Husk mig
▼ Indhold

Kulstof i dansk jord

Artiklen er en del af Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet, en onlineudgave af tidsskriftet Geoviden nr. 2, 2006.

< Danmarks KyotoudfordringIndholdsfortegnelseCO2-budget for Øresundsregionen >

Kulstof i dansk jord


Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut.


I Danmark findes størstedelen af den terrestriske kulstofpulje i jordbunden. Med henblik på klimaproblematikken og Kyotoaftalen er det vigtigt at være bevidst om denne pulje. For at kunne håndtere den er det væsentligt at få et bedre billede af denne pulje, hvor stor den er, hvor tilgængelig den er og hvordan den påvirkes af forskellige typer arealanvendelse.
Eftersom kulstoffet i jorden er koblet til humus findes den største del af jordens kulstofpulje i det øverste jordlag. I en dansk normaljord vil lidt mere end 60% af kulstofpuljen findes i de øverste 30 cm af jorden. En beregning af kulstofpuljen i dansk jordbund er blevet gennemført ved hjælp af jordprofildatabasen, som blev etableret 1987–1991 og som bliver administreret af fødevareministeriet. Denne database indeholder data om 837 jordbundsprofiler, jævnt fordelt over landet, med information om bl.a. andelen af kulstof og arealanvendelse. Ved hjælp af en enkel opskalering, baseret på kulstofindholdet i de 837 punkter, kan man beregne, at den samlede kulstofmængde i jorden i Danmark er 586 Megaton (10^6 ton). Dette tal kan sammenlignes med de danske udslip på ca. 16 Megaton kulstof. Mere interessant er det at se på fordelingen af kulstofindholdet ved forskellige arealanvendelser. Eftersom landbruget er den klart dominerende arealanvendelse, er det ikke overraskende, at den største del af kulstofpuljen, 69%, findes i landbrugsjorder, mens 18% findes i skov og områder med naturlig vegetation og 12% i moser. Moserne er rige på kulstof og deres andel af kulstofpuljen er næsten fem gange større end deres arealandel. Skove har også en større andel af kulstofpuljen end af arealanvendelsen, mens landbruget har lavere kulstofindhold og dermed en lavere andel af kulstofpuljen end af arealanvendelsen.
Fordelingen af jordens kulstofindhold i dybden adskiller sig en del mellem forskellige arealanvendelsestyper. Skov og naturlig vegetation, har den største andel med 70 hhv. 77% i de øverste 28 cm. Men også landbrugsjordernes kulstof er relativt lettilgængeligt med 57% i det øverste lag.
Sammenfattende kan det konstateres, at landbruget gennem sin dominerende betydning for arealanvendelsen, er den primære forvalter af kulstof i jorden i Danmark. Dette betyder også, at den danske jordkulstofpulje er mere tilgængelig end i de fleste andre lande. 40% af puljen findes i pløjelaget, som er omsætteligt og den lettest tilgængelige del af puljen. På globalt plan er det kun 6% af kulstofpuljen som er i landbrugsjorder og dermed måske kun 3–4% i pløjelaget.
Det organiske kulstof i jorderne repræsenterer en stor mængde. Danmarks Kyotoforpligtigelse til at reducere CO2-udledningen med 21% i forhold til 1990 modsvarer en meget lille del af den samlede kulstofpulje i jord. Imidlertid vil det desværre ikke være muligt at verificere en så lille forandring. Jordens kulstofpulje er heller ikke så let omsættelig. Gennem skovplanting og naturgenopretning er der indikationer for, at kulstofpuljen i danske jorder øges. Men hvis man mere bevidst skal forsøge at øge oplagringen, bør man også være bevidst om sideeffekter, som at tungmetaller kan udvaskes fra skovjord, og at selvom moser binder CO2 kan de bidrage til udslip af andre drivhusgasser.


Det meste af jordens kulstof findes i de øverste lag. Kilde: Kjeld Rasmussen, Geografisk Institut.



Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut.


© Stefan Anderberg, Bo Elberling, Lars Krogh, Kjeld Rasmussen, Henrik Søgaard, Torben Birch-Thomsen og GEUS Grafisk, Geocenter København. Tidligere udgaver af Geoviden kan findes på Geocenter Københavns hjemmeside www.geocenter.dk. Her findes også andre informationer om naturen og menneskers udnyttelse af jorden.

< Danmarks KyotoudfordringIndholdsfortegnelseCO2-budget for Øresundsregionen >






 1 kommentar(er) · 7804 fremvisninger

Kommentarer
helios 8. maj 2007, 09:08
Som jeg har skrevet andet steds, så viser data fra de seneste 100 år, at jordens C-pulje er faldet drastisk.
Hovedårsagen hertil er, at jordebundens mikroorganismer har fået bedre levevilkår.
1. Dræning har forbedret iltforholdene i jordens dybere lag og dermed giver planter og mikroorganismer større aktivitet.
2. Kalkning af jordene begunstiger omsætningen i jordbunden.
3. Bedre og dybere jordbehandling forøger jordens temperatur og iltforhold, der begunstiger mikroorganismernes aktivitet.
4. Den generelle temperaturstigning i jorden har forøget omsætningen af det organiske stof - man må regne med det er sket den samme udvikling på global plan.

I de seneste ca. 100 år er jordens indhold af organisk stof halveret til gavn for udbyttet af plantetørstof - en negang på ca. 2% af jordens vægt i pløjelaget = ca. 50 tons tørstof.
Det svarer til et forøget CO2-udslip pr. ha på ca. 75-80 tons CO2.

Det er ønsketænkning at tro at man kan forøge C-puljen i jorden. Den eneste metode er at forhindre mikroorganismerne i at arbejde - nemlig ved at sætte arealerne under vand.
Man kan ikke sætte biologiske love ud af funktion, som det antydes i ovenstående indlæg.
Man kan i en kort periode samle et lager i træ - men på et eller andet tidspunkt skal det vel bruges?
Deltag aktivt i debatten om artiklen Kulstof i dansk jord:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Kul
Arealanvendelse og kulstof-puljer i u-lande (Geoviden nr. 2, 2006)
NyhederDato
Frigivelse af kulstof fra vådområder kan forværre klimaproblemet28-07-2008 00:33
DebatterSvarSeneste indlæg
Øget nedbør kan mobilisere uønskede stoffer i forurenet jord007-10-2013 11:23
Salper deponerer kulstof015-10-2012 19:21
Kulstof-kredsløb230-09-2011 11:55
For meget vand omdanner vi til mere jord115-07-2010 23:42
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik