske, såkaldte ”Climategates”-mails fra University of East Anglia, selv om han var i besiddelse af dem. Og mod journalisterne i en anden sag kaldet ”Glaciergate”, hvor FN’s klimapanel fremsatte tilsyneladende dårligt underbyggede påstande om Himalayas gletsjere, men hvor dette fejltrin ifølge kritikerne ikke blev rapporteret tilstrækkeligt i BBC’s udsendelser.

Et konsulentfirma har gennemgået over 1600 henvendelser fra offentligheden, og på baggrund af disse fastslår BBC for første gang eksplicit, at også videnskabelige emner falder ind under organisationens forpligtelser til at være upartisk.

De nye retningslinjer gælder også en række andre emneområder, som ikke tidligere har været omfattet af specifikke krav om upartiskhed, blandt religiøse emner, hvilket får kritikere til at frygte, at det nu bliver svært at lave den typiske, britiske satire, som ikke tager med fløjlshandsker på dette emne.


Kilde: Publikum Kommunikation




14. oktober 2010, 11:39 0 Kommentarer · 2507 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Klimaskeptikere skal mere til orde i BBC:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
700 forskere i kampagne mod klimaskeptikere09-11-2010 12:30
Antallet af klimaskeptikere vokser09-02-2010 05:23
DebatterSvarSeneste indlæg
Er klimaskeptikere bedre videnskabsmænd?3023-10-2019 18:51
Sejr for klimaskeptikere?1624-06-2010 17:17
Paneldebat på radio nu eller BBC TV til marts030-01-2009 18:01
Connie H. i Hard Talk på BBC407-10-2008 02:41
BBC World - April måned...610-04-2007 22:57
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik