Artiklen er en del af bogen
Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.
Af René KarottkiLandsmøde med hjemmebag Vi var en gruppe på fire elever på den Frie Lærerskole i Ollerup, der i efteråret 1975 satte os for at undersøge, hvad der konkret skete med vedvarende energi i Danmark. Udgangspunktet var, at der efter oliekrisen var en lang række mennesker, der på egen hånd var gået i gang med at bygge sol-, vind- biogas-anlæg m.v. Det blev der skrevet en del om i aviserne, men der var ikke rigtig nogen, der havde et overblik over, hvad der foregik rundt om i landet. Vi skulle lave en opgave til skolen og besluttede at gøre vedvarende energi til et tema. Opgaven skulle afleveres til fysiklærer Arnfred, der var født og opvokset på Askov Højskole og havde en levende interesse for emnet.
For at skaffe penge til benzin, frimærker, telefon m.v. henvendte vi os til Handelsministeriets Energioplysningsudvalg, hvis sekretariatsleder hed
Uffe Geertsen. Udvalget bevilgede 4.000 kr., og det var vi glade for.
Nyttig kortlægning Efter nogle uger med indsamling af avisudklip, telefonopringninger m.v. var vi klar. Heldigvis havde Birger fra gruppen en Citröen 2CV (den var lyseblå!). Gennem tre-fire weekender i oktober-november 1975 kørte vi rundt i hele landet og besøgte folk, der havde bygget vindmøller med to, tre, fem eller mange vinger, flade og fokuserende solfangere, biogasanlæg, kompostvarme, vandkraft m.v. Nogle at adresserne havde vi fundet i forvejen, andre stødte vi på undervejs, typisk når vi så en vindmølle fra vejen, eller på tip fra folk vi besøgte.
Da vi var færdige med indsamlingen, havde vi timevis af bånd og hundredvis af lysbilleder. Og det tog selvfølgelig længere tid end beregnet at sortere billeder, skrive bånd ud på skrivemaskine, redigere m.v., så vi blev ikke færdige før i begyndelsen af 1976. Resultatet var en skriftlig rapport samt en lysbilledserie. Materialet blev i de følgende par år dels lånt ud af os selv til skoler m.v., og blev dels brugt af Energioplysningsudvalget.
Det første landsmøde Under vores arbejde i efteråret 1975 stødte vi på en gruppe i København, der netop havde startet Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), bl.a. med udgangspunkt hos studerende på Landbohøjskolen. De var ude i det samme ærinde som os og havde bl.a. lavet en fortegnelse over mennesker, der arbejdede med vedvarende energi. Vi fandt hurtigt ud af at samarbejde, udveksle adresser m.v. og aftalte, at vi skulle lave den første afdeling uden for København. Vi kaldte den OVE-Ollerup, ud fra den tanke at OVE skulle bestå af en række lokalgrupper over hele landet, på samme måde som OOA var opbygget.
I det første halvår af 1976 blev vi enige om, at OVE burde holde landsmøder, og at vi skulle arrangere det første. Vi boede på det tidspunkt på en firelænget stråtækt gård, hvor vi havde lejet stuehuset sammen med Svend Erik, der også gik på Lærerskolen. I den ene ende af huset var der en stor stue, der blev brugt til høstfester, i den anden ende en folkestue, hvor man kunne spise. Gården hed Store Nøjsomhed.
Her holdt vi OVEs første landsmøde i en weekend i oktober. Der var 10-15 deltagere, der kom fra hele landet. Et af de billeder jeg husker er
Frede Hvelplund, der fremlægger nogle tal om de mange jobs, der kan skabes med vedvarende energi. Det er noget i omegnen af 40.000, men jeg kan jo huske forkert. Han bruger 2-3 håndskrevne overheads. Projektoren, lånt på Lærerskolen, står på en skammel på det skæve plankegulv og kaster det skrå billede op på det blomstrede tapet. Mens vi holder møde skræller min kone Lotte og Svend Erik kartofler og laver frikadeller - og æblekage af overvintrede æbler fra haven.
Folk overnatter rundt omkring i huset. Nogle ruller deres soveposer ud oppe på loftet under stråtaget med alt dets spindelvæv. Jeg husker tydeligt vores nervøsitet, fordi der var rygere iblandt. Men alt gik godt, og det var så OVEs første landsmøde.
Træf og motorcykler Senere - i oktober 1977 - holdt vi også OVEs andet landsmøde. Det foregik på Lærerskolen under knap så hjemlige omgivelser. På dette landsmøde talte vi meget om at arrangere møder rundt omkring i landet, hvor folk kunne udveksle erfaringer. Vi var på det tidspunkt flere, der kørte på motorcykel - vi havde selv en BSA 350, årgang 1953.
Inspireret af motorcyklerne besluttede vi at kalde møderne for træf - en betegnelse der har holdt lige til i dag. Nu var der etableret adskillige OVE-grupper rundt om i landet, og der var et stigende behov for udveksling af informationer mellem grupperne. Derfor besluttede vi, at OVE skulle udgive et internt blad, der kun gik til lokalgrupperne. Vi producerede dette internblad på Lærerskolen i et par år, med intens brug af håndkraft, stencilbrænder og sværteduplikator. Det blev til mange sene aftener for Lotte og Birger med sortsværtede ansigter og arme.