Husk mig
▼ Indhold

Konsekvenser for planter

KATEGORI: KONSEKVENSER FOR PLANTER

Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.



NATUREN/SÆSONÆNDRINGER

Er planterne blevet påvirket?

Foråret kommer tidligere
Planter blomstrer tidligere (3654 s.63), og efteråret kommer senere (3654 s.63), således at vækstsæsonen er blevet 1-4 dage længere pr. årti gennem de sidste 40 år på den nordlige halvkugle (3654 s.63), særlig på høje breddegrader, og den frostfrie periode er øget (3654 s.63). I Europa begynder det biologiske forår nu ca. 8 dage tidligere end i 1969 (3574). I Middelhavsområdet folder bladene på de fleste løvfældende planter sig ud 16 dage tidligere i gennemsnit end for 50 år siden, og mange Middelhavsplanter blomstrer nu 1 uge tidligere end dengang (3574).

Er plankton blevet påvirket?

Planktonsæsonen er blevet forlænget (3574). Biolog Simon Marsbøl fra Vejle Amt har lavet målinger gennem 15 år som viser, at temperaturen om sommeren i danske søer er steget ca. 4 grader (Radioudsendelse i DR 2005) . Målingerne er foretaget siden sidst i 1970'erne. Temperaturstigningen ses i samtlige søer i hele amtet. Derved frigøres mere næringsstof fra det bundlag, som er ophobet i bunden af søerne gennem tiderne. Det kommer til at fungere som gødning for planktonalger, så algerne florerer, vandet bliver grønt, og der kan ikke gro planter på bunden af søerne af mangel på lys. Det bidrager også med iltsvind ved udløb til fjordene. Bunddyrene forsvinder og naturen bliver forarmet. Fiskeindholdet i søerne kommer til at blive et såkaldt "tusindbrødresamfund", dvs. med talrige fisk, som alle er små i størrelse.

Hvor hurtigt kan planter nå at sprede sig?

Træer spreder sig langsomt.
I en undersøgelse vurderede man, hvor hurtigt plantearter vil skulle kunne flytte sig, hvis CO2-koncentrationen blev fordoblet på 100 år. Man konkluderede i undersøgelsen, at ca. 20% af Jordens overflade vil kræve spredningshastigheder på mindst 1 km pr. år, hvilket er den maximale spredningshastighed, som nogensinde generelt er sket i fortiden ifølge hvad man ved (3581). Undersøgelsen viser, at nogle områder vil få migrations-stress. For nogle områder i tempererede områder af Europa-Asien og Nordamerika peger de fleste af klimamodellerne på, at der vil opstå sådanne stressforhold (3581). Omvendt kan en vegetation sikkert ofte fortsætte med at være i et område, selv om stedet klimamæssigt ville passe bedre til anden vegetation, som bare ikke får fodfæste.

Er trægrænsen i bjergene påvirket?

Undersøgelse af trægrænsen i bjergområder har vist skift mod polerne gennem det 20. århundrede. Årsagen til trægrænsen er dog vanskelig at tolke, og følger ikke kun klimaændringer, men også andre begrænsende faktorer, såsom måske vandstress, insektangreb, UV-stråling og/eller tidlig snesmeltning. Alpine ikke-træagtige planter i Schweiz har bredt sig højere op ad bjergsiderne. I Florida er fyrreskove i kystområder gået tilbage, fordi havstigning har medført giftig saltpåvirkning fra havet i stigende omfang end tidligere.

Er træer særlig sårbare?

Træer vil have særlige vanskeligheder med at tilpasse sig, fordi de har lang generationstid (3654 s.10). Desuden er mange træer overraskende meget følsomme overfor det gennemsnitsklima, som de vokser i (3654 s.170). De temperaturforhold og regnmønstre mv., som en træart kan leve under, kaldes artens "niche". I nogle tilfælde kan blot 1°C ændring i den årlige gennemsnitstemperatur medføre en væsentlig forskel med hensyn til træets væksthastighed (3654 s.170). Ifølge klimamodellerne for det 21. århundrede vil mange træarter derfor få uegnede klimaforhold (3654 s.170). Det gælder især i tempererede ("boreale") skove på den nordlige halvkugle. Ved en fordoblet CO2-koncentration kan op til 60% af disse skove blive påvirket (3654 s.172).

Undersøgelser i flere områder af Canada tyder på, at dårlig trævækst her skyldes klimaændringer, især forekomst af varmere vintre og tørre somre (3654 s.173). Træer, som allerede er svækket af forurening, tåler måske ikke en klimaændring oveni. En undersøgelse i det centrale USA konkluderede, at skovenes træmasse ville reduceres 10% i løbet af 20 år under et mere varmt og tørt klima (3654 s.174). Men samtidig med den mindre træproduktion vil behovet for træ stige, fordi den stigende befolkning vil medføre øget skovhugst. Kun hvis et nyt stabilt klima indstiller sig (om nogle århundreder), vil nye træarter kunne indstille sig på en sådan ny situation. Skovene rummer 80% af alt carbon over jordoverfladen og 40% af alt carbon under jordoverfladen på land (3654 s.175). Den igangværende nedhugning af skov i troperne frigiver formentlig 1-2 Gigaton carbon til atmosfæren hvert år (3654 s.175). Hvis træernes dårlige evne til at følge med klimaændringerne medfører øgede sygdomsangreb på træerne, vil dette udgøre et (uønsket) positivt feedback, som vil øge CO2-ophobningen i atmosfæren (3654 s.175). Størrelsen heraf er usikker, men det vurderes, at det positive feedback på grund af øgede sygdomsangreb på træerne i løbet af det 21. århundrede kunne blive på hele 240 Gigaton, alene for det carbon, som findes over jordoverfladen3654 s.175).

KLIMAÆNDRING/SKOV/BETYDNING/DANMARK

Hvad betyder klimaændringerne for danske skove og skovdriften?

Dansk skovbrug har især produktionstider på 50-180 år (3626 s.105). Det betyder, at de træer, som plantes i dag, skal kunne tåle klimaet i år 2100 (3626 s.105). Den eneste træart, som med rimelig sikkerhed vil gå tilbage som følge af klimaændringer er rødgran, Picea abies (3626 s.105). Rødgran vokser på 40% (3626). [27% ?] af Danmarks skovareal, og er dermed det hyppigste skovtræ [Ifølge kilde 3627 s.19 vokser rødgran på 27% af skovarealet!]. Man har allerede konstatere nåletab på rødgran (3626 s.105). , hvilket måske skyldes de høje vintertemperaturer (3626 s.105). (Det har tidligere været tilskrevet forsuring) (3626 s.105). Rødgran har brug for lav temperatur om vinteren. Dens naturlige vækstområde følger meget nær ved den temperaturgrænse, som bestemmes af temperaturen, og som højst må være -2°C i januar måned (3626 s.107). Allerede nu ligger Danmark uden for rødgranens naturlige vækstområde (3626 s.107).

PLANKTON/ALGEOPBLOMSTRING

Hvad kan alge-opblomstring medføre?

Vækst af planktonalger som følge af sommervarme og næringstilførsel kan medføre så store algemængder, at havet farves eller bliver giftigt, og rådnende alger kan opbruge ilten i vandet, så fisk, krebsdyr og bløddyr dør. Algeplage i 1980'erne og 1990'erne medførte over 40% nedgang i turismen langs den sandede kyst mellem Venedig og sydpå til Ancona på Italiens nordlige østkyst (3614 s.89). Den italienske regering forsøger at begrænse forureningen fra landbruget, som tilfører gødningsmidler til floden Po, der udmunder et sted syd for Venedig (3614 s.89).

PLANKTON/DYBDE

Hvor dybt lever planktonalger i havet?

Planktonalgerne synker til tider langt ned i havet, og hæves til andre tider mod havoverfladen. Derfor udgøres planktonalgernes habitat af det øverste af havet ned til 160 meters dybde, forudsat at der findes lys (3614 s.84). Koncentrationen af planktonalger er sæsonbestemt, og når forårets sollys kommer, begynder en eksplosiv vækst (3614 s.84).


> Skriver du opgave om klima og energi? Stil dit spørgsmål og få hjælp i debatkategorien Opgaver og eksamen.





 0 kommentar(er) · 12589 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Konsekvenser for planter:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Klimahjælp fra planter07-12-2010 05:55
CO2-effekt på planter forstærker opvarmning05-05-2010 07:51
DebatterSvarSeneste indlæg
Danmark planter træer1820-09-2019 07:48
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik