Husk mig
▼ Indhold

Lang vej til dansk CO2-lagring

Planerne om et CO2-lager i den såkaldte Vedstedstruktur i Nordjylland er endnu langt fra at blive realiseret. Energiselskabet Vattenfall har tidligere ønsket at påbegynde lagringen fra 2014, hvilket har affødt store, lokale protester. Nu sker det ifølge selskabet tidligst i 2020, fremgår det af et brev til beboere og lodsejere i området.

Årsagen til forsinkelsen er finanskrisen, som tvinger Vattenfall til at prioritere hårdt i sine investeringer, skriver brancheorganisationen Dansk Energis nyhedsbrev ifølge tv2.dk.

CO2-lagring sker i forbindelse med rensning af røgen fra især kuldrevne kraftværker. På den måde vil man i princippet kunne fortsætte med at skabe varme og el med fossile brændstoffer uden at tilføre atmosfæren yderligere CO2. Metoden er omdiskuteret, fordi den ifølge kritikere er usikker og bekostelig og fjerner investeringer fra grøn energi. Tilhængere derimod peger på CO2-rensing og -lagring – tekniske forkortet CCS – er den mest realistiske mulighed for at reducere CO2-udledningen fra energiproduktion.

Kilde: Tv2.dk m.fl.


Kilde: Publikum Kommunikation




10. marts 2010, 13:46 0 Kommentarer · 472 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Lang vej til dansk CO2-lagring:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik