Husk mig
▼ Indhold

Konsekvenser for dyr

KATEGORI: KONSEKVENSER FOR DYR

Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.



NATUREN/DYR

Har naturen allerede reageret på klimaændringen?

Klimaforskere og biologer er enige om, at man allerede nu kan se virkningerne på naturen af den globale opvarmning, som er i gang.
Pingviner kan være nogle af de første, der reagerer på et mere varmt klima. Det er fugle, som er udviklet til at klare kulden. Når pingvinen kommer på land må den stampe voldsomt med fødderne for at få gang i blodcirkulationen, som er lukket ned så længe den befinder sig i det kolde vand.


Isbjørn.
Mindre ismængde kan skade sæler, isbjørne og havets algeproduktion mv. Isbjørne behøver is for at fange ringsæl, og både isbjørne og ringsæler bruger ishuler til ungerne. Klapmyds og Grønlandssæl fælder og yngler på havisen.

Adelie-pingvin.
Adelie-pingviner går tilbage i vest (mindre havis), øges i syd og øst (koldere, mere havis)

Pingviner er indikatorer på klimaopvarmning i det vestlige Antarktis. Temperaturen i luften ved isoverfladen midt på vinteren i den vestlige Antarktis-halvø er øget med 4-5°C over de sidste 50 år (3585). I samme periode har man se ændringer i havisen om vinteren som reaktion på en hurtig opvarmning (3585). Bestanden af Adeliepingvin og Antarktisk Rempingvin er også ændret gennem de sidste 25 år (3585). Disse to arter er interessante ved, at selv om deres ynglesteder og fødesøgning er overlappende på den Vestantarktiske halvø, har de fuldstændigt forskellige vinteropholdssteder (3585).

Adelie-pingvinerne opholder sig på pakisen om vinteren, mens den Antarktiske Rempingvin foretrækker det åbne vand, også om vinteren (3585). Tilgængeligheden af det rigtige vinteropholdssted for hver art er afgørende for overlevelsen vinteren igennem og dermed for bestandens størrelse (3585). Derfor er det interessant, at Adeliepingvinerne (i Vest-Antarktis?) er gået 22% tilbage medens den Antarktiske Rempingvin er gået over 400% frem gennem de sidste 25 år (3708) (3585). Det må skyldes, at den større tilgængelighed af åbent vand som følge af de mere varme vintre er en fordel for den Antarktiske Rempingvin og en ulempe for Adeliepingvinerne, der er afhængige af isen (3585).

Er fuglene blevet påvirket?

Trækfuglene ankommer tidligere
Fugle ankommer tidligere fra vintertrækket (3654 s.63), og ynglesæsonen starter tidligere (3654 s.63), Bramgæs er på deres vej til ynglepladserne i Spitsbergen trukket længere nordpå om foråret langs den norske kyst, og der er væsentlig flere bramgæs i april og maj ved temperaturer over 6°C (3586). Undersøgelse af trækfugle i Litauen har vist, at både fugle med lange trækruter og fugle med korte trækruter ankommer tidligere. Mest markant for fugle med tidlig ankomst fra kort trækrute (3573).

Er insekterne blevet påvirket?

Insekterne kommer tidligere frem om foråret
Insekter klækkes tidligere på den nordlige halvkugle (3654 s.63). Højere temperaturer kan betyde, at insektlarver er hurtigere om at udvikle sig til voksne insekter (3574). I England har bladlus fremrykket deres livscyklusstadier med 3-6 dage i forhold til for 25 år siden (3574). Sommerfugle ses nu 11 dage tidligere i Nordspanien end for 20 år siden. I England ses sommerfugle også tidligere, og deres aktivitet er øget i forhold til tidligere (3574). Sydlige sommerfuglearter er nu begyndt at yngle i Danmark Link 3544.

NATUREN/DYR

Kan klimaændringen medføre arters uddøen?

Virkninger af gennemsnitlig global varmestigning
Billede

Det vurderes, at 25% af verdens pattedyr, eller ca. 1125 arter, samt 12% af verdens fugle, eller ca. 1150 arter, kan risikere at uddø (3582). Listen vokser hurtigt, f.eks. blev 400 fuglearter tilføjet i løbet af 7 år og 600-900 andre arter står for at blive tilføjet til listen over truede fuglearter (3582). Man har ikke viden om, hvor mange hvirvelløse dyr, som er truet af uddøen. I et skøn over hastigheden af uddøen af hvirvelløse dyr fra tropisk regnskov satte man tallet til 27.000 pr. år - mest på grund af ødelæggelse af levesteder (3582).

Uddøen skyldes ofte flere samtidigt forekommende begrænsninger, f.eks. populationsstørrelsen, størrelsen af artens udbredelsesområde og fordelingen af egnede levesteder inden for artens udbredelsesområde (3582). I bjergegne vil arter kunne vandre op ad bjergets sider, hvor klimaet er koldere - indtil bjerget ikke er højere (3582). Når havet stiger i Bangladesh vil levestederne for den bengalske tiger (Panthera tigris tigris) indskrænkes betragteligt, f.eks. til to trediedele i år 2100 (3582).

Forøgelse af atmosfærisk CO2 og øget brug af nitrogengødning favoriserer arter, som er gode til at sprede sig til nye områder og gode til at udkonkurrere arterne på disse steder (3583). Sådanne arter vil derfor drage fordel af klimaændringerne (3583). Menneskets aktiviteter har fordoblet nitrogen-indtaget til jordbundens nitrogencyklus, hvilket har medført stigende tab af biologisk diversitet blandt planter, som er tilpasset til at udnytte nitrogen på en effektiv måde - samt bevirket tilsvarende nedgang i de dyr og mikroorganismer, som er afhængige af disse nøjsomme plantearter (3583).

Hurtige klimaændringer er derfor kun ét af flere forhold, som udgør et pres på naturen (3584). Groft set er efterhånden 80% af de skove, som tidligere dækkede jorden, blevet hugget ned eller ødelagt, og 39% af de resterende skovområder er nu truet af tømmerhugst, minedrift eller andre storskala-projekter (3584).

75 % af Australiens regnskove er væk, og ca. 65% af levesteder for den vilde natur i Asien er inddraget til andre formål (3584).cv. Klimaændringer kan fremskynde disse tendenser. Man mener, at ekstrem tørke i Afrika har bidraget til nedgangen blandt mange trækfugle, som overvintrer på stepperne i Sahel, men yngler nordpå (3584). Selve hastigheden af de forventede klimaændringer kan være ødelæggende. Der kendes eksempler på hastig tilbagegang af arter ved hurtige ændringer (3584), og omvendt kendetegnes områder med mange arter ved at have stabile livsbetingelser (3584).

Kan klimaændringen medføre padders uddøen?

Padder trues af udtørring
Padder er måske særlig påvirkelige for klimaændringer, fordi de behøver mere end ét levested under deres udvikling, og tilsvarende forskellig føde, og fordi deres hud er fugtig og derfor let udtørrer, hvilket også gælder for æggene. To tudsearter, bl.a. Gylden tudse (Bufo periglenes), forsvandt fra Costa Ricas fugtig-tropiske Monteverde-bjergskove, og det ser ud til at årsagen var ekstremt tørt vejr i forbindelse med 1986-87 El Niño-fænomenet (3586). Fra samme sted er bestandene af 4 frøarter og 2 salamanderarter styrtdykket i forbindelse med manglende tåge, som ellers er normelt også i den tørre del af året på disse bjergsider (3586).


> Skriver du opgave om klima og energi? Stil dit spørgsmål og få hjælp i debatkategorien Opgaver og eksamen.





 0 kommentar(er) · 26668 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Konsekvenser for dyr:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Slap klimaaftale bliver dyr for vindsektoren10-11-2009 09:14
Også tropiske dyr truet af den globale opvarmning10-10-2008 13:16
Global opvarmning tvinger dyr væk10-06-2008 13:35
DebatterSvarSeneste indlæg
Store dyr og små dyr005-01-2009 16:00
Dyr hvis levevilkår er forandret?910-10-2008 05:17
El-sparepærer kan blive en dyr fornøjelse730-06-2007 20:41
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik