|
Kulstof i dansk jord (Geoviden nr. 2, 2006) |  |  |
Kulstof i dansk jord
Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut.
I Danmark findes størstedelen af den terrestriske
kulstofpulje i jordbunden. Med henblik på
klimaproblematikken og Kyotoaftalen er det vigtigt
at være bevidst om denne pulje. For at kunne
håndtere den er det væsentligt at få et bedre
billede af denne pulje, hvor stor den er, hvor tilgængelig
den er og hvordan den påvirkes af forskellige
typer arealanvendelse.
Eftersom kulstoffet i jorden er koblet til humus
findes den største del af jordens kulstofpulje
i det øverste jordlag. I en dansk normaljord
vil lidt mere end 60% af kulstofpuljen
findes i de øverste 30 cm af jorden. En beregning
af kulstofpuljen i dansk jordbund er blevet
gennemført ved hjælp af jordprofildatabasen, som blev etableret 1987–1991 og som bliver administreret
af fødevareministeriet. Denne database
indeholder data om 837 jordbundsprofiler,
jævnt fordelt over landet, med information
om bl.a. andelen af kulstof og arealanvendelse.
Ved hjælp af en enkel opskalering, baseret på
kulstofindholdet i de 837 punkter, kan man beregne,
at den samlede kulstofmængde i jorden
i Danmark er 586 Megaton (10^6 ton). Dette tal
kan sammenlignes med de danske udslip på
ca. 16 Megaton kulstof. Mere interessant er det
at se på fordelingen af kulstofindholdet ved forskellige
arealanvendelser. Eftersom landbruget
er den klart dominerende arealanvendelse, er
det ikke overraskende, at den største del af
kulstofpuljen, 69%, findes i landbrugsjorder,
mens 18% findes i skov og områder med naturlig vegetation og 12% i moser. Moserne er rige
på kulstof og deres andel af kulstofpuljen er
næsten fem gange større end deres arealandel.
Skove har også en større andel af kulstofpuljen
end af arealanvendelsen, mens landbruget har
lavere kulstofindhold og dermed en lavere andel
af kulstofpuljen end af arealanvendelsen.
Fordelingen af jordens kulstofindhold i dybden
adskiller sig en del mellem forskellige arealanvendelsestyper.
Skov og naturlig vegetation,
har den største andel med 70 hhv. 77% i de
øverste 28 cm. Men også landbrugsjordernes
kulstof er relativt lettilgængeligt med 57% i det
øverste lag.
Sammenfattende kan det konstateres, at
landbruget gennem sin dominerende betydning
for arealanvendelsen, er den primære forvalter
af kulstof i jorden i Danmark. Dette betyder
også, at den danske jordkulstofpulje er
mere tilgængelig end i de fleste andre lande.
40% af puljen findes i pløjelaget, som er omsætteligt
og den lettest tilgængelige del af puljen.
På globalt plan er det kun 6% af kulstofpuljen
som er i landbrugsjorder og dermed måske
kun 3–4% i pløjelaget.
Det organiske kulstof i jorderne repræsenterer
en stor mængde. Danmarks Kyotoforpligtigelse
til at reducere CO2-udledningen med 21%
i forhold til 1990 modsvarer en meget lille del af
den samlede kulstofpulje i jord. Imidlertid vil
det desværre ikke være muligt at verificere en
så lille forandring. Jordens kulstofpulje er heller ikke så let omsættelig. Gennem skovplanting
og naturgenopretning er der indikationer for, at
kulstofpuljen i danske jorder øges. Men hvis
man mere bevidst skal forsøge at øge oplagringen,
bør man også være bevidst om sideeffekter,
som at tungmetaller kan udvaskes fra skovjord,
og at selvom moser binder CO2 kan de
bidrage til udslip af andre drivhusgasser.
Det meste af jordens kulstof findes i de øverste lag. Kilde: Kjeld Rasmussen, Geografisk Institut.
Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut.
© Stefan Anderberg, Bo Elberling, Lars Krogh, Kjeld Rasmussen, Henrik Søgaard, Torben Birch-Thomsen og GEUS Grafisk, Geocenter København.
Tidligere udgaver af Geoviden kan findes på Geocenter Københavns hjemmeside www.geocenter.dk. Her findes også andre informationer om naturen og menneskers udnyttelse af jorden.
Forrige kapitel Næste kapitel
Tilføjet af branner
4. marts 2007, 18:58
| 1 Kommentarer ·
4294 Fremvisninger ·
|
|
| |  | |
Kommentarer  | |
8. maj 2007, 09:08
Som jeg har skrevet andet steds, så viser data fra de seneste 100 år, at jordens C-pulje er faldet drastisk.
Hovedårsagen hertil er, at jordebundens mikroorganismer har fået bedre levevilkår.
1. Dræning har forbedret iltforholdene i jordens dybere lag og dermed giver planter og mikroorganismer større aktivitet.
2. Kalkning af jordene begunstiger omsætningen i jordbunden.
3. Bedre og dybere jordbehandling forøger jordens temperatur og iltforhold, der begunstiger mikroorganismernes aktivitet.
4. Den generelle temperaturstigning i jorden har forøget omsætningen af det organiske stof - man må regne med det er sket den samme udvikling på global plan.
I de seneste ca. 100 år er jordens indhold af organisk stof halveret til gavn for udbyttet af plantetørstof - en negang på ca. 2% af jordens vægt i pløjelaget = ca. 50 tons tørstof.
Det svarer til et forøget CO2-udslip pr. ha på ca. 75-80 tons CO2.
Det er ønsketænkning at tro at man kan forøge C-puljen i jorden. Den eneste metode er at forhindre mikroorganismerne i at arbejde - nemlig ved at sætte arealerne under vand.
Man kan ikke sætte biologiske love ud af funktion, som det antydes i ovenstående indlæg.
Man kan i en kort periode samle et lager i træ - men på et eller andet tidspunkt skal det vel bruges? |
|
| | | |
Kommentér  | |
|
Du skal logge ind for at kommentere artiklen 'Kulstof i dansk jord (Geoviden nr. 2, 2006)'.
|
Vurderinger  | |
Du skal logge ind for at vurdere artiklen 'Kulstof i dansk jord (Geoviden nr. 2, 2006)'.
Artiklen er ikke vurderet.
|
|
Til forsiden
Debatforum
