Husk mig
▼ Indhold

Kvoteprisen på CO2 i bund

Finanskrisen har også nået CO2-kvoterne, som i sidste uge ramte bundrekorden 12,50 euro for retten til at udlede 1 ton kultveilte. Prisen er halveret siden i sommer. Måske vil prisen falde endnu mere, siger Deutsche Banks analytiker Mark C. Lewis til Information.

"Jeg tror desværre, kvotepriserne vil falde endnu mere, måske til under 10 euro pr. ton. Man må regne med en meget grim situation i år og formentlig første halvdel af næste år," siger han til avisen.

Det er den økonomiske recession, der får erhvervslivets produktion og dermed energiforbrug til at falde, og dermed falder også CO2-udledningerne. Det mindsker efterspørgslen på CO2-kvoter, og derfor falder prisen, skriver Information.

"Samtidig ser vi, at virksomheder, der er klemt af kreditkrisen, sælger ud af deres tildelte kvoter for simpelthen at få penge i hånden. Det er en lettere måde at skaffe kapital på end ved at gå til banken. Men det får kvoteprisen til at synke yderligere," siger Mark C. Lewis.

Kilde: Information


Kilde: Publikum Kommunikation




19. januar 2009, 06:13 0 Kommentarer · 503 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Kvoteprisen på CO2 i bund:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Støvstorm sendte CO2 til havets bund03-11-2009 09:52
CO2-kvoteprisen vil komme højt op igen24-03-2009 05:13
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik