Husk mig
▼ Indhold

Kollegium får CO2-neutralt vaskeri

Der har været kampagner for at nedsætte danskernes personlige energiforbrug, og der er fokus på energi i offentlige bygninger. Men forbruget i private beboelsesejendomme har hidtil været et noget overset område. Men måske kan det københavnske kollegium Solbakken vise vejen med et nyindrettet, CO2-neutralt vaskeri for beboerne.

”Vaskemaskinerne er drevet på lavenergi, og tørretumblerne kører efter varmepumpeprincippet. Derudover stammer vaskevandet fra opsamlet regnvand fra kollegiets tag, mens skyllevandet hentes fra egen boring. Vandet er uegnet som drikkevand og derfor billigere. Det primære mål var at få et bæredygtigt vaskeri, men beboerne har også mærket det på pengepungen,” forklarer inspektør Leif Helstrup.

På det CO2-neutrale vaskeri vasker beboerne som udgangspunkt deres tøj i 20-30 grader varmt regnvand. Regnvand bliver karakteriseret som blødt vand, og det betyder, at sæben opløses hurtigere og bedre i vandet.

”Gevinsten ved at bruge regnvand er, at sæbemængden halveres. For at forhindre overforbrug af sæbe har maskinerne fra Electrolux samtidig automatisk sæbedosering, hvilket betyder, at mængden af sæbe tilpasses efter, hvor meget tøj der er fyldt i maskinen,” siger inspektøren ifølge Teknikogviden.dk.

I kollegiets vaskeri er også opstillet tre nye tørretumblere fra Electrolux. Det særlige ved dem er, at de tumbler beboernes tøj tørt ved hjælp af genbrugsvarme. Samtidig bruger tørretumblerne kun en tredjedel strøm i forhold til en almindelig tørretumbler.

”Normalt bliver den varme, fugtige luft blæst ud i det fri, når tørretumbleren kører. De nye tumblere kører efter varmepumpeprincippet, hvilket betyder, at fugten fra den varme luft, der kommer ud fra tørretromlen, fjernes og sendes tilbage til varmepumpen, så restvarmen ikke går til spilde,” forklarer Leif Helstrup.

Kilde: Teknikogviden.dk. Foto: Solbakken

Solbakken

Flere tips til energivenlig vask:
> Samvirke: Spar penge og energi når du vasker
> Dressme.dk: Vaskeguide
> Forbrugerrådet Tænk: Gode råd til vask ved koldt vand


Kilde: Publikum Kommunikation




15. marts 2010, 08:42 0 Kommentarer · 2874 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Kollegium får CO2-neutralt vaskeri:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Gourmet-kokke serverer klimavenlig mad på kollegium16-05-2008 10:31
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik