Husk mig
▼ Indhold

Konkrete politiske forslag til omstillingen af den danske økonomi

Af Mikkel Kjær og Rune P. Wingård
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2012.


< Danmark som caseIndholdsfortegnelseAfsluttende diskussion og konklusion >


KAPITEL 7: KONKRETE POLITISKE FORSLAG TIL OMSTILLINGEN AF DEN DANSKE ØKONOMI
Dette kapitel vil forsøge at præsentere en række forslag til politiske handling for at påbegynde omstillingen af den danske økonomi hen imod en tilstand af dynamisk ligevægt. For at gøre det mere overskueligt har vi valgt at inddele forslagene i de syv punkter fra The Great Transition. Afslutningsvis diskuteres det hvilken overordnet effekt forslagene vil have for dansk økonomi.

Punkt 1: The Great Revaluing [ Danmark ]
Som beskrevet i kapitel 5 er dette første punkt afgørende. En ændring af prissætningen er en forudsætning for at omstillingen kan realiseres. Det at priserne afspejler de sande miljømæssige omkostninger i forbindelse med produktion og transport, forventes at føre til at både producenter og forbrugere ændrer adfærd. Dette vil skabe et incitament til mindre ressource-intensiv produktion og forbrug. Det er vigtigt at understrege at den øgede beskatning på ressourceforbrug og forurening skal suppleres af reformer, der sænker skatten på arbejde.

Anders Eldrup fremførte at han mente at grønne skatter og afgifter er den mest hensigtsmæssige metode til at ændre virksomheders adfærd. Han påpegede at den mest optimale tilgang er at indfase skatterne gradvist over tid, som den britiske regering har valgt at gøre med afgifter på CO2-udledninger. Dette betyder at virksomheder på den ene side presses til at ændre sig, og samtidig får fordel af de langsigtede rammer der gør det nemmere at planlægge investeringer. Eldrup fremhævede at den nuværende regeringen brat femdoblede den såkaldte NOx afgift, hvilket betød at adskillige virksomheder måtte lukke. Han anvendte dette eksempel som argument for at implementere stigningerne i afgifterne over en længere tidsperiode, på både drivhusgasser, men også gerne knappe ressourcer [Eldrup interview: 2-5].

Klimakommissionens anbefalinger er i dette tilfælde helt på linje med Eldrup. Kommissionen anbefaler: “At staten fastlægger langsigtede rammebetingelser, herunder forventede afgifter. Rammerne skal give alle aktører et grundlag for planlægning og gennemførelse af relevante initiativer.” (Klimakommissionen 2010: 50). Ifølge Inge Røpke er der behov for en gennemgående reform af den danske energibeskatning. Hun fremhæver at Dansk Energi gentagne gange har påpeget at omstillingen til vedvarende energi ikke kan gennemføres, så længe at el beskattes så hårdt sammenlignet med andre energiformer [Røpke interview: 20]. Vi opfordrer til at den kommende danske klimalov bliver så ambitiøs som muligt for at sikre at fossile brændstoffer gradvist vil blive dyrere sammenlignet med vedvarende energi.

Anders Eldrup forklarede at regulering, afgifter og statslig støtte til fx vindkraft var nøglen til Danmarks store succes med at udvikle grønne teknologier i 1970’erne og frem. Danmark blev særligt hårdt ramt af oliekrisen, bl.a. fordi landet dengang ikke selv producerede olie. Derfor valgte Danmark at indføre striks regulering på en række punkter og aktivt støtte miljøteknologier som vindkraft, byggeri mv.. Eldrup mente tilsvarende tiltag, skræddersyet til nutidens Danmark, ville være gavnlige, og burde indføres i langt større grad end i dag [Eldrup interview: 7-8]. Vi mener at Danmark bør indføre øget regulering ved at introducere strengere krav til producenter. Eldrup beskrev hvordan Danmark siden 1980erne ikke har formået at benytte regulering i tilstrækkeligt omfang. Dette har medført at flere grønne danske industrier har eller er ved at miste deres konkurrencemæssige forspring [Eldrup interview: 13].

Generelt set indebærer en revurdering af hvordan værdi fastsættes, fundamentale ændringer på mange forskellige niveauer. Udover CO2 er det vigtigt at introducere afgifter på materialer der enten er miljømæssigt skadelige eller knappe. Richardson nævnte specifikt behovet for en afgift på fosfor, fordi det er en forudsætning for at kunne dyrke landbrug [Richardson interview: 9]. Dette emne bør natur og landbrugskommissionen tage op. Der er i det hele taget brug for en gennemgribende reform af det danske landbrug der både skal gøres mindre i omfang og mere miljøvenligt. Vi mener desuden at støtten til landbruget primært skal gives ift. at facilitere dette skifte, hvilket højst sandsynligt vil indebære øget støtte til økologisk landbrugsdrift og mindre til den konventionelle. En signifikant stigning i afgifter på miljøskadelig produktion vil hjælpe denne udvikling på vej. Vi er klar over at langt de fleste subsidier til det danske landbrug kommer fra EU, og at dette indebærer at vi må forhandle vores reformønsker i EU sammenhæng (Dansk Naturfredningsforening et al. 2011: 37).

Punkt 2: The Great redistribution [ Danmark ]
I tilfælde af implementering af en grøn skatte- og afgiftsreform som den der er præsenteret i ovenstående punkt, vil uligheden i samfundet stige, fordi de svage grupper altid rammes uforholdsmæssigt hårdt af sådanne tiltag (3F 2009 og Det Økologiske Råd 2009: 56). Desuden vil antallet af fattige i samfundet, alt andet lige, forblive det samme, fordi økonomien ikke længere vokser. Derfor er der god grund til at øge den økonomiske omfordeling, da en mindskelse af fattigdom og ulighed vil øge den menneskelige trivsel (jf. kapitel 4). For at opnå dette foreslår vi en række lighedsfremmende politikker.

For det første skal der gøres noget for at reducere indkomstuligheden. Dette kan gøres ved at øge topskatten, indføre en millionærskat og muligvis samtidig sænke bundskatten. Pointen er her at det er muligt at beskatte den rigeste del af befolkning mere og samtidig sænke bundskatten, for på denne måde samlet set at sænke skatten på arbejde. Det er vigtigt at understrege at dette bør implementeres gradvist, ligesom stigningen i de grønne afgifter og skatter.

For det andet mener vi at formuerne i Danmark bør fordeles mere ligeligt. Her er det særligt vigtigt at øge boligbeskatningen, da det vil føre til større lighed, fordi de velhavende beskattes mest af denne skat. Som beskrevet i kapitel 6 i afsnittet om den danske økonomi har fastfrysningen af boligbeskatningen medvirket til, at Danmark blev uforholdsmæssigt hårdt ramt under finanskrisen. Den fortsatte boligboble er desuden med til at gøre Danmark mere sårbar for nye kriser i fremtiden. Derfor mener vi at det er vigtigt at øge boligbeskatningen. Selvom det kan være svært at “sælge” til vælgerne må politikerne forsøge at få kommunikeret ud at det er til det fælles bedste. Derudover vil det være hensigtsmæssigt at øge skatten på arv35.

For det tredje mener vi at arbejdet bør fordeles bedre, hvilket indebærer en reduktion af den betalte arbejdstid. Det er en mulighed at sænke den ugentlige arbejdstid til fx 35 timer, for på denne måde at skabe rum for at flere kan komme ind på arbejdsmarkedet. Samtidig vil kortere arbejdstid afhjælpe nogle af de samfundsmæssige problemer som fx stress og have en positiv sideeffekt i form af øget fritid. I den øjeblikkelige politiske debat diskuteres det hvordan man kan øge arbejdsudbuddet, da man antager at dette vil have en positiv effekt på beskæftigelsen og generere økonomisk vækst. Som beskrevet i kapitel 6 er der dog usikkerhed om hvorvidt denne sammenhæng mellem arbejdsudbud og beskæftigelse eksisterer. I dette lys er vores forslag et radikalt anderledes forsøg på at løse udfordringerne omkring beskæftigelse, fordi nedsat arbejdstid kan lede til at flere kommer i arbejde, og arbejdsløsheden derfor reduceres. Vi er klar over at det er særdeles kompliceret at gennemføre dette forslag, da det vil kræve en lang forhandlingsproces mellem arbejdsmarkedets parter. Fortalere for en økonomi i dynamisk ligevægt foreslår generelt at produktivitetsstigningerne kan være et middel til at sænke arbejdstiden, i stedet for at øge produktionen (Jackson 2009, O´Neill et al. 2010 og Spratt et al. 2010). I tilfælde af at der i fremtiden bliver et større behov for arbejdskraft bør arbejdstiden naturligvis hæves til det mest hensigtsmæssige niveau.

Punkt 3: The Great Rebalancing [ Danmark ]
Dette punkt er mere filosofisk end de andre og handler om hvilket forhold mellem stat, marked og civilsamfund der er mest gavnligt for den samfundsmæssige udvikling. Som vist i kapitel 5 har staten en langt mere aktiv rolle i en økonomi i dynamisk ligevægt, og er med til at sætte nogle spilleregler som markedets aktører skal indrette sig efter. Der søges desuden et langt mere dynamisk og frugtbart samarbejde mellem stat, marked og civilsamfund. Her er der særligt fokus på udnyttelse af de uudnyttede ressourcer der findes i det nef kalder kerne-økonomien. Der betyder at samfundet i højere grad værdsætter menneskelige ressourcer som omsorg, pleje, viden og erfaring36 (jf. kapitel 5). Dette punkt indebærer dog ikke nogle specifikke håndgribelige forslag til politisk forandring.

Punkt 4: The Great Localisation and Engagement [ Danmark ]
Dette punkt handler om at produktion og forbrug i langt højere grad skal være lokalt funderet, hvilket indebærer at de varer der forbruges, fortrinsvis skal være nationalt produceret. Som beskrevet i kapitel 5 skal alle varer ikke produceres lokalt, der skal foretages en kvalificeret vurdering af hvad der er mest hensigtsmæssigt for miljø og samfund. For at fremme denne udvikling i Danmark mener vi at der kan gøres to ting.

For det første foreslås at staten bruger det offentlige forbrug langt mere aktivt gennem åbent at erklære at man vil prioritere produkter der er lokalt og miljørigtigt produceret. Denne garanti skal være over en lang tidsperiode så virksomheder kan planlægge efter det og indstille deres produktion på at blive så lokalt forankret, og miljømæssigt bæredygtig, som muligt. I nogle tilfælde vil dette indebære at det offentlige indkøber produkter der ikke umiddelbart er de billigste på markedet, men dette opvejes af at der på længere sigt skabes mere samfunds- og miljømæssig værdi. Fx vil større lokal og dermed national produktion være gavnligt i form af skabelsen af arbejdspladser. Igennem de sidste mange år er produktion og arbejdspladser blevet outsourcet til udlandet. Dette forslag vil modvirke denne proces og bidrage til at revitalisere lokalsamfund.

Det andet forslag handler om at indføre afgifter på importerede varer, dette anbefales ligeledes af Richardson og Chrintz [Richardson interview: 9 og Chrintz interview]. Der er to hovedargumenter bag dette forslag. Det ene er at reducere miljømæssig belastning der opstår når varer transporteres over lange afstande. Det andet argument omhandler det problematiske i at en ændret prissætning for nationale producenter vil betyde unfair konkurrence mellem danske produkter og importerede varer. Derfor mener vi at der bør indføres en form for afgift på import, hvilket desværre er særdeles omstændeligt pga. de nuværende regler for international handel. Et forslag er at importører af varer skal kunne fremvise et regnskab for hvor meget CO2 der er blevet udledt ved produktion og transport af varerne. Dette skal importøren betale en afgift for, der vil være i samme størrelsesorden som afgifter for de nationale producenter (jf. punkt 1). Der er to åbenlyse udfordringer ved dette forslag. For det første kan det være svært at fremvise et CO2-regnskab fordi vareproduktion er spredt over flere lande. I dette tilfælde er det nødvendigt at give importører tid til at kunne fremvise CO2 regnskaber for de importerede varer ved først at implementere loven efter nogle år. Producenter der på dette tidspunkt ikke kan opfylde kravene, vil blive pålagt en bøde. Den anden udfordring er at andre lande muligvis vil protestere over dette krav. Fx har USA og Kina protesteret voldsomt over EUs lov om flyafgift der blev introduceret i januar 2012 (Chaffin & Rabinovitch 2012, Volcovici 2012). WTO tillader dog at der sættes en afgift på importerede varer der svarer til en national skat på et nationalt produceret produkt (Cosbey et al. 2012). Der er en række parametre der skal være opfyldt for at en afgift på importerede varer må gennemføres. Først og fremmest må afgiften udelukkende have et miljømæssigt mål og må ikke handle om konkurrenceevne37 (Cosbey et al. 2012). Der er altså teoretisk set mulighed for at indføre en CO2 afgift på importerede varer, og derfor mener vi, på trods af udfordringerne, at staten bør forsøge dette og lignende miljøafgifter. Derudover kan det overvejes at indføre en lempelsesordning der gælder for nationale eksportører. Da disse skal konkurrere med producenter på de internationale markeder der ikke er underlagt tilsvarende CO2 afgifter, og derfor kan man evt. tilbagebetale de afgifter der er forbundet med produktion til eksport (Kulaçoğlu & Tamiotti 2012). Det er dog en gråzone om dette er lovligt ift. gældende WTO-regler (Cosbey et al. 2012).

Punkt 5: The Great Reskilling [ Danmark ]
Dette punkt handler om at ændre måden der produceres og forbruges på, så der kommer langt mere fokus på at producere varer der er langtidsholdbare og er velegnede til reparation. Afsnittet handler også om en kulturændring der indebærer et skift fra brug og smid væk kulturen til en tilstrækkeligheds kultur. Vi har tre forslag indenfor dette punkt:

Det første er i forlængelse af forslaget i punkt 4 der omhandler en ny strategi i det offentlige forbrug, som prioriterer lokalt og miljørigtigt producerede varer. I denne forbindelse bør det offentlige ligeledes prioritere varer der er så langtidsholdbare som muligt og som er produceret mhp. at kunne repareres. Dette vil bidrage til at danske producenter vil have et stærkt incitament til at producere varer der opfylder disse krav. I forlængelse af dette skal der etableres en særlig pulje der uddeles til at støtte projekter der fremmer denne udvikling. Disse projekter bør forsøge at hjælpe danskerne til at blive bedre til at prioritere lokalt forbrug, genanvendelse, deleordninger og reparation.

Vores andet forslag er at starte en offentlig debat om materialismen negative sider. Formålet bør være at igangsætte et skifte fra den nuværende forbrugskultur, hvor mere altid er bedre, til en tilstrækkelighedskultur hvor man i højere grad værdsætter det man allerede har. Dette vil indebære at politikerne ikke længere opfordrer til øget forbrug som fx Claus Hjort gjorde i forbindelse med finanskrisen (3F 2009). Desuden indebærer det et forsøg på at skabe restriktioner for reklamer i det offentlige rum, fx ved at vælge ikke at tillade reklamer på pladser, i metroen, ved busstoppesteder etc. Derudover anbefaler vi et forbud mod reklamer henvendt til børn, ligesom der allerede har været i en årrække i Norge og Sverige (Jackson 2009: 183).

Vi mener at det er vigtigt at åbne debatten omkring materialismens negative sider. Da den nuværende forbrugskultur, som allerede påpeget, er ødelæggende for klima og miljø, samt er medvirkende til at underminere menneskelig trivsel (jf. kapitel 3 og 4).

Punkt 6: The Great Economic Irrigation [ Danmark ]
Hovedformålet med dette punkt er hvordan det finansielle system kan indrettes så det i langt højere grad er til gavn for samfundet og miljøet. Afsnittet handler desuden om hvordan statens ressourcer udnyttes bedst muligt.

Vores første forslag er at der gradvis indføres restriktioner på private bankers muligheder for kreditskabelse. Dette indebærer at det i udgangspunktet er forbudt at skabe penge via långivning, medmindre det er til investering der genererer ægte samfundsmæssig værdi. Fractional reserve requirements kan dermed under særlige omstændigheder sænkes fra 100 pct ned til et minimum på 10 pct. når banker låner ud til investeringer, der vil skabe social eller miljømæssig værdi. I forlængelse af dette mener vi at der bør indføres langt strammere regulering i forbindelse med flex- og afdragsfrie lån38.

Forslag nummer to indebærer en opdeling i opsparings- og investeringsbanker, der vil have en stabiliserende effekt på det finansielle system. Det betyder at borgerne kan vælge at sætte deres penge i opsparings- eller investeringsbanker. Investeringsbankerne vil kunne tilbyde et højere muligt afkast, men deres højrisikable spekulative investeringer betyder at staten ikke længere vil stille garanti med skatteydernes penge. Efter finanskrisen har den danske stat fx været nødsaget til at udstede garantier til danske banker for næsten 4.500 milliarder kr.39 (Pedersen 2012a).

Vores tredje forslag er oprettelsen af en grøn offentlig investeringsbank der skal sikre offentlige og private midler til at investere i infrastrukturprojekter i forbindelse med udviklingen af vedvarende energi og bæredygtig transport. Som inspiration til hvordan energiinfrastrukturen konkret kan omstilles henviser vi til Klimakommissionens arbejde der også afspejles i det nyligt vedtagne energiforlig (Klimakommissionen 2010). Til at udvikle transportinfrastrukturen foreslår vi teknologirådets nye rapport om hvordan denne omstilles til 100 pct. vedvarende energi40 (Christensen et al. 2012). Som et eksempel på hvilken model en grøn investeringsbank kunne have, fremhæver nef den nordiske investeringsbank der arbejder med fokus på bæredygtige projekter, og som den danske grønne investeringsbank med fordel kunne lade sig inspirere af og samarbejde med (Nissan & Spratt 2009: 31).

Vores fjerde forslag er at give særlig statslig støtte til at udvikle miljøvenlige og jobskabende industrier. En del af denne støtte bør udgøres af adgang til billigere lån til at igangsætte nye projekter gennem den grønne investeringsbank. Desuden bør staten sætte flere midler af til at støtte forskning i grøn teknologi, hvilket Anders Eldrup også anbefaler [Eldrup interview: 9]. Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) er en samling af en række grønne virksomheder baseret i Københavnsområdet. CCC har udgivet en analyse af potentialet på cleantech området på det globale marked. Her viser de at cleantech området er og i de kommende år vil være i voldsom vækst, som en af de eneste sektorer i en krisepræget global økonomi (Copenhagen Cleantech Cluster 2012). De viser også at Danmark er førende på flere områder inden for cleantech hvilket følgende figur illustrerer.


Figur 16. Figuren viser danske virksomheders kompetencer inden for cleantech industrien sammenlignet med den forventede størrelse på det globale marked i 2015. Det fremgår af figuren at danske virksomheder står stærkt på en række cleantech områder. (Copenhagen Cleantech Cluster 2012: 16).

Cleantech udgør allerede en stor del af den danske eksport og er en af de eneste sektorer der vokser i disse år [Lidegaard interview: 5]. Eldrup fremhævede at det er særdeles vigtigt at styrke indsatsen på dette område for at bevare det forspring danske virksomheder har i dag. Han mente det kan medvirke til at skabe arbejdspladser og vækst i de grønne sektorer af økonomien [Eldrup interview: 5, 9]. Han gav som eksempel at nogle af de planer han havde som direktør i Dong Energy omkring off-shore havvindmølleprojekter, havde et kæmpe vækstpotentiale. Han vurderede at det kunne have skaffet 20-25.000 arbejdspladser hvis man havde forfulgt det spor [Eldrup interview: 17]. McKinseys Richard Dobbs forklarer at Danmark lige nu står stærkt inden for de grønne teknologier, men at det er vigtigt at landet ikke hviler på laurbærerne da der er voldsom international konkurrence (Pedersen 2012b). Siden Danmark kan vinde så meget på det, er det essentielt at staten aktivt støtter de grønne industrier gennem en strategisk industripolitik der følger op på de gode takter fra energiforliget.

I denne sammenhæng vil det være særdeles hensigtsmæssigt at sænke diskonteringsrenten som beskrevet i kapitel 6. Vi opfordrer til at den sænkes til 3 pct. og helt ned til 1 pct. for projekter der har relevans for klima- og miljø ligesom Christian Ege foreslår [Ege interview: 2-3].

Punkt 7: The Great Interdependence [ Danmark ]
Dette punkt fokuserer på de internationale aspekter af omstillingen. For det første bør Danmark øge og omstrukturere udviklingsbistanden. Nef foreslog som nævnt i kapitel 5 at Storbritannien bør overføre 200 mia. pund over 10 år. Hvis der tages hensyn til at den danske økonomi er betydeligt mindre end Storbritanniens, svarer det til ca. 250 mia. kr. over 10 år41 (Verdensbanken 2012b). Den nuværende danske udviklingsbistand er på 16 mia. kr. årligt (Udenrigsudvalget 2011: 1), hvilket indebærer at den skal sættes op med ca. 9 mia. kr. årligt. Samtidig bør midlerne i højere grad rettes mod klimatilpasning og hjælp til grøn omstilling.

Vi mener Danmark samtidigt skal arbejde aktivt inden for internationale institutioner og EU for at opnå en global bindende aftale for CO2-udledninger. Sideløbende bør Danmark arbejde for at inspirere andre lande til at også at blive frontløbere inden for reducering af CO2-udledninger. Siden en global aftale er vanskelig at opnå, er det vitalt at så mange lande som muligt tager ansvar og går forrest i omstillingsprocessen mod en mere bæredygtig global økonomi. Dette inkluderer desuden andre aspekter end blot CO2, som fx ressourceforbrug, tab af biodiversitet og forurening.

Danmark bør ligeledes arbejde for en omstrukturering af det nuværende internationale handelssystem. Årsagerne er at det for det første er konkurrenceforvridende, hvilket skader lav- og mellemindkomstlandenes muligheder for økonomisk udvikling (jf. kapitel 4). For det andet er det forurenende fordi varer ofte transporteres over alt for lange afstande, og at der ikke er et tilstrækkeligt fokus på at fremme lokal produktion (jf. kapitel 3). Dette indebærer desuden at Danmark arbejder aktivt for at fjerne skadende subsidier til ikkebæredygtigt landbrug og energiproduktion. Afslutningsvis bør Danmark forsøge at overtale andre rige lande til også at øge deres udviklingsbistand for dermed at betale af på deres økologiske gæld.

Den 12. december 2012 tog Europa-Parlamentet et afgørende skridt imod indførelse af en skat på finansielle transaktioner. Anført af Tyskland og Frankrig har i alt 11 europæiske lande fået lov til at indføre en skat på handler med aktier, obligationer og derivater (Bendtsen 2012). Vi mener at Danmark hurtigst muligt bør melde ud at man ønsker at indgå i og støtte dette samarbejde, da en sådan skat vil have den gavnlige effekt at modvirke kortsigtet spekulation men ikke langsigtede investeringer (Spratt et al. 2010: 77-78 og Boyle & Simms 2009: 51).

På flere af de nævnte områder har Danmark allerede en stærk profil da der gives en høj udviklingsbistand og ihærdigt forsøges at arbejde for en global klimaaftale. Det er positivt at Danmark i øjeblikket er i spidsen for en gruppe af lande der arbejder for at reducere subsidier til fossile brændstoffer (Nielsen 2012l). Danmark har altså et godt udgangspunkt for at intensivere og styrke det internationale samarbejde.

Diskussion
Dette afsnit omhandler de udfordringer og muligheder som omstillingen indebærer for dansk økonomi i et nationaløkonomisk perspektiv. Vi vil starte med at diskutere omstillingens konsekvenser for konkurrenceevnen, så beskriver Det Miljøøkonomiske Råd, som i høj grad er inspireret af neoklassisk økonomi, at:

“ [E] prisstigning på el [vil] også kunne forringe konkurrenceevnen i danske el-forbrugende virksomheder. Konkurrenceevne-effekterne er en god grund til at håndtere klimaspørgsmålet internationalt, ligesom problemets globale karakter betyder, at national enegang næppe vil være gavnligt på klimaområdet [...]” (Det Miljøøkonomiske Råd 2012: 122).

Inge Røpke fremhævede at erhvervslivet ofte giver udtryk for bekymring over risikoen for faldende konkurrenceevne ved udsigten til indførelsen af grønne skatter og afgifter. Røpke fortalte derefter, at Mikael Skov Andersen fra Det Europæiske Miljøagentur har udarbejdet en række undersøgelser omkring effekterne af miljøskatter og afgifter. Hans forskning viser at der ikke har været et tab af konkurrenceevne i de lande der er gået forrest i energibeskatningen [Røpke interview: 40]. På denne måde er indvendingen mod grønne skatter og afgifter - at de vil føre til faldende konkurrenceevne - ikke tilstrækkeligt veldokumenteret. Faktisk lider vedvarende energi lige nu under at der er alt for lave priser på CO2 i EUs kvotesystem. Dette indebærer at Dong Energy i november præsenterede et underskud på 2,4 mia. kr. fordi de bliver presset af billig energi fra kul (Hansen 2012). Desuden betyder de lave priser på CO2 at det lige nu er rentabelt at bygge nye kraftværker baserede på fossile brændsler [Ege interview: 4]. Det er et rigtig godt eksempel på at der er behov for nationale tiltag til at supplere EUs mangelfulde kvotesystem, hvilket Anders Eldrup også er en fortaler for [Eldrup interview: 2-5]. Det Miljøøkonomisk Råd er derudover kritiske overfor energiforliget:

“Det er vanskeligt på forhånd at pege på, hvilke teknologier som vil føre til vækst og øget konkurrenceevne i fremtiden. Det synes ikke begrundet, at offentlige myndigheder skulle være bedst egnet til udvælge de teknologier, som har størst potentiale. Dette skyldes, at de virksomheder, som anvender teknologien eller lever af at udvikle den, må forventes at have mest viden om potentialet for de enkelte teknologier.” (Det Miljøøkonomiske Råd 2012: 4).

Deres kritik er i høj grad et udtryk for den generelle holdning blandt neoklassiske økonomer om, at staten ikke aktivt bør gå ind og forsøge at styre udviklingen, men overlade det til markedet. Vi beskrev i kapitel 3 hvorfor denne holdning er problematisk, og vi mener at det er afgørende at prioritere tiltag der gavner den samfundsog miljømæssige udvikling. Denne opfattelse deles af Martin Lidegaard der påpegede at der er mange fordele ved energiforliget:

“ [A]t sige at det ikke er en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv, at vi har det grønne brand og 30 år erfaring inden for det her område, når man med sikkerhed kan sige at det internationale marked vil eksplodere og efterspørge løsninger inden for det her område. Jeg fatter ikke hvordan man kan komme frem til det.“ [Lidegaard interview: 6-7]

Lidegaard understregede samtidig at Dansk Industri (DI) var begejstrede for energiforliget. Han tilføjede at DI i sommers offentliggjorde en undersøgelse der viste at cleantech-sektoren er den sektor, der netop nu har størst vækst i eksport, beskæftigelse og overskud [Lidegaard interview: 5]. Jørgen Steen Nielsen gav udtryk for en lignende holdning:

“Jeg tror at Danmark kan indtage en ledende rolle på det teknologiske område. Altså, vise vejen til hvordan det grønne teknologiske system ser ud og det kan vi tjene penge på og skabe arbejdspladser på” . [Nielsen interview: 11].

Som beskrevet i punkt 6 i dette kapitel har danske virksomheder stærke kompetencer inden for cleantechsektoren. Siden det globale markedet for denne sektor vokser markant i disse år, har Danmark en unik mulighed for at sikre fremtidig indtjening og skabe arbejdspladser. Dette nødvendiggør dog en massiv grøn satsning og her bør staten spille en aktiv rolle. Som Anders Eldrup beskrev, kan grønne afgifter og regulering hjælpe med at presse virksomheder til opnå konkurrencemæssige fordele [Eldrup interview: 7-8]. McKinsey rapporten giver udtryk for en tilsvarende holdning og beskriver hvordan virksomheder i fremtiden kommer til primært at konkurrere på ressourceeffektivitet (Dobbs et al. 2011: 144-161). Dette betyder at danske virksomheder kan opnå et væsentligt konkurrencemæssigt forspring, hvis Danmark allerede nu påbegynder omstillingen til en mindre ressource-intensiv økonomi.

De nye grønne skatter og afgifter kan dog resultere i et problem for eksportorienterede virksomheder der skal konkurrere på udenlandske markeder, der ikke er underlagt tilsvarende regulering. Derfor mener vi at staten bør overveje en betydelig reduktion af de nationale afgifter for varer der eksporteres ud af landet.

Afslutningsvis vil vi forsøge kort at vurdere hvilke nationaløkonomiske konsekvenser omstillingen hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt vil have. Det er sandsynligt at importen vil falde pga. af de højere afgifter og statens prioritering af lokalt producerede varer. Dette skaber rum for at den samlede eksport kan falde uden negative konsekvenser for betalingsbalancen. De nye grønne skatter og afgifter vil føre til faldende eksport i enkelte sektorer af økonomien, som fx ressource-intensive virksomheder, der vil eksportere lidt mindre, som en konsekvens af en faldende konkurrenceevne. Det skal dog understreges at den grønne satsning vi foreslår, vil skabe et solidt grundlag for eksport særligt i cleantech-sektoren. Dette betyder at Danmark under omstillingen forhåbentlig vil være i stand til at bevare et overskud på betalingsbalancen, hvilket vil skabe rum for en fortsat import af de varegrupper der ikke kan produceres i Danmark.

Vi mener at der er belæg for at sige, at en satsning på de grønne industrier vil hjælpe til at sikre fremtidig indtjening, eksport og beskæftigelse, bl.a. fordi det vil bidrage til at tiltrække udenlandske investeringer. Årsagen er at Danmark allerede nu bliver opfattet som et testland hvor grønne cleantech virksomheder kan afprøve deres nye produkter i en mindre målestok [Eldrup interview: 14] (Hestbæk 2012).

“Og det er jo meget interessant hvis Danmark kunne blive sådan et testland, for der skal så en række underleverandører med til at udvikle de her ting og hvis det foregår i Danmark, så vil danske virksomheder så have et forspring for at blive underleverandører.” [Eldrup interview: 14]

Danmarks rolle som grønt testland vil højst sandsynligt tiltrække udenlandske virksomheder der af denne årsag gerne vil investere i Danmark. På den anden side vil andre investorer formentlig lade sig afskrække af de højere afgifter, og vi antager at antallet af investeringer, alt andet lige, vil forblive nogenlunde stabilt.

I tilfælde af en implementering af vores anbefaling er det sandsynligt at det samlede BNP vil falde. Årsagen til dette er faldende produktion og forbrug som følge af de stigende grønne skatter og afgifter, der har til formål at sænke det samlede ressourceforbrug. Set i lyset af den nuværende overdrevne fokus på økonomisk vækst, mener vi at det bør være af allerhøjeste prioritet at udvikle og anvende målemetoder der måler den samfundsog miljømæssige udvikling. Her kunne man lade sig inspirere af nefs metode National Accounts of Well-Being, der hvert år opgør menneskelig trivsel målt på en lang række personlige og sociale komponenter (Spratt et al. 2010: 37-38). Desuden foreslår vi anvendelsen af Index of Sustainable Economic Welfare der måler på om udviklingen er social og miljømæssig bæredygtigt42. Som allerede nævnt er størrelsen af BNP i princippet underordnet i en økonomi i dynamisk ligevægt og udviklingen i sociale og miljømæssige indikatorer er i stedet i fokus.

Grundet den robuste danske økonomi, mener vi at en omstilling hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt kan realiseres uden store økonomiske omkostninger. Vi har argumenteret for at betalingsbalancen vil være i orden, derfor er det primære fokus at sikre at den offentlige sektors budget er i nogenlunde balance. På plussiden vil staten få stigende indtægter fra de grønne skatter og afgifter, boligskatten og arveskatten. På minussiden vil staten få færre indtægter fra indkomstskatten og flere udgifter til store investeringer i grøn omstilling, en strategisk offentlig indkøbspolitik og flere midler til udviklingsbistand. I denne sammenhæng viser Klimakommissionens beregninger at en omstilling af den danske energi til 100 pct. uafhængighed af fossile brændstoffer i 2050 kan realiseres med en samlet omkostning på 0,5 pct. af BNP i 205043 (Klimakommissionen 2010: 80). Dette støtter op om at en omstilling kan realiseres uden store økonomiske omkostninger, og at det offentlige budget kan forblive i relativ balance. I tilfælde af varige underskud kan staten vælge at hæve skatten på indkomst mv.. Alternativt kan det forsøges at effektivisere den offentlige sektor med særligt henblik på at reducere ressourceforbruget. Samtidig kan en øget udnyttelse af ressourcerne i kerne-økonomien medfører at pleje- og omsorgsydelser faktisk kan forbedres.

Det næste område er den danske kreditværdighed der lige nu er stærk, hvilket medfører betydelige økonomiske fordele for Danmark (Regeringen 2012a: 23 og 86). En økonomisk omstilling i Danmark vil af mange blive betragtet som et usikkert projekt, og dermed vil nogle investorer tænke en ekstra gang før de låner penge til Danmark. Renten der i dag er på et historisk lavt niveau vil muligvis stige lidt. Vi vurderer dog ikke at dette vil få den store indflydelse, da dansk økonomi samlet set stadig vil være robust. Samtidig vil den danske økonomi være mere stabil og modstandsdygtig i kraft af en reducering af størrelsen af boligboblen, langt bedre regulering af den finansielle sektor og mindre afhængighed af fossile brændstoffer. Sidstnævnte vil sandsynligvis stige i pris i fremtiden fordi udbuddet af særligt olie mindskes, og derfor er fortsat afhængighed økonomisk risikabelt (Nielsen 2012a: 61-79) [Richardson interview: 10].

Det vi ser for os er en dynamisk dansk økonomi, hvor nogle sektorer vokser, og andre bliver mindre, mens det samlede ressourceforbrug holdes nogenlunde konstant. Det er en økonomi hvor økonomisk vækst ikke længere er det altoverskyggende mål. I stedet er opnåelsen af en miljømæssig bæredygtig udvikling og højere menneskelig trivsel i fokus. Det er vigtigt at understrege at en succesfuld implementering af forslagene i dette kapitel er afhængig af at størstedelen af forslagene gennemføres, da de gensidigt understøtter hinanden. Dette forudsætter lang mere helhedstænkning end tidligere, og et langt bedre samarbejde mellem de forskellige ministerier. Det kommer også til at indebære mindre magt til finansministeriet, og dermed mere magt til andre ministerier for at sikre et større fokus på opnåelsen af sociale og miljømæssige fremskridt. Dette er i tråd med hvad McKinsey rapporten anbefaler, idet den fremhæver at finansministerier ofte har en uforholdsmæssig stor indflydelse og at makroøkonomisk styring kommer før alt andet (Dobbs et al. 2011: 120-123).

< Danmark som caseIndholdsfortegnelseAfsluttende diskussion og konklusion >






 0 kommentar(er) · 976 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Konkrete politiske forslag til omstillingen af den danske økonomi:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Omstillingen i nationale samfund
Økonomi (Bionyt: 500 svar om klima)
NyhederDato
Kina tøver med konkrete reduktionsmål på COP1504-02-2009 08:58
Ingen konkrete klimamål fra verdens ledere10-07-2008 09:20
DebatterSvarSeneste indlæg
Forslag til energimærke126-03-2015 10:47
Bog-forslag til listen over bøger503-10-2012 20:04
Analyse af COP15 og et forslag til vejen frem918-01-2010 22:50
Forslag: Klimadebat.dk Live-debat!1207-12-2009 16:58
Forslag til brugerafstemninger1523-01-2009 14:30
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik